Til Udgiveren af Patrouillen.

Forleden dag var anmelderen på et offentligt sted hvor et af de bude der ombringer bladet "Patrouillen" indfandt sig og på en sjakkerjødes maner tryglede værten og de tilstedeværende gæster om at tiltræde som subskribenter på bladet. Han henvendte sig først til værten på følgende måde: Hr. N.! må jeg nu tegne Dem for bladet? Værten: Nej. Buddet: Der er dog så mange andre af deres bekendte som holder det. Værten: Kan gerne være. Buddet: De plejer dog heller ikke at være så slem og De holder jo andre blade. Værten: Ja - jeg har derfor nok i dem jeg holder. Buddet: Men det er dog et godt borgerblad. Værten: Kan gerne være. Det siger også forfatterne til Den Galende Hane og Gammelt og Nyt. Buddet: Må jeg lade et ligge til en prøve, så måske De betænker Dem? Værten: Nej. Buddet: er her ingen af de andre herrer der skulle have det, det koster kun 8 mark? En af gæsterne: Kan man få noget indført i det blad? Buddet: Ja, når De er subskribent. Gæsten: Jeg skal betænke mig. Buddet til Værten: Må jeg altså tegne Dem? Værten: Nej. Buddet: Heller ikke lægge et til prøve? Værten: Nej, nej, nej! Hvorpå da buddet endelig gik og gav de tilstedeværende stof til særegne bemærkninger om denne måde at samle subskribenter på.

Det er naturligt og rimeligt at De som udgiver af et blad ønsker Dem subskribenter og læsere, men det kan vist ikke være Dem ligegyldigt på hvilken måde disse tilvejebringes. Anmelderen som kender Dem, og som ved at De både har agtelse for Dem selv og stræber at vedligeholde den, De står i hos Deres medborgere, kan derfor ikke undlade at underrette Dem om Deres buds usømmelige og upassende fremgangsmåde fora t De kan tage de fornødne forholdsregler at sådant ikke gentages for eftertiden da De vist nok indser at hvis bladets indre værd ikke kan skaffe subskribenter og læsere, da vil en tiltryglet subskription ikke holde liv i det længe.

(Politivennen nr. 647, Løverdagen den 24de Maj 1828, s. 332-334).

Redacteurens Anmærkning.

Udgiveren besvarede artiklen i Politivennen nr. 648, 31. maj 1828 s. 347-352.