Sidste fredag den 15. september kom et selskab bestående af 3 mandfolk og 3 fruentimmer med en åben vogn til Roskilde hvor der netop var marked. Som følge af det mange rejsende og mangel på staldrum etc. En mand som vi anså for at være politi- eller retsbetjent, gav os en anvisning på en gård hvor den formodede betjent sagde der var plads.
Vi kørte derfor ind i gården hvor hestene også straks blev sat i stalden, hvorimod vognen blev stående i gården. Derefter begav vi os ind i stueværelserne som var nærmest og forespurgte om vi kunne få kaffe, hvilket blev os tilstået. Men mens vi var i gang med at nyde den, meldte vores kusk os at en mand som havde udgivet sig for at være gæstgiver og gårdens ejer. Han havde på en grov og uartig måde forlangt at heste og vogn øjeblikkelig skulle flyttes bort, hvilken han også vedblev efter at en af os og tillige den mand hos hvem vi var taget ind, havde gjort ham opmærksom på at vi som fremmede der i byen ikke havde vidst hvem der var værten eller at der var gæstgiveri på stedet. Vel ytrede den mand hos hvem vi var taget ind, at han selv blot var lejer og derimod den anden ejer og tillige gæstgiver. Men dette havde vi indtil da været uvidende om. Vi så os derfor nødsaget til at føje værten i sin lune og at flytte heste og vogne bort fra de steder hvor de var for at undgå flere uartigheder.
Den mand til hvilken vi var taget ind, fordrede ingen betaling for den skænkede kaffe da vi spurgte hvor meget vi skyldte for den. Da nu foranførte af gårdejeren som vi senere har bragt i erfaring skal være gæstgiver Thim der før har været farmaceuticus, viste inhumanitet og uartighed formenes at være høst påfaldende, så finder man det ikke unødvendigt at samme kommer til offentlig kundskab.
(Politivennen nr. 560. Løverdagen den 23de September 1826, s. 637-638)
"Sidste
fredag den 15. september kom et selskab bestående af 3 mandfolk og 3
fruentimmer med en åben vogn til Roskilde hvor der netop var marked." (Udsigt mod Roskilde fra et husmandssted. Jørgen Roed, ca 1835. Statens Museum for Kunst).
Vi kørte derfor ind i gården hvor hestene også straks blev sat i stalden, hvorimod vognen blev stående i gården. Derefter begav vi os ind i stueværelserne som var nærmest og forespurgte om vi kunne få kaffe, hvilket blev os tilstået. Men mens vi var i gang med at nyde den, meldte vores kusk os at en mand som havde udgivet sig for at være gæstgiver og gårdens ejer. Han havde på en grov og uartig måde forlangt at heste og vogn øjeblikkelig skulle flyttes bort, hvilken han også vedblev efter at en af os og tillige den mand hos hvem vi var taget ind, havde gjort ham opmærksom på at vi som fremmede der i byen ikke havde vidst hvem der var værten eller at der var gæstgiveri på stedet. Vel ytrede den mand hos hvem vi var taget ind, at han selv blot var lejer og derimod den anden ejer og tillige gæstgiver. Men dette havde vi indtil da været uvidende om. Vi så os derfor nødsaget til at føje værten i sin lune og at flytte heste og vogne bort fra de steder hvor de var for at undgå flere uartigheder.
Den mand til hvilken vi var taget ind, fordrede ingen betaling for den skænkede kaffe da vi spurgte hvor meget vi skyldte for den. Da nu foranførte af gårdejeren som vi senere har bragt i erfaring skal være gæstgiver Thim der før har været farmaceuticus, viste inhumanitet og uartighed formenes at være høst påfaldende, så finder man det ikke unødvendigt at samme kommer til offentlig kundskab.
(Politivennen nr. 560. Løverdagen den 23de September 1826, s. 637-638)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar