Advarsel til Medborgere imod en Kvaksalver.

Indsenderen af disse linjer anser det for en pligt at advare medborgere mod en flere gange dømt kvaksalver der stadig driver sit uvæsen blandt os og det værre og farligere end før. Værre da han nu driver det på en måde han åbenbart ved er uden nytte for patienten. Farligere da han driver det mere hemmelighedsfuldt. Men hvorledes skaffer en sådan bedrager sig kunder? Med sleben tunge. Han praler af et nøje forhold hvori han står til flere af udlandets berømte læger og fra hvem og til hvem han vekselvis henter og giver råd. Han fortæller dem han vil have indført hos syge der var opgivne af virkelige læger om vidunderkure. Han ved at vinde tiltro hos patienten hvem en langvarig sygdoms ulindrede smerter eller forskellige rådspurgte lægers alt for forskellige anskuelser af sygdommen bragte til at tvivle om lægekunstens ufejlbarlighed eller hvem lettroende og selvbedragne mennesker overtale eller arvegriske slægtninge med djævlehu foresnakkede.

Da den almindelige vej: at foreskrive medicin gennem apotekerne, er aldeles spærret for ham, har han svøbt sig i homøopatiens kappe. For så kan han undvære disse. I hans vestelomme fører han et helt homøopatisk apotek. Og med en dråbe af en lille flaske eller en lille smule pulver (kaffegrums, snustobak, stødt sukker eller hvad han har nærmest vedhånden) kurerer han enhver sygdom. Dog jeg håber at det anførte er tilstrækkeligt signalement og at enhver kan kende ham og vogte sig for ham. Han udbasunerer sig desuden nok som læge- og naturkyndig.

(Politivennen nr. 647, Løverdagen den 24de Maj 1828, s. 327-329).