Nogle Berigtigelser i Anledning af Annoncen i Politievennen Nr. 698 med Overskrivt: "Mere om Ilden paa Nørrebros Theater".

Skønt jeg i ingen henseende har gjort fordring hverken på ros eller belønning, men nøjedes med den overbevisning at have opfyldt min pligt, så ser jeg mig dog nødsaget til at berigtige den af de fire tømmersvende i Politivennen nr. 698 indrykkede annonce:

1. Fortæller de at det var dem der først opdagede ilden: Dette er en usandhed. For den blev først opdaget af en madame Christensen der bor på Blågård, som gjorde hr. papirhandler Steen opmærksom på den. Og så mødte de fire tømmersvende først efter tre gange at være kaldt til ildstedet af ham.
2. fortæller de at de først gik ind på teateret af den ene og sidste dør der var blevet åbnet og nedslog noget som brændte på gulvet. Det erklærer jeg ligeledes for usandhed. For de sagde mig at de ikke kunne komme ind på teateret, hvorpå jeg anmodede dem om at hugge dørene ind. Imens jeg med flere gik over efter sprøjten (som vi kun ved at sprænge porten kunne få ud, da samme blev forhindret i at åbne af is og sne) var tømmersvendene gået ind på teatret, og jeg traf dem ved min tilbagekomst med sprøjten, huggende løs på bræddebeklædningen mellem orkesteret og teatret. Men da  denne fremgangsmåde var til ingen nytte, forlangte jeg en økse, og gik med den ene op på teateret, huggede planken bort som lå oven på beklædningen og fik derved lejlighed til at hugge beklædningen løs. Den hjælp jeg herved havde af tømmersvendene, var at de skaffede de løse brædder bort.
3. siger de at de gik ned i kælderen hvor den største fare og anbragte der strålen så længe der var ild at se. Dette erklærer jeg ligeledes for usandhed. For strålen blev anbragt af mig selv, dog var de mig behjælpelige med at holde på den. Efter at ilden i kælderen var slukket, gik jeg op på teateret og opdagede at det endnu brændte mellem nogle høvlspåner som jeg også slukkede ved hjælp af sprøjten. Da jeg derpå (uden at kunne få nogen lygte som jeg flere gange råbte efter) undersøgte om der flere steder skulle være ild, faldt jeg ned gennem en åben luge og var ved mit uheld så heldig at opdage et sted hvor det brændte og som jeg ved at råbe efter vand der blev langet mig i brandspande, fik lykkeligt slukket.
4. siger de at ilden varede fra kl.1 til klokken halv tre slet. Dette må jeg også berigtige. For havde den varet så længe, ville vist ikke meget have været til overs af teatret at redde. Fra det øjeblik sprøjten kom til ilden var slukket var ikke forløbet 10 minutter.

I øvrigt må jeg anmærke til bevis på at jeg har påskønnet disse 44 tømmersvendes assistance ved ildens slukning at de ifølge min indgivne rapport er blevet tilstillet en gratifikation af Brandkommissionen.

Jeg skriver ikke dette for at hæve min fortjeneste ved denne ilds slukning og erklærer herved at jeg blot har gjort min pligt. Men anfører kun tingen således som den er foregået, og som jeg med flere af broens beboere kan bevise, for at ingen skal tro at jeg endogså havde været efterladende i mine pligters opfyldelse som efter disse tømmersvendes annonce let kunne formodes.
 

C.F. Weiss
Overbrandmester.

(Politivennen nr. 699, Løverdagen den 23de Maj 1829, s. 344-348)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne serie: nr. 694, 18. april 1829, 698, 16. april 1829 og nr. 699, 23. maj 1829.