Da Københavns Fiskeauktioner aabnede i Morges. (Efterskrift til Politivennen).

En Start under ret primitive Forhold.

Flere Folk end Fisk.

"Torvespidser" paa Fiskeauktion i Morges. I Baggrunden: Torveinspektør Koch og til højre (med rundpullet Hat): Torveinspektør Rannow. - Det andet Billede viser en Del af Auktionens interesserede Publikum. Billede viser en Del af Auktionens interesserede Publikum.

Det brogede Morgenliv paa Gammelstrand har i Morges faaet en ny Tone. Det er Københavns offentlige. Fiskeauktioner, der nu er traadt i Virksomhed ved Siden af Assistenshuset. Længe har Fiskernes Andelsorganisationer krævet Oprettelsen af en offentlig Auktion i Lighed med Fiskeauktionerne i Esbjerg, Frederikshavn og Skagen, og efter langvarige Forhandlinger fik den kendte Fiskehandler Jacob Nielsen omsider Auktionsbevilling. Som det vil erindres, forsøgte nu afdøde Auktionsholder Rasmus Nielsen allerede under krigen at etablere en Fiskeauktion men den Gang gik Foretagendet Ikke.

I Morges Kl. 7 afholdtes da saa den første Auktion under betydelig større Tilstrømning af Folk end Fisk. Der var i det hele taget ikke mange Fisk paa Torvet, og slet ingen mærkelige iblandt. Derimod var der blandt Folkene Notabiliteter som Torvedirektør Koch, Torveinspektør Rannow og Folketingsmand Ludvigsen, der gennem Fiskernes Andelsforeninger har haft en betydelig Andel i Auktionernes Oprettelse. Men Begyndelsen var alligevel god, selv om de primitive Forhold generede en Del, og Auktionsholderen endnu ikke havde erhvervet den Rutine, der faar Auktionen til at gaa hurtigt. Salget foregaar jo væsentlig til Detailhandlere i 1, 2 eller 3 Kasser Fisk ad Gangen, og det skal naturligvis gaa meget hurtigt. 

Men det kommer nok. Der maa jo ogsaa kunne findes noget bedre ydre Forhold, en Forhøjning, som Varerne kan staa paa, og et Tag over, saa Vinterens Sne og Slud ikke driver bande Auktionarius og Køberne væk. Og der er ingen Tvivl om, at en velholdt Auktion vil faa stor Betydning, ikke mindst fordi den offentlige Prisfastsættelse giver Lejlighed til en virkelig Kontrol med Detailpriserne.

Der var, som sagt, ikke store Mængder Fisk i Dag, 30 Kasser Makrel a 20 kg, der solgtes for 10 Kr. 50 Øre Kassen, 10 Kasser store Rødspætter, Pris 1,80 pr. kg, 7 Kasser mellemstor Aal, Pris 1,70 pr. kg, foruden forskellige andre Fiskearter og Størrelser i mindre Partier.

Det var det hele i Morges. Men Auktionsholderen venter, at Auktionen, naar den først er indarbejdet vil faa Tilførsler pr. Bil fra hele Sjælland, ja undertiden ogsaa fra Fyn og Jylland.

Hvad de sagde.

Vi vekslede nogle Ord med Auktionens prominente Besøgende.

Torvedirektør Koch sagde:

- Jeg er fuldstændig neutral. Københavns Kommune har ikke haft andet med Auktionen at gøre end at anvise den en Plads, Men der bør ubetinget skabes bedre ydre Forhold. Ideelt kan det jo ikke blive, før vi faar Torvet flyttet.

Folketingsmand Ludvigsen: Det er jo en fin Premiere. Det skal nok blive Sukces. Men København Kommune kan ikke vedblivende være bekendt at byde Fiskehandelen et Torv som dette. Der maa skaffes en bedre Plads, hvor Varerne kan komme under Tag.

Auktionsholder Jakob Nielsen: Nu har vi faaet begyndt, det er det vigtigste. 

Fiskeauktionerne.

- En kendt Detailhandlers Mening.

Den kendte Fiskehandler Fehmerling, der har Forretninger i Smallegade og Frederiksberg Allé, svarer paa vor Forespørgsel om hvad han mener om Auktionerne:

- Min Mening, og jeg tror den deles af de fleste af mine Kolleger, er, at Auktionerne ikke har nogen Fremtid for sig her i Hovedstaden, det viser ogsaa de tidligere Forsøg, der er gjort. Auktionerne er paa deres Plads ude i de store Fiskerihavne, Esbjerg, Grenaa etc., men næppe her i Byen. Kommer her store Fangster ind af Sild f. Eks., er der blandede Varer, køber man et Parti, har man flere forskellige Kvaliteter, nogle man kan bruge, andre man helst vil være fri for, man vil have vanskeligt ved at faa den ensartede Vare, man helst vil føre. Og kommer der kun ringe Tilførsel, ja saa bliver det alligevel Kommissionærer, der køber dem og handler videre. Jeg tror den frie Konkurrence er den bedste, baade for de Handlende og for det købende Publikum. 

(Aftenbladet 17. september 1929)

Ved Gammel Strand.

Mellem Fiskesmakker og Pæreskuder.

Paa den historiske Torveplads, hvor der aarlig omsættes for 15 Mill. Kr. Fisk.

Fiskekonerne ved Gammelstrand i København.

Trods Kommunikationsmidlernes store Udvikling, den hurtige Transport pr. Bane og Bil, sætter Skipperne paa Pæreskuderne fra det sydfynske Øhav hver Eftersommer Sejlene til, og Farten gaar mod Hovedstaden med Lasten fuld af moden Træfrugt, Æbler, Pærer og Blommer, men der kommer ogsaa hele Skibsladninger af Asier og Kartofler m. v. Saa er Kajpladsen langs store Dele af Kanalerne omkring Slotsholmen optaget, det gælder navnlig Strækningen ud for Børsen, hvor Kornet i fordums Dage lossedes og ladedes. Naar saa det store Eftersommerfiskeri sætter ind, oprinder Kanalkajernes største Dage.

Det historiske Parti,

Gammel Strand,

over for Thorvaldsens Musæum vil en Gang før eller senere miste det Liv, der nu dagligt udfolder sig her. Naar Udlændinge kommer til København og faar præsenteret Københavns Fisketorv, smiler de og ikke uden Grund, Pladsforholdene er saare beskedne for ikke at sige alt for smaa.

Kun yderst sjældent undergaar dette Stykke København en eller anden Fornyelse; men Gammel Strand har jo nu faaet sin første offentlige Fiskeauktion, og den er i disse Dage staaende Samtaleemne. Som overfor alt nyt har adskillige af Hovedstadens Fiskere stillet sig noget skeptiske til denne Auktion, men hvis Fiskerne i København og Provinsen vil, kan Fiskeauktionen selvfølgelig blive, hvad den er tænkt at skulle være, det faste Mellemled, til Gavn for Producent og Forbruger.

I 1926 overtog Københavns Kommune Torvet ved GI. Strand af Havnevæsnet, og Inspektør Ottosen har nu det daglige Opsyn med Gangen paa Hovedstadens Fisketorv. 

- Tillader Pladsforholdene her Afholdelsen af Fiskeauktioner, spørger vi Inspektøren.

- Det gaar nok, men en Gang vil det hele jo blive flyttet.

- Men en Flytning vil vel nok møde Modstand?

- Ja, det kan De tro. Der har været mange Planer fremme om at foretage baade Udvidelser og Forandringer her. I sin Tid kunde Havnevæsenet have faaet Assistenthuset til 

Torvehal m. v., 

men det blev kun ved Overvejelserne.

- Vil Fiskerne ikke bort fra denne Plads?

- De fleste af dem ønsker at blive, skønt Tilsandings- og Pladsforholdene umuliggør det for større Fartøjer at gaa ind. Fisken maa som oftest omlades ved Knippelsbro og i de mindre Baade føres ind til Torvet. Indehaverne af Fiskeforretningerne og de kendte Fiskerestauranter vil ogsaa paa det kraftigste stride imod en Flytning.

- Og de berømte Fiskekoner i grønne Nederdele og med Helgolændere ?

- Det vil selvfølgelig vel nok betragte det som Ruin, hvis de skal væk fra deres Pladser, hvor 

Fiskekonerne 

før dem, Generation paa Generation, har falbudt deres Varer. For selve Torvet betyder deres Handel intet i Sammenligning med den øvrige Omsætning, der andrager en Værdi af omkring 15 Mill. Kr. aarlig.

- Betales der en stor Afgift for Stadepladserne ?

- Indtil 1926 var Afgiften latterlig lille: 4 Øre pr. Dag med daglig Opkrævning. Nu er der en Grundafgift for Kommissionærer m. fl. paa 200 Kr. om Aaret og en Arealafgift paa 10 Kr. pr. Kvadratmeter.

- De Priser, Fiskerne opnaar, svinger stærkt?

- Unægtelig, efter Tilførslerne paa de forskellige Aarstider. Af Rødspætter modtog Torvet sidste Aar 1½ Mill. kg.

Den Pris, Fiskerne fik 

for Rødspætter, varierede for middelstore Frederikshavnere fra 80 Øre til 2 Kr. 75 øre pr. kg. og for store Østersø-Rødspætter fra 30 Øre til 2 Kr. 50 Øre. Af Torsk modtoges 2½ Mill. kg., for store levende opnaaedes Priser fra 10 Øre til 1 Kr. 20 Øre, og for de øvrige Sorter er ogsaa meget store Svingninger.

- Hvornaar vil GI. Strands Torv blive flyttet?

- Der er vist ingen, der ved det. Der foregaar jo ogsaa nu en Del Handel til Kommissionærer ved Børsbroen; men det burde selvfølgelig samles under et paa en velegnet Plads. Og det kommer ogsaa en Gang.

Først bliver der dog sikkert Tale om en Ordning af Grønttorvsforholdene og Flæskehallerne. Men naar Fisketorvet skal flyttes, rykkes det maaske ud til Arealerne ved Badeanstalten "Helgoland", det maa være et Sted med gode Anløbsforhold og Plads til Salgshaller, Auktionslokaler, Ishuse o. s. v.

- Hvad mener De om den nye Fiskeauktion.

- Jeg er - slutter Inspektøren - spændt paa, hvordan den gaar.

(Social-Demokraten 21. september 1929.)

Samme vinkel (nogenlunde) 2020 som fotoet af Fiskekonerne ved Gammelstrand. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I 1920erne havde fisketorvet ændret sig markant siden Politivennen der skrev snesevis af artikler om torvet. Formentlig hvilede der dengang over området dunster af forrådnelse fra halvfordærvede fisk. Skovserkonerne skal have lavet en del larm, dels stammende fra deres indbyrdes skænderier, dels vrøvl med kunderne, eller de som ikke ville handle med dem. 100 år senere var både stanken og skovserkonerne var i mellemtiden forsvundet fra området. I 1958 flyttede fisketorvet fra Gammelstrand til Sydhavnen, hvorefter fiskehandlen ophørte, bortset fra en enlig fiskerkone som fortsatte indtil 2008. I dag er der kun en romantiserende statue af en trivelig "skovserkone" som minder om områdets omskiftelige fortid.

Husene er fra efter bybranden i 1795, ofte forhøjet med en eller flere etager senere. Kun Gammelstrand 48 (midt i fotoet med Kunstforeningens gule bannere) overlevede granden. Det er fra 1750'erne og tegnet af Philip de Lange til købmanden Isenberg. 3. salen er fra 1796, den murede kvist fra 1930. Siden 1941 beboet af Kunstforeningen. Indtil 1857 var der ikke udsigt til Assistentshuset, da der stod bl.a. en vejerbod. Assistenthuset (udenfor fotoet til venstre) startede med at være borgmestergård (1730). Den blev senere udbygget (af Philip de Lange) og fungerede 1757-1950 som udlånsvirksomhed "Assistentshuset". Siden 1962 Kulturministeriet.

Tragedien i Hejlsgade . (Efterskridt til Politivennen)

Frygteligt Familiedrama i Hejlsgade i Nat.

En Fader søger Døden med sine tre Børn. - Børnene er døde, og Faderen kan næppe overleve. - Aarsagen er Fortvivlelse over Hustruens Død.

I Nat har der fundet et trist Familiedrama Sted i Ejendommen, Hejlsgade Nr. 1. 

En Mand og Fader har I Fortvivlelse over sin Hustrus Død besluttet sig til at berøve sig og sine Børn Livet. Og hans Forehavende har medført Døden for Børnene, medens han selv endnu i Nat, da disse Linjer skrives, er i Live.

En Dame, der bor i samme Ejendom, mærkede, at der strømmede Gas ind gennem Entrédøren til hendes Lejlighed, og hun stod straks op for at se, om det var fra hendes Køkken, at Gassen kom; men det viste sig, at det var fra hendes Nabos, Maskinarbejder Jacobsens Lejlighed.

Da hun vidste, at Jacobsen i de sidste Dage havde været meget fortvivlet over, at hans Hustru var afgaaet ved Døden, frygtede hun straks tor, at Manden I sin Fortvivlelse havde gjort en Ulykke paa sig selv og sine Børn.

Hun alarmerede derfor Politiet, som straks mødte med stor Udrykning, og Ambulancen blev tilkaldt, men den kom ikke i Anvendelse, da Politiet forinden standsede 2 Taxa-Vogne, som med det sædvanlige holde Flag hurtigt kørte til Kommunehospitalet med de gasforgiftede Mennesker.

Da Politiet kom ind i Lejligheden.

Da Politiet kom og sprængte Døren til Jacobsens Lejlighed, mødte der det et uhyggeligt Syn. I Sengene laa tre Børn tilsyneladende i den blideste Søvn. De var afklædt og kun iført Linned. I Værelset ved Siden af laa Jacobsen paaklædt men bevidstløs.

De fire Personer blev fordelt i de to Biler og kørt til Hospitalet. Her kunde man imidlertid kun konstatere, at de tre Børn, der er 16, 13 og 11 Aar gamle, var døde, medens Faderen er meget stærkt forgiftet og maaske Ikke kan leve. Det vil vel ogsaa være det bedste for ham, om han maa følge Hustru og Børn i Graven, da han ellers kan blive sat under Tiltale for Drab.

Inde i Lejligheden fandt Politiet en Gasslange, der var ført fra Køkkenet ttl Værelserne, hvor Børnene og Faderen laa. Der var derimod ikke gjort Forsag paa at lukke for Aabninger I Vinduer og Døre.

Motivet.

Da Lægerne paa Hospitalet havde konstateret Dødsfaldene, blev Politiets Mordkommission alarmeret. Men Kendsgerningerne talte, de tre Børn var døde - og Faderen tilsyneladende haabløs syg.

Det meste Materiale, der forelaa for Opdagerne, var et Brev, hvori Maskinarbejder Jacobsen

meddelte, at Motivet til hans fortvivlede Handling var Sorgen over Hustruens Død.

Mordkommissionen l Arbejde.

Da der foreligger et aabenbart Mord og Selvmordsforsøg, og da der Ikke kunde være Tale om at afhøre Hovedpersonen, blev to Opdagere sendt ud i Ejendommen for at søge nærmere Oplysning. Men de kunde ikke i Nat faa andet at vide end det, vi ovenfor har meddelt.

Den 16-aarlge Ingrid, den 13-aarlge Knud Ove og den 11-aarige Harry var døde, og den ca. 40 Aar gamle Fader var Døden nær.

Hvad det omtalte Brev indeholdt ud over Meddelelsen om, at Aarsagen til den fortvivlede Handling var Sorg over Hustruens Død, kunde man kun meddele Familien.

(Social-Demokraten 21. august 1929).

Huset i Hejlsgade, hvor Dramaet fandt Sted. Krydset viser, hvor Jacobsens Sovekammer er. Døren og Vinduerne er slaaet op for at faa Gaslugten ud. Foto fra Klokken 5, 21. august 1929.

Nielsen, der sprængte Døren til Jacobsens Lejlighed og saa, hvad der var sket. Foto fra Klokken 5, 21. august 1929.

Ejendommen i Heilsgade i København, hvor det rystende Gasdrama, der krævede tre Ofre, fandt Sted. Foroven ses Politiets Segl paa Døren. Foto fra Ærø Venstreblad, 22. august 1922.

Faderen døde to dage efter, den 22. august ved middagstid på hospitalet, efter kun kortvarigt at være ved bevidsthed

Ofrene fra Hejlsgade-Dramaet begraves

En Jordefærd af gribende Virkning.

De fire Kister bæres til Fællesgraven.

En tusindtallig Skare strømmede i Gaar ud til Vestre Kirkegaard, hvor Ofrene for det frygtelige Drama i Hejlsgade, Faderen, der tog sine tre Børn med sig i Døden, skulde sænkes i Graven ved Siden af Moderen der var gaaet forud.

Det store Kapel har vel aldrig været Ramme om en mere gribende Tragedie end denne. Her stod de fire hvide Kister, alle pyntet med en Guirlande af røde Roser, og foran sad de af Sorgen sønderknuste Slægtninge. Jacobsens gamle Forældre, stivnede i Fortvivlelse, hans Broder, Søster og Svigerinde samt andre Paarørende. Bag Kisterne stod to floromhyIlede Faner, Maskinarbejderforbundets og Sygekassens. 

Pastor Charles Nielsen fra Kristkirken havde faaet den uhyre vanskelige Opgave at tale ved Baarerne, og han løste Opgaven smukt. Jævnt og roligt , men saadan at det gik til Hjerterne, skildrede han det smukke Sammenhold mellem Forældrene gennem 17 Aar, Jacobsens Kamp for at holde Hjemmet oppe under Hustruens toaarige Sygeleje og hans fuldstændige Sammenbrud i Sorgen, da hun døde.

- Denne Mand, der elskede sine Børn saa højt, at han aldrig vilde have kunnet lagt Haand paa dem, havde desværre den altfor let tilgængelige Adgang til Gassen, der dræber uden Brutalitet - det var den store Ulykke.

Og derefter udtalte Præsten et Ønske, som alle vil være enige med ham i: Gud give, vore Teknikere kunde gøre det vanskeligere for Folk at aabne for Gassen! Talen sluttede med en Bøn; Forlad ham hans Skyld; han vidste ikke, hvad han gjorde.

Medens Rummet genlød af Hulken, sang man Salmen, der var sunget ved Moderens Baare, og hvis trykte Tekst havde ligget i den lille Iris Hænder, da man fandt hende død: "Jeg er træt og gaar til Ro ..."

Og saa blev de fire Kister baaret ud og sænket i Graven til Moderen. Da brast det for Slægtningene, Jacobsens Moder, Søster og Svigerinde sank bevidstløse sammen og maatte bringes ud til en Droske og køres hjem.

Men længe efter stod der i Hundredvis af Mennesker og stirrede paa Graven, der lukkedes over en Tragedie saa rystende, som vi heldigvis sjældent oplever den.

(Aftenbladet (København) 26.  august 1929)

To af Kisterne bæres til Graven. Foto fra Social-Demokraten 26. august 1929.

Liva Weels Plads. Heilsgade går ind til venstre, man kan se de lige numre. Bygningen med nr. 1 er yderst til venstre. Ud fra fotoet ovenfor virker det som om den lå på hjørnet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kampen med Røgplagen paa Nørreport Station. (Efterskrift til Politivennen).

"Brummerne" skal fjernes.

Folk, der i disse Dage passerer Nørrevold, vil ud for Nørregade og ud for Gothersgade bemærke, at der er rejst Plankeværker om de derværende til Nørreport Station hørende smaa firkantede Bygninger, og vil rimeligvis spørge sig selv: Hvad mon der nu skal foregaa?

Det er Kampen mod den saa meget omtalte Røgplage paa Stationen, der er indtraadt i en ny Face. De to smaa Huse, hvor de store Ventilatorer hidtil har haft deres Plads - i Huset ved Nørregade sad den i sin Tid saa berygtede "Brummer" - skal fjernes, idet det har vist sig, at de ikke opfyldte deres Mission paa tilfredsstillende Maade. I Stedet for vil der nu udfor Nørregade komme to og ud for Gothersgade en stor Aabning, der vil blive indhegnet med store Stenbalustrader. Det er Entreprenørfirmaet Th. Petersen og Arvid Holm, der har taget det nye Anlæg i Entreprise, og naar Gadearbejdet er færdigt, hvilket menes at ville ske ret hurtigt, tages der fat paa selve Stationen.

Her vil udfor Hovednedgangen, mellem Avis- og Chokoladekiosken blive indrettet en mindre glasoverdækket Ventesal og samtidig vil der fra Nedgangen ved Nørregade, helt hen til sidste Nedgang paa den anden Side Frederiksborggade, blive lagt et Halvtag, og der vil blive ledet Varme ud fra Gothersgade Elektricitetsværk, bl.a. for at modvirke Taagen, idet Varmen nemlig splitter Taagedannelsen. 

Man mener ved disse Foranstaltninger at kunne faa Bugt med de Ulemper, der nu lige siden Stationens bygning har voldet Personale og Publikum saa mange Kvaler. 

At de to Huse oppe paa Overfladen nu bliver fjernet, er der i al Fald ingen der vil beklage - nogen Pryd har de aldrig været.

(Aftenbladet (København) 24. august 1929).

Ny Ventesal paa Nørreport Station.

Haandværkerne lægger sidste Haand paa Værket.

I disse Dage er Haandværkerne ved at slaa de sidste Søm i den nye Ventesal paa Nørreport Station. Som bekendt har man længe savnet en større Ventesal paa den røgplagede underjordiske Station, og dens mange Stamrejsende kan allerede til Nytaar glæde sig over at komme til at tilbringe Ventetiden i forholdsvis komfortable Omgivelser, lidt mere beskyttede mod Røgen end ude paa selve Peronen.

(Social-Demokraten 24. december 1929).

Et "Stormagasin" i det smaa. (Efterskrift til Politivennen)

"Alt kan gøres i Penge".

Et lille Billede fra Storbyens Afkroge.

Ude i den yderste Ende af Enghavevej fandt vor Fotograf i Gaar ovenstaaende Motiv, der ikke er blottet for Interesse, et lille Hovedstadsbillede af en egen Art, der viser, hvorledes det fødte "Forretningsgeni" i den store By kan finde Marked og Afløb for sit Forretningstalent. Her har en ung Mand, i en ganske lille Smøge, der kun omfatter det ene Hus, men som Manden dog selv har pyntet lidt paa, ved, som Billedet viser, at døbe den "Nørregade", stablet en højst broget Forretning paa Benene. Her findes alt, om end ikke i udvalgte og prima Varer; man ser, at Forretningen omfatter alle Blancher, Manufaktur, Isenkram, Møbler, "Kunst" etc. - Vil man sælge sine tomme Flasker, er Manden Aftager, vil man købe "et billigt Gravmonument", leverer han det, "der er Penge i al Ting!"

Man smiler maaske først, naar man ser denne brogede Samling Handelsobjekter, der alle har kendt "bedre Dage", men naar man har smilet af og ser lidt under Overfladen, kan man alligevel ikke nægte denne unge Mand sin respekt. Det er aabenbart en Mand der har baade Villie og Energi, og som forstaar at udnytte sin Chance. Den Mand bliver næppe siddende i Smøgen hele sit Liv, der er store Mænd, der er begyndt lige saa smaat, og hvem ved? Denne lille Bod er maaske det første Trin paa en vordende større Forretningsmands Bane?

(Aftenbladet 16. august 1929).

Oprydningen er begyndt! (Efterskrift til Politivennen).

Kommer Turen nu til Prinsensgade?

Et Kig ind i den lille Mikkelbryggersgade, hvor Politiet i Forgaars kaprede 10 løsagtige Kvinder med tilhørende Alfons.

Det vil glæde alle Venner af vor By, hvis Politiet - som det nu synes - vil tage kraftigt fat paa Oprydningen i de forskellige Smaagyder, hvor de løsagtige Kvinder holder til paa en lovlig ugenert Maade med deres Slæng af Alfonser. 

Eksemplet fra Mikkelbryggersgade tyder i hvert Fald paa, at Sædelighedspolitiet nu virkelig vil gøre en Indsats for at befri de ordentlige Beboere for Uvæsnet, som her falder saa uhyggelig grelt i Øjnene i Modsætning til i de større Gader, hvor det dog i nogen mindre Grad vækker Forargelse.

Vi behøver sikkert ikke i denne Forbindelse at henlede Politiets Opmærksomhed paa Prinsensgade, hvor Forholdene - specielt i Nr. 8 og 12 - fremdeles maa betegnes som ganske utaalelige. En jævn Arbejder fortalte os i Gaar, at det voldte ham store Besværligheder at skaffe sig Beskæftigelse, idet det overfor Principalerne ligefrem satte en sort Kokarde paa ham, at han var nødt til at bo i den berygtede Gade. 

Som det vil være "Aftenbladet"s Læsere tilstrækkelig bekendt, træffer det sig saa heldigt, at de 2 nævnte ejendomme i Prinsensgade ejes af en Politibetjent Frederiksen. Han vil sikkert under det forstaaende Udrensningsarbejde kunne yde sine Kolleger værdifuld Assistance. 

(Aftenbladet (København) 16. august 1929)

Mikkel Bryggersgade, ulige numre. Nr. 11 er det røde hus i midten. Foto Erik Nicolaisen Høy.