Børnenes Hospital. (Efterskrift til Politivennen)

Øverst: Til venstre. Hospitalets Facade. Til højre: Smaa Patienter og deres Plejersker paa Havealtanen. I Midten: Prof. Monrad med Sygejournalen. - Nederst: Paa Altanen mod Øster Farimagsgade. Til højre: En lille Pige med engelsk Syge faar Massage.

Solen skinner ind i de lyse Rum, hvorfra der lyder Barnepludren og ind mellem lidt Barnegraad. Der høres bløde Kvindestemmer, der tysser og beroliger. Gennem Stuerne, hvor 5-6 høje, skinnende propre Senge har Plads, tripper nogle smaa blege Væsener afsted, men i næste Øjeblik moder man andre Smaa med solbrunede Kinder og Smil om Munden.

Vi er ude i Professor Monrads Verden - Dronning Loiuses Børnehospital i  Øster Farimagsgade, den store, røde Bygning med de mange Balkoner, der, naar Vejret tillader det, er fyldt med Børn og Barnesenge, Og midt imellem de sinaa vandrer unge Kvinder med milde Ansigter  og Øjne, der lyser af Kærlighed til de Væsener, der er betroet til deres Varetægt og Pleje. At Kærligheden er gensidig ser man, naar de passerer Sengene. Saa rækkes der buttede eller spinkle Arme op imod dem, og de gør det ikke forgæves. Hvor travlt end Plejerskerne har. bliver der altid et Minut tilovers til lige at tage Barnet op og kæle et Øjeblik for det.

Plejemoderen, Frk. Petersen, svæver som den gode Aand over det hele; den gode Aand, der er Grundelementet i hele Hospitalet derude.

- Er Børn vanskeligere at have som Patienter end Voksne, spørger vi. 

- Nej, absolut ikke, lyder Svaret De falder hurtigt til Ro, naar vi har faaet dem herind og er lette at have at gøre med.

- Men der kræves særlige Evner og en uendelig Taalmodighed?

- Ikke naar man holder af Børn, og det gør vi vel alle herude, saa er det en uendelig Glæde at pusle om dem. De er nemlig selv taalmodige og glemmer vist hurtigt Savnet af Hjemmet og Forældrene, naar de har vænnet sig til os. Vi har ca. halvandet Hundrede Børn her, lige fra Nyfødte til Fjortenaarsalderen. Nogle har været her i flere Maaneder - f. Eks. Knud der. Og Frk. Petersen peger paa den sødeste lille Dreng, dor smiler mod os med et Par skælmske Øjne. "Han er lam i hele Kroppen. Men vi venter og haaber paa Bedring"

- - Vi gaar fra Stue til Stue, og stadig gentager Indtrykket sig af en uendelig Godhed og Omhyggelighed for de smaa Patienter. Der er ligefrem noget opløftende ved et Besøg derinde, som ikke paa noget andet Hospital

Der lyser den højeste menneskelige Følelse, Kærligheden til de hjælpeløse, lidende Børn, ud fra hver Krog. Og man bøjer sig i taknemmelig Beundring for det Eksempel, den store Læge og hans Stab giver os andre, der maaske daglig gaar dette Hospital tankeløst forbi

- - -

Fra mange Sider vilde man sikkert gerne i Dag paa Prof. Monrads 60-aarige Fødselsdag have grebet Anledningen til at takke ham.

Men han har unddraget sig enhver Hyldest ved at rejse bort paa Ferie. Nu maa vel først og fremmest taknemmelige Forældre nøjes med at sende Hospitalet en Blomster-Hilsen.

(Aftenbladet (København), 19. august 1927).

Foto fra Aftenbladet (København) 16. december 1926: Forberedelser til juleaften på Dronning Louises Børnehospital.

Hjørnet af Lundsgade og Uppsalagade. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En af de Familier, der bor ulovligt. (Efterskrift til Politivennen)

 

Her ser De en af Repræsentanterne for de ulovligt boende Familier, som truedes af den kommunale Udsmidning: Havnearbejder Viggo Sørensen, hans Hustru og hans Børn. Yderst staar den 5-aarige Pige Alice, en blomstrende Glut. I det andet Billede ses Moderen med den 5 Mdr. gamle Erik paa Skødet - en hel lille Kraftkarl at se paa. I Døren staar Sørensen selv med Alice paa Armen. Det er ude i Kolonihaveforening "Sundbygaard', Billedet er taget. Men der kunde tages flere af samme Art i de andre Kolonihaveforeninger, Borgmesteren vendte sin haarde Haand imod, da han udsendte Opsigelserne til Fraflytning til Oktober.

Inde i Bladet fortsætter vi Havnearbejderfamiliens Historie, den giver et fortræffeligt Bidrag til Belysning af det hele Spørgsmaal.

I artiklen  i bladet fortælles om den 31-årige havnearbejder Viggo Sørensen, hans 30-årige kone som havde tuberkoluse mens hun boede på Christianshavn og den 5-årige datter Alice. Efter at være flyttet væk, har hun ikke mere tuberkulose. Nu blev de så opsagt og skal flytte. Nedenfor bringes et lille citat fra artiklen:

En Guds Lykke - - !

---

Der er noget af det samme i de Mennesker, der har rejst deres egne Boliger ude i Kolonihaverne. Og da Opsigelserne kom - ud med jer alle! lød det - fik man en Fornemmelse af, at det ligefrem blev dem forbudt at klare sig selv, de skulde ind under offentlig Forsorg, de skulde ind i Barakkerne. Der er næppe megen Idyl dér. Endnu er det i frisk Erindring, hvorledes en af Lejerne foreslog, at man skulde forære Borgmesteren en Pose Væggetøj fra en af Kommunes Husvildebarakker for at vise, hvilket Avlscenter for disse Dyr Husvildeboligerne var blevet. Man skulde altsaa tro, at Borgmesteren mente at Antallet var stort nok paa dem, for hvem de fortvivlede Boligforhold havde lukket alle Sunde, saa de intet andet Valg havde end at søge Kommunens Husvildeboliger. Man skulde tro, han med Djævlens Vold og Magt vilde have Tallet højere.

- - -

Men han faar det ikke. De ude fra Haverne kommer ikke derind denne Gang. Borgmesteren har givet sig. I Aftes blev der udsendt følgende Meddelelse:

"Forhandlingerne mellem Borgmester Pedersen og Bestyrelsen for "Hjemmets Værn af 1927" angaaende Helaarsbeboolserne bragte det Resultat, at under Forudsætning af, at Helaarsbeboerne selv vilde bidrage til, at Forholdene I deres Haver blev bragt i saa nær Overensstemmelse med Magistratens Cirkulære af 12/2 27 som muligt, er der bevilget en Udsættelse med de Helaarsbeboerne til Oktober Flyttedag givne Opsigelser."

- - -

(Aftenbladet (København), 17. august 1927)

Artiklen (hvoraf ovenstående citat stammer) var skrevet af Jens Hammer som var pseudonym for redaktør Carl Rasmussen. I Aftenbladet 25. februar 1959 fortælles at han altid indledte morgenens arbejde med "en glansfuld fremførelse af Gralsfortællingen eller Så kold den lille hånd er ... (han) mødte ofte med fiskestang og frokostkurv, og endnu før trykningen af bladet var i gang, styrede han mod moserne og geddefangsten. I artikler fulde af livs- og naturglæde skildrede han sine oplevelser. De var forløbere for de lystfiskerrubrikker, man i dag finder i næsten alle blade." 

Han startede ved Aftenbladet i 1903 da C. W. Bærentzen overtog ledelsen af bladet. Han nåede at fejre 50 årsjubilæum. Mest kendt for teater- og musikanmelder. Han døde i starten af januar 1955.

De store Oversvømmelser i Gaar. (Efterskrift til Politivennen)

Overst: Kolonihaverne mellem Borups Allé og Hillerødgade under Vand. - Nederst: Bohavet flyttes ud

Skyernes Vandflod, der i Morgentimerne i Gaar styrtede ned over Hovedstaden og dens nærmeste Omegn, anrettede en Skade, som endnu slet ikke kan overses.

Vi omtalte i Gaar en Del af de Steder, der var bleven hærget af Vandfloden. Andet Steds i Bladet giver vi i Dag yderligere et Overblik over, hvad Uvejret har foraarsaget af Ødelæggelser.

Ovenfor bringer vi en Række Billeder, der er et tydeligt talende Bevis for Vandflodens Styrke. Navnlig i Havekolonien "Rosendal" paa Hjørnet af Borups Allé og Hillerødgade, en Koloni, der tæller 70 Smaahaver. blev haardt medtaget, dels som Følge af den styrtende Regn, dels som Følge af, at Lygteaaens Kloak sprang. Som man vil se paa ovenstaaende Billeder, stod Vandet herude en halv Meter højt, saa Folk maatte flygte ud af Husene.

Ca. et halvt Hundrede af de smaa Huse er paa det nærmeste ødelagt, og selvfølgelig er alt, hvad der vur dyrket af Havebrugssager, gaaet tabt

En ældre Dame, der laa syg i et af Husene, maatte i sin Seng anbringes med Benene oppe paa Stole, saa højt stod Vandet over Stuegulvet. Mange af Kolonihavernes Beboere maatte søge Tilflugt hos Familier og Bekendte. De, der trods alt vilde blive boende, blev færget til Indgangen af deres Sommerhjem paa sanimenbundne Ølkasser.

De fleste Beboere lider naturligvis et stort Tab.

I Kolonihaverne ved Borups Alle. En ung Pige maa "soppe" gennem Gangene.

Vandflodens Ødelæggelser i Gaar.

Falck maatte pumpe 131 Steder.

Landbohøjskolens Bibliotek under Vand.

Øverst: En Ellehammer Pumpe, koblet til en Fordvogn, i Virksomhed ved Isenkræmmerforretningen, Gothaabsvej 66, som stod fuldstændig under Vand. - Nederst: Kælderbutikens Indehaver i Vand til Knæene. 

København og dens Yderkvarterer fik i Gaar at mærke, hvad en Vandflod vil sige, selv om vi i Forhold til Ødelæggelserne i Udlandet maa siges at være sluppet naadigt. Men alligevel er den Skade, den styrtende Regn og de sprængte Ledninger medførte, meget betydelig.

Paa Forsiden omtalet i de vældige Oversvømmelser i Havekolonien "Rosendal" paa Hjørnet af Borups Allé og Hillerødgade, men ogsaa mange andre Steder fyldte Vandet Kælderne.

Saaledes stod Isenkræmmerforretningen i Kælderen til Ejendommen Godthaabsvej 66 fuldstændig under Vand, saa Varerne bogstavelig talt flød rundt i Butikken. Man fik saa fat i en Ellehammer-Pumpe, der kobledes til en Fordvogn, og paa den Maade lykkedes det i Løbet af nogle Timer at lænse Lokalerne.

Særlig ude paa Frederiksberg var det galt, fordi Kloakerne ikke kunde tage det nedstrømmende

Vand, som derfor hurtigt fyldte en Mængde Kældere.

Saaledes skete der meget betydelig Ødelæggelser i Landbohøjskolens Bibliotek, der er Installeret i Kælderetagen. Til alt Held lykkedes det Redningskorpset at faa bjerget en stor Del af do mest kostbare Værker, men mange Bøger blev ødelagt.

Den travleste Dag I Redningskorpsets Historie.

Dagen I Gaar blev forøvrigt ten travleste t Redningskorpsets Historie.

Sna snart Uvejret var trukket over ved 9-Tiden, blev Korpsets Telefoner bogstavelig talt blokeret i timevis.

Ialt var der indtil sent i Aftes pumpet 131 Steder, og endnu i Dag maa Arbejdet fortsættes, navnlig

i Kvarteret GI. Kongevej, Grundtvigsvej samt Pilealléen og Allegade.

Paa Godsbanegaardens Terræn ved Enghaven stod Vandet saa højt, at Rangeringen kun kunde foretages med største Vanskelighed, og Portørerne maatte arbejde barbenede, idet Vandet mange Steder gik dem til Knæene.

Ogsaa ude i Landet er der sket mange Oversvømmelser, flere Steder med Dæmningsskred ved Banelinierne, men København og Omegn fik denne Gang dog Hovedparten af Vandfloden at mærke.

(Aftenbladet (København), 16. august 1927).

De evindelige Losseplads-Brande. (Efterskrift til Politivennen)

Brandvæsenet i Arbejde paa Lossepladsen i Kongens Enghave.

Fra i Mandags har det brændt i Skrallet ude paa lossepladsen i Kongens Enghave ved den gamle Skydebane i Vigerslev. Siden da har Brandvæsenet maattet holde en Motorsprøjte i Gang for at overdænge det glødende Affald med Vand. Og der gaar sikkert et Par Dage endnu, før man kan slutte af.

For Beboerne i Omegnens smaa Huse og Villaer er denne Losseplads en evig Kilde til Ærgrelser. Med den svageste Vind bæres der en næsten ulidelig Stank ud over Terrænet - og for Resten mange Gange helt ind til Byen. Gang efter Gang opstaar der Brand i Bunkerne, og den Hede og Luft, der da samler sig, gør faktisk Opholdet i Stuerne, selv naar alle Vinduer er lukket, til en Plage.

Det Svar faar man, naar man spørger Beboerne, om de har Men af Pladsens Nærhed.

Og i Virkeligheden kan en By paa Københavns Størrelse heller ikke være bekendt at tolerere disse Forhold. København siges jo ellers at staa højt i sanitær Henseende, men paa det nævnte Omraade er vi altsaa et godt Stykke tilbage. Tænk ogsaa bare paa Støvet fra Skrallevognene naar Beholderne tømmes ud i Vognkassen midt paa Gaden.

I Lighed med Frederiksberg maa vi vel snart kunne bygge Destruktionsanstalter. Det betaler sig jo oven i Købet. Slaggerne er udmærket Vejmateriale, og Kedlernes Damp kan udnyttes til Opvarmning af de omliggende Kvarterer. Og samtidig befries Byen først og fremmest for en farlig Smittekilde.

Var det ikke paa Tide den gode Magistrat tog Affære.

(Aftenbladet (København) 11. august 1927).

Lederen af Frelsens Hær og den mishandlede Dreng. (Efterskrift til Politivennen)

En Henvendelse til Aftenbladet fra Obersten.

Et Svar paa den "Rettelse", Obersten mener Affæren tiltrænger.

Vi modtog i Gaar følgende Skrivelse:

Frelsens Hær. William Booth, Stifter
Den territoriale Leders Kontor, 

9. August 1927.

Redaktøren for "Aftenbladet",
København.

Hr. Redaktør!

Netop hjemkommet efter et tre Uger Fravær, er jeg blevet gjort opmærksom paa en Artikel i Deres Ærede Blad af 27. Juli d. A. under overskriften "En pinlig Affære paa Amager", hvori det hedder sig, at en kvindelig Frelsersoldat har gennempryglet sin 13-aarige Adoptivsøn med en Tøjbøjle, og herunder mishandlet ham saaledes, at en af Værgeraadets Medlemmer, Handels-Gartner Bastiansen, som foretog en Undersøgelse af Drengen, fandt, at dennes ene Arm var helt blaasort af Slag. ligesom hans Ryg var blodig og blaasort, og at der desuden fandtes en ganske stor Knude, som menes fremkommet ved et Slag af Tøjbøjlens Jernkrog.

Selvfølgelig har dette vakt en uhyggelig Opmærksomhed, og vi lod straks undersøge, hvorledes det virkelige Forhold var, og herunder har vi faaet konstateret, at der ikke er bleven brugt nogen Tøjbøjle til at slaa Drengen med, og at den Afstraffelse, han har faaet, ikke kan karakteriseres som urimelig haard

Der er tre navngivne Damer: Fru Sørensen, Spigas Allé 2, Fru Sørensen, Castorsvej 7, og Fru Frederiken, Spigas Allé 20, som alle har tilbudt at bekræfte Rigtigheden af, hvad omhandlede Kone har sagt. Vi har ngsaa henvendt os til det nævnte Værgeraadsmedlem, Hr. Bastiansen, som svarede, at den omhandlede Artikel selvfølgelig var overdreven og maatte ses i det Lys, at den mere var et Angreb paa Frelsens Hær end et Forsvar for Drengen. Der var slet ikke Tale om nogen Knude, i hvert Fald havde Bastiansen ikke set nogen saadan, og selv om Afstraffelsen har været alvorlig, kan den i Følge Hr. Bastiansens Udtalelse til os ikke kaldes for Mishandling.

Den omhandlede Kone er en af de Personer, som Frelsens Hær har søgt at hjælpe, og for saa vidt er det lykkedes for os, idet der er sket en Forandring i hendes Liv, hvilket man tidligere har karakteriseret som meget forfaldet, men som nu er kommet paa ret Køl. Jeg tør tillade mig at henstille til Deim, Hr. Redaktør, at indtage en Rettelse i Avisen, hvilket jeg i Sandhedens Interesse mener er paa sin Plads

Deres ærbødige
R. Gundersen,
Leder af Frelsens Hær.

Oberstens Indlæg var os mærkeligt af mange Grunde. Hvorledes havde Obersten konstateret, at der ikke forelaa noget, der kunde kaldes Mishandling? Hvad vilde det sige, at Artiklen mere var ett Angreb paa Frelsens Hær, end et Forvar for Drengen? Hvorledes skulde det forstaas med de tre navngivne Damer, der har tilbudt at bekræfte Rigtigheden af, hvad omhandlede Kone har sagt". (Der var efter vor Mening mere Tale om, hvad omhandlede Kone havde gjort.)

Imidlertid for ikke at trætte vore Læsere, skal vi nøjes med at offentliggøre følgende af os indhentede Erklæringer:

Tømrermester Klein, hvis Hustru tog sig af den lille mishandlede Dreng, og som var til Stede, da Hustruen klædte Marius af, vaskede ham, lagde ham i Seng og gav ham Te, har afgivet nedenstaaende Erklæring:

Undertegnede, Tømrermester Carl Klein, Ingersvej Nr. 4, erklærer herved, at Artiklen i "Aftenbladet" for 27. Juli "En pinlig Affære paa Amager" angaaende Barne-Mishandllngen i Spigas Allé i enhver Henseende er i Overensstemmelse med Sandheden, og saa vidt jeg har erfaret, er samtliga Kvarterets Beboere "Aftenbladet" taknemlige, fordi Bladet tog sig af den lille Dreng og ved at fremdrage Mishandlingen fik gjort en Ende paa Staklens Lidelser.

Løjtegaardens Villaby, den 10de August 1927.

Carl Klein,
Ingersvej i Løjtegaardens Villaby,
Kastrup.

I en Villa ved Siden af Arbejdsmand Petersen Træhus bor Slagtermester Gress, hvis Hustru jævnlig har overværet Fru Petersens Behandling af Drengen Marius. Fru Gress, som er meget lykkelig over, at hun nu er forskaaaet for at overvære de oprørende søener, og sammen med Kvarterets øvrige Beboere glæder sig over, at den stakkels Dreng nu en delig er kommen ind under bedre Forhold, sammenfatter sine Indtryk af Fru Petersen Opdragelsesmetode i følgende Udtalelse:

Undertegnede, Fru Marie Gress. Spigas Allé 34, der er Nabo til Arbejdsmand Petersen, og som jævnlig fra mine Vinduer har iagttaget Fru Petersens Behandling af Drengen Marius, der omtaltes i "Aftenhladet" for 27de Juli, erklæret herved, at jeg efter det, Jeg har set maa anse nævnte Fru Petersen for i den Grad unormal, at intet Barn burde betros til hendes Forsorg. Jeg saa Drengen Dagen efter at den omtalte Mishandling havde fundet Sted og konstaterede da blaa Mærker paa Kroppen af ham. Det har glædet baade mig og mange andre her I Kvarteret, at Sagen er bleven offentlig fremdraget.

Spiras Allé, den 10. August 1927.
Marie Gress

VI har forelagt Oberst Gundersens Brev for Værgeraadsmedlem Handelsgartner Bastiansen i Taarnby, der udtaler sig saaledes

Ved min Undersøgelse af Drengen Marius fandt jeg blaa Mærker paa hans Arm og Ryg. Jeg anser det for givet, at disse Mærker hidrører fra Afstraffelse med en haard Genstand, hvad Fru Petersen forøvrigt ogsaa har indrømmet Drengen opgav selv, at han var slaaet med en Tøjbøjle, og jeg tror, han talte Sandhed. Den Afstraffelse, han har faaet, har efter alt hvad der foreligger, været betydelig haardere, end jeg ville anse for forsvarligt at anvende, og jeg anser det for en Lykke for Drengen at han er kommen bort fra Petersens.

Værgeraadet ordnede - som vi altid helst vil - Sagen i Mindelighed.

Hvad min Samtale med Frelsens Hær angaar, saa blev denne ført pr. Telefon, og den refereres naturligvis af Oberst Gundersen saaledes, som han har opfattet den. Men dette kan jeg erklære, jeg har ikke haft til Hensigt at rette nogen Bebrejdelse mod eller noget Angreb paa Aftenbladet, hvis Omtale af Sagen jeg finder meget pæn. 

- - -

Ovenstaaende er oplæst og god kendt af Hr. Handelsgartner Bastiansen, der forøvrigt er meget misfornøjet med, at Frelsens Hærs Leder har benyttet Telefonsamtalen saaledes, som det fremgaar af det ovenfor aftrykte Brev.

Vi tror dermed at have belyst "den pinlige Affære" til Bunds. Der er ingen Grund til for os nærmere at udrede det psykologiske Moment i Hr. Gundersens Opfattelse af Sagen i Almindelighed og Samtalen med Værgeraadsmedlem Bastiansen i Særdeleshed. Det hele forekommer os klarlagt gennem disse faa Dokumenter. Og vi antager, at Oberst Gundersen baade paa egne, paa Frelsens Hærs og  "den omhandlede Kone"s Vegne vil være os taknemlig for, at vi ikke gaar dybere Ind i Affæren, men hermed betragter Sagen om den mishandlede Dreng paa Amager  for afsluttet.

"Aftenbladet"s Redaktion.

(Aftenbladet (København), 11. august 1927).