En familie som bor i Sankt Annæ Kvarteret, ville i disse dage aflægge et besøg på Christianshavn og valgte for at undgå den længere vej om ad Knippelsbro at spadsere på isen over strømmen.
Samme dags middag forvissede man sig om at dette kunne ske uden fare, for vel var der kun udlagt en planke såvel fra færgestedet ved Nyhavns Hoved som på Christianshavnssiden. Men da denne tillige var forsynet med en holdestang, afgav den endog om aftenen en sikker ned- og opgang. På selve strømmen var der banet vej og ikke nogen våge eller revne at se.
Familien begav sig altså om aftenen på vejen, kom meget godt ned af planken ved Nyhavns Hoved og spadserede i smukt klart vejr over strømmen, uden at ane nogen fare da alle omliggende genstande tydelig var at se. Ved ankomsten til Christianshavn så manden at planken ved færgestedets trappe var taget bort, og fuldkommen bekendt med at der ofte på sådanne steder er revner som skyldes vandets stigen og falden, går han forud for at undersøge opgangen og isen, bemærker straks et hul på det sted hvor planken har været, tror ved en af siderne at have fundet fast is, men bliver bedraget af nogle isstumper og synker ned. Til held havde han taget fat i tovet som hænger ved siden af trappen, og slap således med at blive våd til bæltestedet.
Ved nærmere at undersøge isen blev det opdaget at denne var hugget op nedenfor trappen. Hvis dette er sket med overlæg, da er en mere overlagt og mere utilgivelig ondskab hvis følger er uberegnelige, vel næppe tænkelig.
Anmelderen ved ikke hvem der udlægger de nævnte planker, men formoder at det er nogle af færgelaugets folk, hvorfor han håber at vedkommende entreprenør for fremtiden vil anse det for sin pligt dagligt at lade sine folks handlinger efterse, så at der ikke foretages noget hvorved medborgeres liv kan sættes i fare.
Ved andre færgeløb er det ved islag pligt for vedkommende at udlægge en temmelig bred og lang træbro med rækværk og betegne alle de våger der er der omkring, med isstykker, opsat på kanten. Men af alt dette ses her intet.
(Politivennen nr. 1097, Løverdagen, den 7de Januar 1837. Side 14-15)
Samme dags middag forvissede man sig om at dette kunne ske uden fare, for vel var der kun udlagt en planke såvel fra færgestedet ved Nyhavns Hoved som på Christianshavnssiden. Men da denne tillige var forsynet med en holdestang, afgav den endog om aftenen en sikker ned- og opgang. På selve strømmen var der banet vej og ikke nogen våge eller revne at se.
Familien begav sig altså om aftenen på vejen, kom meget godt ned af planken ved Nyhavns Hoved og spadserede i smukt klart vejr over strømmen, uden at ane nogen fare da alle omliggende genstande tydelig var at se. Ved ankomsten til Christianshavn så manden at planken ved færgestedets trappe var taget bort, og fuldkommen bekendt med at der ofte på sådanne steder er revner som skyldes vandets stigen og falden, går han forud for at undersøge opgangen og isen, bemærker straks et hul på det sted hvor planken har været, tror ved en af siderne at have fundet fast is, men bliver bedraget af nogle isstumper og synker ned. Til held havde han taget fat i tovet som hænger ved siden af trappen, og slap således med at blive våd til bæltestedet.
Ved nærmere at undersøge isen blev det opdaget at denne var hugget op nedenfor trappen. Hvis dette er sket med overlæg, da er en mere overlagt og mere utilgivelig ondskab hvis følger er uberegnelige, vel næppe tænkelig.
Anmelderen ved ikke hvem der udlægger de nævnte planker, men formoder at det er nogle af færgelaugets folk, hvorfor han håber at vedkommende entreprenør for fremtiden vil anse det for sin pligt dagligt at lade sine folks handlinger efterse, så at der ikke foretages noget hvorved medborgeres liv kan sættes i fare.
Ved andre færgeløb er det ved islag pligt for vedkommende at udlægge en temmelig bred og lang træbro med rækværk og betegne alle de våger der er der omkring, med isstykker, opsat på kanten. Men af alt dette ses her intet.
(Politivennen nr. 1097, Løverdagen, den 7de Januar 1837. Side 14-15)
Redacteurens Anmærkning.
Vintrene må have været hårde i de år, for året efter berettede Kjøbenhavnsposten den 8. februar 1838 at Øresund var frosset til:Det er nu omtrent 9 Aar siden, at Sundet var saa stærkt tillagt midtstrøms, at man kunde passere Isen lige over til Helsingborg. I disse Dage har man atter denne Sjeldenhed, som bringer et for Aarstiden ualmindeligt Liv og Munterhed paa Gaderne ved de mange af Skaanes Beboere, som dagligen gjeste Byen. Efter officiel Opgave vare disse Gjesters Antal i Søndags 100, i Mandags 296 og igaar 452. (Dette oxtraordinaire Samqvem med Skaane giver ogsaa Anledning til en Product Afsætning af mindre betydende, men curiøs Art. Skaaningerne ere saa indtagne af vore - Kommenskringler, at de kjøbe dem i snesevviis, og bringe dem, trukne i en Snor og hængte om Halsen, tilbage med sig til Hjemmet.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar