16 maj 2015

Ønsker fra Dyrehaugen

1) Det var at ønske at der til skovbesøgernes bekvemmelighed måtte opsættes nogle flere borde og bænke hist og her i skoven. Førhen har der været et temmelig tilstrækkeligt antal af disse. Men det ser ud til at de fleste er flyttet op i egnen af det på vejen til Klampenborg beliggende skovhus, hvor man altså enten man ønsker at være i stort selskab eller ej, må nødes til at lejre sig, dersom man vil sidde til bords.

2) Var det ønskeligt om man her såvel som i Sorgenfri Skov var mindre belemret af betlere. Anmelderen talte i søndags i mindre end en time mens hans selskab var til bords over en halv snes der anmodede om almisse. De fleste af betlerne er unge og arbejdsføre folk, eller børn. Og en del af dem ser ud til at kunne foretage sig andet arbejde.


Dyrehavsbakken omkring 1840. H. G. F. Holm, Før og Nu 1919.

3) Da det er et meget ubehageligt syn at se krøblinge og vanføre indfinde sig for at søge almisse på steder hvor munterhed og glæde hersker, og såre kontrastrende at høre deres åndelige sange afsunget i ynkelige toner, blandes med den øvrige lystige musik og bajadsskrig, som fx den blinde mand på Bakken i Dyrehaven, så var det ønskeligt om det ikke blev tilladt sådanne personer at indfinde sig der. Men for at disse ikke skulle tabe den almisse de så højt forventeligt kunne trænge til, kunne de måske henvises til Gentofte Hospital for at få en godtgørelse af de gaver der indkom i den ved kilden opsatte fattigbøsse. Eller da disse gaver måske har en anden bestemmelse, kunne en anden bøsse opsættes for sådanne personer og man er sikker på at intet tænkende og følende menneske ville gå den forbi med kulde eller undlade at give sin skærv fordi det ikke havde elendigheden levende for sig.


(Politivennen nr. 25, Løverdagen den 22. juni 1816, s. 385-387)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 29, 20. juli 1816, s. 433-436.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar