Spørgsmaal til Hvem, som ønsker at besvare det!

Er det acceptabelt at borgmestervældet i en vis stabelstad på Sjælland udstrækkes til sådan ekstremitet at da vor allernådigste konges høje fødselsdag den 28. februar forrige måned blev fejret, og for hvilken højtidelighed borgmesteren var entreprenør, idet han forfattede og understøttede cirkulæret som i denne anledning var nødvendigt, han da forsætlig udelukkede fra at deltage i nævnte højtidelighed: Mange af byens agtværdige borgere, iblandt hvilke nogle er hædret med dannebrogsmændenes sølvkors og andre hvoraf nogle endog er officerer ved borgerbevæbningen?

På denne vores højtelskede konges særdeles mærkværdige dag ville naturligvis landets tro og hengivne undersåtter enhver efter evne og stand inderlig ege især i en borgerkreds hvor den ene opmuntrer den anden ytre sine glæder over at de er borgere i en stat hvor frihed og ejendom er ukrænket. Men når vilkårlige arrangements lægger hindringer i vejen for opnåelsen af et sådant ønske, så finder man sig beføjet til at spørge om sådan fremgangsmåde fortjener ros eller dadel.

(Politivennen nr. 163, Løverdagen den 13de Februari 1819, s. 2638-2639)

Redaktørens Anmærkning

Stabelstæder var købstæder som havde ret til at forlange, at varer, der passerede skulle "stables" og sættes til salg i en vis periode på fx3 dage. Dvs varer til og fra udlandet kun måtte gå over stabelstaden. På Politivennens tid kan der være tale om København og Korsør. Øvrige stabelstæder var Nakskov, Nyborg og Fredericia. Ordningen blev aldrig nogen succes i Danmark, bl.a. som følge af et omfattende smugleri. Og ordningen blev helt ophævet i 1869. Nyborg fik status som stabelstad for hele Fyn for at få byen på fode efter de omfattende ødelæggelser under svenskekrigene 1658-60.