Svar til Spørgeren i Politievennen No. 175 betreffende et Gravsted på Helliggeistes Assistencekirkegaard

Der er, har været og vil fremdeles blive en uimodsigelig sandhed at når man både selv vil have glæde og fornøjelse af et skønt haveanlæg og tillige glæde andre ved dets beskuelse, så må det omhyggeligt luges og fredes, så ukrudtet ikke skal få overhånd og tilintetgøre gartnerens flid. Men da nu sådanne anlæg altid kræver tilsyn og pleje, så følger det jo af sig selv at det må forfalde og ødelægges når hverken ejeren selv med egen hånd vil pleje det eller for betaling sørge for dets vedligeholdelse. Og at ejeren af bemeldte gravsted som for 3 år siden lod sætte ligusterhække tillige med 6 syrentræer om graven i fulde to år har forsømt begge dele, ved han til fulde når han tilbagekalder i sin erindring hvor ofte han ved tilsendt regning er blevet påmindet om gravstedets vedligeholdelse.

Men da ejeren desuagtet lod disse påmindelser være frugtesløse i hele 2 år og nævnte hække i denne tid ved hans egen skødesløshed således forfaldt, at den vansirerde gravstedet i stedet for at pryde det. Og der var tillige gyldig grund til at tro at ejeren aldeles ikke havde til hensigt længere at lade det vedligeholde. Så var det jo såre rimeligt at borttage såvel denne forsømte hække som det syrentræ som stod nær ved denne for igen til foråret at kunne forskønne gravstedet med en frisk hæk og et ungt syrentræ såfremt ejeren ønskede det. Og at samme ufortøvet skal blive besørget når ejeren betaler de 4 rigsbankdaler som han skylder for gravenes oplæggelse, kan han være lige så rolig for, ja sikkert stole på, som overbevist om at udtrykket ran er meget upassende når det bruges om sådanne prydelser som på grund af hans egen skødesløshed og forsømmelse er blevet vansirende og altså der borttages fra et gravsted der er henlagt til og udsat for almen beskuelse.

(Politivennen nr. 176, Løverdagen den 15de Maj 1819, s. 2834-2836) 

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne debatserie: Politivennen nr. 175, Løverdagen den 8de Maj 1819, s. 2811-2812, Politivennen nr. 176, Løverdagen den 15de Maj 1819, s. 2834-2836, Politivennen nr. 177, Løverdagen den 22de Maj 1819, s. 2847-2852 og Politivennen nr. 181, Løverdagen den 19de Juni 1819, s. 2924-2925.