I den senere tider det blevet meget almindeligt at flere mennesker udlodder forskellige ting såsom guldkæder, ringe, syskrin, smukke kapper, strimler og andet lignende ved at sælge 90 numre og bestemme at det nummer som er bestemt i enhver af disse sedler har vundet den gevinst som naturligvis altid med det samme bliver forevist. Uagtet dette strider mod anordningerne, bevæges man dog ved den gråd og de ynkelige bønner som de fleste af disse lotterisælgere eller sælgersker overhænger folk med til at tage et eller flere numre for på denne måde at kunne hjælpe sådanne brødløse mennesker. Deres ord er gerne: "Vi har ikke en bid brød hjemme", eller også "Min søster, min moder ligger syg og har ikke penge til den mindste vederkvægelse. Oh Gud velsigne Dem! Tag en seddel".
For mennesker som føler ved andres rang og lidelser, er dette vist nok tungt at høre på, og som oftest lader man sig bevæge til at afkøbe dem sådanne sedler. Det er heller ingen skam at tjene lidt til livets ophold på denne måde. Men der gives enkelte, som bruger denne metode til at bedrage folk. Anmelderen af dette vil bekendtgøre følgende tildragelse som er mødt hans familie, til advarsel for andre.
En lille dreng på omtrent 8 til 9 år gammel har i en tid af to til tre år såvidt anmelderen erindrer gået omkring med bobinets kapper og halsstrimler for på denne måde at udlodde dem. Ingen kan bruge sin mund bedre for at overtale og bevæge folk til at købe hans sedler end denne lille der udsendt fra sin bedragerisk-sindede mor indfinder sig ikke alene i alle huse, men i de fleste vinkældre og ølstuer, ja endog i kongelige kontorer, hvor han i stride strømme udøser sit hjemmelærte, ynkelig og vemodige trygleri.
Denne dreng kom for nogen tid siden og bad den heri berørte familie om at købe nogle af hans sedler. Da hans sædvanlige klager var til ende, købte den af medlidenhed fire, der lød til Vandsbeks trækning den 24. august.Ved denne lejlighed foreviste han som gevinst en bred, dobbelt bobinets halsstrimmel der var meget smukt forarbejdet. Efter postens ankomst den 27. august ser familien at den på nr. 59 har vundet nævnte strimmel. Datteren går hen i Antonigade til drengens mor for at afhente den. Men hvor forbavses hun ikke da denne giver hende en snavset, smal og enkelt bobinets strimmel, i stedet for den som hendes søn forevist ved salget af numrene.
Denne vakre madame blev gjort opmærksom på det, men hun svarede: "De får ingen anden, vil De ikke have den, så vil jeg." Efter dette svar gik datteren af omtalte familie som ikke var vant til sådan tiltale, hjem med gevinsten og fortalte hvad der var passeret. Opbragt over dette lumpne bedrageri gik husmoderen selv til nævnte madame for at afkræve hende den vundne halsstrimmel for foreholdt hende i den anledning hendes bedrageriske opførsel. Men i stedet for strimlen fik hun en hob lave skældsord og forsikringer ledsaget med forbandelser at den engang udleverede strimmel var den og ingen anden som allerede omtalte madames søn havde forevist. Så hun måtte forføje sig hjem af frygt for denne slemme kvindes muligvis endnu videre drevne uartige opførsel.
I anledning af forestående var det at ønske at enhver ville vogte sig for på denne måde at blive bedraget. Om dette snyderi er sket med flere, ved anmelderen ikke. Men dersom det skulle være tilfældet, burde de ansvarlige oplyse sådant til videre advarsel og oplysning for andre.
(Politivennen nr. 453. Løverdagen den 4de September 1824, s. 9122-9125)
For mennesker som føler ved andres rang og lidelser, er dette vist nok tungt at høre på, og som oftest lader man sig bevæge til at afkøbe dem sådanne sedler. Det er heller ingen skam at tjene lidt til livets ophold på denne måde. Men der gives enkelte, som bruger denne metode til at bedrage folk. Anmelderen af dette vil bekendtgøre følgende tildragelse som er mødt hans familie, til advarsel for andre.
En lille dreng på omtrent 8 til 9 år gammel har i en tid af to til tre år såvidt anmelderen erindrer gået omkring med bobinets kapper og halsstrimler for på denne måde at udlodde dem. Ingen kan bruge sin mund bedre for at overtale og bevæge folk til at købe hans sedler end denne lille der udsendt fra sin bedragerisk-sindede mor indfinder sig ikke alene i alle huse, men i de fleste vinkældre og ølstuer, ja endog i kongelige kontorer, hvor han i stride strømme udøser sit hjemmelærte, ynkelig og vemodige trygleri.
Denne dreng kom for nogen tid siden og bad den heri berørte familie om at købe nogle af hans sedler. Da hans sædvanlige klager var til ende, købte den af medlidenhed fire, der lød til Vandsbeks trækning den 24. august.Ved denne lejlighed foreviste han som gevinst en bred, dobbelt bobinets halsstrimmel der var meget smukt forarbejdet. Efter postens ankomst den 27. august ser familien at den på nr. 59 har vundet nævnte strimmel. Datteren går hen i Antonigade til drengens mor for at afhente den. Men hvor forbavses hun ikke da denne giver hende en snavset, smal og enkelt bobinets strimmel, i stedet for den som hendes søn forevist ved salget af numrene.
Denne vakre madame blev gjort opmærksom på det, men hun svarede: "De får ingen anden, vil De ikke have den, så vil jeg." Efter dette svar gik datteren af omtalte familie som ikke var vant til sådan tiltale, hjem med gevinsten og fortalte hvad der var passeret. Opbragt over dette lumpne bedrageri gik husmoderen selv til nævnte madame for at afkræve hende den vundne halsstrimmel for foreholdt hende i den anledning hendes bedrageriske opførsel. Men i stedet for strimlen fik hun en hob lave skældsord og forsikringer ledsaget med forbandelser at den engang udleverede strimmel var den og ingen anden som allerede omtalte madames søn havde forevist. Så hun måtte forføje sig hjem af frygt for denne slemme kvindes muligvis endnu videre drevne uartige opførsel.
I anledning af forestående var det at ønske at enhver ville vogte sig for på denne måde at blive bedraget. Om dette snyderi er sket med flere, ved anmelderen ikke. Men dersom det skulle være tilfældet, burde de ansvarlige oplyse sådant til videre advarsel og oplysning for andre.
(Politivennen nr. 453. Løverdagen den 4de September 1824, s. 9122-9125)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar