(Efter indsendt)
Krambodsfolk udmærker sig ikke sjældent ved en vis særegen høflighed, hvis hovedbestanddele plejer at være sleskhed, logren, dyndblødhed og total meningsløshed, undtagen hvad varernes godhed og pris angår. Denne høflighed sætter de i stil alt eftersom de har større eller mindre tendens til virkelig levemåde. Sædvanligvis er resultatet den såkaldte butiks-belevenhed, der sjældent med den rette alen forstår at udmåle hvor meget eller lidt galanteri og familiaritet en krambodkarl bør byde bodens besøgende. Et jødisk individ af den klasse på Store Købmagergade anmodes at lægge sig dette på sinde, og for fremtiden afholde sig fra den stødende belevne tølperagtighed at titulere damer, som han ikke kender, og næppe får den ære at kende med smigeren: Min Gode
(Politivennen nr. 459, 7. februar 1807, s. 7295-7296)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar