Et Par Anmodninger til Hr. Bagermester Scheer paa Nørrebro.

1) Efter allerhøjeste resolution af 15. maj 1834 er den udenfor København fra Ladegårdsvejen over Blågårds jorder til Nørrebro førende vej tillagt navn af Blågårdsvejen. Men skønt denne resolution ordentligvis i sin tid blev bekendtgjort ved plakat, erfarer dog vejens beboere ikke sjældent at en og anden er uvidende om Blågårdsvejens beliggenhed, og altså enten ikke kan finde, eller har i det mindste vanskelighed med at finde den, hvilket jo unægteligt ofte kan have ubehagelige følger for de ikke få familier som bor på nævnte vej. Hensigten med disse linjer er derfor at anmode Deres velædelhed om at De tjenstvilig ville på det Dem tilhørende smukke hus på hjørnet af Nørrebro og Blågårdsvejen lade male sidstnævnte vejs navn, hvorved såvel dette som vejens beliggenhed ville blive mere almindelig bekendt endnu er tilfældet.

2) Da det stykke af gangstien på Blågårdsvejen uden for Deres velædelheds ejendomme især i søleføre er i en jammerlig tilstand, fordi De alt for mere end en måned siden for at forhøje denne sti har overfyldt den dels med gaderenovation, dels med murbrokker, uden siden enten ordentligt at lade det ujævne eller pålægge denne opfyldning et lag grus, tillader mig sig herved at bede Deres velædelhed om snarest muligt at sætte de her påankede stykke af Blågårdsvejens gangsti i tilbørlig god stand, hvori det var før Deres velædelhed gav det denne påfyldning.

I håb om at et godt ord finder godt sted, tvivler indsenderen ikke om at Deres velædelhed jo vil opfylde disse to beskedne ønsker.

(Politivennen nr. 1039, Løverdagen den 28de November 1835, s. 793-795).

Om Frederiksberg Sogns Fattigvæsen og dets Regnskab.

Ved i disse dage at læse i aviserne et avertissement til påmindelse for Frederiksberg Sogns beboere om at indbetale bidrag (pålæg) til fattigkassen, kom indsenderen i tanke om at for flere år siden averteredes årligt i aviserne når sognets fattigvæsens regnskab i nogen tid var henlagt til enhvers eftersyn. Denne foranstaltning som var meget rosværdig og ikke alene stemte med nutidens fordringer, men også til dels med reglementet for fattigvæsnets indretning og bestyrelse på landet i Danmark, er ophørt med regnskabet for året 1832. 

Dette reglements § 38 bestemmer nemlig blandt andet, at præsten lader ved oldermand eller brandfoged i sognet besørge en afskrift af forsørgelsesplanen (for det kommende år) ombragt til bekendtgørelse for samtlige distriktets beboere, så at disse kan få lejlighed til at erklære om de for deres vedkommende måtte have noget mod planen og den i samme gjorte ligning at erindre. Men da ingen sådan bekendtgørelse for sognets samtlige beboere hidtil er sket, kan vel offentlig fremlæggelse af hvert årsregnskab såvel som at ligningen nogenlunde antages at svare dertil. 

Man kan ikke indse hvad grund der er ophørt med det, skønt kun summariske, regnskabs fremlæggelse. For at som rygtet siger, så godt som ingen umagede sig for at efterse samme, er vel ikke grunden. Dette beviser kun for det første til ære for sognekommissionen at ingen nærede tanke om at den handlede anderledes end det sig hør og bør med denne del af dens næstes gods som dette reglement har givet den en så fuld myndighed til at afkræve ham for dermed at understøtte den trængende. Og for det andet, at en stor del af Frederiksbergs Sogns grundejere og beboere er ligeglade i henseende med det, som angår kommunevæsnet *).

Men da det for nyligt er foretaget en reform, og det en grundreforrm, i forsørgelsesmåden for fattiglemmerne i sognet, og da få kender den nye forsørgelsesmåde, finder indsenderen dog endnu mere grund til at anmode kommissionen om for fremtiden at bekendtgøre de årlige regnskaber ved trykken, og at det først udkommende regnskab måtte ledsages af en tydelig fremstilling af den nye forsørgelsesmåde osv., samt af en oversigt over fattigvæsenets tilstand i de seneste år, tilligemed fuldstændigt regnskab, hvortil således ligningen nødvendig hører, dateret fra reformens indførelse og at sådant uafbrudt fortsættes i de følgende år.

*) Dette være sagt med al respekt for de mange hæderlige mænd, som bebor dette sogn og har vigtige embeder i staden, men disse har også kun søgt derhen for at drage frisk luft, og udhviler efter anstrengende forretninger.

(Politivennen nr. 1039, Løverdagen den 28de November 1835, s. 790-792).

Redacteurens Anmærkning.

Denne artikel indgik i en længere redegørelse fra sogneforstander Plockrose som følte sig forfulgt af Politivennen. Se baggrundsartikel.

Spørgsmaal til en Bedemand.

Sidst i forrige måned døde et ungt menneske nogle dage efter at han havde været oppe til Examen artium. Da han var meget agtet og elsket af sine medstuderende, indfandt en del af samme sig på begravelsespladsen i sørgehuset for at ledsage ham til hans hvilested på Helligånds Assistenskirkegård. Da sørgefølget var samlet og ligvognen kørt frem, ytrede de unge studerende det ønske at bære liget ud til vognen, men bedemanden formente dem dette med den bemærkning at han ikke turde tillade det med mindre at ligbærerne som havde fået 9 rigsbankdaler sølv, fik det dobbelte. På spørgsmålet om det da var tilladt når de var kommet til kirkegården, at tage liget af vognen og bære det til graven, gav bedemanden til svar at det heller ikke var tilladt, men da han vidste at formanden for ligbærerne befandt sig på kirkegården, ville han udvirke tilladelse hos ham til at vennerne når liget var bragt ind på kirkegården og sat på skamlerne, derfra måtte bære det til graven. Hvilket da også skete.

Det må vist nok forekomme enhver højst forunderligt at man for at lette ligbærerne det arbejde de har fået betaling for, skal betale dem dobbelt. Men da man ikke betvivler at hr. bedemanden jo har været bemyndiget til nægtelsen og har handlet efter gyldige grunde, så ønsker man at han ville bekendtgøre disse i dette blad da en fyldestgørende bekendtgørelse kunne tjene til rettesnor ved lignende lejligheder i fremtiden. 

(Politivennen nr. 1038, Løverdagen den 21de November 1835, s. 772-773).

Redacteurens Anmærkning

Regensens studenter havde på Politivennens tid privilegium til at bære alle gejstlige og borgerlige lig til graven. Det var indtil privilegiet blev ophævet studenternes vigtigste indtægt. Privilegiet blev ophævet den 7. juli 1859, og magistraten overtog alle begravelsesforretninger.

Gjentaget Ønske om Licitation over Brændetransporten fra de kongelige Skove.

I forrige års december måned blev der i Politivennen nr. 990 fremsat det ønske at brændekørslen fra de kongelige skove ved Esrum og omliggende egn til Esrum Kanal måtte overlades til omegnens bønder ved licitation, i stedet for at denne transport i de seneste år er overdraget skovfogederne uden licitation. De grunde hvorpå man støttede ønskets fremsættelse var:

1) At skovfogderne som i almindelighed kun holder 2 heste, ikke selv kan besørge brændets kørsel og derfor tilbyder bønderne at udføre dette arbejde for det halve, og nogen gange næppe det halve af den betaling de selv får.
2) At den fortjeneste som således tilfalder skovfogederne, synes mere rimeligt at tilfalde bønderne, da de første lønnes af starten og de sidste derimod svarer pligtarbejde og skatter tl samme.
3) At skovfogederne når brændetransporten kom til licitation, kan deltage deri på samme vilkår som bønderne.
4) At man kan vente at licitationen ville falde ud til fordel eller besparelse for staten da der ingen tvivl kan være om at bønderne lige så gerne og lige så billigt vil køre for staten som for skovfogederne.
Hertil kommer endnu:
5) At bønderne i skovegne i almindelighed har mådelige jorder så at de avler kun lidt og ved mådelige kornpriser har vanskelighed ved at udrede deres skatter og afgifter, hvorfor de kan trænge til enhver lovlig fortjeneste.

Ønsket var måske fremsat på en tid da der allerede var truffet aftale med sognefogederne om kørslen, og dette er formodentlig årsag til at der ikke blevet taget hensyn til det. Men da nu skovningen er begyndt eller snart skal begynde, tillader man sig herved at gentage det, i håb om at se det opfyldt, da det er vitterligt at høje ansvarlige i flere henseende interesserer sig for bondens stilling i staten og alvorligt arbejder på sammes forbedring.

(Politivennen nr. 1038, Løverdagen den 21de November 1835, s. 769-771).

"Brændekørslen fra de kongelige skove ved Esrum og omliggende egn til Esrum Kanal måtte ønskes overladt til omegnens bønder ved licitation." (Reminiscenser af Esrum Kanal. Trækstien hvor hestene trak tømmeret er stadig farbar som gangsti. Eget foto, 2016)

Redacteurens Anmærkning

Esrum Kanal forbandt Dronningmølle og Esrum Sø og blev gravet i begyndelsen af 1800-tallet for at transportere brænde til København, så det kan ikke have været ubetydelige transporter der her er tale om. Resterne af den kan endnu ses, og den er delvis vandførende. Se Vandringsløse Tidende 1. juli 2016. 

Utilladelig Gjennemmarch af Militaire.

Uagtet en af mine naboer forrige vinter i dette blad påankede at militære på felttjeneste havde taget vejen gennem hans gård og have, hvorved unge træbeplantninger var udsat for at beskadiges, og man altså skulle have troet at et eftertrykkeligt forbud var blevet udstedt mod denne krænkelse af ejendomsretten, så går dog den samme uskik for sig i denne vinter. Således gik en afdeling af prins Christians Regiment torsdag den 12. i denne måned over grøften og en ung tjørnehæk gennem min have og ud på den anden side, og i en mindre have på den anden side af bygningerne udrev de nogle stænger som stod til hegn og gik såvel over her som gennem den levende hæk på den anden side mod gården. Om der end ikke i sådanne tilælde sker nogen skade så er det dog alligevel nok at skade kan ske. Ung tjørnebeplantning trænger til omhyggelig fredning før den rigtig kommer i vækst og hvor let er den ikke nedtrådt.

Vist mange ønsker derfor med mig at et almindelig lovbud måtte blive udstedt mod sådan egenrådighed hos de herrer officerer og underofficerer hvem skylden ene må tillægges, såsom det er velkendt at soldaten kun handler efter ordre. Uden et sådant offentligt lovbud vil også mange grundejere som tit tilfældet er være i tvivl om sådan gennemmarch er tilladelig eller ikke, og derfor af slendrian uden indsigelse lader det ske som dog efter en()gere retsprincipper ikke kan gives anden benævnelse end vold. Og - hvad der er det værste - vold af den art at det kun lidt ville nytte om man her ville gøre brug af sin husret. Høje ansvarlige anbefales derfor sagen i henseende til udstedelsen af et sådant offentligt lovbud hvis nødvendighed jeg håber at have gjort indlysende.

Sindshvile i Falkoner Alle, den 16. november 1835
G. C. Fohrmann. 

(Politivennen nr. 1038, Løverdagen den 21de November 1835, s. 767-769).

"Den ene som påtog sig at føre ordet, råbte: Hvad, hvad! Vi må ikke komme her? Jo vi kommer just her og skal videre frem efter kommando!" (Landstedet Rolighed år 2015. Gården ligger bag. Eget foto.)

Redacteurens Anmærkning

De omtalte artikler stod i Politivennen nr. 21. februar 1835. En anden artikel af landmand Koch, se nr. 1043, 26. december 1835. Rolighed ligger stadig på Rolighedsvej, Frederiksberg.