Ønsker for den lidende Menneskelighed

Man har i disse dage desværre haft det bedrøvelige eksempel at en daglejer i sin bedste alder af mangel på tilsyn er død på et loftkammer i halm. Dette menneske døde, selvom det kunne være reddet fordi det var uvidende om den skønne foranstaltning med eksisterende fattigforstandere hvis pligt det er at komme de forarmede til hjælp, og under syg tilstand forskaffe dem indlagt i et sygehus. Det var derfor ønskeligt at føromtalte skønne foranstaltning blev bekendtgjort ved plakat i husene og på gadehjørnerne og tillige hvor distriktets fattigforstander bor.

(Politivennen nr. 8, Løverdagen den 2. marts 1816, s. 115)

Redacteurens Anmærkning

Omkring halvdelen af Københavns befolkning levede på et eksistensminimum. De omfattede ikke kun tiggere, men også svende, daglejere, soldater og søfolk, enker og andre enlige kvinder, der ernærede sig ved småhandel, vask og tøjreparation. Hertil kom gamle, syge og fattige, der levede af almisser eller var anbragt i arbejdshuse og på hospitaler.