Arbejderkul fylder 10 Aar. (Efterskrift til Politivennen)

Luftfotografi af Arbejderkuls imponerende Pladsanlæg.

I Dag for ti Aar siden samledes Bestyrelsesmedlemmerne for de københavnske Fagforeninger i Rømersgade til et Møde, som resulterede i, at Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning blev oprettet.

Allerede inden dette Tidspunkt havde de københavnske Arbejdere taget Brændselsspørgsmaalet op, idet Fællesorganisationen Aaret i Forvejen havde paabegyndt Import af fortrinlige tyske Koks, der blev udkørt direkte til Arbejderne fra Jærnbanevognene og det til Priser, der laa langt under den almindelige Dagspris.

Denne Virksomhed blev lagt meget stærkt for Had fra de private Kulgrossereres Side, og Brændselsforretningen blev udsat for en Række Trakasserier, som bevirkede, at man for at komme ud over disse, oprettede et særligt Handelsselskab med en Aktiekapital paa 25.000 Kr. - senere udvidet til 30.000 Kr. og med de københavnske Fagforeninger som Aktionærer.

Brændselsmangelen afbødes under Krigen.

Brændselsforretningen kom i Virkeligheden til under Krigen at spille Hovedrollen som Importør af tyske Kul og ved den Forsynlighed, der blev udvist ved Indkøbene, afbødede Arbejdernes Brændselsforretning faktisk Brændselsmangelens værste Følger og forskaanede mange Virksomheder fra at komme til at ligge stille og mange Arbejdere fra at staa uden Beskæftigelse, Naturligvis mødtes Brændselsforretningen fra visse Sider af et sandt Raseri og en saa usandfærdig Kampagne, at man skal lede længe for at finde Magen.

Paa Grund af den mægtige Omsætning, som Brændselsforretningen havde, opnaaede den et betydeligt Overskud. Det fortjener stærkt at fremhæves, at Brændselsforretningens Kalkulationer til den overordentlige Kommission var betydeligt lavere end de Kalkulationer, der fremkom fra de private Importører, og det var da ogsaa paa Basis af Brændselsforretningens Kalkulationer, at Kommissionen traf Bestemmelse om Fastsættelse af Maksimal-Avance. 

Brændselsforretningen som Prisregulator.

Paa denne Maade kom Brændselsforretningen til at virke som Prisregulator paa hele det danske Kulmarked. Men ogsaa paa anden Maade udfoldedes af Brændselsforretningen en fortjenstfuld Virksomhed, nemlig ved at yde en kraftig Støtte i Form af Brændselshjælp til de danske Arbejdere. I Aaret 1917 leveredes saaledes et meget stort Kvantum Koks til Medlemmer af Fællesorganisationen i København, dels til arbejdende og dels til arbejdsløse til stærkt nedsatte Priser. I den haardeste Vintertid, i Februar Maaned 1918 modtog 12,324 arbejdsløse, organiserede Arbejdere i København hver især gratis tilkørt et større Parti Brænde, og der uddeltes samtidig gennem Provinsernes Fællesorganisationer gratis Brændsel til yderligene 17,500 arbejdsløse Arbejdere. Senere er der gentagne Gange ydet Brændselshjælp, saaledes at Brændselsforretningen i den forløbne Tid ialt har ydet Brændselshjælp til over Kr. 1,500,000.

Anlæget i Sydhavnen.

løvrigt drog Brændselsforretningens Bestyrelse Omsorg for, at der indrettedes et moderne Kulanlæg med Kraner og Siloer. Dette Anlæg er beliggende paa Enghave Brygge, og mangfoldige københavnske Arbejdere har gennem Tidernes Løb ved samlede Besøg af Organisationerne haft Lejlighed til at besøge dette mægtige og lmponerende Anlæg.

I bunden af Kuldamperen ser der saaledes ud.

Efter de gyldne Tider kom imidlertid en Række af Aar med økonomisk Depression ikke mindst indenfor Kulbranchen, og den maatte naturligvis ogsaa Brændselsforretningen lide under.

Krigstiden med dens Rationeringsforhold og høje Priser foranledigede, at det var Kommunerne, der praktisk talt overtog Brændselsforsyningen til hele Befolkningen. Men saa snart disse unormale Forhold hørte op, lagde Brændselsforretningen selvfølgelig alle sine Kræfter i Arbejdet for, at Forretningen kom til at opfylde sit Formaal, at forsyne de københavnske Arbejdere med de allerbedste Kvaliteter Brændsel. Priserne har stedse været beregnet saa lavt som muligt. Forretningen har, til Trods for Konkurrenters Lokketoner om endnu billigere Priser afholdt sig fra at slaa af paa Kravet om, at Forretningens Hovedartikel skal være den bedste Kvalitet Koks, der overhovedet kan fremskaffes. Derfor tæller Forretningen ogsaa nu en meget stor Del af den københavnske Befolkning blandt sine Kunder. Hertil har iøvrigt ogsaa i høj Grad bidraget, at der er etableret et meget intimt Samarbejde mellem Klubberne og Organisationerne. hvorved Brændselsforretningen leverer Medlemmerne deres Forbrug om Sommeren og saaledes, at Betalingen erlægges ratevis i Løbet af et større Antal Uger.

Bestyrelsen og Personalet. 

I alle disse 10 Aar har De samvirkende Fagforeningers Formand, Carl V. Madsen, Bryggeridirektør E. Svendsen, Fabrikbestyrer V. Walther og Kiefer haft Sæde i Bestyrelsen, som senere er blevet udvidet med et femte Medlem, Forretningsfører Jens Johansen.

Repræsentantskabet bestaar foruden af de nævnte Bestyrelsesmedlemmer af Formand Ludv. Christensen, Sekretær Niels Hansen, Syerske Anna Jensen, Bygningskonduktør Axel Jensen, Direktør J. Chr. Jensen, Forvalter Mads Jensen, Forretningsfører Vald. Jensen, Formand Carl Tjarsen, Forretningsfører.P. Mikkelsen og Formand Gustav Pedersen.

Forretningens Revisorer, Vilh. Nygaard og N. Lundbye, har fungeret i denne Egenskab, siden Fonretningen blev startet.

Uafbrudt siden Starten har endvidere været beskæftiget i Forretningen Assistent Frk. Jenny Kirketerp samt Kontorchefen, Peder Nørgaard, der specielt har varetaget Forretningens utallige Forbindelser mellem Arbejdspladserne og Arbejderorganisationerne.

Brændselsforretningens første 10 Aar har været en urolig Tid, næn der er Ingen Tvivl om, at Vendepunktet er kommet, saaledes at Forretningen gaar roligere Tider 1 Møde, navnlig takket være den Trofasthed, som den københavnske Arbejderbefolkning nærer for deres egne Foretagender.

(Social-Demokraten 13. juni 1926).

Arbejderkul, eller Arbejdernes Brændselsforretning blev stiftet i 1916 med Karl Kiefer som direktør. Desuden medvirkede en af den russiske revolutions bagmænd dr. phil. Alexander Alexander Israel Lasarevitj Helphand ("Parvus", eller "dr. H.") og de tyske socialdemokrater. Den blev hurtigt Danmarks største kulforretning. "Parvus" tjente også mange penge som blev sendt til revolutionære i Rusland, bl.a. finansierede pengene Lenins tilbagevenden til Rusland fra Schweiz i 1917. Den borgerlige presse som kendte til dette, holdt dog lav profil, da Arbejderkul reddede brændselsforsyningen til såvel arbejdere som industrien.  Stauning sendte i 1919 "Parvus" et ur som tak for hjælpen til Arbejderkul. Arbejderkuls overskud blev også brugt til at oprette Arbejdernes Landsbank. 

Efter 1. Verdenskrig fik Arbejderkul problemer med leverancer fra Tyskland. Kunderne gik til deres tidligere leverandører, priserne faldt og Arbejderkul havde tab på lagrene af kul og koks. Gælden begyndte at belaste Arbejdernes Landsbank. På artiklens tid (1927) havde banken et tilgodehavende på ca. 3,5 millioner kr. hos Brændselsforretningen. Først i 1941 blev gælden til banken afviklet. Efter 2. Verdenskrig opkøbte det "Københavns Brændselskompagni." Dette firma importede bl. a. kul fra Polen. Det blev overtaget af Texaco.

Afdød Partifælle. (Efterskrift til Politivennen)

Hjælpekassemedlem, Frk. Dagmar Schlippe.

Natten til i Gaar er vor Partifælle Hjælpekaasemedlora, Frk. Dagmar Schlippe efter 5 Ugers haarde Lidelser død paa Frederiksberg Hospital. Hun blev kun 45 Aar.

Frk. Schlippe har gjort et stort Arbejde baade indenfor den faglige og indenfor den politiske Bevægelse.

Forretningsfører Josef Andersen fra Skrædderforbundet udtaler smukke Mindeord om den Afdøde:

- Ja, Frk. Schlippe var en hæderlig og brav Kammerat, som vi i Forbundet satte megen Pris paa. I to Aar har hun været Formand fer Konfektionssyerskernes Fagforening, og i den Tid har hun virket meget for at forbedre sine Kollegers Kaar. Men allerede før hun blev Formand, gjorde hun et godt Arbejde blandt Konfektionssyerskerne for at faa dem til at forstaa Organisationens Betydning. Dette Arbejde medførte, at hun, under en Konflikt hos Blum for mange Aar siden, blev gjort brødløs.

Frk. Schlippe blev ved den Lejlighed ansat paa vort Forbunds Kontor som Agitator, og hun forstod at faa Syerskerne i Tale og faa dem indenfor Rammerne. Ganske naturligt gik Frk. Schlippe derfra over til at blive Formand for Foreningen, og det viste sig at være et heldigt Valg. Budskabet om hendes Død har derfor gjort et dybt Indtryk paa alle os, der havde det daglige Samarbejde med hende.

Frk. Schlippe var ved sin Død ogsaa Medlem af vort Blads Kontrahentforsamling.

Kommunalbestyrelsesmedlem, Fru Camilla Nielsen har ligeledes i et Par Ord udtrykt den dybe Sorg over Frk. Schlippes altfor tidlige Bortgang.

- Hun var i al sin Gerning en prægtig Kvinde - siger Camilla Nielsen. Jeg besøgte hende i Gaar paa Hospitalet, men da var Livet allerede ved at ebbe ud.

Efter de svære Lidelser, hun har gennemgaaet, laa hun stille hen i sin hvide Seng uden at kende nogen. Først, da jeg bøjede mig ned og sagde mit Navn højt, slog hun et Øjeblik Øjnene op og trykkede svagt min Haand.

I Hjælpekassens Bestyrelse, hvor Frk. Schlippe har haft Sæde i 11 Aar, har hun udført et hjertevarmt Arbejde, og hun vil derfor blive savnet meget af os alle, og allermest af de mange, der kom for at søge Hjælp; thi hun var en forstaaenede Kvinde, der gjorde alt for at komme dem til Hjælp, der var kommet i Nød..

- Fik. Schlippe var ved sin Død Medlem af Socialdemokratisk Forbund og af vor Partiforening i Frederiksberg 2. Kreds. Fra sin tidligste Ungdom var hun stærkt politisk interesseret, og hun saas altid ved vore politiske Møder, ligesom hun ofte tog Del i Diskussionen.

F. K.

(Social-Demokraten 12. juni 1926).

Den blomstersmykkede Baare i Krematoriet, samt Forretningsfører Josep Andersen. Foto fra Social-Demokraten 18. juni 1926.

Dagmar Augusta Schlippe døde den 11. juni 1926. Bisættelsen fandt sted i Bispebjerg Krematorium. I dødsannoncen tilkendegaves at i hun havde ønsket at i stedet for at sende blomster, skulle folk indbetale penge til børnenes kontor. Dette løb i de følgende uger op i beløb på flere hundrede kroner.

Nyfødt Barnelig. (Efterskrift til Politivennen).

Liget af et nyfødt barn i en skarnkasse.

En besøgende på Assistens Kirkegård gjorde i går en uhyggelig opdagelse, da han ville lægge noget affald i en skarnkasse. I kassen lå liget af et nyfødt drengebarn, indpakket i aviser. Barnet var fuldbåret og menes at være lagt i kassen i går.

Mens liget blev overgivet til obduktion, leder politiet efter moderen.

(Folkets Avis - København, 9. juni 1926).

Officielt.

Den 8. ds. fandtes i en skarnbeholder på Assistens Kirkegård i nærheden af den russiske afdeling - afdeling K - liget af et nyfødt omtrent fuldbårent drengebarn. Liget der var i begyndende forrådnelse, var indpakket i et par iturevne damebenklæder og derefter indpakket i 5 eksemplarer af "Berlingske Tidendes" morgenudgave fra henholdsvis den 3., 10., 15. og 16. april samt 31. maj d. å., hvorom yderligere var pakket et stort stykke brunt tilsyneladende nyt indpakningspapir. Mulige oplysninger bedes tilstilet Københavns opdagelsespoliti, telf. 1448.

(Social-Demokraten, 19. juni 1926)

Frokost i det Grønne. (Efterskrift til Politivennen)

De smaa Gæster i Kommunens Folkebørnehave ved Sundholm indtager frokosten.

En af Kommunens gode Gerninger er Oprettelsen af Folkebørnehaver, hvor de Smaa kan anbringes, medens Forældrene, og navnlig da Mødrene, er paa Arbejde. De Penge, der er ofret paa disse Institutioner, er godt givet ud. Et af de Steder, hvor Forholdene er særlig gode og frie, er ude ved Sundholm-Skolen. Her kan Rollingerne tumle sig af Hjertens Lyst paa den indhegnede græsbevoksede Plads, naar Vejret tillader det, men naturligvis under behørigt voksent Tilsyn.

I et af Gaarsdagens faa Solskins-Øjeblikke tog vor Fotograf ovenstaaende nydelige Situationsbillede af de Smaa, medens de indtog deres medbragte Frokost.

(Aftenbladet (København) 10. juni 1926).

Springvandet paa Enghaveplads. (Efterskrift til Politivennen)

Drengen har det ikke godt, og Børn og unge Mennesker handler ilde med Springvandet.

Stadsarkitekt Holsøe haaber dog det bedste.

Da Borgmester P. J. Pedersen i sin Tale ved Indvielsen af Springvandet paa Enghaveplads overgav det til Vesterbros Befolkning, sagde han: "Vær god mod Drengen!"

Hvor glad Befolkningen end i Almindelighed er over dette første Skridt til Forskønnelse af Enghaveplads, har det i de forløbne Dage vist sig, at der er adskillige Børn og unge Mennesker, der har ladet haant om Borgmesterens Formaning. I Gaar modtog vi flere Klager fra Beboere i Kvarteret, der har følt sig oprørt over, hvad der er sket.

Saaledes skriver J. P. Olsen, Matthæusgade 12:

Vi Beboere paa Vesterbro er meget taknemmelige for det nydelse Springvand, som Kommunen har ladet opsætte paa Enghaveplads, men vi har den Anke, at der ikke er noget Rækværk om det. Som det ligger nu, ligner det nærmest en Mudderpøl. Børnene har for fri Adgang til det og fylder det med Grus.

Social-Demokraten har oplyst, at man ved Opførelsen af det har sparet 3000 Kr. Kunde disse Penge ikke anvendes til en Strimmel Græs og et Rækværk omkring Kummen. Først da vil det blive til Pryd for Enghaveplads.

En anden Indsender, Hr. G. Schlander, Broagergade 8, fremsætter et lignende Forslag og skriver iøvrigt:

Skuffelsen er blevet stor, da man nu ser, hvorledes dette smukke Springvand bliver behandlet af Kvarterets Børn, og samtidig ødelægges hele Idyllen paa Pladsen; thi det er saaledes, at Springvandskummen allerede ligner mere en Kloakbrønd, og Vandet plaskes ud over Pladsen, saa denne henligger i et Morads, og det vil sikkert ikke vare Iænge, hvis ikke der gøres noget for at forebygge det, forinden den smukke Springvandsfigur er ødelagt; thi der kastes alle mulige Genstande imod den, ja jeg har endog set, at store Drenge forsøger at faa Snore til at hage sig fast i Figuren, og naar dette er lykkedes, da forsøge, om de kan rokke den

Jeg kender udmærket Børnenes Lyst til at plaske i Vandet, og véd ogsaa, hvor vanskeligt det er at holde dem derfra; men det har dog sikkert ikke været Hensigten, da Kommunen bevilgede de 25,000 Kr., som Springvandet har kostet, at dette skulde være Legeplads; thi saa havde det været mere rimeligt og betydeligt billigere at lave en almindelig stor Vandkumme, og en saadan kunde da være anbragt paa den anden Del af Enghaveplads, som i Forvejen er Indrettet som Legeplads. De ældre Mennesker kunde da, som Borgmester Pedersen udtalte t sin Indvielsestale, have søgt Hvile og frisk Luft paa den Plads, hvor nu Springvandet er opstillet, medens det nu er bleven saaledes, at ældre Mennesker, som gerne vil søge lidt Hvile I den friske Luft ikke kan opholde sig paa Pladsen.

VI talte i Gaar med Stadsarkitekt Holsøe om Sagen, og han sagde bl. a.:

Jeg har i de forløbne Dage adskillige Gange været ude for at se, hvorledes det gik, og jeg har osea bedt en Blikkenslager om at se lidt til det, og det er min Tro, at naar man først har vænnet sig til at have Springvandet der, vil det komme til at gaa helt godt. Da jeg var derude i Fredags, saa det ikke godt ud. En 20-30 Børn soppede omkring i Bassinet, hvor Udløbet var stoppet med Grus, saa Vandet flød over. Jeg hørte siden, at nogle 15-16 Aarige Fyre for nylig var mødt op med Skovle og havde skovlet Grus i Bassinet, og at der var blevét kastet til Maals efter Springvandsfiguren med Træstykker. Jeg lod Springvandet standse og fik Bassinet tømt. Om Natten Kl. 1 var jeg derude igen, men da var der intet at bemærke.

Om Lørdagen lod jeg bore nogle Huller i Bassinbunden, hvorved jeg har opnaaet, at selv hvis det rigtige Afløb stoppes af Grus, kan Vandet alligevel bane sig Vej, saa at man undgaar, at det flyder over Bassinets Rand.

Siden er det ogsaa gaaet nogenlunde, og da jeg var derude i Dag saa Vandet vel ikke helt godt ud, men jeg havde paa Fornemmelsen, at Børns og unge Menneskers Interesse for Springvandet er ved at tabe sig. De er ved at blive vant til det. Der var kun en 6-8 Børn, der legede med Papirbaade i Bassinet.

Jeg tror derfor, at det værste er overstaaet nu, og at Springvandet fremtidigt ikke vil lide Overlast. Forøvrigt glædede det mig. naar jeg ukendt blandede mig mellem de Folk, der stod ved Springvandet, at høre dem udtale deres Glæde over det og deres Harme over, at der blev handlet saaledes med det.

- Hvad siger De om Forslaget om Græs og Rækværk?

- Jeg siger, at vi helst maa undvære det, og jeg tror, at det gaar nok uden det. Jeg holder ikke af, at man saaledes skal sætte alt i Bur. Iøvrigt har Lærerne i de omliggende Skoler faaet Anmodning om at forestille Børnene, at de bør handle pænt mod Springvandet, saa det kan blive den Pryd for Pladsen, som det bør være.

Saavidt Stadsarkitekten. Vi ønsker hertil at føje en Anmodning til Befolkningen omkring Enghaveplads om at vaage over og beskytte Springvandet, saaledes at det kan blive, hvad Meningen er med det: en Pryd for Enghaveplads.

(Social-Demokraten, 9. juni 1926).

Det omtalte springvand på Enghaveplads. Her dog uden vand - og vandpjaskende børn. Foto Erik Nicolaisen Høy.