Sidste efterår kunne man i dette blad læse det spørgsmål om årsagen til at ingen ekspedition var foretaget herfra til Østindien i flere år, da dog hvert år skibe udredes til denne verdensdel, såvel fra Sverige som fra hansestæderne og Altona. Man ventede oplysende svar på det fra en eller anden embedsmand af det høje kollegium hvorunder kolonifager sorterer, fra de handelskyndige af direktionen, revisorerne og decisorerne ved det Asiatiske Compagnie eller også fra den respektive handelsstand her i staden. Dog hidtil forgæves.
At kolonierne ikke aldeles er glemte, er bevist derved at betjente jævnligt er udsendt der med store, skønt ikke frugtbærende bekostninger. Den 5. eller 6. søofficer er siden fredsslutningen sendt ud til Trankebar som guvernør over de danske etablissementer i Østindien, uanset disse er anlagt for handelens skyld og aldrig har haft eller næppe nogensinde vil kunne få, militær vigtighed.
I henseende til handelsstanden her, da har samme formodentlig anset spørgsmålet som en byld for øm til at røre ved.
Indsenderen heraf, en gammel sømand, har så temmelig besejlet alle verdensdele, og derved erhvervet noget mere af indiansk handelskundskab end almindeligvis findes her. Men lig skroget af et skib efter mange lange og besværlige rejser anses han nok ikke mere værd end til ophugning. Ikke desto mindre indsniger dog sørgelige betragtninger sig i hans barm når han ser Frederiks den 5.s statue som minde om fortidens handelsflor og den stille øde havn med nogle gamle lastdragere som slæber sukkerfoustager fra Vestindien, for resten pærejagter fra provinserne og fremmede nationers skibe, hvilke ofte er flere i tallet end vores egne.
Det Asiatiske Compagnie med større evne end den private handlende til at føre den handel, hvorfor det fik sin tilværelse og begunstigedes af regeringen, lider af den tærende syge: påfaldende er den ligegyldighed som er kommet over interessenterne at de ikke selv kalder duelige læger til hjælp før regeringen får det i sinde for om muligt endnu at redde patienten. For at det er på høje tid, kan ikke længere betvivles. Man ser hen til hansestæderne, ja endog Altona hvor købmændene som før nævnt jævnligt gør handelsekspeditioner til Østindien, således også i dette forår, og kan det formodes at så bekendt dygtige købmænd handler hen i tågen uden beregninger over følgerne?
Måske kan med føje bemærkes at forandring af handelens gang gør Københavns beliggenhed mindre fordelagtig for afsættelsen af kolonialprodukter. Velan, hvorfor lader et selskab med samlede kapitaler som det Asiatiske Compagnie da ikke gøres oplag af disse varer på et eller andet dansk sted ved Elben, som skibene på returen kunne anløbe eller også dets affærer ganske flyttes derhen.
Det er beklageligt at de danske uanset deres etablissementer siden sidste fredsslutning af de engelske anses som en af de mindst begunstigede nationer i henseende til toldvæsnet osv. hvilket sysem må gøre det umuligt for de danske så længe samme vedvarer at hamle op med de engelske i fredstider. Ligesom også at statens embedsmænd såvel der som her hvilke end årsagerne monne være, ikke har forsøgt passende forestillinger derimod i sin tid.
Da de danske etablissementer ligger inde i det engelske kompagnis besiddelser, kan der af dette kompagni selv næppe ventes forandring af dette trykkende væsen, men den måtte bevirkes hos regeringen i London hvortil de begivenheder som nærværende politiske horisont er så svanger med, tidligt eller senere kunne være behjælpelige.
Imidlertid gives der kyster og handelspladser i Østindien udenfor det engelske herredømme som indbyder til fordelagtige entrepriser for hver nations handlende der ikke er forknyttet ved konjunkturerne.
Det er meget ønskeligt at hensigtspassende foranstaltninger måtte træffes, og det snart. For at oplive Danmarks ostindiske handel og at de mænd øvede i handelsforretninger som tillige besidder lokalkundskaber måtte tages på råd med. For af militære og jurister hvor agtværdige de også måtte være i deres fag, kan dog ikke ventes de oplysninger som af den praktiske handlende. Hvorom en beretning fra guvernøren på Trankebar, orlogskaptajn Christensen indført i Handelstidenden for omtrent 1½ år siden afgiver fuldstændig bevis.
For gentages: Kolonierne såvel i Vestindien som på kysten af Afrika og i Østindien kan ikke være anlagt med nogen politisk hensigt, men blot for handelen, som altid må blive vigtig for et rige som Danmark.
(Politivennen nr. 862, Løverdagen den 7de Julii 1832, s. 441-446) .
"Kolonierne
såvel i Vestindien som på kysten af Afrika og i Østindien kan ikke være
anlagt med nogen politisk hensigt, men blot for handelen, som altid må
blive vigtig for et rige som Danmark." (C. W. Eckersberg: En dansk korvette og dansk brig, Vestindien, 1827. Statens Museum for Kunst.)
At kolonierne ikke aldeles er glemte, er bevist derved at betjente jævnligt er udsendt der med store, skønt ikke frugtbærende bekostninger. Den 5. eller 6. søofficer er siden fredsslutningen sendt ud til Trankebar som guvernør over de danske etablissementer i Østindien, uanset disse er anlagt for handelens skyld og aldrig har haft eller næppe nogensinde vil kunne få, militær vigtighed.
I henseende til handelsstanden her, da har samme formodentlig anset spørgsmålet som en byld for øm til at røre ved.
Indsenderen heraf, en gammel sømand, har så temmelig besejlet alle verdensdele, og derved erhvervet noget mere af indiansk handelskundskab end almindeligvis findes her. Men lig skroget af et skib efter mange lange og besværlige rejser anses han nok ikke mere værd end til ophugning. Ikke desto mindre indsniger dog sørgelige betragtninger sig i hans barm når han ser Frederiks den 5.s statue som minde om fortidens handelsflor og den stille øde havn med nogle gamle lastdragere som slæber sukkerfoustager fra Vestindien, for resten pærejagter fra provinserne og fremmede nationers skibe, hvilke ofte er flere i tallet end vores egne.
Det Asiatiske Compagnie med større evne end den private handlende til at føre den handel, hvorfor det fik sin tilværelse og begunstigedes af regeringen, lider af den tærende syge: påfaldende er den ligegyldighed som er kommet over interessenterne at de ikke selv kalder duelige læger til hjælp før regeringen får det i sinde for om muligt endnu at redde patienten. For at det er på høje tid, kan ikke længere betvivles. Man ser hen til hansestæderne, ja endog Altona hvor købmændene som før nævnt jævnligt gør handelsekspeditioner til Østindien, således også i dette forår, og kan det formodes at så bekendt dygtige købmænd handler hen i tågen uden beregninger over følgerne?
Måske kan med føje bemærkes at forandring af handelens gang gør Københavns beliggenhed mindre fordelagtig for afsættelsen af kolonialprodukter. Velan, hvorfor lader et selskab med samlede kapitaler som det Asiatiske Compagnie da ikke gøres oplag af disse varer på et eller andet dansk sted ved Elben, som skibene på returen kunne anløbe eller også dets affærer ganske flyttes derhen.
Det er beklageligt at de danske uanset deres etablissementer siden sidste fredsslutning af de engelske anses som en af de mindst begunstigede nationer i henseende til toldvæsnet osv. hvilket sysem må gøre det umuligt for de danske så længe samme vedvarer at hamle op med de engelske i fredstider. Ligesom også at statens embedsmænd såvel der som her hvilke end årsagerne monne være, ikke har forsøgt passende forestillinger derimod i sin tid.
Da de danske etablissementer ligger inde i det engelske kompagnis besiddelser, kan der af dette kompagni selv næppe ventes forandring af dette trykkende væsen, men den måtte bevirkes hos regeringen i London hvortil de begivenheder som nærværende politiske horisont er så svanger med, tidligt eller senere kunne være behjælpelige.
Imidlertid gives der kyster og handelspladser i Østindien udenfor det engelske herredømme som indbyder til fordelagtige entrepriser for hver nations handlende der ikke er forknyttet ved konjunkturerne.
Det er meget ønskeligt at hensigtspassende foranstaltninger måtte træffes, og det snart. For at oplive Danmarks ostindiske handel og at de mænd øvede i handelsforretninger som tillige besidder lokalkundskaber måtte tages på råd med. For af militære og jurister hvor agtværdige de også måtte være i deres fag, kan dog ikke ventes de oplysninger som af den praktiske handlende. Hvorom en beretning fra guvernøren på Trankebar, orlogskaptajn Christensen indført i Handelstidenden for omtrent 1½ år siden afgiver fuldstændig bevis.
For gentages: Kolonierne såvel i Vestindien som på kysten af Afrika og i Østindien kan ikke være anlagt med nogen politisk hensigt, men blot for handelen, som altid må blive vigtig for et rige som Danmark.
(Politivennen nr. 862, Løverdagen den 7de Julii 1832, s. 441-446) .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar