Om Slavernes Arbeide i private Huuse

I en tid hvor der klages så meget over mangel på arbejde, og hvor så mange hænder er ledige og fattigvæsenet ikke kan beskæftige dem alle der henvender sig til samme for at få almisse, synes det påfaldende at se slaver eller de forbrydere der er dømt til slaveri arbejde for borgere eller i private folks gårde her i staden. Anmelderen indrømmer gerne at det for nogen kan være økonomisk rigtigt at benytte sig at sådanne arbejdere, eftersom disse vel må lade sig nøje med den mindst ringe mulige betaling. Ligesom han under andre omstændigheder ville finde det rigtigt om disse mange forbrydere når de ikke var savnet til at udføre offentlig arbejde kunne bøde noget på det deres underhold koster staten. Men han vover at være at den mening at på nuværende tidspunkt vil en alt for hyppigt brug af slaver til private arbejder ikke være gavnligt. Hverken for det almindelige eller for de brødløse der af mangel på udkomme og arbejde enten må forøge fattigvæsenets allerede betydelige personale eller muligvis ved at begå forbrydelser komme i klasse med sådanne.

(Politivennen nr. 168, Løverdagen den 20de Marts 1819, s. 2715-2716)

Slaver på vej til arbejde med lænker om fødderne. Det kan være fra Kastellet eller Stokhuset i Rigensgade. I 1934, altså et årti efter ovenstående artikel, var der 1.126 slaver i København. Det blev betragtet som et gode at arbejde udenfor. Spidsborgernes foragt (som også udtrykkes af skribenten) fremgår med al tydelighed af ægteparret til højre.