Det er vist nok sørgeligt at bemærke at civilisationen i vores oplyste tider har gjort så lidt fremskridt blandt utallige af den ringere almueklasse at deres rå håndteringer kunne have så stærk indflydelse på deres intellektuelle og moralsk dannelse at de på en vis måde kun har hævet sig lidt eller intet fra deres første rå tilstand. Dette er fx tilfældet med flere af slagterne der endnu er så vilde og uslebne, at de ikke engang lader sig afholde fra at overfalde folk på gaden ved højlys dag. Og hvad skal man vel gøre når man er så uheldig at falde i kløerne på sådanne barbarer? Arrestere dem! Men hvor søge hjælp? Og inden den kommer, kan man vel være slået ihjel hundrede gange.
Et sådant tilfælde hændte mig da jeg fredag den 1. september passerede Amagertorv. To slagterkarle (efter udseendet 25 til 30 år) kom mig nemlig i møde på fortovet. Og skønt jeg som har al respekt for disse, meget hurtigt gik af vejen, kunne den ene dog ikke undlade at slå en bog ud af hånden på mig. Jeg som ikke i fjerneste måde havde givet anledning til denne tølperagtige adfærd, ville i min rimelige vrede på stedet tugte ham, da ord vel mindst havde båret frugt. Men han og hans ledsager satte trugene og rustede sig til forsvar. Hvad skulle jeg vel udrette mod to? Enden på denne ulige kamp var sandsynligvis blevet at jeg, lemlæstet om intet værre hændte mig, var blevet på valpladsen, hvis ikke et vakkert menneske (hvilken ubekendte jeg ikke kan undlade at yde min varmeste tak) var kommet mig til hjælp, hvorved han dog ikke alene udsatte sig for snudedrag (som de kaldte det), men endog fik sin stok brækket itu.
"Da jeg passerede Amagertorv, kom to slagterkarle mig i møde på fortovet. Og skønt jeg som har
al respekt for disse, meget hurtigt gik af vejen, kunne den ene dog ikke
undlade at slå en bog ud af hånden på mig." (Amagertorv, 2015. Springvandet er kommet til senere. Eget foto).
Det var at ønske der kunne findes et middel til at hæmme disse især i den seneste tid så meget tiltagende gadeoptøjer som mestendels foranlediges af skomager- og slagterlavets kåde og tølperagtige underordnede.
Dette tror jeg let kunne forebygges ved anskaffelse af en dagvagt (plakat af 31. juli 1789 er formodentlig ophævet), der så tillige kunne påse at plakat 3. april 1769 §3, 11. december 1790, 14. februar 1810 § 3, 22. sept 1815, påny måtte træde i kraft, eftersom de drøje kurvestød og bræddepuf man får nok så meget, lader formode at de er gået i glemmebogen.
(Politivennen nr. 559. Løverdagen den 16de September 1826, s. 626-628
Et sådant tilfælde hændte mig da jeg fredag den 1. september passerede Amagertorv. To slagterkarle (efter udseendet 25 til 30 år) kom mig nemlig i møde på fortovet. Og skønt jeg som har al respekt for disse, meget hurtigt gik af vejen, kunne den ene dog ikke undlade at slå en bog ud af hånden på mig. Jeg som ikke i fjerneste måde havde givet anledning til denne tølperagtige adfærd, ville i min rimelige vrede på stedet tugte ham, da ord vel mindst havde båret frugt. Men han og hans ledsager satte trugene og rustede sig til forsvar. Hvad skulle jeg vel udrette mod to? Enden på denne ulige kamp var sandsynligvis blevet at jeg, lemlæstet om intet værre hændte mig, var blevet på valpladsen, hvis ikke et vakkert menneske (hvilken ubekendte jeg ikke kan undlade at yde min varmeste tak) var kommet mig til hjælp, hvorved han dog ikke alene udsatte sig for snudedrag (som de kaldte det), men endog fik sin stok brækket itu.
Det var at ønske der kunne findes et middel til at hæmme disse især i den seneste tid så meget tiltagende gadeoptøjer som mestendels foranlediges af skomager- og slagterlavets kåde og tølperagtige underordnede.
Dette tror jeg let kunne forebygges ved anskaffelse af en dagvagt (plakat af 31. juli 1789 er formodentlig ophævet), der så tillige kunne påse at plakat 3. april 1769 §3, 11. december 1790, 14. februar 1810 § 3, 22. sept 1815, påny måtte træde i kraft, eftersom de drøje kurvestød og bræddepuf man får nok så meget, lader formode at de er gået i glemmebogen.
(Politivennen nr. 559. Løverdagen den 16de September 1826, s. 626-628
Ingen kommentarer:
Send en kommentar