Fransk Spækhøker

Til hvilken Grad en mindre væsentlig Gjenstand blot ved sin Nyhed er istand til at sysselsætte Kjøbenhavnernes Opmærksomhed viser Aabningen af en paa usædvanlig elegant Viis etableret fransk Spekhøkerboutik (Boutique de Charcutier) i Restaurateur Casadabans Gaard paa store Kjøbmagergade. Eieren af denne Boutik, Duclot, er født Franskmand, fra Provence, har, efter sit Privilegium, ikkun Ret til at udsælge Svinekjød, men appreteret paa enhver Maade og i enhver Form, og er saaledes Spekhøker i dette Ords egentlige Bemærkning. Den usædvanlige Reenlighed og Elegants, der udmærker hans Boutik og hans Vare-Artiklers eiendommelige Tillavningsmaade forskaffede ham, uagtet de temmelig høie Priser, strax megen Søgning; ligesom og en for stor Mængde Tilskuere af de lavere Klasser, dagligen have samlet sig ved hans Boutik for udenfra at betragte de i Vinduerne i Festons ophængte Pølser etc. Den Misnøie, eller rettere Nid, som denne Søgning vakte hos Flere, der betragte hans indskrænkede Privilegium som et Skaar i deres Næringsvei, har formodentlig foranlediget nogle begangne Pøbel-Excesser, hvorved Ruder bleve indslagne etc., men disse i enhver Henseende scandaleuse Optøier tør, ved Politiets virksomme Foranstaltning, upaatvivlelig ventes forebyggede for Fremtiden - Duelot, har tilforn været Sproglærer, saavel i Stokholm, som, i et Aarstid, heri Staden.

(Kjøbenhavnsposten, 14. marts 1828, s. 88)

Kjøbenhavnspostens Nyheder. (Efterskrift til Politivennen)

Imorges Kl. 3 1/4 udbrød en stærk Huusild i Bagbygningen til den, musikalsk Instrumentmager A. Marschall tilhørende Gaard No. 197 i Bredgaden. Ilden formodes i længere Tid at have vundet Magt inde i Bygningen, hvis Beboere forstørstedelen først ved Anskrig udenfra pludselig saae sig udrevne af Søvnen og omspændte af Luerne, der med en voldsom Kraft banede sig Vei og fløge ud til flere Sider. Det skuldes den med ydertse hurtighed tililende Hjelp og vort fortræffeligt organiserede Brandkorpses Anstrængelser, under dets raske og virksomme Chef, Hr. Brandmajor West, at denne Ildsvaade, der i Begyndelsen antog en saa frygtelig Character, ikke havde endnu mere ødelæggende Virkninger. Bagbygningen, hvori Ilden (som det siges hos en der boende Snedker, E. Hagen) var opkommen og hvor Hr. Marschalls Værksted var, er ganske afbrændt, tilligemed Størstedelen af et til Fru Etatsraadinde Zeuthens Sted (No. 195 i Bredgade), hørende Baghuus, der til Lykke ikke var beboet, men benyttedes til Pakhuusleilighed og Foerloft. Ilden rasede i omtrent 3 Timer, og Luerne havde næsten omspændt flere af de tilstødende Bagbygninger, som ved Brandkorpsets utrættelige Virksomhed bleve frelste. I det Øieblik vi nedskrive dette, er det endnu umuligt at angive Omfanget af den Skade, denne Ildsvaade har anrettet. Sørgeligst vilde det imidlertid være, om ogsaa Mennesker derved have tilsat Livet; hvilket kun er altfor sandsynligt, da den Ulykkelige, hos hvem Ilden opkom, tilligemed en Karl, savnes. Den Første, der, som ovennævnt, var Snedker, er seet at bringe en Dragt Redningsgods ned i Gaarden, og derfra med Fortvivlelse at ile tilbage i Luerne, for at frelse mere. Flere Mennesker ere meere og mindre beskadigede af Luerne bragte paa Hospitalet.

(Kjøbenhavnsposten, 26. og 29. februar 1828, side 68 og 72)

Den i f. No. af dette Blad i Beretningen om den ulykkelige Ildsvaade den 26de dennes yttrede Sandsynlighed, at tvende Mennesker derved have tilsat Livet, har desværre sildigere stadfæstet sig som Vished. Den ene af de Ulykkelige, Snedker Hagen, blev ved Gravning den anden Dag derefter funden, i en sørgelig lemlæstet Tilstand; Karlens Liig var derimod endnu ikke opdaget. Dhrr. Prof. og Ridder Brorson og Muurmester Lyrthans have nu anraabt om Kjøbenhavnernes Goddædighed for Hagens efterladte Enke og 3 Børn, for hvis Frelse det var han paa ny vovede sig ind i Luerne og tilsatte Livet.

(Kiøbenhavnsposten, 29. februar 1828, side 72.)

Dyremishandling. (Efterskrift til Politivennen)

Ikkun faa Meddelelser i offentlige Blade have i den sildigere Tid vakt en saa almindelig Opmærksomhed og saa meget Omtale som en i et af de siste Nummere af Politievennen, indført Artikkel om Mishandling af Dyr. Vist nok vilde ogsaa de "Facta", som heri denounceres, være utrolige, hvis man ikke, desværre! altfor ofte her i Hovedstaden havde havt Anledning til at see (ja, næsten daglig seer) Mishandlinger, udøvede imod Trældyr, der, skjøndt i en ringere grad, dog noksom forraade et oprørende Hang til Grusomhed. Den omhandlede Sag er iøvrigt nu Gjenstand for Undersøgelse, og man tør haabe, at Publikum, igjennem det samme Blad, hvor Udaaden er paatalt, vil blive underrettet om Udfaldet af Undersøgelsen, og Vedkommendes fortjente Afstraffelse, naar de er befundne skyldige.

(Kjøbenhavnsposten, 28. august 1827)

Caledonia til Helsingborg. (Efterskrift til Politivennen)

I Søndags foretog Dampskibet Caledonia en Lysttour til Helsingborg. Herfra Staden medhavde det omtrent 40 Passagerer, der benyttede denne Leilighed til at besøge Brøndstedet Ramløse, hvor hendes Majestæt Dronningen af Sverrig for Tiden opholder sig. Om Eftermiddagen fandt her, i den ved selve Brønden værende Træbygning, der fra Kl. 7 var smukt oplyst, det sædvanlige Søndagsbal Sted (hvortil Adgang erholdes for en ubetydelig Recognition omtrent 36 sk. Dansk); det aabnedes Klokken fem, og omtrent en Time efter ankom Hds. majestæt Dronningen, ført af Grev Magnus de la Gardie og Landshøvdingen for Malmøehuus Lehn Hr. v. Klinteberg, og ledsaget af sin Hofstat. Det behagede Hendes Majestæt i omtrent tvende Timer, som Tilskuerinde at overvære Ballet, der var tilende Kl. 8½. Da man i mindre end en halv Time kan være fra Ramløse tilbage i Helsingborg, og Dampskibet først afgaaer Kl. 9½, var der saaledes den bedste Leilighed til i Mag at deeltage i denne Fornøielse.

(Kjøbenhavnsposten 14. august 1827)

Vandvæsenet. (Efterskrift til Politivennen)

I forrige Uge endte Commissionen angaaende Vandvæsenet Lægningen af den første betydelige Jern-Vandledning herved Staden. - Tidligere Forsøg med enkelte Rør syntes tilfulde at have godtgjort Jernrenders Anvendelighed; hvilket ogsaa paalidelige Efterretninger fra Udlandet godtgjorde. Da netop en Strækning af tvende jevnsides løbende Trærender, idet saakaldte Accissevænge mellem Nørrebroe og Ladegaardsveien, vare i høi Grad brøstfældige og ikke mere tjenlige til Udbedring, saa besluttede Commissionen at vælge dette Sted til et Hovedforsøg med Jernrender, lod hertil Rørene støbe paa Frederiksværk, og nedlagde en Rende af Jern, af saa stor Capacitet som begge Trærender. For intet Øieblik at besvære Vandforbruget i Staden, havde man den Opmærksomhed at lægge Jernrenden aldeles uafhængig af de gamle Render, saa at disse vedblive at alimentere Staden, indtil det Øieblik Jernrørerene træde istedet. Den hele Strækning af Jernrør er circa 370 Alen, og den er sammensat af Stykker paa 2 og 3 Alen, som ere støbte med Blye. Arbeidet er udført i omtrent 14 Dage, og det uagtet de Vanskeligheder, som stedse frembyder sig for en Uøvede, ved en saa ny Manipulation. For at hæve de Vanskeligheder, som have viisst sig ved dette Foretagende, har, som man erfarer, Vandcommissionen foranstalte nogle enkelte Forsøg med diverse Sammensætningsmaader, og man tør haabe, ved denne Authoritets vedholdende Bestræbelser, snart at see deslige solide Vandledninger anlagte i Hovestadens Gader, til sand Besparelse for den sildigere end Stadens Vandrender indførte skjønne Steenbroe, og til Bekqvemmelighed for Indvaanerne.

(Kjøbenhavnsposten den august, 1827)