Da det ceremonielle ved gudstjenesten dog ubestrideligt under alle omstændigheder er af stor vigtighed og har særdeles indflydelse såvel på det hele offentlige som på det enkelte menneske, og lunkenhed heri så ofte kan give anledning til vrangforestillinger især hos den mindre oplyste, så er det meget sørgeligt at vi i vores oplyste tider dog så ofte ser eksempler på ligegyldighed mod samme. Og mest at beklage er det at det udøves af kirkens egne tjenere. Således har indsenderen af dette tillige med flere fra samme menighed som ham med forundring ofte bemærket den ligegyldighed og kulde hvormed en vis klokker behandler sit embede. Og især den ligegyldige stilling han står i under de mest højtidelige handlinger, da han nemlig har den slemme vane altid at holde hænderne i bukselommerne. En stilling han ikke engang forandrer i det øjeblik han som klokker overværer dåben og siger amen!
"Han står i den ligegyldige stilling under de mest højtidelige handlinger. Han har nemlig den slemme vane altid at holde hænderne i bokselommerne. En stilling han ikke engang forandrer i det øjeblik han som klokker overværer dåben og siger amen!" (Døbefonten i Frelser Kirke på Christianshavn. Eget foto).
Er det for kuldens skyld, så vil menigheden vist ikke betænke sig på at skaffe ham et par vanter som kan beskytte ham mod samme. Men er det derimod af magelighed, så ønsker vist mange at han i fremtiden ville bestræbe sig på at vænne sig af med denne slemme vane ved gudstjenesten, og erindre i hvilken anledning han er der og som han syntes at glemme.
At denne mand i ordets egentlige forstand fortjener navn af nævenyttig, derom har indsenderen nyligt nok et bevis. For da han sammen med familien lod sig tegne til altergang, sendtes nævnte klokker 2 rigsbankdaler i antegnelsespenge. Men han behagede at sende buddet tilbage med den besked at han skulle have 3 rigsbankdaler. Indsenderen tager sig derfor den frihed at forespørge om der er nogen takst for udførelsen af denne mands embedsforretning, eller om det berør på en sådan mands vilkårlighed at forlange hvad han lyster.
(Politivennen nr. 321. Løverdagen den 23de Februar 1822, s. 5158-5160).
Er det for kuldens skyld, så vil menigheden vist ikke betænke sig på at skaffe ham et par vanter som kan beskytte ham mod samme. Men er det derimod af magelighed, så ønsker vist mange at han i fremtiden ville bestræbe sig på at vænne sig af med denne slemme vane ved gudstjenesten, og erindre i hvilken anledning han er der og som han syntes at glemme.
At denne mand i ordets egentlige forstand fortjener navn af nævenyttig, derom har indsenderen nyligt nok et bevis. For da han sammen med familien lod sig tegne til altergang, sendtes nævnte klokker 2 rigsbankdaler i antegnelsespenge. Men han behagede at sende buddet tilbage med den besked at han skulle have 3 rigsbankdaler. Indsenderen tager sig derfor den frihed at forespørge om der er nogen takst for udførelsen af denne mands embedsforretning, eller om det berør på en sådan mands vilkårlighed at forlange hvad han lyster.
(Politivennen nr. 321. Løverdagen den 23de Februar 1822, s. 5158-5160).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar