25 august 2016

Ønske om en mere virksom Handel paa Africa.

Sidste efterår kunne man i dette blad læse det spørgsmål om årsagen til at ingen ekspedition var foretaget herfra til Østindien i flere år, da dog hvert år skibe udredes til denne verdensdel, såvel fra Sverige som fra hansestæderne og Altona. Man ventede oplysende svar på det fra en eller anden embedsmand af det høje kollegium hvorunder kolonifager sorterer, fra de handelskyndige af direktionen, revisorerne og decisorerne ved det Asiatiske Compagnie eller også fra den respektive handelsstand her i staden. Dog hidtil forgæves.

At kolonierne ikke aldeles er glemte, er bevist derved at betjente jævnligt er udsendt der med store, skønt ikke frugtbærende bekostninger. Den 5. eller 6. søofficer er siden fredsslutningen sendt ud til Trankebar som guvernør over de danske etablissementer i Østindien, uanset disse er anlagt for handelens skyld og aldrig har haft eller næppe nogensinde vil kunne få, militær vigtighed.


I henseende til handelsstanden her, da har samme formodentlig anset spørgsmålet som en byld for øm til at røre ved.


Indsenderen heraf, en gammel sømand, har så temmelig besejlet alle verdensdele, og derved erhvervet noget mere af indiansk handelskundskab end almindeligvis findes her. Men lig skroget af et skib efter mange lange og besværlige rejser anses han nok ikke mere værd end til ophugning. Ikke desto mindre indsniger dog sørgelige betragtninger sig i hans barm når han ser Frederiks den 5.s statue som minde om fortidens handelsflor og den stille øde havn med nogle gamle lastdragere som slæber sukkerfoustager fra Vestindien, for resten pærejagter fra provinserne og fremmede nationers skibe, hvilke ofte er flere i tallet end vores egne.


Det Asiatiske Compagnie med større evne end den private handlende til at føre den handel, hvorfor det fik sin tilværelse og begunstigedes af regeringen, lider af den tærende syge: påfaldende er den ligegyldighed som er kommet over interessenterne at de ikke selv kalder duelige læger til hjælp før regeringen får det i sinde for om muligt endnu at redde patienten. Fora t det er på høje tid, kan ikke længere betvivles. Man ser hen til hansestæderne, ja endog Altona hvor købmændene som før nævnt jævnligt gør handelsekspeditioner til Østindien, således også i dette forår, og kan det formodes at så bekendt dygtige købmænd handler hen i tågen uden beregninger over følgerne?


Måske kan med føje bemærkes at forandring af handelens gang gør Københavns beliggenhed mindre fordelagtig for afsættelsen af kolonialprodukter. Velan, hvorfor lader et selskab med samlede kapitaler som det Asiatiske Compagnie da ikke gøres oplag af disse varer på et eller andet dansk sted ved Elben, som skibene på returen kunne anløbe eller også dets affærer ganske flyttes derhen.

Det er beklageligt at de danske uanset deres etablissementer siden sidste fredsslutning af de engelske anses som en af de mindst begunstigede nationer i henseende til toldvæsnet osv. hvilket sysem må gøre det umuligt for de danske så længe samme vedvarer at hamle op med de engelske i fredstider. Ligesom også at statens embedsmænd såvel der som her hvilke end årsagerne monne være, ikke har forsøgt passende forestillinger derimod i sin tid. 


Da de danske etablissementer ligger inde i det engelske kompagnis besiddelser, kan der af dette kompagni selv næppe ventes forandring af dette trykkende væsen, men den måtte bevirkes hos regeringen i London hvortil de begivenheder som nærværende politiske horisont er så svanger med, tidligt eller senere kunne være behjælpelige.


Imidlertid gives der kyster og handelspladser i Østindien udenfor det engelske herredømme som indbyder til fordelagtige entrepriser for hver nations handlende der ikke er forknyttet ved konjunkturerne.


Det er meget ønskeligt at hensigtspassende foranstaltninger måtte træffes, og det snart. For at oplive Danmarks ostindiske handel og at de mænd øvede i handelsforretninger som tillige besidder lokalkundskaber måtte tages på råd med. For af militære og jurister hvor agtværdige de også måtte være i deres fag, kan dog ikke ventes de oplysninger som af den praktiske handlende. Hvorom en beretning fra guvernøren på Trankebar, orlogskaptajn Christensen indført i Handelstidenden for omtrent 1½ år siden afgiver fuldstændig bevis.


For gentages: Kolonierne såvel i Vestindien som på kysten af Afrika og i Østindien kan ikke være anlagt med nogen politisk hensigt, men blot for handelen, som altid må blive vigtig for et rige som Danmark.


(Politivennen nr. 862, Løverdagen den 7de Julii 1832, s. 441-446) .

"Kolonierne såvel i Vestindien som på kysten af Afrika og i Østindien kan ikke være anlagt med nogen politisk hensigt, men blot for handelen, som altid må blive vigtig for et rige som Danmark." (C. W. Eckersberg: En dansk korvette og dansk brig, Vestindien, 1827. Statens Museum for Kunst.)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er en af en del andre om en ulmende utilfredshed med at der ikke bliver gjort noget fra centraladministrationens side. Et andet eksempel er i Politivennen nr. 861, lørdag den 14. juli 1832, s. 457-461: "Fornødne Bemærkninger ved Grosserer Nathansons Skildring af vor Handel, Skibsfart, Penge- og Finantsvæsen i de sidste 100 aar", om handelens krise. Underskrevet af A. Poulsen.

I det hele taget var avisernes oplysninger om kolonierne sparsomme - og i givet fald mest om rentabiliteten. I Kjøbenhavnsposten kunne man dog den 7. november 1835 læse følgende:
Kjøbenhavn den 7de November 1835. - Ifølge dertil indløbne Efterretninger fra de dansk vestindiske Øer var der i Fortet Christiansstæd paa St. Croix opdaget et Mytteri iblandt den derværende garnison, som gik ud paa at sætte sig i Besiddelse af den danske Brig og flygte over til Columbia. Planen blev røbet, førend man havde forsøgt paa at sætte den i Udførelse og Ophavsmanden og Deeltagerne i samme saae deres Straf imøde. Man tør forvente nærmere detailleret Efterretning om denne Begivenhed, om hvilken ogsaa allerede Indberetning skal være indløben til det Kongl. Admiralitets og Commissariats Collegium.
Artiklen blev fulgt op i Kjøbenhavnsposten 16 maj 1836:
Fra St. Croix hedder det i en privat Skrivelse: Her er Alt nu atter roligt; den i sin Tid meget omtalte Opstand af Garnisonen har vel efterladt nogle Spor i den Mistillid som man ikke kan andet end have til Tropperne. Rigtignok var den pludselige Overgang fra altfor megen Eftergivenhed til overdreven Strenghed for en stor Deel Skyld i, at den slette Tone greb saavidt om sig, og man tør haabe, at en mandig og bestemt Holdning, i Forbindelse med Enighed i Officiercorpset, vil tilveiebringe den behørige Agtelse: imidlertid er det Mandskab, der udsendes, sammensat af saa heterogene Dele og af saa slette Subjecter, at det neppe nogensinde vil være muligt at udrette Noget med samme; vi troe, at det har været paatænkt at udsende fra Danmark 3 Compagnier af regulære Tropper til Garnisonering i de 3 Forter, som da tjente i 3 Aar, og at det indrettes saaledes, at eet Compagni, complet med Mandskab og Officierer, udkom hvert 3die Aar, og at til samme Tid eet afløstes, og vendte hjem igjen. Naar der sees hen til Øernes nærværende Sundhedstilstand, og til den Maade hvorpaa der i alle Henseenderer sørget for Tropperne, antage vi, at det Mandskab og de Officierer, hvem denne Tjeneste blev paalagt, aldeles ingen Grund vilde have til Klage, hvorhos det er vist, at Opløsningen af de vestindiske Tropper,og den paatænkte Garnisonering fra de danske Regimenter, vilde forskaffe Øerne en effectiv og paalidelig Styrke. Som det nu er, tør man neppe vente, at det regulære Militair, i Tilfælde af Urolighed paa Øerne, vil yde nogen sand Beskyttelse for Indvaanerne. - Iøvrigt gav hiin Opstand Anledning til, at der gjordes flere Bemærkninger: Adskillige, som man i Almindelighed tiltænkte megen Conduite og Mod, viste just ikke dette i saa høi Grad; man troede at bemærke, at Soldaterne fik megen Frihed i Byen, medens Milicen gjorde Tjeneste. Der holdtes vel et meget langvarigt Forhør, men Resultatet kom ei til offentlig Kundskab, og man hørte Intet om den endelige Krigsret. Saavidt det vides, blive nu alle de misfornøiede og sletteste Subjecter, hvoraf der skal være 60 a 70, hjemsendte til Moderlandet.
De mytterister der var arresteret i Christianssted, ankom ifølge Kjøbenhavnsposten den 5. juli 1836, søndag den 3. juli 1836 til København:
I Søndags Eftermiddags ankom her paa Rheden Orlogsbriggen St. Jan fra Vestindien under Commando af Hr. Captlieutn. H. Fischer. Den medbragte som Arrestanter de 18 Individer, der have deeltaget i Mytteriet paa Christiansstæd. De ere blevne førte til Gammelholm. Capitain Christmas, Skibet Johanne Mare, der hidkom samme Dag, havde ombord de vestindiske Soldater, over 100 i Tallet, som, efter deres derom yttrede Ønske, af Generalgouverneuren have erholdt Tilladelse til at vende tilbage hertil. Ifølge Kongl. Parolbefaling skulle de af disse, der ere værnepligtige og endnu ikke have udtjent deres Tjenestetid, træde tilbage igjen i de Regimenter ved hvilke de have staaet. 
Et andet opgør  på Guineakysten blev omtalt i Kjøbenhavnsposten den 2. marts 1837:
Det sidstudkomne Hefte af "Archiv for Søvæsenet" indeholder følgende Beretning om en lille Krig, de Danske paa Kysten af Guinea i forrige Aar have ført med en opsætlig Negerstamme, "Krobbo-Negerne:" Med en talrig Hær af Indfødte og, hvad der var af større Betydenhed, med 40 Mand af Garnisonen, en Feltkanon g 3 Haibitzer, rykkede Gouverneur Mørk imod Fienden, der beboede 12 Landsbyer paa et lille, steilt, midt i en flere Dagsmarcher udstrakt Slette, isoleret liggende Bjerg, adskillige Dagsmarcher i det Indre af Landet. Efter flere Dages Skjørmydslen og af og til nogle velanbrabte Kanon- og Haubitzskud, bleve de Opsætsige nødte til at underkaste sig det danske Gouvernement, gave Gidsler o. s. v. samt sluttede Forlig med de andre Stammer, som de ligeledes havde levet i Uenighed med. Følgerne af denne lille, i Tide anbragte Tugtelse vll være Rolighedens Gjenoprettelse i Landet og det danske Herredømmes Befæstigelse, hvortil især dethar bidraget, at de Indfødte have seet, at Kanoner lade sig transportere dybt i det Indre af Landet, uden stor Vanskelighed."