Hvorfor ikke have en bogsamling på store hospitaler til brug for de der ligger på hospitalet?
Med forbehold for at afsondring fra hussorger eller forretningsanstrengelser ikke indgår som en virksom ingrediens i et hospitals lægemidler, så kan det vel ikke benægtes, at mangel på beskæftigelse avler kedsomhed eller grubleri, alt efter gemytternes beskaffenhed, der næppe kan gavne, ja endog undertiden skader. Fx når den syge på grund af det bringes til at forstille sig som mere rask end han er, for hurtigere at vende tilbage til hans kære virksomhed.
Passende læsning er en beskæftigelse, der kun kan medføre skade hos meget få syge.
En sådan samling må bestå af et passende valg. Alt umoralsk, alle hekse- og spøgelsesbøger, røverromaner og lignende kan ikke komme på tale. Kort sagt, den skal kun indeholde god, nyttig og uskyldigt morende læsning.
Den øverste læge måtte bestemme hvem af de syge, der måtte benytte sig af den, samt i hvor langt tid om dagen. Ligesom han nødvendigvis måtte have den afgørende stemme i valget af bøgerne.
Jeg tror heller ikke at anskaffelsen af en sådan samling ville være til nogen synderlig byrde for stiftelserne. De fleste boghandlere viser beredvillighed til at overlade almuebiblioteker deres forlagsskrifter for intet eller for halv bogladepris, og det borger for at de også på den måde vil fremme de her foreslåede samlinger.
Hvis forslaget bliver realiseret, vil det måske ikke så sjældent blive tilfældet, at en helbredt person forlader hospitalet lige så helbredt på sjælen som på legemet.
Selv hospitalet for afsindige burde ikke være uden bogsamling, til nytte for deres stakkels beboere. Blot må valget her ske med megen klogskab. Og den lekture som blev tilladt hver patient, bestemmes efter hans særegne sindssvaghed.
Møntergade 28. Hamborg Sjæleboder, opført 1858 og altså ikke det som er omtalt i artiklen. Huset er nu nedrevet. (Fra "Ved Alderstrøsts 50 års jubilæum").
Det er for anmelderen en ubegribelig underlighed at hospitaler for aldrende fx Vartov, Hamborg-Sjæleboders, Petersens osv ikke for lang til siden har oprettet bogsamlinger, .
Det ovenstående forslag leder meget naturligt til et andet, som han tror man blot behøve at nævne med et par ord for at det bliver iværksat. Det er dette, at der ved ethvert sygehospital måtte antages en duelig skolelærer, der kunne hindre, at ikke børn ved en langvarig hospitalskur, skulle gå ganske tilbage og glemme hvad de havde lært, før de kom ind. Jeg er overbevist om at de menneskevenner vi skylder vores så nyttige hospitaler, sikkert havde bødet på dette savn, hvis tanken var faldet dem ind.
(Politivennen nr. 354, 2. februar 1805, s 5629-5633)
Møntergade. "De Hamburger Sjæleboder" lå i nr. 28 lå for enden af denne husrække. Men blev i 1908 nedrevet for at give plads til Christian IX.s Gade som anes bagest til venstre ved den hvide bygning. Hospitalet blev flyttet til Frederikssundsvej, hvor bygningen stadig findes.
Af de nævnte institutioner er Povl Fechtel's Boder (efter møntmester Povl Fechtel), Mønterboderne eller Hamborger Sjæleboder det ældste, oprettet 1570 ved Skt. Clara Kirke (der efter reformationen blev værksted for den kongelige mønt). “Hamborgerboderne” lå indtil 1908 i Møntergade 28. I 1908 flyttede den ud på Frederikssundsvej.
Indskriften "Poul Fechtel Hospital 1570-1908" i gavlen på taget af bygningen på Frederikssundsvej 78 A hentyder til artiklens "Hamburger Sjæleboder". Den havde fribolig for 22 samt 9 leje-lejligheder, der førte over til friboligerne. Bygningen har i dag andre formål.
Vartov var flyttet ind til sin nuværende placering i 1666 efter at have været ødelagt af svenskerne under Københavns belejring.
Med Petersen menes formentlig Det Petersenske Jomfrukloster, en stiftelse for ugifte kvinder, grundlagt i 1758 af silke- og klædekræmmeren Albrecht Petersen (1706-1761) og hans bror Sebastian Petersen (1708-1755). Oprindeligt lå den i en bygning opført i 1768-1769 af C.F. Harsdorff. Den brændte under branden 1795 men blev genopbygget i 1797-1798 af Joseph Guione. Restaureret 1867 af J.H. Nebelong og udvidet 1880 med en ekstra etage og igen i 1912. Klostergang 1922. Se artikel i "Forskønnelsen", 1920.
Men om hospitaler i nutidig betydning, var der ikke tale om. Det første egentlige hospital i Danmark var Frederiks Hospital fra 1757. Nu Designmuseet. På Politivennens tid var der desuden Københavns Almindelige Hospital (1769), som var plejestiftelse og arbejdshus (Amaliegade 26). Et eksempel på en tidlig sammenslutning, nemlig af Brøndstrædes Hospital, Lille Vartov, Vestre Hospital, Konventhuset i Silkegade m.fl.
Og videre om det 18. århundrede:
Med forbehold for at afsondring fra hussorger eller forretningsanstrengelser ikke indgår som en virksom ingrediens i et hospitals lægemidler, så kan det vel ikke benægtes, at mangel på beskæftigelse avler kedsomhed eller grubleri, alt efter gemytternes beskaffenhed, der næppe kan gavne, ja endog undertiden skader. Fx når den syge på grund af det bringes til at forstille sig som mere rask end han er, for hurtigere at vende tilbage til hans kære virksomhed.
Passende læsning er en beskæftigelse, der kun kan medføre skade hos meget få syge.
En sådan samling må bestå af et passende valg. Alt umoralsk, alle hekse- og spøgelsesbøger, røverromaner og lignende kan ikke komme på tale. Kort sagt, den skal kun indeholde god, nyttig og uskyldigt morende læsning.
Den øverste læge måtte bestemme hvem af de syge, der måtte benytte sig af den, samt i hvor langt tid om dagen. Ligesom han nødvendigvis måtte have den afgørende stemme i valget af bøgerne.
Jeg tror heller ikke at anskaffelsen af en sådan samling ville være til nogen synderlig byrde for stiftelserne. De fleste boghandlere viser beredvillighed til at overlade almuebiblioteker deres forlagsskrifter for intet eller for halv bogladepris, og det borger for at de også på den måde vil fremme de her foreslåede samlinger.
Hvis forslaget bliver realiseret, vil det måske ikke så sjældent blive tilfældet, at en helbredt person forlader hospitalet lige så helbredt på sjælen som på legemet.
Selv hospitalet for afsindige burde ikke være uden bogsamling, til nytte for deres stakkels beboere. Blot må valget her ske med megen klogskab. Og den lekture som blev tilladt hver patient, bestemmes efter hans særegne sindssvaghed.
Det er for anmelderen en ubegribelig underlighed at hospitaler for aldrende fx Vartov, Hamborg-Sjæleboders, Petersens osv ikke for lang til siden har oprettet bogsamlinger, .
Det ovenstående forslag leder meget naturligt til et andet, som han tror man blot behøve at nævne med et par ord for at det bliver iværksat. Det er dette, at der ved ethvert sygehospital måtte antages en duelig skolelærer, der kunne hindre, at ikke børn ved en langvarig hospitalskur, skulle gå ganske tilbage og glemme hvad de havde lært, før de kom ind. Jeg er overbevist om at de menneskevenner vi skylder vores så nyttige hospitaler, sikkert havde bødet på dette savn, hvis tanken var faldet dem ind.
(Politivennen nr. 354, 2. februar 1805, s 5629-5633)
Møntergade. "De Hamburger Sjæleboder" lå i nr. 28 lå for enden af denne husrække. Men blev i 1908 nedrevet for at give plads til Christian IX.s Gade som anes bagest til venstre ved den hvide bygning. Hospitalet blev flyttet til Frederikssundsvej, hvor bygningen stadig findes.
Redakteurens Anmærkninger
Da "Hospitaler" ikke var hospitaler
Skribenten skelner mellem "hospitaler" og "sygehospitaler". På Politivennens tid var sygdom fortrinsvis et privat anliggende. De fattige syge blev stuvet sammen i pesthuse og lemmestiftelser, der mere udmærkede sig ved at udbrede sygdommene end til at bekæmpe dem. De mere velhavende blev behandlet i hjemmet. Jeg har ikke kunnet gennemskue hvem Petersen er.Af de nævnte institutioner er Povl Fechtel's Boder (efter møntmester Povl Fechtel), Mønterboderne eller Hamborger Sjæleboder det ældste, oprettet 1570 ved Skt. Clara Kirke (der efter reformationen blev værksted for den kongelige mønt). “Hamborgerboderne” lå indtil 1908 i Møntergade 28. I 1908 flyttede den ud på Frederikssundsvej.
Vartov var flyttet ind til sin nuværende placering i 1666 efter at have været ødelagt af svenskerne under Københavns belejring.
Med Petersen menes formentlig Det Petersenske Jomfrukloster, en stiftelse for ugifte kvinder, grundlagt i 1758 af silke- og klædekræmmeren Albrecht Petersen (1706-1761) og hans bror Sebastian Petersen (1708-1755). Oprindeligt lå den i en bygning opført i 1768-1769 af C.F. Harsdorff. Den brændte under branden 1795 men blev genopbygget i 1797-1798 af Joseph Guione. Restaureret 1867 af J.H. Nebelong og udvidet 1880 med en ekstra etage og igen i 1912. Klostergang 1922. Se artikel i "Forskønnelsen", 1920.
Men om hospitaler i nutidig betydning, var der ikke tale om. Det første egentlige hospital i Danmark var Frederiks Hospital fra 1757. Nu Designmuseet. På Politivennens tid var der desuden Københavns Almindelige Hospital (1769), som var plejestiftelse og arbejdshus (Amaliegade 26). Et eksempel på en tidlig sammenslutning, nemlig af Brøndstrædes Hospital, Lille Vartov, Vestre Hospital, Konventhuset i Silkegade m.fl.
Bibliotekerne
København måtte vente til 1885 med at få folkebibliotker. Men der fandtes private bogsamlinger og Det Kongelige Bibliotek. I 1829 beskrev Justitsråd og første biblioteksekretær ved det Kongelige Bibliothek Christian Molbech hvordan biblioteksforholdene var i Om offentlige bibliotheker, bibliothekarer, og det, man har kaldet bibliotheksvidenskab. Heri hedder det bl.a. at"Der gives et uforholdsmæssig større antal af, endog videnskabeligt dannede, i det mindste opdragne, folk af flere stænder og klasser, som læse bøger og bruge bibliotheker, end der gives egentlige kiendere af bøger og bogvæsenet... I hvor stor denne endog antages at kunne blive, hvor hyppige og almindelige udbredte de private bogsamlinger, og hvor uendelig lettere adgang til bøger og læsning er i vore dage, når de sammenlignes med tiderne før bogtrykkerkonsten, eller selv med det første århundrede efter denne konsts opfindelse: Så ville store og offentlige bibliotheker sog aldrig ophøre at være nødvendige, sålænge den menneskelige ånds dannelse og kulturens udvikling følger den gang, som den giennem såmange århundreder og tidsaldre har taget."
Og videre om det 18. århundrede:
"Man erkiendte, at hvad lærde skoler, akademier, universiteter, videnskabelige samfund og andre lignende indretninger ere for bevaringen, forplantelsen og udvidelsen af levende viden, kundskab, lærdom, oplysning: det ere bibliotheker for bevaringen af den historiske deel af den menneskelige ånds fremskrit på tænkningens, erfaringens og beskuelsens baner i videnskabernes og konsternes umålelige rige."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar