Mens alt hvad der er mandigt, mødigt, ædelttænkende og fædrelignende i hovedstaden forener deres våben, id, vågen, tanker og ønsker imod den fælles fjende. Mens København ærefuldt arbejder på at gøre året 1807 til et lige så ærefuldt minde i sin historie, som de ikke så ældre hædersår. Mens alle har tillid til at en retfærdig sag, klog ledelse, enighed, standhaftighed og æresfølelse uomgængelig tidlig eller sildig vil forjage den overmodige fjende, så findes der - selv om de er få - nogle usle sjæle, der ikke kan eller ikke tør være fortrøstningsfulde. En del mennesker som er uvidende om krigssager og hvis munde burde være låst, men dog uophørligt fremplaprer de mest urimelige ting. De har fortjent at blive gendrevet af enhver værdig københavner og københavnerinde. Men i selskaber af ligesindede falder deres ord i god jord. Til disse er følgende ord rettet:
1) Man hører en gang imellem det tåbelige udråb: De skulle ikke have ladet England komme i land. Men de der siger dette, må vide at selv om hele den danske arme havde stået i Sjælland, var en landgang altid mulig. En arme på en ø med så vidtløftig udtungede kyster, hvor store skibe på så mange punkter kan nærme sig næsten på bøffelskudhold, kan umulig komme tids nok til ethvert angribeligt punkt. Her menes tids nok til at lave batterier. For uden disse kan en landgang der understøttes af linjeskibes eller store fregatters svære skyts ikke holdes tilbage. Men kunne en arme ikke forhindre en landgang på Sjælland, hvorledes skulle da nogle regimenter gøre det?
Hjørnet af Bülowsvej og Rolighedsvej. Så tæt på var englænderne kommet. Dengang var der flade marker og frit udsyn til København. Men også i dag kan man se Christiansborgs spir næsten midt i billedet. Et par hundrede meter tættere på ligger Vor Frue Kirke og Sankt Petri Kirke. Det var dem batteriet på dette sted sigtede efter og anrettede store skader under bombardementet.
2) Videre hører man snakkere spørge: Hvorfor gøres ikke udfald med alle de bevæbnede folk man har? Men sådanne spørgsmål røber kun den største uvidenhed. Udfald med mængde af bevæbnede borgere er kun nyttig når den belejrende fjende laver løbegrave og værker nær voldene. Tropper der ikke er øvede i felten, kan være meget nyttige på en vold, men at føre den ud i and afstand fra staden, kan sætte dem i fare for at blive afskåret.
3) Bare fjenden ikke sætter et korps i land på Amager! Dette er også et af disse staklers frygtudbrud. Havde englænderne troet det nyttigt at gøre landgang på Amager, kunne han have gjort det for længst. Men Amager kan ikke forsøde ham. Staden er fra den side overmåde stærk befæstet, og at dele sin lille arme alt for meget, indser fjenden vel at være unyttigt.
4) Men de er så mange. Også dette ytrer frygten eller uvidenheden. Efter de engelskes egne trykte angivelser kan de fra England og Rygen samlede tropper være 17.000. Men på Skåne og på Rygen ligger ikke få syge. Nogle har udfaldene gjort ukampdygtige. Dog jeg vil anslå Cathcart har 17000 mand friske tropper. Så man må dog være meget ukyndig, hvis man anser et sådant korps som tilstrækkeligt til at belejre en stad som København. For at kunne gøre dette med kraft, må man være herre over Sjælland, kunne holde Kronborgsbefæstning i ave, hindre troppesamling eller overførsel på øens fjerne kanter og endda have 30 til 40.000 mand foran staden. Det rette udtryk om den engelske arme er, at den er lille, ikke at den er stor.
Det andet batteri som anrettede stor skade lå i området Møllegade-Sankt Hanstorv (sidstnævnte er her set fra Johanneskirken). I dag kan man på intet sted på gadeplan se hvad de sigtede imod for husene langs Søerne. (Eget foto).
5) Men når de nu bliver liggende her til evig tid? Til dette udråb svarer man med det spørgsmål. Kommer der da i år ingen efterårsstorme? Kommer der i vinter ingen is? Kan England bestandig undvære den nu her liggende sømagt? Kan dets 17.000 mand ikke gøre langt mere nytte på deres egen kyst lige over for Boulogne, end ved at ligge på kysten af Sjælland? Sover de på den franske kyst? Har Danmark da ingen arme? Eller har vi ingen Frederik mere?
Dog jeg vil ikke for de mange voksne læsere af dette blad gentage flere af disse tåbelige beklagelser. Man behøver blot staks at lægge mærke til, hvem det er der fremsiger dem: Enkelte frygtsomme fruentimmer, eller mandfolk af de laveste og uvidende klasser. Måske burde man ikke engang værdige at fremsætte så meget fornuft mod en så afstikkende ufornuft.
(Politivennen nr. 487, 22. august 1807, s.7838-7842)
1) Man hører en gang imellem det tåbelige udråb: De skulle ikke have ladet England komme i land. Men de der siger dette, må vide at selv om hele den danske arme havde stået i Sjælland, var en landgang altid mulig. En arme på en ø med så vidtløftig udtungede kyster, hvor store skibe på så mange punkter kan nærme sig næsten på bøffelskudhold, kan umulig komme tids nok til ethvert angribeligt punkt. Her menes tids nok til at lave batterier. For uden disse kan en landgang der understøttes af linjeskibes eller store fregatters svære skyts ikke holdes tilbage. Men kunne en arme ikke forhindre en landgang på Sjælland, hvorledes skulle da nogle regimenter gøre det?
2) Videre hører man snakkere spørge: Hvorfor gøres ikke udfald med alle de bevæbnede folk man har? Men sådanne spørgsmål røber kun den største uvidenhed. Udfald med mængde af bevæbnede borgere er kun nyttig når den belejrende fjende laver løbegrave og værker nær voldene. Tropper der ikke er øvede i felten, kan være meget nyttige på en vold, men at føre den ud i and afstand fra staden, kan sætte dem i fare for at blive afskåret.
3) Bare fjenden ikke sætter et korps i land på Amager! Dette er også et af disse staklers frygtudbrud. Havde englænderne troet det nyttigt at gøre landgang på Amager, kunne han have gjort det for længst. Men Amager kan ikke forsøde ham. Staden er fra den side overmåde stærk befæstet, og at dele sin lille arme alt for meget, indser fjenden vel at være unyttigt.
4) Men de er så mange. Også dette ytrer frygten eller uvidenheden. Efter de engelskes egne trykte angivelser kan de fra England og Rygen samlede tropper være 17.000. Men på Skåne og på Rygen ligger ikke få syge. Nogle har udfaldene gjort ukampdygtige. Dog jeg vil anslå Cathcart har 17000 mand friske tropper. Så man må dog være meget ukyndig, hvis man anser et sådant korps som tilstrækkeligt til at belejre en stad som København. For at kunne gøre dette med kraft, må man være herre over Sjælland, kunne holde Kronborgsbefæstning i ave, hindre troppesamling eller overførsel på øens fjerne kanter og endda have 30 til 40.000 mand foran staden. Det rette udtryk om den engelske arme er, at den er lille, ikke at den er stor.
5) Men når de nu bliver liggende her til evig tid? Til dette udråb svarer man med det spørgsmål. Kommer der da i år ingen efterårsstorme? Kommer der i vinter ingen is? Kan England bestandig undvære den nu her liggende sømagt? Kan dets 17.000 mand ikke gøre langt mere nytte på deres egen kyst lige over for Boulogne, end ved at ligge på kysten af Sjælland? Sover de på den franske kyst? Har Danmark da ingen arme? Eller har vi ingen Frederik mere?
Dog jeg vil ikke for de mange voksne læsere af dette blad gentage flere af disse tåbelige beklagelser. Man behøver blot staks at lægge mærke til, hvem det er der fremsiger dem: Enkelte frygtsomme fruentimmer, eller mandfolk af de laveste og uvidende klasser. Måske burde man ikke engang værdige at fremsætte så meget fornuft mod en så afstikkende ufornuft.
(Politivennen nr. 487, 22. august 1807, s.7838-7842)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar