Det er påfaldende at se hvorledes antallet på logrende eller ledigt liggende fruentimmere altid mere og mere tiltager i hovedstaden. Men det er også mærkeligt at disse skabninger ved antallets tiltagen dog så lidt røber næringsnid at de endog flokker sig eller fortrinsvisopslår deres bopæle i visse gader. Antonigade har været og er endnu bekendt for at huse en stor del af disse veneris vulgivagæ præstinder, ligesom Gothersgade nærmest liggende del af Borgergade og endelig en del af Landemærket eller Pilestræde. På sidstnævnte sted er det imidlertid at man har grund til klage over disse ynkværdige skabninger, for de lader sig ikke nøje med at tilvinke, tiltale og lokke enhver mandsperson der passerer de huse i hvis gadedør de posterer sig, med lige fra nummer 168 indtil Gothersgade er fortovet så snart mørket bryder frem og til langt ud på aftenen jævnlig spærret af disse væsner som antaster ethvert forbigående mandfolk. Selv oldinge lader de ikke passere uden tiltale. Således var anmelderen for nogle uger siden vidne til at et af disse kvindemennesker tog stokken fra en gammel mand, uagtet han for at undvige tre af dem som spærrede fortovet, trådte ud på gaden og først ved anmelderens og en anden ubekendt mands mellemkomst fik han sin stok tilbageleveret. Enhver menneskeven må beklage disse ulykkelige skabninger. Han under dem gerne deres ofte dyrt købte ophold hos dem der ville tage dem til huse, men han mener også at deres frihed indskrænkes således at de ikkebemestrer sig fortovet eller angriber de dem roligt forbipasserende der ikke ønsker at komme i berøring med dem.
(Politivennen nr. 1358, Løverdagen, den 8de Januar 1842. Side 23-24).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar