Advarsel til dem som agte at gå op i Skumringen på Volden ved Vesterport

(Efter indsendt)

Torsdag den 3. november om aftenen var min pige i et ærinde på Kongens Mølle. På den nederste ende af bakken stod en del mennesker og spillede klink og som nøje gav agt på hende. Ved nedgangen fra nævnte Møllebakke var kun et menneske som havde posteret sig bag et værtshus der ligger der. Da hun passerede ham, antastede han hende og forlangte hendes ørenringe udleveret. Da pigen naturligvis nægtede at udlevere dem, overfaldt han hende på en morderisk måde med et slag i hovedet af en, efter hendes udsagn, skjult stok som han havde under sin trøje. Pigen retirerede så godt hun kunne over til vores bopæl som ligger lige overfor. Men hvor personen blev af, havde hun ikke åndsnærværelse nok til at lægge mærke til. Kun kan hun erindre at han havde en blå trøje på og så meget styg ud i ansigtet.

Personen havde tilredt hende så ilde at blodet flød ud af hendes næste, mund og ører, i hvilken tilstand hun besvimede og måtte søge sengen. Vi sendte straks bud efter en erfaren læge, som erklærede pigens tilstand så slet at det muligvis kunne koste hende livet. Det var at ønske at sådanne onde mennesker kunne blive opdaget og straffet.

Ole Ebbesen
Boende på Vestergade og Volden
nr. 57

(Politivennen nr. 549, 5. november 1808, s. 8809-8810)

Uordener paa Nørrebro.

(Efter indsendt).

Den 29. oktober om aftenen gik en agtbar mand med sin kone og et barn på fortovet af Nørrebro forbi Ravnsborg ad ledet til, da de uden for hjørnehuset blev forskrækket ved en forfærdelig raslen med lænker og tumlen inden for samme huses plankeværk hvor årsag snart sås da en stor hun pludselig stak den halve krop gøende op over plankeværket. Konen blev så forfærdet at hun sprang ud af fortovet i rendestenen og havde i langt til ondt af denne skræk. Man bekendtgør dette ikke blot for at andre kan tage sig i agt, men især for at det fra Politiets side må pålægges husejeren hvis han ikke af sig selv gør det, at holde hunden sådan bundet at den ikke oftere kan forskrække folk på alfar vej.

(Politivennen nr. 548, 29. oktober 1808, s. 8800-8801)

Ubændige Drenge i Didrik Badskærs Gang.

(Efter indsendt).

Et antal til dels store drenge opholder sig daglig for det meste fra morgen til aften i Didrik Badskærs Gang på gaden mod Regnegade hvor de med deres klinkspillen og støjen ikke alene foruroliger de vedboende, men endog ved skidne kludes og desliges opkastelse på husene især hjørnehuset til Regnegade nr. 250 fornærmer beboerne. Det var at ønske at disse drenges forældre eller foresatte ved her at gøres opmærksomme på denne usædelighed kunne bevæges til at give dem en mere passende og nyttig tidsfordriv. Men skulle dette ikke blive tilfældet, må drengens forældre, læremestere etc. tåle at de offentligt nævnes som de der ligegyldigt og skødesløst behandler deres børn og læredrenge hvoraf følgen for disse er at de bliver uduelige og ulykkelige mennesker.

(Politivennen nr. 548, 29. oktober 1808, s. 8795-8796)

Umenneskelig Behandling med en Tyv i Kongenshave

(Efter indsendt)

Forleden søndag lå et sovende menneske udstrakt på en bænk i Kongens Have. Hans hat der var temmelig fin og god, var ved bevægelsen i søvne faldet af hovedet. Et ungt kvindemenneske i fattig påklædning så det, listede sig til og ranede den. Lige så nøje hun passede på at den sovende ikke skulle mærke det, lige så skødesløs ligegyldig var hun ved at de spadserende så hvad hun gjorde. Fire unge, noget over halvvoksne matrosdrenge løb endelig til, tog fat på synderinden, slog hende med støvlerne i ansigtet, på brystet og lignende steder så længe at blodet strømmede fra ansigt, bryst og hænder. Det var med nød og næppe mennesket kunne vakle ud af haven. Og muligvis lider hun for dette fejltrin for livstid. 

Sådanne optrin ses ofte på gaderne. Drenge, halvmennesker, og den råeste pøbel opkaster sig til dommere over virkelige og mistænkte tyve indtil politiet kommer. Og i stedet for at bringe dem i politiets hænder hvor de hører til, prygler de dem så grusomt at man somme tider må undres over de ikke straks opgiver ånden under sådanne bødler. Man kan  ikke forvente at forbigående skal fravriste disse blodhunde deres ofre og føre dem på politikammeret, da det ville være at udsætte sig selv på det farligste. Men det er højlig at ønske at vi havde nogle flere hovedvagter på bekvemme steder i steder, og at der ved hver af dem var et par husarer, der hurtigt kunne komme hen hvor deres nærværelse behøvedes. En sådan indretning ville sikkert forebygge mange gadeoptrins sørgelige følger.

(Politivennen nr. 544, 1. oktober 1808, s. 8739-8740)

En forefalden Uorden i Store Kongensgade

Torsdag nat den 22. september mellem kl. 1 og 2 ledsagede jeg et fruentimmer hjem. I Store Kongens Gade lige ved Akademigaden blev vi antastet af tre civilklædte mennesker som nok havde drukket over målet og behandlet meget uanstændigt af dem. Det varede meget længe inden vægteren kom til syne. Men lige så hastigt lod han sig tilfredsstille af en af de tre, der nu som før vedblev at forfølge os. Til lykke kom en officer, der kendte disse svampe, og bragte dem såvidt til ro, at vi kunne komme af sted. Var denne skønne officer ikke kommet os til hjælp, var jeg blevet nødt til at forsvare mig, hvoraf følgerne kunne være faldet ud til ulykke for mig eller dem. Jeg ønsker inderligt, at det havde været vægteren der hjalp os, men det var ikke tilfældet. Fulde mennesker kan man kun sige at de som umælende dyr. Men at sådanne dyr skulle holdes i tøjle er og bliver sandt. Jeg har herved blot ville advare vægterne for fremtidens skyld.

A. C. Krüger
I Amaliegade nr. 129.

(Politivennen nr. 544, 1. oktober 1808, s. 8738-8739)

 Akademigade eller Kadetgade skiftede 1869 navn til Fredericiagade - den del der ligger mellem Store Kongensgade og Bredgade. Fredericiagade opslugte ved samme lejlighed også Blancogade, Kaninlængen, Nellikegade og Kokkegade.