Et Besøg i de skole-botaniske Haver. (Efterskrift til Politivennen)

Og i Skandinaviens mærkeligste Skoleklasse.

Øverst: Kommunelærer Seidenfaden med en Pigeklasse med et Valmuebed. Nederst: Blomsterne analyseres i Danmarks mærkeligste Skolestue.

De skole-botaniske Haver: Et Begreb, et Navn, som de fleste mennesker har hørt, men ikke forbundet nogen Tanke med, en Institution, som kun en ringe Del af Byens Beboere véd hvad er, og ikke desto mindre et af de mest interessante Udslag af den moderne Skoles Bestræbelser for at give Børnene en grundig Uddannelse, og en Virksomhed. som alle burde kende.

Kommunen ejer nu 5 Haver, den ældste ved Hans Tausensgades Skole, grundlagt 1907, en ved Sundholmsvej, en i Vognmandsmarken og i Vigerslevs Allé, og endelig en i Grøndalsvængets Allé, den største og betydeligste, der samtidig er Reservoir for alle de andre, og den, hvor Undervisningen har naaet sin højeste Udvikling.

Vi har aflagt et Besøg her ude i denne Mønsterhave, der ligger omtrent ude ved Brønshøj, og blev her vist omkring af Lederen af hele Virksomheden, Sjælen i hele Bevægelsen, den energiske og dygtige Kommunelærer E. Seidenfaden.

Arealet strækker sig over en Tønde Land, men paa denne forholdsvis lille Plet har aaa godt som hele vort Lands Planteverden, og lidt af fremmede Landes ogsaa, fundet Plads.

De danske Plantesamfund.

Langs Arealets Yderkant har Hr. Seidenfaden paa en ypperlig Maade ordnet de danske Planter i smaa Samfund, d. v. s. samlet Væksterne der vokser sammen ude i den fri Natur, saaledes at de ogsaa præsenterer sig samlet her. Her er et lille Stykke dansk Skov med de karakteristiske Træer og de Skovbundsblomster, der hører sammen - her er et lille Stykke Hede med sin egen Vegetation, Hedelyng, Klokkelyng, Gyvel, Blaabær, Revling - og lidt længere henne staar vi ved den danske Klit med sin stride Marehalm, isprængt den tidselagtige "Mandstro", Hjælme, Klitrøse m. m. I et Hjørne er indrettet en lille Dam, hvor man finder alle vore Vandplanter, Siv, .Iris, Dunhammer, Kæruld og alt hvad der er karakteristisk for  vore Smaasøer og Kær.

Det er kun en lille Plads, man har kunnet afse til hvert "Samfund"; men det er dog en tro Gengivelse af den frie Natur.

- Og til næste Aar vil jeg fortsætte, siger Hr. Seidenfaden - jeg skal have indrettet et Stykke Grøft med vore frie Grøftekanters Planteliv, og henne ved Indkørslen til Haverne skal jeg have plantet Landevejskanternes og Vejbreddernes Flora.

Størstedelen af Arealet er dog indrettet som lange Bede, hvor alle mulige Blomster dyrkes i Mængde - ikke som i Gartnerier skønne Roser og pragtfulde Zirblomster - nej her er det nok saa meget det. vi i daglig Tale kalder "Ukrudtet", der er kommet til Ære og Værdighed; det er Naturens egne uforfalskede Blomster, her kæles for. Her er den lyserøde Klinte, den blaa Kornblomst, den gule Okseøje, Kamilleblomsterne o. s. v., kort sagt alle de Blomster, vi glæder os over i Mark og Skov, paa Eng og ved Strand.

Blomsterne maa rette sig efter Børnenes Sommerferie.

- De ved nok, siger Hr. Seidenfaden, at de fleste vilde Planter blomstrer i Juli og August? Men paa den Tid har vi jo ingen Brug for dem - det er jo i Børnenes Sommerferie, og kommer de herud i Feriemaanederne, vil de næsten ikke kunde finde en Blomst! - Jeg har nemlig paa dette Punkt tilladt mig at gøre Vold paa Naturen! Blomsterne maa her rette sig efter Børnene! Enten saar vi dem meget sent og overvintrer dem, saa de blomstrer tidlig paa Aaret, eller ogsaa saar vi dem meget sent, saa de først kommer til Udvikling efter Ferien, i September-Oktober. Se dér henne! Dér staar et helt stort Bed blomstrende Valmuer! Tror De ellers nogen Steder, De træffer blomstrende Valmuer i Oktober! Men i alle andre Henseender er vi netop herude saa "naturtro" som vel muligt. 

- Hvorledes foregaar Undervisningen? spørger vi

- Ja se det er et Kapitel for sig, der netop har sin store Interesse! De skole-botaniske Havers Opgaver var - og det er for saa vidt stadig vor Hovedopgave - at skaffe det botaniske Studiemateriale til vore Skoler. Her afskæres hver Dag Blomster, Planter, Grene o. s. v. og sendes rundt til Skolerne; det ordnes efter et forudbestemt System, og Skolerne faar det Materiale, der passer til det Emne. Børnene i Øjeblikket læser, men forøvrigt kan Lærerne rekvirere hvilke Planter, de ønsker, vi kan levere saa godt som alt. Vi forsyner ugentlig 2000 Klasser 

Hvordan Børnenes egen Interesse blev fangen.

Men i alle de Aar, jeg har haft med Haverne at gøre, fra 1907, har det været min nagende Orm, at Børnene ikke fik det fulde Udbytte af Materialet - en afskaaren Gren er ikke det samme som et levende Træ, en afplukket Blomst fortæller ikke det samme som en fritvoksende Plante. Jeg vilde have Børnene herud og vise dem selve Naturen. For et Par Aar siden begyndte jeg med at dele Adgangskort ud rundt i Skolerne, Børnene kunde komme herud, se det hele, faa Forklaring etc., men det "bed" ikke - der kom nogle, men ikke mange. Saa fik jeg en bedre Idé - jeg købte for egne Midler Papir og Omslag til Herbarier og uddelte dem gratis til Børnene, saa de kunde samle og presse Blomster og Planter og anlægge deres egne Samlinger. Det slog an; Børnene søgte i større og større Antal herud, og i Løbet af et Par Uger havde jeg brugt 50 Kr. til Papir. Det kunde min egen Portemonnæ ikke holde til i Længden, men saa fik jeg en uventet Hjælp. Tilfældig kom jeg til at omtale Forholdet for Direktøren for Otto Mønsteds Fabriker, Hr. Holm, og han sagde : Vi skal forære Dem alt det Papir, De skal bruge! Og det Løfte har han holdt kongeligt! I Fjor uddelte vi 1600 Mapper med 33.000 Stykker Papir, og i Aar bliver det betydeligt mere.

Skandinaviens mærkeligste Skoleklasse.

- Nu er der nemlig kommet rigtig Gang i Foretagendet. Nu kommer Børnene i Massevis, ganske frivillig. Vi har i Sommer haft ca. 15.000 Elevbesøg, og fra alle mulige Skoler, lige fra Frøken Zahles Institut til Kommuneskolerne i alle Byens Kvarterer. Og her kommer Børn fra vore Nabokommuner, Hellerup, Frederiksberg o. s v., skønt de slet ikke hører til København - men derfor er de lige velkomne. Og det bliver heldigvis ogsaa mere og mere almindeligt, at Lærerne en Gang imellem tager herud med hele deres Klasse og jeg har ved saadanne lejligheder haft den Glæde at høre Børn sige: I Dag har vi lære mere end vi lærer et helt Aar hjemme i Skolen.

Og i Aar har jag faaet et længe næret Ønske opfyldt - jeg har faaet bygget en rigtig "Skolestue" - Skandinaviens mærkeligste - under Tag og dog i fri Luft.

Midt i Haven ligger denne morsomme Bygning. Væggene er en levendte Hæk, Taget et massivt Bjælkeloft, baaret af svære Piller. Her sidder Børnene skærmet og dog i den fri Natur; de gaar lige udenfor og plukker de Planter, de vil lære noget om - og at Undervisningen her gaar med Liv og Lyst, det kan man ikke være i Tvivl om, naar man har set dette Mønsteranlæg, der tjener Lederen, Hr. Seidenfaden, til megen stor Ære

Larus

(Aftenbladet (København) 16. oktober 1929).

Andre skolehaver var Sundbyøster Skolehave (Krudttårnsvej), Sundholm Skolehave (ved Amager Fælled), Kløvermarksvej (Københavns ældste fra 1904, en ny tilføjet 1908), Strandboulevard (1914), Nørrebro Skolehave og Østerbro Skolehave (Jagtvej/Tagensvej), Lersøparken (3 skolehaver), Bellahøj, Valby Skolehave (1910 efter havearkitekt Erstado Jørgensen), Vesterbros og Enghavevejens skolehaver (ved Enghavevej og Vestre Kirkegårdsvej, byens næstældste 1905)

Indgangen til Valby Skolehave og Vesterbro Skolehave ved Vigerslev Alle. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Den værste Flyttedag i mange Aar. (Efterskrift til Politivennen).

 Folk skal ud, men kan ikke komme ind, da de nye Huse ikke er færdige.

En typisk, men uhyggelig Flytning til et kun halvfærdigt Hus. Øverst: Møblerne bæres ind ad det Hul, hvor Gadedøren en Gang skal anbringes. Nederst: Den skyttegravslignende Gaardsplads.

I Dag oplever København en Flyttedag, som vi ikke har kendt Mage til siden Oktober før Verdenskrigen. Folk flytter virkelig. Ja, de flytter i en Udstrækning, som ganske har taget Vejret fra selv vore største og bedst forberedte Flytteforretninger. Det er det sidste Aars stærke Byggeri, der nu endelig har muliggjort Lejerne i nogen Grad at vælge Lejlighed efter deres Behov og Pengepung, medens de jo, som bekendt, i en Anrrække har maattet finde sig i at blive, hvor de var, om de ellers ønskede at have Tag over Hovedet.

Vi talte i Aftes med Driftslederen af en af byens største Flytteforretninger, som sagde følgende om Dagen i Dag:

- Det bliver den værste Flyttedag, jeg har oplevet, det er jeg klar over. Men forresten er jeg ikke klar over ret meget andet. Baade Folkene og jeg er nemlig lige ved at blive tossede af de Forhold, vi skal arbejde under. Masser af vore Kunder kan nemlig slet ikke komme ind i deres nye Lejligheder, som var lovet dem færdige til Oktober Flyttedag.

De har i Tillid til Løfterne og Kontrakterne opsagt deres gamle Lejligheder og ved nu ikke deres le vende Baad. Alle vore Magasiner er fulde af opmagasinerede Møbler, og vi har læssede Omnibusser, som vi ikke kan faa aflæssede, fordi vi ingen Steder kan skaffe til at stille Møblerne hen.

Fra Provinserne har vi maattet leje Omnibusser og andet Flyttemateriel, og vi har antaget alt det egnede Mandskab vi turde betro en Flytning.

Ikke en Flyttemand at opdrive.

Som det er gaaet dette Firma, ved vi, det er gaaet mange andre. I Dag er der ikke en Omnibus, ikke en Ladvogn og ikke en øvet Flyttemand at opdrive i hele Kongens København eller nærmeste Omegn.

Flytningerne foregaar i Aar saa at sige udelukkende fra større til mindre Lejligheder. Fra 5-6-7 Værelser af ældre Type til ca. 4 Værelser med alle Bekvemmeligheder, samt fra 3-4 Værelses Lejligheder til 2 med eller uden Kammer. Folk flytter enten fordi Husmoderen vil nøjes med mindre Hjælp og mindre Vrøvl i en hyperkomfortabel Lejlighed, eller fordi de ikke længere har Raad til at bebo den store Lejlighed. Der vil nok komme til at staa adskillige store Lejligheder ledige, naar Flytningen henimod Maanedens Slutning er tilendebragt.

En uhyggelig Indflytning.

Et af de Steder i Byen, hvor Flyttedagen frembyder det uhyggeligste Billede, er i "Øster Palæ'" i Jacob Erlandsensgade. Dette store Kompleks, der opføres af et Aktieselskab med Bygmester Henckel (den tidligere Skibsreder og Skibsværftsdirektør fra Kallundborg) som Leder, skulde have været færdig til Oktober Flyttedag, men som man vil se af ovenstaaende Billeder, hvormed vor Fotograf i Gaar forevigede en Indflytning, er Palæet endnu langt fra sin Fuldendelse.

Vor Medarbejder har til Morgen aflagt Besøg derude og konstateret, at Forholdene i Dag er om muligt endnu værre end i Gaar. Alt er Kaos: Haandværkere, Flyttefolk og ulykkelige Lejere stormer rundt imellem hverandre. At bo der, kan vistnok vanskeligt lade sig gøre, men Lejerne skal jo en Vej ud og saa vælger nogle at sætte Møblerne ind og selv søge midlertidigt Ophold hos Venner og Bekendte eller paa Hotel. Der er, siger vor Medarbejder, intet Trappegelænder, ingen Døre for Elevatorskakten, intet Lys paa Trapperne, ingen Gadedør og intet Afløb. Man kommer ind i Huset ad en Slags Løbebro fra det Hul i Muren, hvor Gadedøren en Gang skal anbringes. Dersom Ingeniør Henckel ikke ved sine Kontrakter har sikret sig mod Erstatningsansvar, kan der sikkert ventes en Hække. Retssager angaaende Boligforholdene i "Øster Palæ".

Flyttedagens Boligløse

Som ved hver Flyttedag i de senere Aar har Magistratens Boligforsorg ogsaa denne Gang modtaget en Række Anmodninger om at stille Lejligheder til Disposition for Folk, der ikke selv har kunnet skaffe sig saadanne.

Officielt oplyser Boligforsorgens Embedsmænd følgende:

Ca. 100 Familjer har henvendt sig til os om Lejlighed. Det er væsentligst Familjer, der hidtil har boet i Lysthuse, som nu mod Vinteren ønsker at flytte til Byen. Vi har imidlertid slet ingen ledige Lejligheder i Kommunens Husvildehuse og maa altsaa henvise de Familier, der henvender sig til os, til Sundholm. Desværre maa vi i disse Tilfælde skille Familierne ad, idet vi kun kan modtage Kvinder og Børn paa Sundholm. Mændene maa skøtte sig selv, men kan de absolut intet Sted finde at være om Natten, har vi Aftale med Centralherberget i Saxogade om at stille en Soveplads til Disposition.

For Hesten er der jo Mulighed for, at en Del af de lejlighedssøgende Familier klarer sig ved egen Hjælp, saaledes som Tilfældet har været ved mange tidligere Flyttedage, hvor Forholdene har tegnet sig endnu mørkere end denne Gang.

(Aftenbladet  15. oktober 1929).

Ovenstående to fotoer er fra Morgenbladet (København) den 15. oktober 1929.

Opsigtsvækkende Forbud mod Betty Nansen-Teatret. (Efterskrift til Politivennen).

Et Skuespil, Censor finder anstødeligt.

Der er sket noget virkeligt opsigtvækkende i den københavnske Teaterverden, en Begivenhed, der har Krav paa lnteresse, og som vil give Anledning til megen Diskussion, baade mundtlig og skriftlig. Censor, Dr. Norman har nedlagt et kategorisk Forbud mod, at Betty Nansen Teatret opfører sin næste planlagte Forestilling, den tyske Forfatter Walter Hasenclevers Komedie "Ægteskaber stiftet i Himlen".

I korte Træk er Stykket Handling følgende: Tre Afdøde kommer op til Himlen, og paa Magdalene Forbøn faar de Lov til at vende tilbage til Jorden og søge at leve deres Liv om paa en fornuftigere Maade. Men det viser sig, at de begaar akkurat de samme Dumheder igen, som de har g|ort en Gang tidligere.

De to Akter foregaar i Himlen, den ene paa Jorden, de Jordiske Personer er to Mænd og en ung Kvinde, de himmelske er Vorherre, Sct. Peter og Maria Magdalene.

Stykket er opført mange Gange i Tyskland, bl. a. i Berlin hos Reinhardt, men der har været meget kraftig Protest imod del, og det er enkelte Gange kommet til Skandalescener.

Hvad de interesserede Parter mener.

Ude paa Betty Nansen Teatret hersker der selvfølgelig megen Vrede, baade Fruen selv og Henrik Bentzon udtaler sig meget aabenhjertigt, og det er ikke blide Ord. der falder om Censor.

Fru Nansen taler om "den taabelige Censorinstitution" og hævder, at hun nok selv er i Stand til at tage Ansvaret for sine Handlinger. Hun forklarer, at Komedien er et satirisk Udfald imod og Angreb paa det gængse Vanebegreb "Gud", at det er af stor Iiterær Interesse, og et virkeligt kunstværk.

Modparten, Dr. Normann ønsker ikke at udtale sig nærmere, men siger dog: Vorherre optræder I Stykket iført Sportsbenklæder og med Shagpibe. Man kan godt revse, men man skal ikke forarge.

Vi forstaar udmærket godt Fru Nansens Vrede og har al Respekt for hendes kunstneriske Idealer - med sin gode Vilje vil hun næppe forarge, og det kan være meget godt at revse - men .. Selv Solen har sine Pletter, og mon ikke ogsaa selve Fru Nansen kan tage fejl?

Det forekommer os, at Dr. Normanns korte Udtalelser vejer betydeligt tungere, end Fruens Beklagelser og Forsvar. Folks religiøse Begreber skal man nu en Gang respektere, og at ville "revse Vanebegrebet Gud" er en betænkelig Sag, navnlig naar det foregaar paa den Maade, Dr. Normann antyder.

Mon Censor ikke har gjort Fru Nansen en Tjeneste ved at nedlægge sit Forbud?

Fruen erklærer, at hun agter at indanke Forbudet for selve Ministeren - saa nu faar man jo se, hvad han siger til det.

(Aftenbladet (København) 11. oktober 1929).

Censorens forbud blev tiltrådt af justitsminister (radikal) Carl Theodor Zahle (1866-1946), dog ikke uden kommentarer. Han mente ikke at han som justitsminister uden væsentlige grunde kunne gå imod censor, især da det drejede sig om et udenlandsk stykke, men antydede at han måske ville afgøre anderledes hvis det havde været dansk.

I oktober besluttede Studenterforeningens Frie Scene, ledet af Per Knutzon at opføre stykket i Studenterforeningen, hvor det havde premiere 27. november.

Dr. phil J. C. Normann afløste P. A. Rosenberg den 1. april 1929 som censor for teatrene. Han havde iscenesat skuespil både på det Kgl. Teater og Dagmarteatret. Censorerne havde ikke noget kontor, de arbejdede hjemmefra. Han var på daværende tidspunkt 51 år gammel. P. A. Rosenberg indgav sin afskedsbegæring i juli 1928 (han var da 70 år gammel) Efter at have været censor i 20 år. Som afløser var ellers nævnt forfatteren Otto Rung, som også var formand for Teaterrådet.

Et Barn skændet og myrdet i København. (Efterskrift til Politivennen)

Dyrisk Forbrydelse paa Vesterbro i Nat. - Morderen er flygtet, men kendes og jages af Politiet.

København.

I Morges er der paa Vesterbro konstateret en Ugerning af den mest afskyelige Art, idet en otteaarig Pige er fundet skændet og myrdet.

Barnet, hvis Navn er Alice, havde af sine Forældre, Repræsentant Jensen og Hustru, Oehlenschlägergade 30, ved 4½ -Tiden i Gaar Eftermiddags faaet Lov til at gaa ned paa Gaden for at lege med nogle jævnaldrende Kammerater. Hun fik bestemt Paalæg om at komme op igen i god Tid, for man skulde spise til Aften, men Alice kom ikke.

Naturligvis blev Forældrene ængstelige og søgte efter hende paa alle tænkelige Steder, men forgæves, og man underrettede da Politiet. Et større Opbud af Betjente blev øjeblikkelig sat i Eftersøgning, men Resultatet var negativt.

Ud paa Natten blev ogsaa Opdagelsespolitiet underrettet, og den samlede Politistyrke foretog nu omfattende Afhøringer af Alices Legekammerater og Beboere i Gaden. Men først i Morges kom det for Dagen, at den forsvundne Pige var set i Mattæusgade sammen med en berygtet Mandsperson, der i Kvarteret gaar under Navnet "Røde Carl".

Saa snart denne Oplysning indløb paa Politigaarden, tog Opdagelsespolitiets Chef, Thune Jacobsen, sammen med flere Medlemmer af det flyvende Korps til "Røde Carl" s Bopæl i Mathæusgade 34, første Sal. Man brød Døren op og fandt i Lejligheden det savnede Barn som Lig, kvalt af et Stykke Sejlgarn og med tydelige Spor af en dyrisk Forbrydelse. Liget var laaset inde i et Klædeskab.

"Røde Carl" jages.

Opdagelsespolitiet konstaterede straks, at "Røde Carl" er identisk med en ofte straffet Voldsforbryder Carl Vilhelm Jørgensen, som boede i Lejligheden sammen med sin Moder. Denne var den foregaaende Dag rejst til Jylland, og "Røde Carl" har derfor kunnet udføre sin uhyggelige Gerning uforstyrret.

Politiet har udsendt Stikbreve af Forbryderen til alle Politicentraler i Provinsen og det nærmeste Udland, og det flyvende Korps er i fuld Aktivitet i Hovedstaden.

Endnu ved 11-Tiden i Formiddags var Forbryderen paa fri Fod, men Stikbrevene med hans Signalement dukkede allerede op paa Søjler og Plakattavler over hele Byen. Gerningsmanden beskrives som middelhøj, 27 Aar gammel, bredskuldret og rødhaaret.

Det er konstatere at Morderen har været hjemme i Morges.

Morderen melder sig selv.

Senere meddeles:

Kort efter Middag meldte den efterlyste Morder sig paa Politigaarden og tilstod sig skyldig i Forbrydelsen.

Han vil i Eftermiddag Kl. 3 blive fremstillet i Grundlovsforhør.

(Bornholms Social-Demokrat 23. september 1929).

I Herning Avis 23. september 1929 blev han beskrevet som "kendt i KVarteret som en Drivert, der nødigt vilde bestille noget. Han har, saavidt det vides, ikke været paa Forbryderbanen før ... Han har været gidt, men hans Hustru forlod ham efter kort Tids Forløb."

Retssagen fandt sted ved et nævningeting 4. februar 1930. Han erklærede sig skyldig, og blev idømt livsvarigt tugthus, hvilket Jørgensen var tilfreds med.

Vesterbros Husvilde. (Efterskrift til Politivennen)

Vesterbros Husvilde rører paa sig.

Et offentligt Møde i Aftes. - Klagerne fra "Karre 7"

Til højre en Flok legende Børn i Husvildekarreernes store graa Gaard. Til venstre Formanden for Sammenslutningen af Husvilde paa Vesterbro, Ejnar Nielsen.

I Aften Kl. 8 indbyder Beboerne af Kommunens Husvildeejendom paa Hjørnet af Ingerslevsgade, Knud Lavardsgade og Sigerstedsgade - den saakaldte  "Karré 7" - til et offentligt Møde i Folkets Hus paa Enghavevejen.

Der er nedsat et Udvalg, hvis Formand er Ejnar Nielsen, og paa Mødet vil man forebringe de Klager, som Beboerne i de paagældende Ejendomme mener er berettigede. Man finder Forholdene lidet sundhedsmæssige og hævder, at de endog ligefrem er et Arnested for Tuberkulose.

Man har til Mødet i Aften indbudt bl. a. Borgmester Viggo Christensen, som dog er forhindret fra at komme til Stede paa Grund af Borgerrepræsentationens Møde, Tuberkuloselægen Dr. med Kjer Petersen, Fru Thit Jensen og Inspektør Lutz Høppermann fra Sundholm.

En Samtale med Udvalgels Formand.

- Vi mener, at det skorter paa Interesse fra Kommunens Side for de hygiejniske Forhold lær i Husvildeafdelingen, siger Sammenslutningens Formand, Ejnar Nielsen, under en Samtale som vi en tidlig formiddagstime, samt Sekretæren, Snedker Poul Otto, og Kassereren, Elektriker Schuwundt. - Der bliver f. Eks. ikke gjort tilstrækkeligt for at isolere de tuberkulose Familier. Det sædvanlige er, at de deler Lejlighed med sunde Folk. og det har i flere Tilfælde haft til Følge, at Smitten har bredt sig i en uhyggelig Grad.

Helt mærkeligt forekommer det os, at Tilsynet med Husvildeafdelingerne ikke altid har sørget for at faa de tomme Lejligheder, som lige har været beboet af tuberkuløse Familier, desinficeret med det samme, men endog i enkelte Tilfælde ganske har forsømt Desinfektion.

Desuden mener vi, at Dr. Kier-Petersen, som har det sanitære Tilsyn, er ligesom bundet af Forsørgelsesvæsnet. Det forekommer os nemlig, at de Familier, der er i Sygekasse og bar en anden Læge, kommer under langt bedre forebyggende Foranstaltninger. end de Familier som er henvist til at gaa direkte til Forsørgelsesvæsnet.

Den store Børnedødelighed.

- Er der mange tuberkuløse Familier her ude? spørger vi.

- Sidste Aar døde her i Karreen 25 Børn af Tuberkulose og Meningitis. Saa kan De selv regne ud ...

(Aftenbladet 19. september 1929).

Kravet om bedre Boliger til de Fattige.

Paa de Husvildes Møde i Aftes blev Magistraten, Frk. Katrine Bentzon og Dr. Kjer-Petersen, kraftigt angrebet.

Dr. Kjer-Petersens Forsvarer Frk. Bentzon og sig selv. 

De Husvildes Møde i Folkets Hus paa Enghavevej i Aftes var stærkt besøgt og formede sig som en kraftig Protest mod Magistratens Stilling til Boligproblemet.

Man havde sendt Indbydelse til Borgmester Viggo Christensen, Inspektor Lütz Høppermann, Kommunelæge, Dr. med. Kjer-Petersen og Fru Thit Jensen - men kun Dr. Kjer-Petersen kom til Stede.

Formanden for det Udvalg, der havde indbudt til Mødet, gav en kraftig Skildring af Forholdene i Husvildekasernerne paa Vesterbro, og angreb i lidenskabelige Vendinger Magistratens 2. Afdeling og Kommunens Viceværtinde i Karréen Sigerstedgade-Knud Lavardsgade- Ingerslevgade, Frøken Katrine Bentzon. Han hæftede sig ved den Smittefare, der findes, hvor mange Mennesker er tæt hobet sammen, og paastod, at Magistraten og Dr. Kjer-Petersen gjorde alt for lidt for at skaffe ordentlige hygiejniske Betingelser i Husvildekasernerne. Frk. Bentzon krævede han fjernet. Hendes sociale Arbejde havde kun skadet de Husvilde, og hun havde gjort sig skyldig i visse Overgreb.

Er de Husvilde Ikke Mennesker?

Den næste Taler, Anker Kristensen, angreb især Inspektør Höppermann og Borgmester Christensen og sagde bl. a., at Forholdene i Husvildekasernerne gav det Indtryk, at de Husvilde ikke er Mennesker, men en Slags Dyr.

Tonen paa Mødet var hele Tiden ret voldsom. Men alle Talerne blev paahørt i Ro, ogsaa Dr. Kjer-Petersen, der forsvarede Frk. Bentzon og sig selv overfor de fremsatte Angreb. Han var af den Mening, at de Husvilde levede under nedværdigende Forhold, og at man burde arbejde paa, at hver Familie kunde faa sit eget Hjem. Men de Husvildes Sag kunde ikke gennemføres, hvis man ikke skilte sig af med de slette Elementer, og det var ikke altid de ydre Kaar, der bestemte Menneskenes Karakter. Med Hensyn til Faren for Tuberkulose, paastod Dr. Kjer-Petersen. at den var ikke større i Husvildeafdelingerne end andre Steder; og Paastanden om, at der sidste Aar var døde 25 Børn af Tuberkulose derude, var en agitatorisk Overdrivelse. Sandheden var, at der i Fjor kun havde været et eneste Dødsfald af Tuberkulose.

Mange Talere havde Ordet, og Mødet sluttede først sent.

Man vedtog tilsidst følgende.

Resolution:

- De Boligforhold, der bydes de fattige, der ikke kan eller ikke har kunnet betale den høje Husleje, maa nu bringes til Afslutning. Vi vil ikke fortsat være det Skærmbrat, bag hvilket Kommunen anbringer sin Overskudskapital i kommunalt kapitaliserede Boliginteresser.

Vi kræver:

1) Kommunen standser al Tilgang til Husvildeafdelingeme ved at betale Lejen for den, der paa Grund af Sygdom eller Arbejdsløshed ikke selv kan betale;

2) at Huslejerestancer for Husvilde ikke betragtes som Fattighjælp;

3) at Huslejerestancer, grundet paa Sygdom eller Arbejdsløshed ikke maa være nogen Hindring for at komme i Betragtning ved Ansøgning om Lejlighed;

4) at for hver en. der flytter fra Husvildeafdelingen, overtager den tilbageværende Familie hele Lejligheden.

(Aftenbladet 20. september 1929).

Husvildeboligerne lå i Sigerstedgade 4. De husvildes formand Ejnar Nielsen boede i selv her, men blev den 22. oktober sat ud og forflyttet til Bergthorasgade. 

Øverst fra venstre indlederen hr. Ejnar Nielsen og Anker Kristensen. Nederst fru Valente. Illustration fra artikel i Nationaltidende 20. september 1929 fra samme møde.

En del af "Karre 7": Hjørnet af Ingerslevgade og Sigerstedgade. Knud Lavardsgade kan lige anes yderst til venstre. Jeg ved ikke om det var hele karreen, eller kun den som er skjult på dette foto, ind mod Sønder Boulevard. Foto Erik Nicolaisen Høy.