20 maj 2015

Svar paa de i Politievennen fremsatte Ønsker fra Dyrehaugen

 (Indsendt)

I Politivennen nr. 25 er klaget over følgende 3 punkter vedrørende Jægersborg Dyrehaven:

  • At de fleste borde og bænke som Gentofte Hospital har ladet opsætte til skovbesøgendes bekvemmelighed synes flyttet til skovløberhuset og sattes da i nærheden af kilden.
  • At man i Dyrehaven belemres med betlere og
  • At krøblinge og vanføre der indfinder sig for at søge almisse, hvorimod anmelderen ville have disse henvist til Gentofte Hospital eller også til en bøsse oprettet til deres bedste.

Med erkendtlighed har man modtaget de erindringer som vedrører hospitalet. Og til anmelderens og andres underretning oplyses følgende:

Af de gamle borde og bænke er der ikke flere tilbage, da tyvene har maget det fra tid til anden at stjæle dem. Af de 10 nyere som er hensat i 1813, var der ved anstillet undersøgelse ingen ved skovløberhuset. Men alle på deres bestemte pladser, undtaget et bord og en bænk som fandtes i et telt hvis ejer eller lejer påstod at politibetjent Møller fra Ordrup havde lånt ham samme. Hvilket var sket ganske uden direktionens vidende og vilje. Fire af de nyere bænke var stjålet, hvilken man vil søge at erstatte så snart muligt og hvortil man endnu skal tilføje flere. Måtte hospitalet kun ikke alt for hastigt nødes til igen at sætte andre i deres sted, fordi disse igen ulovligt borttages af tyve og ubetænksomme galninge!

Hvad det andet punkt angår, så er det politiets sag og det bør jo ikke tvivles om at der råde bod på denne slemme uorden *)

Med hensyn til den 3. klage bør direktionen erindre at det også er ganske imod deres ønske at krøblinge og vanføre tilstedes adgang i Dyrehaven for der at søge almisse. Men også denne sag er dem ganske uvedkommende.

At henvise sådanne til Gentofte Hospital går ikke an, da der kun haves vise bestemte pladser for Gentofte og Lyngby fattige. Og hospitalet meget snart måtte gå til grunde hvis alle sogns og amters krøblinge derfra skulle understøttes. Ifølge de gældende anordninger bør ethvert sogn underholde sine fattige, hvorfor også den foreslagne bøsse ville være ligeså lovstridig som skadelig for Gentofte Hospital, der utvivlsomt måtte tabe i indtægter, når en ny for andres understøttelse bestemt bøsse blev oprejst i dens nærhed.

Gentofte Hospitals Direktion den 12. juli 1816

B. F. Rønne. Høegh

*) Udgiveren må her anmærke at han i år flere gange har været i Jægersborg Dyrehave i Kilderiden og hver gang set såvel her kancelliråd Wedege som hans fuldmægtig sammen med 3 til 4 politibetjente. Men han har tillige bemærket at betlerne meget forsigtigt tager sig i agt for at komme på de steder hvor disse opholder sig, men søger hen hvor de tror at kunne være sikre på ikke at blive opdaget. Da bemeldte embedsmænd er klædt i uniform, er de kendelig på land afstand, og det er altså let at undgå deres opmærksomhed. Var de derimod klædt i civil, ville de sikkert opdage mange som nu meget vel forstår at drive betlerprofessionen når de ser kysten klar.

(Politivennen nr. 29, Løverdagen den 20. juli 1816, s. 433-436)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar