Spørgsmaal.

Er det passende at de kongelige herskabers stole i kirken udfyldes af andres familier når disse får i sinde at overvære en brudevielse etc. i kirken? Indsenderen befandt sig lørdag den 26. i Garnisonskirken for at overvære en brudevielse som fandt sted der. Med et træder nogle damer og en herre ind i den kongelige stol. Alles øjne henvendtes pludselig til dette sted, ligesom fulde af forundring. Og indsenderen - et Adams barn! hvis naturlige øjne så ofte har bedraget ham - tyede straks til kunstens for at opdage hvem der på dette sted benådede brudeparret med deres nærværelse. Men hvor forbavset blev han ikke da han opdagede sognepræstens frøken datter i midten af de andre! 

Man tillader sig derfor at spørge om en sådan indtagelse af de kongelige herskabers pladser ikke let skulle kunne blive et smittende eksempel for "kirkebetjentene" (for ikke at tale om for menigheden i almindelighed) når de ser at deres præst ikke lader håndhæve den ærbødighed som det ydmyge sind tilsiger enhver at udvise, men i en hel forsamlings nærværelse lader sine indlades på et sted hvor de ikke har hjemme. Især da kirken har så mange andre stole at tilbyde? At de vist mere ville have iagttaget det sømmelige ved at vise deres personer i enhver anden stol, derom kan vel næppe være nogen tvivl.

(Politivennen nr. 1170, Løverdagen, den 2den Juni 1838. Side 357-358)

Bøn fra Borchs Collegium til Herr Inspectør Aalborg.

I alle de institutter der er indsenderen bekendt, er det kun få øjeblikke af dagen at eleverne får lov til at gå ned i gården for at røre sig og forstyrre de omkringboende ved deres som oftest støjende lege. Hos Dem derimod er det omvendte tilfældet, idet det nemlig hører til sjældenhederne at Deres gård er fri for denne besværlige tummel. Da vi ikke antager  det er en circus gymnasticus, De har oprettet, tillader vi os herved at anmode Dem om at holde Deres elever lidt længere inde om dagen, eller hvis hele undervisningen muligvis foretages under åben himmel, da at lade den udføres med lidt mindre tummel end hidtil har været tilfældet.

(Politivennen nr. 1170, Løverdagen, den 2den Juni 1838. Side 355-356)

En Syn, Lugt og Sømmelighed stødende Krog.

Det er et højst væmmeligt syn at se den krog til venstre i Amaliegade foran palæet, og det er næsten umuligt at passere fortovet der med damer, ikke blot for det søle der gerne findes, men som oftest har man skuet af en eller flere af vagtmandskabet som opstiller sig der for at lystre naturens trængende bud. På et hvilket som helst andet sted vil offentlighed af dette slags være upassende, men er det endnu mere udenfor et kongeligt palæ. Hvad må fremmede i almindelighed og den forventede høje gæst i særdeleshed tænke om danskes sans for renlighed og for det sømmelige? Skulle der ikke i nærheden findes et eller andet afsides sted der kunne anvises til det brug, hvortil denne krog i så lang tid har måtte tjene?

(Politivennen nr. 1170, Løverdagen, den 2den Juni 1838. Side 354-355)

Redacteurens Anmærkning.

Klagen blev gentaget næsten ordret - og suppleret med hvad udlændinge måtte tænke - i Politivennen nr. 1215, 13. april 1839, s. 237-238. I Politivennen nr. 1226, 29.juni 1839, s. 412 bekendtgjordes at stenkummen nu var flyttet til et mere passende sted og krogen renset.

Et Par Kirkeønsker.

Besøgende af Slotskirken er ofte i høj grad generet af det blændende dagslys der falder ind fra vinduerne på begge bygningens sider. Det var derfor ønskeligt at der ligesom i vores andre kirker måtte anskaffe nogle gardiner for at afhjælpe denne ubekvemhed der er ubehagelig for dem der kommer til at sidde eller stå lige for et vindue. Men endnu mere for dem der er placeret i midten da disse har det skærende lys fra begge sider.

Ved denne lejlighed tillader indsenderen sig også at fremføre en bøn for de følgende vintre. Nemlig at der dog i det mindste i de kirker der har stengulve, måtte anskaffes fodtæpper både for varme skyld og tillige for at mildne virkningen af den afskyelige træk der findes mere eller mindre i næsten alle vores kirker. Sådanne tæpper ville også dæmpe lyden af de kommendes og gåendes fodtrin. Især de herrer kirkebetjentes når de i flere af vores kirker går med tavlerne. Det nytter vel næppe at gentage det så ofte ytrede ønske at tavlerne måtte ombæres enten før eller straks efter prædiken. Men en anden af de herrer kirkebetjentes forretninger der synes ligeså overflødig som forstyrrende, turde måske være så heldig at tildrage sig vedkommendes opmærksomhed. Nemlig den støjende op og ilukning af stolene.

Når dørene engang er åbnet, antages det ikke at være nødvendigt at lukke dem efter ethvert menneske der bliver ladt ind. For er gudstjenesten først begyndt, synes det ganske i sin orden at stoleejerne finder deres pladser besat af andre der er kommet til rette tid. 

(Politivennen nr. 1170, Løverdagen, den 2den Juni 1838. Side 352-353)

En Uskik.

Det har i mange år været en skik eller uskik, og man ser især nu hyppigt, at en del karle hænger såvel nye som gamle lasede gulvtæpper over rækværket på den såkaldte Stormbro for at banke dem. I de sidste dage har der dagligt været banket 20 til 24 sådanne tæpper hvorved de der bor i nærheden og de forbipasserende har været meget ubelejliget af en utålelig støv. 

Dette er dog ikke den eneste ubehagelighed, men kørende og ridende kan let komme til skade ved at heste bliver sky, og da der næsten dagligt trækkes garderheste over denne bro, er det virkelig et under at hverken karle eller heste, hvilket sidste ikke vel kan lide den manøvre at 8 til 10 karle med deres kæppe banker tæpperne, er kommet til skade. 

I øvrigt må dog også den uhyre mængde skarn der bankes af disse tæpper og for størstedelens vedkommende falder i kanalen, efterhånden opfylder denne på det omtalte sted. Da man forleden dag ved at passere broen, bad en af disse karle om at holde op at banke, med den tilføjelse at sådant ikke var tilladt på en offentlig bro eller bygning, gav han til svar: Hvor står det skrevet? Jeg giver dem Fanden allesammen!

(Politivennen nr. 1168, Løverdagen, den 19de Mai 1838. Side 320-321)

Stormbroen. Med Nybrogade i baggrunden. Den viste bro er ikke den som eksisterede på Politivennens tid, men fra 1918 efter tegninger af Martin Nyrop.