Peter Lauritz Jacobsen (1855-1923). (Efterskrift til Politivennen)

Peter Laurits Jacobsen (1855-1923) blev kaldt "Sprøjteføreren" fordi han var sprøjtefører ved Københavns Brandvæsen (Østerbro Brandstation). Han blev kendt som bokser, idrætsleder og boksetræner.  I 1880’erne havde han som sømand på engelske og amerikanske skibe lært de basale færdigheder fra de slagsmål der opstod undervejs. I USA forfinede han disse af bokseren Charley Lucas. 

I 1889 blev han lærer i Københavns Athletklub som holdt sin første boksepræsentation under Jacobsens ledelse den 19. juni 1892. Med fagbevægelsen fremvækst og arbejderbevidsthed mente han at der var behov for en idrætsklub for arbejdere. Det resulterede i 1895 i Arbejdernes Idræts Klub - den første danske bokseklub - efterfulgt af IK99, IF Sparta, AK Jyden og andre. Jacobsen blev boksetræner i AIK hvor han også var den første formand. Han var lærer frem til 1897. Fra 1896 og et års tid frem var han endvidere med i bestyrelsen i det nystiftede Dansk Idræts-Forbund (D.I.F.).

Den første professionelle boksekamp i Danmark den 12 februar 1896 mellem boksetræneren i Athletklubben Hermod, den 29-årige tidligere professionelle bosker Johannes Jørgensen (Jim Smith) og den dengang 42-årige P.L. Jacobsen. Førstnævnte sejrede. 

I 1896 indførte Jacobsen idrætsgrenen køllesving, som han også underviste i en overgang. Fra 1902 til 1911 blev der endda afholdt danmarksmesterskaber i denne sport.

I 1909 kunne han således fejre 25 året for sin ansættelse i brandvæsenets tjeneste.

P. L. Jacobsen trænede senere professionelle boksere som Waldemar Holberg, Lorentz Hansen (Larry Hansen), Robert Hansen (Bobby Hanson) og Victor Dahl. Det over 50 siders lange afsnit om boksning i Idrætsbogen, der udkom i 1908, var forfattet af Jacobsen.

Jacobsens søn Frank der startede som professionel bokser i 1910 døde han i en ung alder. 

En af Sportens Pionerer

P L. Jacobsen

Blandt vore Brandfolk finder man mange udmærkede nuværende og forhenværende Idrætsdyrkere, men den berømteste af dem alle er vel nok Depotmester P. L. Jacobsen paa Hovedbrandstationen, der kendes af de fleste Sportsmænd som Bokselærer Jacobsen. Lederen af den velrenommerede Bokseskole i Blaagaardsgade 29, og nu i den senere Tid ogsaa af adskillige Mennesker som Filmeuren Jacobsen der er en af Hovedaktererne i adskillige af de Sensations-Films af dansk Oprindelse, man ser i Victoriateatret.

Naar man ser Jacobsen let og væver som en Yngling bevæge sig ben over Asfalten skulde man forsværge at der var gaaet 62 Aar. siden den berømte Brandmand kom til Verden i Gjentofte. men han gaar der som en levende Reklame for den bedste Ungdomskilde, Sporten.

Der findes mange store og gode Navne l Idrætsorganisationernes og Klubbernes Bestyrelse, men der er neppe en eneste af alle Spidserne, som har udrettet et saadant Pioner-Arbejde for dansk Idræt som Jacobsen har.

For mere end et kvart Aarhundede siden da Interessen for Legemsidræt var forsvindende lille, vendte han hjem fra fjerne Lande og fjerne Verdensdele, begejstret for det, han havde lært af Sport paa sine Togter som Sømand, og siden har han haft overordentlig stor Betydning for dansk Idræt, ikke blot var han Medstifter og Leder i adskillige Klubber den Gang som f. Eks. i A. I. K., men han viste sig ogsaa som en fortræffelig Lærer, og naar Boksning nu indtager et saa højt Standpunkt herhjemme, skyldes det i først i Række Depotmester Jacobsen.

Han tog aldrig overfladisk pas Tingene, men anskaffede sig i Tidens Løb, uden at afskrækkes af Udgifterne, al den Sportslitteratur. han kunde opdrive i Udlandet og slugte en utrolig Bunke Teori saadan, at han efterhaanden blev en hel Videnskabsmand paa sine specielle Omraader, Boksningen og Køllesving. Magen til Jacobsens Sportsbibliotek findes neppe i nogen anden dansk Mands Besiddelse.

Ved sin Bokselærervirksondie ved Studierejser i Skotland og England udviklede han efterhaanden praktisk og teoretisk sin Viden, og skønt de her nævnte to Idrætsgrene som sagt er hans Speciale, saa er hans Idrætsinteresse alsidig, og dersom vore Rigmænd i sin Tid havde ofret lidt paa Sportens Alter, var Jacobsen sikkert blevet en dansk Hjertberg. Han havde baade Lysten cg Evnerne.

Det vil føre for vidt at bringe nogen Fortegnelse over alle de berømte Boksere, der har draget Nytte af Jacobsens pædagogiske Evner Der var f. Eks. Aage Hasmussen, der nu er Maskinmester paa et af Ø K s Motorskibe Der var Vald. Holberg og de to dansk amerikanske Professionals Robert Hansen og Lorenz Hansen, og der var "Sparta"s Bokselærer, selve Holger Hansen. De fleste af dein glemmer aldrig den Tak de skylder Jacobsen og kalder ham "Far", fordi han ikke blot har været deres Lærer men ogsaa som en Fader for dem.

Sine seneste Triumfer har han fejret som Lærer i Idrætsklubben at 1899, der bl. a. paa Søndag ved den store Konkurrence giver Prøver paa hvad han har lært Bokserne.

Til sine Formiddags-Motionstimer ser han utallige af Byens kendte Navne, bl. a. adskillige Skuespillere og Operasangere.

Det var ham, der i sin Tid satte Bokseoptrinet i Scene paa Casino i "Pengene eller Livet". Det er ogsaa ham, der har skrevet den eneste virkelige Lærebog i Boksning paa Dansk (et Afsnit af "Idrætsbogen")

Arnold.

(B. T. 8. maj 1917)

Hvor den røde Hane gol.

Sprøjtefører P. L. Jacobsen knuser en Taare:

"Jeg er født i et af de gamle Huse i Gentofte, som brændte forleden."

Saa rækker den populære Bokselærer os Billedet, der findes over disse Linjer:

"Det er mine Bedsteforældres Hus, og længst nede mod Søen er Dorthes Hus. Paa Trillebøren sidder jeg selv. Det var den Gang, jeg havde sagt Søen Farvel og var bleven Brandmand. Det er Schmidt, der har fotograferet det "

"Hvem er Dorthe og hvem er Schmidt?"

"Dorthe boede Dør om Dør med min Bedstemoder. De opkøbte Blomster og Frugt og tog ind til Byen og solgte det. Schmidt var ogsaa Brandmand. Ved Siden af var han Kunstmaler og Tusindkunstner. Han havde selv lavet Apparatet, han fotograferede med. Ak ja, det gamle Hus har altid staaet mig i Tanker - - -"

Men pludselig rynker Nævefægteren Panden:

"- - - Saa er der et Blad, der skriver, at der boede noget Rak, der var værre end det i den mørkeste Del af det gamle København, ude i de gamle Huse i Gentofte. Vil De skrive, at Sprøjtefører Jacobsen protesterer. Det var Selvejere og hæderlige Folk. Skriv, at Jacobsens Bedsteforældre ejede det Hus dér, inden det blev solgt til Kommunen "

Og Jacobsen knytter Næven -

Arnold.

(Riget. Illustreret Dagblad (København) 9. maj 1913)

Den 5. maj 1913 opstod der ildebrand i Mitchellsstræde, i et gammelt, stråtækt hus. En syg kvinde havde fået sin seksårige søn til at tænde op i kakkelovnen. Ved kakkelovnen var ophængt vasketøj fra dagen i forvejen, og det antændtes. Ilden blev hurtigt opdaget, men var ikke til at stoppe: Den bredte sig hurtigt gennem loftet til stråtaget og til nabohusene. De gamle landsbyhuse lå klinet op ad hinanden langs Mitchellsstræde, Asylstræde, Rolighedsstræde og Vinkelvej. Politiet og soldater fra Jægersborg og Garderhøjfortet hjalp med at redde mennesker og indbo ud af de brændende huse og holde nysgerrige på afstand. Herved reddedes menneskeliv, derimod nedbrændte på to timer 16 huse med fire udhuse, og 30 familier stod uden tag over hovedet.

En Boksekamp i Civilretten.

Ørnfleth contra Dick Nelson.

I Torsdag var en munter Sag for ved et af Civilkamrene. Den saakaldte Bokser Ørnfleth havde anlagt Injuricsøgsmaal mod Dick Nelson for nogle formentlige fornærmende Udtalelser, sidstnævnte var fremkommen med i sin meget omtalt Bog om Oplevelser i Ringen.

Som Vidner mødte Dick med Sprøjtefører Jacobsen, Vald. Strack og Chr. Jacobsen fra Sparta, medens Ørnfleth havde skriftlige Anbefalinger fra flere Elever at henholde sig til.

Først demonstrerede Sprøjteføreren for Assessoren Forskellen paa den Ørnefleth'ske og almindelig Boksemetode. Med tjattende Bevægelser og fremstaaende Mave dansede han foran Skranken til Assessoren bad om at maatte se "den almindelige" Boksemetode.

Dick og "Sprøjten" gav nu en  Opvisning, der endte med, at Dick fandt sig selv henne i Kulkassen, hvor han var sendt hen med et velrettet Kæbestod.

"Sprøjten" foreslog elskværdig Assessoren, der udtalte Tvivl om, at det var gaaet "rigtig" til, at komme over Skranken og prøve, men Assessoren fik travlt med Bilag og Protokoller.

Sprøjtefører Jacobsen nægtede endvidere at have lært Ø. at bokse. Ø. kunde maaske tampe et Klaver, men en Mand - aldrig!

Chr. Jacobsen benægtede i malende Vendinger at have lært Boksning af Ø., Strack ligeledes. Sluttelig diskuterede man interesseret Erstatningskrav.

"Sprøjten" og Strack mente nok 1 Kr. kunde være passende, medens Dick bestemt holdt paa 75 Øre.

I Gaar faldt Dommen. Ørnfleth blev slaaet ud af Dick og og det eftertrykkeligt. Erstatning blev der ikke Tale om, idet Dick blev pure frifundet, ja, Udtalelserne blev end ikke mortificerede.

(Solidaritet 27. april 1920).

Thod Ørnfleth var en af Dick Nelsons elever som han anså for fuldstændig håbløs. Ørnfleths selvsikkerhed voksede imidlertid, og Dick Nelson ("the fighting Dane") lod ham blive i troen, indtil Ørnfleth tilbød at blive træner for Dick Nelson. Under en sparring mistede Dick Nelson tålmodigheden og gav Ørnfleth et korrekt gennemført hook i maven. Ørnfleth blev  fornærmet og forlod træningslokalet. 

Annonce i Nationaltidende 18. april 1917. Ifølge Social-Demokraten fra den 2. november 1916 hold Ørnfleth til i Handelstandens gymnastiklokale i Ny Toldbodgade 1 hvor han gav kurser i boksning til selvforsvar.

Herefter åbnede Ørnfleth sin egen bokseskole på badeanstalten Helgoland som ”Dick Nelsons elev og træner”. Han udfordrede herefter Dick Nelson til en dyst, som dog aldrig blev til noget. I stedet mødtes de som artiklen beretter i retten efter at Dick Nelson i selv selvbiografi havde skrevet et nedladende afsnit om Ørnfleth og bl.a kaldt ham charlatan, original og andet. Sagen faldt som det fremgår af artiklen ovenfor på flere usandheder. 

Se indslaget om Dick Nelson andetsteds på bloggen.

Jordefærd.

Sprøjtefører Jacobsen.

Den bekendte Sportsmand, Munderings- og Inventariemester ved Københavns Brandvæsen P. L. Jacobsen begravedes i Gaar fra Sdr. Kapel paa Vestre Kirkegaard. Følget var saa stort, at kun Halvdelen af det kunde rummes i Kapellet. Ved Kisten var plantet Bannere og Faner fra Brandvæsenet og forskellige Organisationer, sont er knyttet til dette, fra flere Idrætsforeninger og fra Dansk-amerikansk Forening. De samme havde sendt signerede Kranse til Baaren.

I Følget saa vi Brandchef MüIertz, Vicebrandchef Friis, Brandinspektørerne Thisted og Wiese,, Form. for Dansk Idrætsforbund, Generalmajor Castenschiold, Sekretær ved samme N. P. Nielsen, Formand for Forretningsudvalget for Dansk Amatør Bokse-Union, Ingeniør Blom, Sekretær Rich. Jensen, Idrætsparkens Formand, Ingeniør Krøll, Form. for Dansk Atlet Union Arnold Rich. Nielsen, Form. for "Sparta" Rich Holm, Direktør Weber, Gas- og Vandmester Nedahl, Juvelerer Oscar Dahl og Museumsinspektør Kjær samt Formand for Københavns Idrætsforenings Repræsentantskab, Red. A. Harsfelt, Forf. Anker Larsen og Skuespillerne Carl Alstrup og Frier.

Pastor Welding talte ved Baaren. Brandfunktionærer bar Kisten ud af Kapellet.

Vod Graven bragte Folketingsmand A. C. Meyer den Afdøde en Tak for hans Eksempel som Idrætsmand.

(Nationaltidende 23. oktober 1923)

Jacobsen blev en overgang totalt uarbejdsdygtig efter at have pådraget sig tyfus, men ved sit gåpåmod og kendskab til genoptræning fik han sin fulde førlighed tilbage. Efter sin død i efteråret 1923 (død 17. oktober 1923) bragte nekrologerne antydninger af, at Jacobsen i sine sidste år ikke havde haft det så let. Det pinte ham nok, at han ikke længere kunne trænge ordentligt ind til den unge generation af sportsudøvere. Dette skyldtes nok så meget at denne tids unge mest så ham som en stædig gammel mand med forældede holdninger til opdragelse, disciplin og sportsudøvelse, og egentlig slet ikke var klar over, hvilken betydning Jacobsen havde haft for dansk idræt — og især boksningen — i tiåret efter århundredeskiftet.

Robert Jacobsens gravsted på Vestre Kirkegård. Farfar Peter Lauritz blev også begravet her, men så vidt jeg kan se er hans navn ikke med på soklen, heller ikke den man ikke kan se på fotoet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Han var farfar til kunstneren Robert Jacobsen (1912), der endte med at blive en af Danmarks store skulpturkunstnere.

Den gamle Patricierejendom. (Efterskrift til Politivennen)

Nytorv Nr. 3 er nu skal rives ned.

Til April Flyttedag forsvinder atter et af de gamle Patricierhuse paa Nytorv. Det er Ejendommen Nr. 3, som skal give Plads for en haardt tiltrængt Udvidelse af Privatbankens Vestre Afdeling, der har Lokaler paa Hjørnet af Nygade.

I den ældste eksisterende Vejviser betegnes Husets Beliggenhed som "ved Raadstuen". og det er vistnok rejst omkring 1700-tallet - muligvis før - idet Torvet jo allerede anlagdes 1610. I sin nuværende Skikkelse gør Bygningen ganske vist ikke noget særlig stilfuldt Indtryk. Men i gamle Dage har det utvivlsomt virket fornemt med Førsteetagens store Vinduer.

Det er ikke saa faa kendte Personligheder, der har haft deres Hjem her. I Aarene omkring 1770 boede saaledes bl. a. Gehejmesekretær Langebeck - en af Tidens højtansete Hof-Embedsmænd - her, ligesom en Række Storkøbmænd gennem Tiderne har resideret i Bygningen.

(Aftenbladet (københavn) 10. oktober 1923).

Nytorv 3, hjørnet med Nygade som det ser ud i moderne tid. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Gammeldags Jordefærd og moderne Ligbrænding. (Efterskrift til Politivennen)

Det københavnske Kirkegaardsareal omfatter nu 252 Tdr. Land. 

Fra Bispebjerg Krematorium.

I store, hyggelige og lyse Kontorer i Løngangsstræde residerer Københavns Begravelsesvæsen, og her træffer vi Direktør Berg, hvem vi har anmodet om en Samtale om gammeldags Jordefærd og moderne Ligbrænding.

- Der findes i Øjeblikket i København fem Kirkegaarde, begynder Direktøren, der er kommunale: Assistens paa 38 Tdr. Land, Vestre paa 94, Bispebjerg paa 74, Brønshøj paa 4½ og Sundby paa 7, desuden ejes Holmens paa 10 Tdr. Land, Garnisons paa 9, Frelsers paa 4, Katolsk Vestre paa 2, Mosaisk Nørrebro paa 2½ og Mosaisk Vestre paa 7 Tdr. Land af vedkommende Kirker eller Menigheder. Det vil altsaa sige at der i København i Øjeblikket findes et samlet Kirkegaardsareal paa ca. 252 Tdr. Land, hvoraf de 217 Tdr. indtages af kommunale Kirkegaarde.

Det er imidlertid snart ved at blive for lidt. Derfor er vi for Tiden i Gang med at udvide Vestre Kirkegaard med Terrasseanlæg og der foreligger Forslag om at udvide Sundby Kirkegaard med ca. 12 Tdr. Land. Endvidere vil vi i nær Fremtid foreslaa Bispebjerg udvidet med ca 25 Tdr. Land - og dermed vil vi kunne klare oa i en Aarrække.

- Skal det Areal, Københavns Kommune købte for 5 Aar siden ude ved Damhussøen, da ikke anvendes? Var det ikke ca. 100 Tdr. Land

- Jo. det var, men jeg er næsten tilbøjelig til at tro, at dette Areal ikke bliver anvendt. Og denne Tro bygger jeg paa den stærkt voksende Tilslutning, Ligbrændingsforeningerne har. Tager den stadig til paa samme Maade, behøver vi næppe flere Kirkegaarde.

- Hvordan er Forholdet mellem gammeldags Jordefærd og Ligbrænding?

- Jeg kan illustrere det ved et Par Tal. I 1912-13 fandt der ialt 5740 Begravelser Sted. heraf var 180 Ligbrændinger. I 1917-18 var af 6232 Begravelser de 329 Ligbrændinger og i 1919-20 408 af 7044. I 1920-21 gaar Begravelserne tilbage til 6378. og Ligbrændingerne stiger til 537, og dette Forhold fortsættes i 1921-22 med henholdsvis 6470 og 697. Ligbrændingen er saaledes i stadig Vækst og Begravelserne i Tilbagegang.

- Hvori ligger det? I hygiejniske Hensyn?

- Det tror jeg ikke. De gammeldags Begravelser har ikke indflydelse paa Hygiejnen. Omdannelse af de døde Legemer indeholder ingen Risiko for os andre, saaledes som moderne Kirkegaarde anlægges. Men i Almindelighed tager Omdannelsen paa denne Maade henimod 20 Aar, medens den ved Brændingen sker paa en Time. Dertil finder aabenbart stadig flere Brændingen mere Æstetisk, den foregaar jo paa en smuk og højtidelig Maade, og endelig er der et praktisk og i Virkeligheden vægtigt Moment, som utvivlsomt har afgørende Indflydelse: den Fare, Følgets Medlemmer ved en Jordefærd i daarligt Vejr løber for at paadrage sig Sygdomme. Der er ikke ret meget farligere end at staa paa en Kirkegaard i Regn og Slud Ved Ligbrændingen foregaar jo alt inden Døre.

- Naar ogsaa jeg foretrækker Ligbrændingen, skyldes det de Grunde. jeg her har nævnt, og selvfølgelig det. at vi sparer et Par Millioner til Anlæg af nye Kirkegaarde. Og det tror jeg vi gør - Udviklingen bærer tydeligt henimod Krematoriet og Urnehallen.

Teddy

(København 7. oktober 1923)

Mens antallet af kremerede i 1923 i København var 96 ud af 1000 døde, steg det til i 1970 at være 782 ud af 1000 døde. I 2022 blev der udført 6.860 ligbrændinger på Bispebjerg/Sundby. Ifølge Danske Krematoriers Landsforening bliver ca. 83 % af danskerne kremeret.

I 2022 blev der udført 3.666 kirkelige begravelser i Københavns Stift - hvilket formentlig udgør ca. 2/3 af alle begravelser. De kirkelige begravelser er faldende i forhold til de borgerlige begravelser. Fra 2008 til 2018 steg de sidste fra 22 til 31 procent af alle begravelser.

Lindevangshjemmet 7/8. (Efterskrift til Politivennen).

Kvindelig Bersærkergang. Den 9. August undveg en ung Pige paa 17 Aar, der af Køge Værgeraad var anbragt paa Lindevangshjemmet paa Frederiksberg, og hun har siden været eftersøgt dels i København og Frederiksberg og dels her i Omegnen. Mandag Formiddag lykkedes det Kriminalpolitiet at anholde Pigen, der havde søgt Tilhold hos en Broder. der er Husmand paa en større Gaard i Omegnen. Paa Køge Politistation afgav hun Forklaring med Hensyn til sin Færden siden Undvigelsen, og da hun fastholdt, at hun, saafremt hun atter blev anbragt paa Hjemmet, paany vilde flygte derfra, blev hun efter Begæring fra Værgeraadet indsat i Arresten, for at Værgeraadsfonnanden kunde konferere med Overværgeraadet om hendes fremtidige Anbringelse.

En Betjent fik Ordre til at indsætte Pigen i Arresten, men hun benyttede Lejligheden til at løbe fra Betjenten, som dog ved Hjælp af et Par yngre Mennesker, der tilfældigt kom tilstede, fangede hende. Hun bed og slog om sig som en rasende, men der hjalp ingen Kære Mor.

(Østsjællands Folkeblad. Dagblad for Storehedinge-, Faxe- og Kjøgekredsen 25. september 1923).

Johan August Wilhelm von Weiss 1833-1923. 3/3 Dødsfald. (Efterskrift til Politivennen)

Kaptajn Weiss er død.

Den gamle Kaptajn.

I Gaar døde Kaptajn Wilhelm Weiss, mæt og træt og 90 Aar gammel.

Man kaldte ham en fuldblods Københavner, skønt Sandheden er, at hans Fader var tysk som nogen, Sachser af Fødsel, og kun ved et Tilfælde blev Wilhelm Weiss født i København dér, hvor nu Hotel d'Angleterre ligger.

Han bevarede da ogsaa hele sit Liv igennem en stor Interesse for Tysk og Tyskland, hvad der ikke forhindrede ham i at deltage i Krigene 1848-50 og 1864 paa dansk Side, lystrende sit for Æventyr oplagte Temperament. Om hans krigeriske Bedrifter vides kun lidt, men han bevarede sin Uniform og flk over sig en militaristisk Patina, der ledede Tanken hen paa Løjtnant von Buddinge.

Han kom - som denne hostrupske Figur - meget ofte i "Selskaber" og var indenfor en vis Kreds selvskreven Gæst paa "Skydebanen" og paa Skovture.

Skønt han var fuldkommen blottet for det, man kalder "Aand", kunde han udmærket godt more sine Omgivelser ved at fortælle Krigskrøniker og krydre dem med en Del kunne paabegynde sin Procedure drastiske Soldatereder og pudsige efter Frokostpausen Kl. 12. Vendinger som f. Eks.: "Katten skal rive i mine blaa Husarstrømper."

For en Snes Aar siden var han Stamgæst i den gamle "Bræddehytte", hvor han vakte Opsigt ved at drikke en formidabel Bunke Bajere, og da "Hytten" forsvandt, slog han sig for Sommeren ned hos Luftskipper Johansen i "Grøften", hvor hans - stadig kolossalt mange - "Bajsere" blev tempererede ved Hjælp af et særligt Varmeapparat. Om Vinteren holdt han til i "Prins Wilhelms Palæ".

Hans Hovedinteresse knyttede sig til Cirkus, dets Artister og Heste, og han mødte saa at sige ved enhver Forestilling hos Bentz, Busck og andre tyske Cirkusdirektører.

Naar han efterhaanden fik en Slags "Glorie" over sit Hoved, skyldtes det hans høje Alder og æventyrlige Helbred. Han blev 70, 80 og 90 Aar, og overalt, hvor han viste sit hvide Haar (som forøvrigt var Paryk), blev han hilst med Pietet og Ærbødighed.

Hans Omgangskreds fra 70'erne og 80'erne er forlængst gaaet i Graven, og i de sidste Aar havde han kun faa og betydelig yngre Venner, som med stor Velvilje tog sig af den gamle "kuriøse" Mand, om hvis Boheme-Tilværelse der endnu i mange Aar vil gaa sære Sagn.

(Social-Demokraten 11. september 1923).

Bræddehytten er behandlet andetsted på denne blog, hvor der også er en tegning hvor kaptajn Weiss er med.

Kaptajn Weiss er død.

Kaptajn Wilhelm Weiss er Onsdag Morgen Kl. 6½ afgaaet ved Døden.

Da han den 28. Maj i Aar fylde 90 Aar, bragte vi en lang, udførlig Artikel om den gamle Veteran og Hædersmand, og vi skal derfor i dag erindre om hans Data.

Født paa Kongens Nytorv som Søn af den fra Sachsen indvandrede Sølvvarefabrikant E. W. Weiss, følte han sig hele sit Liv som ægte Københavner med K.

Da Krigen brød ud i 1848-50, meldte den halvvoksne Dreng sig straks som Frivillig og kom med i Felten i andet Krigsaar, hvor han bl. a. deltog i Kampene ved Fredericia og Isted.

Efter Krigen blev han Løjtnant, men afskedigedes ved Hærreduktionen, hvorfor han drog til Udlandet og tumlede rundt i Tyskland og Italien, indtil han ved Krigens Udbrud 1864 ilede hjem og i Slaget ved Sankelmark var Chef for første Bataillons første Kompagni og blev dekoreret paa Valpladsen.

Efter Krigen stod Weiss atter uden Beskæftigelse og blev saa ansat som Bestyrer af Drewsens Pletvarefabriks Udsalg paa Østergade, ligesom han senere fik Karakter af Kaptajn.

Lige til de sidste Aar hørte gamle Kaptajn Weiss til Forgrundsfigurerne i København, særlig paa Vesterbro, i Cirkus og i Tivoli. Men for nogle Uger siden gik det nedad med Helbredet, og han, der aldrig tidligere havde været syg, blev ramt af et apoplektisk Tilfælde, der lammede hans venstre Side.

Kaptajn Weiss boede nu hos sine Slægtninge ude paa Amager, og her er han død, hvad alle ældre Københavnere vil erfare med Vemod.

This han var et ægte Barn af sin By!

O. M.

(Dagbladet (København) 13. september 1923).

Viggo Cecil Bauer (1861-1930): Johan August Vilhelm von Weiss (1833-1923). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Kaptajn Weiss blev begravet 16. september 1923 på Garnisonskirkegård. Følget var ifølge Social-Demokraten ikke så stort som ventet. Hans cigaretrør kan ses på Tivolimuseet.