Længe har vinkeren undret sig, ikke over frugtens dyre pris i København, for den ligger jo tydelig for dagen når man ser hvor haveløs alle omegnens bondehuse og gårde er, men over at hverken Landhusholdningsselskab eller Frederiksberg Planteskole eller de høje frugtpriser i København har kunnet formå noget til frugtavlens fremme. De fleste tager tilflugt til sjællændernes formente ladhed. Men uden at fælde nogen dom i den sag, spørger jeg hvad er da årsagen til at amagerne der så flittigt dyrker rødder og grønt, så ganske lader hånt om at plante et eneste frugttræ. Jeg vil til de ansvarliges underretning give det svar her som jeg ved forespørgsel har fået af mange amagere: Vi kan ikke holde frugten i fred for de unge karle. Og hvorfor skal vi så plante?
L. Æblekjær.
(Politivennen nr. 6, 1798, side 88. [Estimeret dato: 1. juni 1798])
L. Æblekjær.
(Politivennen nr. 6, 1798, side 88. [Estimeret dato: 1. juni 1798])
Ingen kommentarer:
Send en kommentar