Mange, især driftige og mindre velhavende bryggerlaugs interessenter, ventede i lang tid forgæves på at se udfaldet af det kommissionsarbejde, som var befalet efter Collegialtidende fra 1801, nr. 50, for grundigt at undersøge Bryggerlaugets hidtidige organisations fordele og mangler. Og især var opmærksomheden rettet mod om den ved Bryggerlauget i København værende ligning kan anses nødvendig for lauget, eller ikke.
Forventningen steg mere og mere jo længere kommissionens arbejde varede. Formodentlig er det vanskeligste at indføre en nye ordning, for den gamle duer ikke. Det er uomstødeligt, hvad også ses af hr. toldinspektør Muus's og hr. professor Nystrups så klar og tydelig oplysende bog i den anledning lægger for dagen, med dens kundskab om landets, publikums og interessenterne af Bryggerlauget deres sande tarv.
Selv enhver interessent, der har overvejet og betragtet sagen fra alle synspunkter, kan ikke finde det mindste gyldige grund for den nærværende organisation. Især ligningen vil, hvis den fortsættes, blive grundstenen til mange bryggeres ruin. Det er falsk frygt, at dens ophævelse ikke sikrer betaling for sit øl. Og fortjener lige så lidt tillid, som tanken at man ville mangle denne drik. Den mindre nødvendige artikel: brændevin, mangler vi aldrig. Og ingen brændevinsbrænder ophører med at brænde, af frygt for betaling af sine varer. Fribryggerne er desuden et indlysende bevis for dette. Og ydermere må det fjerne den mindste følelse af denne frygt: At bryggerknægten indkræver og indestår for tredjedelen af hver brygs indkomster og slipper skadesløs derfra.
Til tanken, at man ved ligningens ophævelse kunne befrygte ølmangel, må man anføre at man snarere kunne frygte for mangel hvis ligningen fortsatte. Da meget få bryggere vil kunne bestå, ved som nu, at brygge hver 14. dag, og de dog alligevel må aflønne deres folk for at drive tiden unyttig hen. Hvad angår den måske rimelige mening: at ingen ved ligningens ophævelse ville brygge skillingsøl, så er dertil at sige, at den ikke er nogen hindring for at fjerne ligningen. For såvel som man nu må brygge dette, så kunne man og da befales dertil.
I henhold til ølvragerne, vil der aldrig eksitere bedre vragere end køberne af øllet. Skulle de Imidlertid være nødvendige, så burde de prøve øllet ved dets udførelse hvis det tilsigtede gode ved dem skulle opnås.
(Politivennen. Hefte 24, Nr. 311, 7. april 1804, s. 4944-4947)
Forventningen steg mere og mere jo længere kommissionens arbejde varede. Formodentlig er det vanskeligste at indføre en nye ordning, for den gamle duer ikke. Det er uomstødeligt, hvad også ses af hr. toldinspektør Muus's og hr. professor Nystrups så klar og tydelig oplysende bog i den anledning lægger for dagen, med dens kundskab om landets, publikums og interessenterne af Bryggerlauget deres sande tarv.
Selv enhver interessent, der har overvejet og betragtet sagen fra alle synspunkter, kan ikke finde det mindste gyldige grund for den nærværende organisation. Især ligningen vil, hvis den fortsættes, blive grundstenen til mange bryggeres ruin. Det er falsk frygt, at dens ophævelse ikke sikrer betaling for sit øl. Og fortjener lige så lidt tillid, som tanken at man ville mangle denne drik. Den mindre nødvendige artikel: brændevin, mangler vi aldrig. Og ingen brændevinsbrænder ophører med at brænde, af frygt for betaling af sine varer. Fribryggerne er desuden et indlysende bevis for dette. Og ydermere må det fjerne den mindste følelse af denne frygt: At bryggerknægten indkræver og indestår for tredjedelen af hver brygs indkomster og slipper skadesløs derfra.
Til tanken, at man ved ligningens ophævelse kunne befrygte ølmangel, må man anføre at man snarere kunne frygte for mangel hvis ligningen fortsatte. Da meget få bryggere vil kunne bestå, ved som nu, at brygge hver 14. dag, og de dog alligevel må aflønne deres folk for at drive tiden unyttig hen. Hvad angår den måske rimelige mening: at ingen ved ligningens ophævelse ville brygge skillingsøl, så er dertil at sige, at den ikke er nogen hindring for at fjerne ligningen. For såvel som man nu må brygge dette, så kunne man og da befales dertil.
I henhold til ølvragerne, vil der aldrig eksitere bedre vragere end køberne af øllet. Skulle de Imidlertid være nødvendige, så burde de prøve øllet ved dets udførelse hvis det tilsigtede gode ved dem skulle opnås.
(Politivennen. Hefte 24, Nr. 311, 7. april 1804, s. 4944-4947)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar