Et Par Bemærkninger ved Bazaren.

Bazaren er nu lukket. Den har efter sigende udholdt prøven til sælgernes og besøgernes tilfredshed. men tager man hensyn til nyheden og til tiden hvori den var åben, nemlig jule- og nytårstiden, da mange køber presenter til familie og venner, samt dertil at mange indfandt sig af nysgerrighed, så ville man sikkert gøre sig alt for sangvinske forhåbninger hvis man ville vente at bazaren ville få samme held hvis den stod åbenhele året igennem. Hvis dette skulle være planen, vil man tillade sig at fremsætte nogle bemærkninger som man ønsker må tildrage sig vedkommendes opmærksomhed.

Vi har fremmede luksusvarer nok til salg på Østergades bazar og på flere steder i staden så at man ikke havde ventet at finde sådanne i en bazar for danske industrifrembringelser. Således solgtes der ægte havannacigarer, franske parfumer og engelske sæber. Indsenderen heraf købte et stykke skægsæbe der havde følgende påskrevet: Naval & Military Shaving Tablet, by J. & T. RIGGE, 65 Cheapside, London, og betalte 20 skilling for samme, mens lignende sæbe kun koster 1 mark på Østergade. Man har vel hørt påstå at denne sæbe som blev udsolgt i bazaren, var en dansk frembringelse, hvorpå der var sat engelsk signatur for at fremme afsætningen. Men forholder dette sig så, da fortjener det dadel. For at udgive og sælge varer for det de ikke er, er mildest talt en ureel handel. Og denne vil og bør forstanderne for indretningen ikke fremme. Desuden, viser man så lille tillid til egne frembringelser, hvorledes skal skal man da tro at andre ville finde behag deri, og ved at lade disse gå under fremmed firma, vækker man vist næppe sans eller lyst for dem, men snarere at den os ejendommelige forkærlighed for alt fremmed ikke aftager, men endnu mere forøges. Englænderne handler ganske modsat. De anser intet for godt uden hvad der er engelsk. Denne nationalstolthed eller nationalegenkærlighed har hos dem bragt industrien på det høje standpunkt hvorpå den nu står. Er endog vore danske industrifrembringelser ikke så fuldkomne, at de kan måle sig med fremmedes, så vil dog patrioten eller den tænkende danske, foretrække at købe disse, når de på nogen måde nærmede sig disse, og tillige glæde sig over at hans landsmænd stræbte efter at befri sig fra fremmede bånd.

At der betaltes for adgangen til bazaren, kan man ikke misbillige da en del pøbel og andre uordenstiftere derved holdtes borte, men man kan ikke billige at der kun godtgjordes dem som købte en eller anden ting det halve af indtrædelsesgebyret, nemlig 8 skilling. Efter et offentligt blad har bazaren besøgendes antal været mellem 11 til 12.000 individer. Indtægten for samme har altså nå rman endog regner at alle har købt en ubetydelighed, været mellem 900 og 1.000 rigsbanksdaler, og man tør vel spørge hvortil denne sum er blevet anvendt? Der menes vel at bazarens belysning og opvarmning derfor skulle anskaffes, men burde denne udgift ikke erstattes af de i bazaren handlende hvis de respektive 3 og 7 % som de gav ikke kunne opveje de udgifter som bazarens indretning medførte. Ni hundrede til tusinde rigsbankdaler ville dog næppe medgå til de nævnte udgifter, i en så kort tid som bazaren var åben om end prisen på brændsel, belysning og materialer var dyrere end de er for nuværende tid. I alt fald mener vi at køberne burde have været godtgjort alt hvad de havde betalt ved indtrædelsen da bestyrerne vel ikke ville lukrere noget ved dette forsøg, især da priserne på adskillige ting var nok så høje som i de mest brillante butikker hvor man kan gå ind, bese mange ting, og forlade samme uden at købe noget eller give nogen erstatning for lys og varme.

Der kan vist ingen mere end indsenderen ønske vor danske industri lykke og fremgang, men han ønsker også at man ikke ville sælge fremmede varer for egne, eller udgive egne for fremmede, samt at man ville lette adgangen til beskuelse af danske præstationer så meget som muligt. Skulle en bestående bazar derfor blive oprettet, så var det at ønske at dette måtte ske på Børsen der før havde butikker for alle slags varer og besøgtes hyppigt af fremmede såvel som af stadens indbyggere, men nu næsten kun tjener til pakhus eller møbelmagasin.

(Politivennen nr. 1359, Løverdagen, den 15de Januar 1842. Side 33-37). 

Annonce for bazaren i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 29. december 1841.

Redacteurens Anmærkning

Politivennen nr. 1391, 27. august 1842, s. 544-548 meddelte at Industriforeningens generalforsamling havde besluttet at gentage arrangementet. Politivennen nr. 1396, 1. oktober 1842, s. 639-642 meddeltes at man nu kunne se planen i Industriforeningens lokaler (Østergade mat. 63, 2. over gården). Hvor Politivennen mest kom med forslag til hvordan det skulle gøres, skrev andre aviser om hvordan det gik til i praksis, herom er der lavet et specielt efterskrift til Politivennen.