Om Dampskibet Dania.

Det held som dampskibene Caledonia og Prinsesse Wilhelmine altid fuldendte deres rejser til deres bestemmelsessteder, fremkaldte ønsket om at en lignende fart måtte komme istand mellem Århus og København. En hr. L. Oppert begyndte derfor denne fart med dampskibet Jydland. Men dels var dette skib ikke indrettet således at det kunne svare til hensigten, dels var også entreprenørens utidige sparsommelighed skyld i at de med samme skib foretagne rejser løb uheldigt af, så at denne befordringsmåde til Jylland og København snart ophørte. 

Med glæde modtog man derfor den efterretning at hr. kaptajn Christensen i England havde købt et dampskib som han ville fortsætte farten mellem Århus og København. Den mængde passagerer der tegnede sig for at tage med samme, vidnede nok så meget om hvor stor tillid man havde til entreprenøren, samt hvor meget man yndede denne befordringsmåde frem for den sædvanlige. Anmelderen heraf er heller ikke vidende om at dette skib har haft synderlige uheld på dets rejser og det var ham derfor desto mere påfaldende i Aalborg Stiftstidende nr. 154 at læse følgende.

"Dampskibet Dania"

"Dette dampskib må sikkert ligesom også dets værdige forgænger Jylland, alias Dandy være løbet af stabelen under de mest uheldbringende konstellationer og ondskabsfulde planeter og det har til fulde vist sig at det var intet godt tegn at det just begyndte sine jyllandsfarter under krebsens tegn. Det har således jævnligt været forfulgt af de uheldigste tilskikkelser af en ublid skæbne. Såsom snart at få modvind og derfor måttet overligge under Hesselø indtil vinden løjede så meget af at det med kuldebesparelse kunne fortsætte rejsen. Snart går klistringen af et damprør og de medrejsende bliver halvkogte i køjerne. Snart er der anden skade på maskineriet som der skal tid til at få skiftet. Nu er Helgenæs så uartig at det ikke vil gå af vejen. Men den slemmeste rejse der endnu er gjort, var den fra Århus til Købehavn i forrige uge. Efter en i Århus Avis indført "tilforladelig" beretning afgik Dania fra Århus om tirsdag formiddag kl. 10. Alt gik overmåde vel, til om aftenen kl. 11, da skibet ved uforsigtighed af skipperen som antog Sjællands kyst for Sveriges (hvilket da var en allerhelvedes bommert og synes moxen utrolig, men efterretningen er jo tilforladelig) kom på grund på en sandrevle i Hornbækbugten omtrent to bøsseskud fra land. Om søvnen også nu har sat sig på Anders Styrmands næse ligesom i Peder Paars' tid, melder beretningen intet. De fik virksom hjælp af en del fiskere fra Hornbæk - hvori den bestod siges ikke - men måtte blive stående på grunden og oppebie vandets stigen som først begyndte onsdag aften kl. 8. Og efter at alt vægtige såsom kufferter (formodentlig fyldt med specier) etc. var i for vejen bragt udenbords i både, lykkedes det at bringe Dania flot klokken 9, hvilket kostede kaptajn Christensen 150 rigsbankdaler til fiskerne. Disse må herefter at dømme være meget lidt drevne i t hjælpe strandede skibe til rette, for havde det været på Læsø, hvor man bedre kender rummelen, da havde man ikke talt om mindre end dobbelt så mange pund sterling i overensstemmelse med priskuranten på bjærgeløn af 11. marts 1827. Torsdag morgen kl. 3 afgik Dania derfra og de rejsende fulgte med. kl. 8 formiddag  ankrede imellem Hven og Rungsted på Sjælland fordi en luftpumpe i maskineriet var kommet i ulave - atter fortræd - Til at hjælpe på det måtte smeden i Vedbæk besøges, og det var en lykke at man kunne finde en sådan artist undervejs i sin vånde, men det gik her som det så ofte går: Når nøden er størst, er hjælpen nærmest. Ved denne kunstners bistand blev skaden restaureret. Men denne restauration medtog næsten 11 timer. Kl. henimod 7 om aftenen afgik det derfra og kl. 10 ankrede det på Københavns Red. Kaptajn Christensen overtog selv kommandoen fr det øjeblik skibet strandede. (Dette burde han mere rigtigt have gjort før det strandede, for at betro så mange menneskers liv i en skippers hænder som i Hornbækbugten kan antage Sjællands kyst for Sveriges, er temmelig vel meget). Skibet har ingen skade taget og afgik i lørdags kl. 2 til Fredericia, ligeledes under ejerens egen kommando"

Ved at anføre ovenstående er det anmelderens ønske at skibets ejer, hr. kaptajn Christensen i et offentligt svar ville erklære om det anførte er i overensstemmelse med sandheden, eller muligvis kun et foster af den misundelse som gerne plejer at følge ethvert nyt og gavnligt foretagende når dette støder an mod andres interesse.

(Politivennen nr. 617 Løverdagen den 27de October 1827, s. 680-684).

Redacteurens Anmærkning

Det 31 meter lange hjuldampskib Dania blev bygget 1823 i Leith, England. Det kom til Danmark i 1827. Skibet blev ophugget i 1841. Kraks Vejviser fra 1830 oplyser følgende:

3) imellem Kiøbenhavn og Jylland.

Dania afgaaer (fra 1 Mai til ultimo September) hver Mandag Middag Kl. 1 præcise fra Kiøbenhavn til Aarhuus og Fredericia, (undtagen Mandagen den 5 Juli, 3 August og 7 September, formedelst anden Bestemmelse disse 3de Gange) den anløber Striib og medtager Passagerer til alle 3de Steder saavelsom til Helsingør; og afgaaer fra Fredericia hver Torsdag Morgen Kl. 6, anløber Striib, og fra Aarhuus Kl. 6 samme Dags Aften til Kiøbenhavn (undtagen Torsdagen d. 9 Juli, 6 August og 10 September) og vil sædvanlig ankomme Fredag Middag.

De Reisende indskrives paa Dampskibets Contoir i Nyehavn høire Side No. 282, i Stuen, hvor nærmere Underretning erholdes; Breve til Aarhuus og Fredericia indleveres paa det danske Brevpostcontoir.

At rygterne i Aalborg Stiftstidende ikke var korrekte, fremgår måske mest af at skibet sejlede længe på ruten. Fx sejlede H. C. Andersen med det mandag den 31. maj 1830 fra København til Aarhus.

I Politivennen nr. 822, lørdag den 8. oktober 1831, s. 687-690 i artiklen "Dampskibet Dania", s. 687-690 berettes om en mislykkes rejse til Fyn og Jylland fra København. En af konklusionerne i artiklen "Noget om Befordringsvæsenet i Danmark", nr. 895 den 23. februar 1833 er: "Fri os for dampskibet Dania! Heller Prindsesse Wilhelmiine som jo nu er til salg." Dette gendrives dog af rederiet i artiklen "Bekendtgjørelse fra Dampskibet Danias Rhederi", nr. 896, lørdag den 2. marts 1833, s. 154-155. Hvorefter den oprindelige skribent, maskinmester John Wright, Toldbodgade nr. 46, svarer rederiet i artiklen "Til Dampskibet Danias Rhederie.", nr. 898, 16. marts, s. 196-198.

(Politivennen springer nr. 616 over, men sidetallene antyder ikke at der  eksistere et nummer overhovedet)

En Priis Rapée til Dansebodsværten Roerup

(Se Politivennen nr. 613)

"Han har jo ikke nævner Dem, Herr Mads!
Og derfor synes mig det Hele Fjas"
"Hvad!" brøler Mads: "De spøger, på min Ære! -
Hvo kunne Bæstet, uden mig, vel være"
Blok Tøxens Pennestrøg.

"Når en klodrian vil forsvare sine ravgale streger, sker det sædvanligvis ved dumheder og grovheder", siger en gammel tradition.

Indføreren af stykket om flere danseboders musik ved sidste brandalarm havde aldrig troet at velagtbare og velbyrdige hr. dansebodsvært og værtshusholder J. P. Roerup (som vor herre for resten kender, men som er boende i Magstræde nr. 23), kunne have været så tåbelig at ville tage en så skiden sag i forsvar og det oven i købet i et slags mesopotamisk krogemål, som kun han selv og hans bartede gæster til fulde forstår. Et gammelt ordsprog siger: at ræven gerne bider gæs, men produktet der kom til verden Mikkelsdag, syntes sand for Herren! før at være undfanget af en gås end af en Mikkel.

Dog - De har, sødeste Roerup! (muligvis mod Deres vidende) forskaffet en stor del af Politivennens læsere en sand lungerystelse.- Og derfor vil man blot ved nærværende bede Dem om på deres nyvalgte forfatterbane at tage Dem i agt. For dens brede sten er glatte og uden dansesko, som nok hverken De eller Deres gæster (reverenter talt!) bruger, kan man forfærdeligt let falde.

Hvad angår Deres "Hassendansere og lommetyve", da er det formodentlig folk hvis sfære og virksomhed De har haft bedre lejlighed til at lære at kende end indsenderen af anken, især siden De omtaler dem.

Forrige gang fik De en klarinet, og her har De såmænd en lille pris af en god, gammel snusdåse. Man håber at De nu for en tid er fornøjet, for ellers er De, allersødeste ven! virkelig en smule umådelig. Og man kommer til at byde Dem solidere kost.

Ole Madsen Fincke
Klarinet-leverandør.

(Politivennen nr. 615, Løverdagen den 13de October 1827, s. 647-649).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen er svar på Politivennen nr. 612, 22. september 1827, s. 601-602 og Politivennen nr. 613, 29. september 1827, s. 618-619.

Frit Hønsehold i Amaliegaden.

I Amaliegade nærmest Sankt Annæ Plads ser man dagligt en flok høns som efter al formodning har til huse i en kælder på den venstre side af gaden når man kommer fra oven nævnte plads.

Disse høns som synes at være sat på kostpenge, eftersom de går ind i de omboendes gårde og tilsnylter sig et måltid så ofte gårdenes ejere fodrer deres fjerkræ, kunne man ikke alene af nys nævnte årsag, men endog fordi de skader belægningen, ønske indelukket så at de ikke kom på gaden.

(Politivennen nr. 615 Løverdagen den 13de October 1827, s. 646).

"I Amaliegade nærmest Sankt Annæ Plads, ser man dagligt en flok høns som efter al formodning har til huse i en kælder." (Venstre side af Amaliegade, Sankt Annæ Plads i baggrunden. I øvrigt kun ganske få hundrede meter fra Amalienborg. Eget foto, 2016).

Bøn til høie Vedkommende fra Christianshavns Beboere nærmest Amagerport.

I den seneste tid har natrenovationskarlene fundet det for godt i morgenstunden at opvarte med en ikke just vellugtende dosis af deres skarnvogne som de udskyller ved gadeposten nærmest nævnte port tæt udenfor naboernes huse. Disse uhumskheder forårsager en så pestilentialsk stank som trænger igennem vinduer og døre og ikke den halve dag forsvinder aldeles, selv om så man åbner døre og vinduer. Hvad der dog ikke kan lade sig gøre i vintertiden for kuldens skyld, så man bestandigt ligesom befinder sig i nærheden af den mest stinkende kloak.

Man har forsøgt på at overbevise disse natfolk om det utilladelige og utilbørlige i at vælge sådan rensningsplads. Men fået en hob grovheder og skældsord til svar. Det er da derfor at man indstændig beder om at måtte blive befriet for dette så yderst ubehagelige morgenbesøg af disse fornærmende gæster. For det påankede har desuden det højst skadelige til følge for grundejerne at anstændige lejere ikke vil blive boende deromkring. Man tør vente af politiet under hvis ressort det vel nærmest hører eller i alt fald sundhedspolitiet, vil afhjælpe dette og befri ejerne og lejerne fra sådan styg ulempe som medfører tab og skade. Ikke alene fordi ejerne lider skår i deres indtægter, men især at disse såvel som lejerne tager skade på deres sundhed i denne forpestede luft som de således indånder.

(Politivennen nr. 614 Løverdagen den 6te October 1827, s. 632-634).

Ulykkelig Hændelse.

Mandag den 1. oktober blev anmelderen i Vestervoldgade mellem Studiestræde og Vestergade pludselig omringet af en del drengebørn der med lynets fart løb ham i møde og udstødte de rædsomste angstskrig. Han erfarede desværre umiddelbart derefter årsagen til børnenes forfærdelse, idet han hørte en spæd stemme råbe om hjælp og blev da opmærksom på at et lille drengebarn lå halvt tildækket af en af de store møllesten som står ved volden. Med største hast tilkaldte anmelderen en del folk som stod lige overfor til hjælp og det lykkedes dem da endelig ved forenede kræfter at hæve den kolossale stenmasse så højt i vejret at drenge kunne trækkes frem. Hvad man ventede befandt også at være tilfældet: drengens ene ben var knækket midt over og dertil således knust at lægerne på hospitalet hvortil han i største skynding blev bragt, anså det nødvendigt at amputere benet.

Denne sørgelige hændelse der vel kun har sin grund i de omhandlede drenges uforsigtighed *), har hos anmelderen vakt det ønske at de ansvarlige ejere af de sten der er sat ved volden, strengt må påbydes at anbringe et forsvarligt rækværk omkring disse, så at sådanne ulykkestilfælde kan gøres umuligt for fremtiden. Og han finder dette så meget mere i overenstemmelse med rimelighed som dette dog synes at være en ringe erkendtlighed og opmærksomhed for den tilladelse som kommandantskabet formodentlig gratis meddelelser de vedkommende stensælgere. Det bemærkes nemlig at anmelderen har den overbevisning at kun denne autoritet kan meddele tilladelse til eller forbyde sådanne sten hensættes ved volden.

Til slut bør anmelderen ikke lade almenheden være uvidende om at den ulykkelige fader der nu har en krøbling til søn i stedet for en rask, velskabt dreng, er værtshusholder Peder Christensen Katberg, Nørregade nr. 35.

*) Sed pueri sunt pueri, et pueri puerilia tractant.

(Politivennen nr. 614 Løverdagen den 6te October 1827, s. 628-630).

"I Vestervoldgade mellem Studiestræde og Vestergade blev anmelderen pludselig omringet af en del drengebørn." Det var i dette område. Dog med nyere bygninger: Vester Voldgade 21 (1870)og 23 (1900). Eget foto, 2020).

Redacteurens Anmærkning

Den latinske sentens i slutning betyder noget i retning af børn er børn, og børn gør dumme ting. Møllehjulene må stamme fra en af de møller som lå på bastionerne. Formentlig Store Kongens Mølle på Schacks Bastion.