De mange krokipper som findes i bønderbyerne og enkelte huse ved landevejene foruden de privilegerede kroer, bidrager meget til at fordærve sædeligheden blandt almuen og til at fremme tyverier. Et vist antal krosteder er nødvendige såvel ved landevejen som i byerne. Er det eksisterende antal ikke tilstrækkeligt, lad det da blive forøget efter nødvendighedens krav. Men lad så igen alle uberettigede kippeholdere blive strengt forfulgte og straffede.
Et offentligt værtshus står under øvrighedens opsigt for sin bestemte krotid, og må ikke tillade spil. Det frekventeres af så mange at store uordener vanskeligt kan finde sted der. Desuden har man her en mand at holde sig til som tør være sin næringsvej bekendt. I en kippe finder det modsatte sted. Her kan spitsbuber udmærket samles for at overlægge deres foretagender. Her finder de ofte nedlag for de stjålne koster, og skjul under forfølgelse, og når kippeholderen kaldes for rette, må han benægte at have set dise gæster af frygt for ved en sådan tilståelse at falde i bøder.
Sådanne kipper holdes ikke sjældent af prangere og undertiden af folk hvis pligt det er at opdage og angive ulovlige håndteringer. Strenge tilsyn med sådanne var vist ønskeligt.
(Politivennen nr. 327. Løverdagen den 6te April 1822, s. 5247-5248).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar