Dette er anden del af en serie om R. P. Jensen som giver et indblik i provisorietiden: Arbejderbevægelsen, pressen, partiet Venstre m. m. Artikelserien kan findes på nedenstående link:
Del 1: Typografernes Forbund (1869-1877).
Del 2: Folketidenden (1877-1887) og Maribo Amts Avis (1890-1891).
Del 3: Publikationen Ringsted Folketidende 1878-1887.
Del 4: Eftermæle og nekrologer (1891-1923).
Venstre-Pressen. (Af et Brev fra Viborg). Det er som tilstrækkelig bekjendt gaaet til Agters med vort herværende "Morgenblad", men det "Forenede" bestaaer af Mænd, der ikke let opgiver Ævret. En Aktieindbydelse er udstedt, og man er i Færd med at vinde en ny Akkvisition for Bladet, nemlig en ny Redakteur, og det en ikke ringere Person end det opløste "Typografforbunds" "Præsident", Lederen af den uheldige Typografstrike Hr. R. P. Jensen. Valget af denne Personlighed skyldes nærmest Folkethingsmændene Albertsen og Thorup, men støttes ivrigt af Adjunkt Feddersen, bekjendt saavel fra sidte Valg som af en mangeaarig Statsunderstøttelse som Fiskemand. Et kontant Tilskud af 5000 Kr. og 600 i visse Aar garanterede Abonnenter skal være den Madding der er sat paa Krogen, for at komme i Besiddelse af nævnte Størrelse.
(Dagens Nyheder 18. februar 1877).
Der var tale om Viborg Stifts Morgenblad. Bladet var startet i 1876 og lukkede altså kun et år efter.
---. I et Referat i det nævnte Blad ("Typograftidende") af den halvaarlige Generalforsamling hedder det: "Under Punkt 2: "Styrelsen giver forskjellige Meddelelser" oplyste Hr. Decher Iden typografiske Forenings nuværende Formand), hvorledes R. P: Jensen havde stillet sig lige overfor Foreningen og dens nuværende Styrelse og hvor misligt han havde handlet med flere forskjellige Sager, vedrørende Forbundet. Formanden syntes som Følge heraf ikke at det var heldigt, at man ogsaa eftergav Hr. R. P. Jensens Gjæld til Foreningen". - Den Dom, som nu fældes over ham af hans Kolleger, gaar i Et og Alt i samme Retning som den, der i Oktober Maaned forrige Aar udtaltes om ham i "Dagens Nyheder".
(Dagens Nyheder 5. august 1877).
Artiklens indledning med en temmelig farvet beskrivelse af R. P. Jensens hidtidige arbejde er udeladt i ovenstående artikel.
Holbæk nye Blads Udgiver skal efter Sigende være Ltn. Orla Lehmann Hansen. Trykkeriet skal ledes af Typograf R. P. Jensen, tidligere Formand for det typografiske Forbund. Hlbp.
(Folketidenden 30. august 1877).
Den 15. september 1877 blev R. P. Jensen valgt til Den Kjøbenhavnske Grundlovsværneforenings bestyrelse.
Folketingsmand Zahle overgav i slutningen af 1877 redaktionen af "Folketidenden" til R. P. Jensen mens han selv i den tid udarbejdede et mindeskrift.
Som redaktør på Folketidende blev han af Højre-aviserne konsekvent kaldt socialist og tidligere medarbejder ved Social-Demokraten, skønt dette sidste blad nægtede dette og i øvrigt henviste til at R. P. Jensen tog afstand fra partiet.
Den 17. juli 1885 antydede Folketidenden at officerer blev truet med at blive afskediget hvis de udtalte sig imod Københavns landbefæstning. Under injuriesagen der nåede til overretten, meddelte R. P. Jensen at hans kilde var cand. jur., sagførerfuldmægtig B. M: Amdrup, København, som igen havde det fra cand. jur. sagførerfuldmægtig N. Petersen, København, som havde det fra løjtnant Vogt.
Hetzen mod R. P. Jensen vedblev med mange små sager der af og til havnede i retten.
Fra "Den første bonde i kongens raad" findes en beretning og Ole Hansen som berettet i Ringsted Folketidende 1885-1886. Heri fortælles at Venstres møder og stævner var overvåget af københavnsk politi. Et af de store emner var "mundkurv-cirkulæret". Det forbød offentligt ansatte skolelærere at deltage i møder arrangeret af riffelforeninger. Straffen var afskedigelse. Ole Hansen havde nægtet at fremsende dette cirkulære til skolelærerne. Da amtsrådet ligeledes nægtede at gøre det, fik de dagmulkter af 3 kr. Sognerådene i Ringsted anlagde sag og en gendarmstyrke på 1 officer, 4 underofficerer og 25 menige med 16 heste blev sendt til Ringsted By. Enden blev at sognerådsmedlemmerne i december 1885 afsonede fængsel. R. P. Jensen havde villet aflevere en chaiselong til en af de indsatte, men det blev forbudt. Efter frigivelsen blev der afholdt en fest den 15. januar 1886 for de sognerådsmedlemmer der havde været arresteret.
Om R. P. Jensen hedder det i ovennævnte bog: "R. P. Jensen ... havde kastet sig haardere ud i den politiske Kamp end nogen af sine Samtidige, og sluttelig var der blevet Bladet paaført saa mange Processer med paafølgende Bødestraffe, at det var nødvendigt, hvis det økonomiske Grundlag for Bladet skulde opretholdes, at Egnens Befolkning traadte til. Baade ved denne Lejlighed og ved et senere Skisma i Bladet var det Ole Hansens faste og omtænksomme Handledygtighed, der i høj Grad bidrog til Tilvejebringelse af et sikkert Grundlag."
Ringsted Folketidende var stiftet af Peter Chr. Zahle i april 1871. Han sad i Folketinget 1853-1854, 1855-1861 og 1866-1881. I starten hed bladet Folketidende for Midtsæland (april 1871 til juli 1887). Zahle var redaktør indtil nytår 1878. Herefter R. P. Jensen til udgangen af 1887. I april 1883 forsøgte man at udgive et Folketidende for Næstved som et aftryk af Folketidenden, Ringsted.
I maj 1885 blev Folketidendens, Sorøs redaktør Fred. Martin anholdt i anledning af riffelsagen. Efter det mislykkede attentat mod Estrup den 21. oktober 1885 voksede hans frygt for en regulær borgerkrig (riffelforeningerne) og den 2. november 1885 blev der indført en række provisoriske presseprovisorier. C. C. Alberti talte imod, Goos for. I praksis var loven gjorde det muligt at straffe enhver opposition til den provisoriske regering. Udover Højre støttede også Carl Ploug (Fædrelandet) forslaget.
Hurtigt fulgte fængslinger for at have kritiseret Estrup-regeringen, fx den 21. oktober 1886 af socialdemokraten Waldemar Theodor Holst (tre måneders fængsel), redaktøren for det socialdemokratiske Demokraten Andreas P. Jensen (to måneders fængsel). Andre årsager kunne være kritik af præstestanden. Det ramte bl.a. den dengang ukendte Jeppe Aakjær som havde udtalt sig kritisk om Folkekirken (17 dages fængsel). Se "Men", side 478ff.
Sagen Nr. 799/1884. Musiklærer Charles Kjærulf (Overretssagf. G. Christensen )
contra
Redaktør R. P. Jensen af Ringsted (Overretssagf. Mørch) .
At et Dagblad med Opgivelse af et andet Dagblad som Kilde uden Forfatterens Samtykke havde aftrykt en i sidstnævnte Dagblad optaget Række Skitser, anset berettiget i Henhold til Lov 29 December 1857 § 13 Nr. 2 navnlig under Hensyn til, at Skitserne gik ud paa at skildre omtrent samtidig med deres Offentliggjørelse sted fundne Begivenheder, at de kun stod i en løsere Forbindelse med hinanden og ikke i Kilden fremtraadte som en Feuilleton, samt at kun nogle af Skitserne vare optagne i Kilden, den Gang det paaklagede Aftryk begyndte * ).
( Afsagt den 8 Februar 1886) .
Efter at der den 17 Oktoher 1883 i det her i Staden udgivne Blad „ Dagsavisen“ var paabegyndt nogle Skitser under Titlen: "Paa Kantonnementsfod " , hvilke Skitser, der betegnedes som forfattede af Jens Kok, derefter fortsattes i nogle senere Nummere nemlig for den 22, 24, 28 og 31 Oktober, den 5, 12, 20 og 28 November samt den 26 December 1883, lod Indstævnte, Redaktør R. P. Jensen af Ringsted, i de af ham som ansvarlig Redaktør ledede Blade Folketidenden for Ringsted og for Sorø, under udtrykkelig Angivelse af Kilden, aftrykke disse Skitser, der i Ringsted Folketidende ere optagne i en Del Num mere fra den 6 November til den 28 December 1883 og i Sorø Folketidende fra den 7 November til den 29 December f. A.
Da Citanten, Musiklærer Charles Kjærulf, der er Forfatter til de nævnte under Pseudonymet Jens Kok offentliggjorte Skitser, og som i 1884 har udgivet Skitserne i Bogform, har anset sig forurettet ved den omtalte, i de nævnte Folketidender skete Optagelse af Skitserne, har han under nærværende Sag paastaaet Indstævnte tilpligtet at udrede en Erstatning, som han i Overensstemmelse med Lov om Eftertryk m. m. af 29 December 1857 § 20 under Hensyn til, at Abonnentantallet paa de nævnte Tidender i Oktober Kvartal 1883 var 1660, og at Subskriptionsprisen pr. Exemplar af den af ham udgivne Bog er 1 Kr. 75 Øre, har paastaaet fastsat til 2905 Kr., hvorhos han har paastaaet sig tilkjendt Renter af det nævnte Beløb 5 pct. aarlig fra Forligsklagens Dato den 8 Oktober 1884, til Betaling sker, og Sagens Omkostninger.
Indstævnte har forment, at han ifølge den nævnte Lovs § 13 Nr. 2, der tillader Aftryk i Dagblade af enkelte Artikler eller andre Meddelelser i andre Dagblade, dog at ved ethvert saadant Kilden udtrykkelig angives, har været berettiget til at aftrykke de nævnte Skitser, og han har derfor paastaaet sig fri funden for Citantens Tiltale og sig tilkjendt Sagens Omkostninger.
Subsidiært har han fremsat forskjellige Indsigelser imod Størrelsen af den af Citanten fordrede Erstatning.
Indstævnte har navnlig paaberaabt sig, at Skitserne, der skulle indeholde en Skildring af, hvad Forfatteren har oplevet paa de i Efteraaret 1883 (altsaa omtrent samtidig med Indrykkelsen i Dagsavisen) stedfundne Kantonnementsøvelser, nærmest kun kunne have nogen Interesse paa det Tidspunkt, da de offentliggjordes, og at Skitserne, hvad der er in confesso, ikke i Dagsavisen fandtes betegnede som Feuilleton eller vare optagne paa den Plads, hvor Feuilletonstof ordentligvis findes optaget, men derimod i Bladets almindelige Text, samt at Indstævnte, da han begyndte Aftrykket, efter Skitsernes hele fragmentariske Karakter ikke kunde have nogen Mening, om de ikke muligvis alt vilde være afsluttede i næste Nummer af Dagsavisen, og at der Intet forelaa, som kunde antyde for ham, at det var For fatterens Hensigt senere at udgive dem i Bogform, hvorhos Indstævnte har bemærket, at han ikke har trykt Skitserne som saa kaldet Fraklipningsfeuilleton .
Naar nu henses til de omtalte Skitsers Indhold og navnlig til, at de angive sig som vedrørende Begivenheder, som vare forefaldne kort forinden, samt til at de enkelte Skitser kun staa i en løsere Forbindelse med hinanden og ikke i Dagsavisen fremtraadte som en Feuilleton, og naar det fremdeles tages i Betragtning, at kun nogle af Skitserne vare optagne i Dagsavisen , da Indstævnte begyndte at aftrykke dem, og at Indstævnte da ikke kunde vide, hvormange Skitser der senere vilde blive trykte, findes Indstævnte i Henhold til § 13 Nr. 2 i den oftnævnte Lov at have været berettiget til at aftrykke Skitserne, og han vil derfor være at frifinde for Citantens Tiltale. Sagens Omkostninger ville efter Omstændighederne være at ophæve.
Stempelovertrædelse foreligger ikke under Sagen.
Thi kjendes for Ret :
Indstævnte, Redaktør R. P. Jensen af Ringsted, bør for Citanten, Musiklærer Charles Kjærulfs Tiltale i denne Sag fri at være.
Sagens Omkostninger ophæves.
(Ugeskrift for Retsvæsen 1886)
Oplysningsforeningen for Ringsted og Omegn, stiftet 1884, havde redaktør R. P. Jensen som bestyrelsesmedlem. Han var den første formand. Hans mål var politisk opdragelse.
Omstændighederne har medført, at jeg fra i Dag ophører med Ledelsen af "Folketidenden" og fratræder som dette Blads ansvarhavende Redaktør.
Den 18de December 1877 overtog jeg "Folketidenden"s Redaktion og har uafbrudt ledet denne siden.
Jeg takker Bladets Læsekreds for 10-aarigt Samarbejde og Forstaaelse. Efter yderste Ævne har jeg trofast arbejdet i Demokratiets Tjeneste og mer end fordoblet Forretningens Størrelse. Jeg tror at have ledet Bladet paa en Maade, der har vundet almindelig Tilslutning blandt Demokratiets Afskygninger, og jeg er mig bevidst efter Ævne at have hævdet Arbejderens og Smaamandens Sag.
En aktmæssig Fremstilling af de mod mig rettede politiske Forfølgelser vil i en ikke fiærn Fremtid blive fremlagt for Offenligheden.
R. P. Jensen
(Folketidende (Ringsted) 31. december 1887)
Fra 1. januar 1888 overtog redaktør Fred. Martin fra avisens filial i Sorø midlertidigt posten som redaktør.
Benaadningsakten vil bl.a. komme den tidligere Venstreredaktør i Ringsted, Hr. R. P. Jensen, til Gode. Han var nemlig idømt adskillige Maaneders Fængsel efter den provisoriske Straffelov.
(Stubbekøbing Avis 13. april 1888).
Benaadning. Den tidligere Redaktør af "Folketidenden" i Ringsted, R. P. Jensen har if. "Dagbladet", paa herom angivet Andragende faaet eftergivet alle de Straffe paa tilsammen et Aars Fængsel, hvortil han var dømt i fire Sager, som Kriminalretsassessorerne Ipsen og Lassen havde anlagt imod ham.
(Roskilde Dagblad 16. december 1888).
Utaknemlige Demokrater. "Ringsted Folketidende" har i lange Tider været et af Landets skrappeste Venstreblade. Tidenden oprettedes nok egentlig af den bekjendte Politiker P. Chr. Zahle; men i de sidste Aar af hans Rigsdagsvirksomhed overdrog han Redaktionen til daværende Typograf R. P. Jensen, der nok alt den Gang havde gjort sig fortjent ved at danne en socialistisk Fagforening for Typograferne i Kjøbenhavn og Provinserne. Da Hr. P. Chr. Zahle imidlertid søgte og opnaaede præstelig Ansættelse og helt trak sig ud af den praktiske Politik, solgte han sin Folketidende til et Aktieselskab, bestaaende af Ringsted og Omegns mere faste Demokrater, og dette Aktieselskab beholdt da Hr. R. P. Jensen som Redaktør. Alt gik fortræffeligt; da man naaede op til Skattenægtelsernes og Riflernes Periode, var Hr. R. P. Jensen og "Ringsted Folketidende" fineste Papirer i alle Kredse blandt det danske Demokrati. Men ak, hvor længe var Adam i Paradis! Hr. R. P. Jensen kom i Konflikt med Presseloven, fik Domme med Straffe i Form af Bøder og Fængsel, og det syntes hans Aktieselskab ikke om. Sidste Efteraar fik han sin Afsked fra Bladet med en lille Affindelse een Gang for alle, og nu har han i Ringsted Højreblad, "Sjællandsposten", faaet Lov til at begynde en Redegjørelse, hvori han agter at fortælle et æret Publikum, "i hvilken Grad jeg er bleven skammelig behandlet, ikke mest af dem, der stode som mine politiske Modstandere i den politiske Kamp, men af dem, i hvis Tjeneste og Interesse jeg har arbejdet i en halv Snes Aar", siger Hr. Jensen, i hvem man altsaa kan se en ny Hr. Korsgaard, der staar udenfor Venstres Port og skjælder dem ud, der endnu ere indenfor.
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 18. februar 1889).
Se også R. P. Jensen: Ringsted Folketidende 1878-1887: En Redegjørelse i Anledning af mine Fjærnelse fra Bladet efter en 10-aarig Virksomhed som dets Redaktør samt tekniske og økonomiske Bestyrer, særlig med Hensyn til dets politiske Processer. 1889. Som er del 3 af denne serie.
En ny Venstreavis i Maribo er efter Forlydende i "Lollp." under Opseiling. Det er den tidligere Redaktør af "Midtsjællands Folketidende", R. P. Jensen, der vil søge at føre den Skude gjennem "Brændingen" som Hr. W. Madsen saa ulykkelig forliste med.
(Aarhuus Stifts-Tidende 6. februar 1890).
Maribo Amts Avis udkom med sit første nummer 1. april 1890 med R. P. Jensen som redaktør.
Fra Lolland-Falster.
Forfjamskelsen i Maribo. Hr. R. P. Jensen, der i over et halvt Aar har kørt løs paa vore Privatforhold, uden at vi har svaret ham med en Stavelse, er nu, da han endelig en Gang saar Betaling med lignende Mønt, bleven aldeles vild paa Kareten. Han bilder sig ind, at det er ham, der er den forurettede, og skriger op om, at han kan retorkvere ved i endnu større Grad end hidtil at blande sig i vore Privatsager. Hr. Jensen maa gærne more sig. Vi har intet at skjule, hverken i den ene eller den anden Henseende. Men vi advarer Hr. Jensen imod at tro paa de Løgnehistorier, han mulig har hørt af en eller anden af de uvederhæftige Personer, han har i sin Stab. Vi, eller Bladets Udgiver, har ingen som helst uopfyldte Forpligtelser i pekuniær Henseende, hvad Hr. Jensen synes at ville antyde, og vi raader ham til ikke at gaa videre med Sigtelser as den Art. Gør han det, kan det være, at vi klapser ham af paa hans ømmeste Sted.
"Tyv tror, at hver Mand stjæler". Hr. R. P. Jensen, hvis Redaktionsvirksomhed i Ringsted bestod i uden Kritik at optage, hvad unge Studenter og Kandidater i København sendte ham, og hvis hidtidige Gærning ved sit mislykkede Mariboblad har været at klippe Artikler og Referater af "Børstidenden" og "København" m. fl. Blade, med eller uden Kildeangivelse, fortæller i Gaar for Folk, der vil tro det, at Redaktør Jordan "hører til de Provinsredaklører, som maaske aldrig i sit Liv har skrevet en selvstændig politisk Artikel til sit Blad."
(Lolland-Falsters Folketidende 3. april 1891)
Maribo Amts Avis, Maribo var ledet af Wederkinck-Madsen før R. P. Jensen overtog den i 1890. Første nummer blev udgivet april 1890. Han udviklede avisen i Hørup'sk radikale retning. I maj 1890 blev R. P. Jensen kritiseret af Venstres overbestyrelse for at have lækket en sag i Venstre som var under diskussion. På daværende tidspunkt herskede en aviskrig mellem Højres og Venstres lokalaviser. I februar 1891 fik Jensen en bøde på 300 kr. i en sag mod mægler Joh. Schoppe i Maribo. De to Venstre-aviser Nakskov Tidende og Lolland-Falsters Folketidende lagde i midten af 1891 sag an mod R. P. Jensen. Han blev her idømt en bøde på 30 kr. I starten af november 1891 fratrådte R. P. Jensen stillingen som redaktør og udgiver. I november 1891 overdrog han bladet til et aktieselskab som samme år solgte det til cand. pharm Niels Bendixen. Bladet solgtes 1892 og blev udgivet sammen med Nykjøbing Dagblad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar