16 september 2014

Om Farimagsvejen.

(Indsendt)

Man stemmer så ofte sin mening om offentlige vejvisere og virkelig ikke uden grund, efter landevejenes beskaffenhed at jeg iler at meddele publikum den efterretning jeg har fået i disse dage om Farimagsvej at den nemlig ikke ligger under magistraten, men at den er fra magistraten overdraget vejkommissionen med en anselig sum penge til istandsættelse. Der er nok næppe en mand i levende live savnet så meget som den hæderværdige general Huth. Hans virksomhed har vi at takke for de skønne veje som for en del eksisterer. Han tænkte og kunne beregne den uendelige nytte som hurtig og let kommunikation stifter i landet. Kun Farimagsvej der med al den efter ildebranden påførte grus ligger endnu urørt, er til skam for København. Skulle man tro at efter fire år ikke engang de steder er jævnet hvor forhøjelse betegner grusets påførelse, men at der dumpes endnu ned der over som over en jordbunke i en bondeby.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 167, 4. juli 1801, s.2659-2660)

Redacteurens Anmærkning.

Der er vel tale om den tyske general Heinrich Wilhelm von Huth (1717-1806) som i 1765 var kommet til Danmark og 1766 udnævnt til generalløjtnant. Han var bl.a. statsminister efter statskuppet i 1784 og bl.a. forbedrede fæstningsværkerne. Han talte tysk til sin død og er begravet i Skt. Petri Kirke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar