Rasmus Peder Jensen (1845-1923) 4/4: Eftermæle og nekrologer (1891-1923). (Efterskrift til Politivennen).

Dette er fjerde og sidste del af en serie om R. P. Jensen som giver et indblik i provisorietiden: Arbejderbevægelsen, pressen, partiet Venstre m. m. Artikelserien kan findes på nedenstående link:

Del 1: Typografernes Forbund (1869-1877).
Del 2: Folketidenden (1877-1887) og Maribo Amts Avis (1890-1891).
Del 3: Publikationen Ringsted Folketidende 1878-1887.
Del 4: Eftermæle og nekrologer (1891-1923).

Efter sin aviskarriere fungerede R. P. Jensen en tid som sekretær i Københavns liberale vælgerforening. Forløberen for Det Radikale Venstre i København, stiftet i slutningen af 1883. Den slog sig i 1892 sammen med Frederiks Liberale Vælgerforening, og ændrede i 1908 navn til Københavns radikale Venstreforening. I 1896 nævnes R. P. Jensen i forbindelse med valget, men siden bemærkes han ikke i aviserne:

Efter Valby-Valget.

Kjøbenhavn, den 2. Februar.

Det er næppe nogen Overdrivere at sige, at den ene Valgsejr i Aftes har vakt lige saa stor Glæde blandt Kjøbenhavns frisindede Befolkning, som alle Erobringerne ved det sidste almindeligt Folkethingsvalg. Stemningen var jo bleven opagiteret til en ualmindelig Højde; Højrebladene hovererede forud og var utrættelige i at haane den "ubetydelige" Oppositionskandidat, der dog viste sig betydelig nok til paa tre Uger at blive en af Hovedstadens populæreste Mænd, til at naa fuldt paa Højde med Herman Bings beundringsværdige Valgagitation og til at berede Højres Bedstemand det ynkeligste Nederlag.

Næst Kandidatens eget solide Arbejde er det de oppositionelle Vælgerforeninger, man kan takke for Resultatet. Navnlig arbejdede den liberale Vælgerforenings Apparat fortræffeligt under Ledelse af den tidligere Redaktør af Ringsted Folketidende, R. P. Jensen. Allerede midt under Valghandlingen kunde han konstatere, at Oppositionen havde dobbelt saa mange Amagere i Behold paa Valgstedet, som der i Fjor stemte paa Bing. "1600 Stemmer skal vi slaa", sagde han, og det slog til. Glimrende var Afstemningen arrangeret med det Formaal at trække Tiden ud til Aften. Listeførerne skældte og mukkede, fordi Folk kun vilde stemme ved et Bord ad Gangen: men Oppositionens Vælgere skældte igen og diskuterede - det hjalp jo altsammen til at hale Tiden ud. Lidt efter Kl 6 kom Arbejderne i Stormmarsch lige fra Værkstedet. Det var paa høje Tid! Scavenius havde Majoritet; men nu kunde Højre ikke skrabe flere Stemmer sammen, og saa svingede Sejren over til Oppositionen.

Ogsaa "Dannebrog" og "København" har arbejdet utrætteligt og loyalt for Oscar Hansen. Medens "København" daglig holdt Arbejderne i Aande ved at gennemgaa Scavenius' grovere Synderegister, tog "Dannebrog" noget finere paa Sagen, og dets politiske Artikler blev hver Dag paa den liberalt Vælgerforenings Foranstaltning destribueret til Valgkredsens Højrevælgere. Man forstaar derfor, at det var ærligt ment, da "det unge Højre" paa sit Møde i "Kongens Klub" i Aftes samlede al sin Harme i et fnysende "Ned med "Dannebrog"! - Og gamle Dannebroge har dog ellers altid været deres eget Symbol!

Højrebladene tager yderst forskelligt paa Nederlaget. Berlingske Tidende er fornuftigst, idet Bladet indskrænker sig til at meddele Valgresultatet uden Kommentar.

Ferslew'erne er dybt nedslaaede. "Efter dette Udfald maa det antages at være slaaet saa temmelig fast, at Højre i Valgkredsen, uanset hvem der optræder som Partiets Kandidat, i det højeste raader over henimod 1600 St.", siger de, og de slutter saaledes: "Hvis de saakaldte "ledende" Mænd i Højre ikke ved Udfaldet af dette Valg faar Øjnene op for, hvorledes vi sidde i det, saa kan Ævret, i alt Fald her i Kjøbenhavn, opgives lige saa godt først som sidst."

"Avisen" er som sædvanlig mest uforknyt. Bladet vil "lægge ud paany" og trøster sig med, at paa Højres Genrejsningsmøde i Aften "vil ingen svigte". I Længden vil Højres opløste Hær dog sikkert føle sig lidet tilfredsstillet ved altid at "sejre" imellem Valgdagene, naar deres Kandidater lige saa sikkert dumper paa selve Valgdagen. Det er vist ogsaa Overdrivelse - med et mildt Udtryk -, naar "Avisen" i Dag paastaar, at paa "det unge Højres" Møde efter Valget "var Stemningen saa ypperlig som næppe nogensinde før" Saa maa den i hvert Fald have været sløj siden.

(Randers Dagblad og Folketidende 27. februar 1896).

Herman Bing er omtalt andetsteds på denne blog. Han nåede ikke at være valgt så længe, da han døde samme år. I Valby Tidende er der et interview med den slagne Højre-kandidat, Scavenius. 

Herefter bliver der stille i aviserne omkring R. P. Jensen. Først da han i 1923 fik et slagtilfælde og blev indlagt på Frederiksberg Hospital eller Rigshospitalet (aviserne angiver forskellige steder) og døde 22. april 1923 blev der igen omtale. R. P. Jensen blev begravet af Østre Kapel på Vestre Kirkegård. Typografernes gamle Gutenberg-banner og Dansk Typograf-Forbund havde lagt kranse.

R. P. Jensen død.

Atter er en af de gamle Kæmper fra Provisorietiden gaaet bort. En fælles Kending meddeler os i Dag, at gamle R. P. Jensen, forhenværende Redaktør af dette Blad, i Gaar, Søndag, er afgaaet ved Døden paa Frederiksberg Hospital, hvor han for faa Dage siden blev indlagt, ramt af et apoplektisk Tilfælde og lidende af en alvorlig Bronchitis. R. P. Jensen blev 78 Aar gl. Han var født paa Falster, hvor hans Fader var Kroholder ved det daværende Gaabense Færgested.

Han lærte Typografi ved "Stubbekøbing Avis", kom derfra til København, hvor han fik Arbejde ved "Morgenbladet"; mens han stod ved Sætterkassen var han virksom for sit Fags Organisation; Typografforbundet i Danmark betegner ham vistnok som sin Stifter og viste ham derfor megen Hæder, da det for nogle Aar siden fejrede et Jubilæum. Fra Sætteriet gik hans Vej til Redaktionslokalerne, han blev bl. a. "Morgenbladet"s Rigsdagsreferent og kom i et nært personligt Forhold til flere af de Tiders ledende Venstrepolitikere.

Og "Folketidende"s daværende Udgiver. Folketingsmand P. Chr. Zahle, fik ham til Ringsted som Redaktør af Bladet (1878), altsaa i Aar for 45 Aar siden. R. P. Jensen var en paa sin Vis dygtig Redaktør. Ældre Samtidige berømmer ham for hans Evne til at klippe en Nyhedsruhrik sammen. Han skrev ikke meget selv, men han gav frit Løb for andres, ikke altid vel overvejede Udgydelser. Og som den politiske Kamp tilspidsede sig blev "Folketid." i stedse stærkere Grad Organ for Anskuelser, som i Virkeligheden Ikke deltes af den almindelige Venstrebefolkning. Bladet voxede i Udbredelse, dets Indtægter var betydelige. Men havde P. C. Zahle ikke været nogen fremragende Økonom, saa blev Vanskelighederne større under R. P. Jensens Ledelse. Da Bladet samtidig - midt i 80'eme - indvikledes i en Række Processer, der paadrog det Erstatningsbeløb til flere Tusinde Kroner, blev det Alvor med ældre Planer om, at Egnens Befolkning ved et Aktieselskab skulde overtage Bladet. Man paatog sig de deraf følg. Procesudgifter (2000 Kr.), men man var enig om, R. P. Jensen skulde fratræde Redaktionen, hvilket skete Nytår 1888.

R. P. Jensen rettede gennem Organet for sine gamle Modstandere, "Sjællandsposten", et hæftigt Angreb paa de Mænd, der havde sat sig i Spidsen for Reorganisationen af "Folketid." Men han havde Uret, Og Offentligheden var klar over dette. R. P. Jensen kom ikke mere til at virke som Leder i den danske Dagspresse.

Han savnede vistnok noget den aandelige Overlegenhed. Et Forsøg paa at føre et Blad i Maribo igennem mislykkedes. Og hans Vllkaar var derefter vanskelige, baade i den ene og den anden Retning. I en Del Aar varetog han en lille Stilling i Københavns liberale Vælgerforening. Omkring

Hundredaarsskiftet var han en Tid Rigsdagsmedarbejder ved "København", senere var han en Tid knyttet til "Nationaltidende"s økonomiafdeling og varetog andre Smaahverv.

Hans sidste Aar har ikke været gode. Han var af Naturen en stejl Mand, og hans Karakter ændrede sig ikke væsentligt med Aarene. Dog forelaa der Udtryk for hans Taknemlighed, da hans gamle Blad og gamle Kolleger i Fjor viste ham en Opmærksomhed.

Hans journalistiske Livsværk endte som en Tragedie. Deri var han ikke selv uden Skyld. Men han følte sig forurettet. Det gik ligesom i Staa for ham.

Men hist og her i Midtsjælland sidder der endnu Folk, som ved hans Bortgang vil sende ham en venlig Tanke og som i hvert Fald vil mindes ham med Bevidstheden om, at han altid kæmpede for sin Overbevisning.

(Ringsted Folketidende 23. april 1923).

Redaktør R. P. Jensen død.

En i sin Tid i politiske Kredse meget kendt Personlighed, Redakter R. P. Jensen, er i Gaar Morges afgaaet ved Døden paa Frederiksberg Hospital. Den Afdøde blev 78 Aar.

Redaktør R. P. Jensen ramtes for nogle Dage siden af et apoplektisk Tilfælde i den gamle Bræddehytte", hvor han som sædvanlig var gaaet ind for at nyde sin The og passiare med gamle Venner om Dagens Politik, som han levende interesserede sig for, yderst radikal, som han vedblev at være indtil sin Død.

R, P. Jensen var oprindelig Typograf, og med den klare Hjerne og udmærkede Begavelse, han var i Besiddelse af kom han hurtig I Spidsen for Typografernes Organisation, hvor han kaldtes "Præsident".

Efter en tabt Strejke i 1876 forlod R. P. Jensen Typograferne. Han sluttede sig nu til den radikale "Onsdagsforening", hvor alle Datidens Venstre-Rigsdagsmænd og andre radikale Politikere samledes. Folketingsmand K. M. Klausen var i hine Dage Kasserer i Onsdags foreningen".

Ved disse Sammenkomster stiftede R. P. Jensen Bekendtskab med den forlængst afdøde radikale Folketingsmand P. Chr. Zahle, der var Ejer og Udgiver af det nuværende moderate  Venstreblad "Ringsted Folketidende". Bekendtskabet førte til, at R. P. Jensen blev ansat som Redaktør.

Da Zahle af økonomiske Grunde saa sig nødsaget til at modtage et Præsteembede i Sydsjælland, gik "Ringted Folketidende" over til et Aktieselskab med nuværende Landstingsmand Ole Hansen i Spidsen.

Den radikale Politik, som R. P. Jensen førte, passede imidlertid ikke Storbønderne, der blev mere og mere moderate - og saa maatte R. P. Jensen fortrække. Han rejste tilbage til København, men kom ikke mere til at spille nogen politisk Rolle. I lang Tid var han ansat i de Liberales Kontor, men ernærede sig ellers ved lidt Arbejde i forskellige Bladredaktioner. Skønt han til Tider sikkert har lidt en Del under økonomiske Sorger, bevarede han dog til s in Død sit lyse Humør og sit radikale Ungdomssyn paa alle Politiske Sager.

(Social-Demokraten 23. april 1923).

Redaktør R. P. Jensen død

En gammel Pressemand er død. Ganske vist er det et Stykke Tid siden, at fhv. Redaktør R. P. Jensen har været fast knyttet til bladlig Virksomhed, men det var dog dette hans Livskald, der stadig helt og fuldt holdt hans Interesse fangen. Det er jo saadan med Journalistikken, at den, som først er kommet ind den. aldrig igen slipper helt ud deraf. Saadan var det ogsaa gaaet med R. P. Jensen - "Bedstefader" - , som han kaldtes af de yngre Udøvere al Faget, som kendte ham.

R. P. Jensen var udlært som Typograf og stod en Tid i Spidsen for Typografernes Organisation, hvor han var en af Stifterne, og hvor man benævnede ham "Præsidenten". Efter den tabte Strejke 1876 forlod Jensen Typograferne Det var i de Aar, hvor den langvarige, politiske Kamp begyndte at tilspidse sig. R. P. Jensen, der var blevet "Morgenbladet"s Folketingsreferent, sluttede sig til den saakaldte "Onsdagsforening", hvor Datidens Venstre-Ledere samledes. Her stiftede Jensen bekendtskab med den senere afdøde Folketingsmand, Pastor P. Chr. Zahle, der ejede "Ringsted Folketidende, og Zahle gjorde Jensen til Redaktør af dette blad. Da Zahle nogle Aar senere afstod Bladet, brød R. P. Jensen ogsaa op derfra og vendte tilbage til Hovedstaden, hvor han bl.a. en Tid var knyttet til KØBENHAVN.

Han har senere virket ved andre Bladforetagender, baade som Journalist og Korrekturlæser, Livet har sikkert bragt ham en Mængde Skuffelser og Modgang, men sit oprindelige. frejdige Humer bevarede den gamle Bladmand til det sidste. R. P. Jensen blev 78 Aar gammel.

(København 24. april 1923).

Fhv. Red. R. P. Jensen

begravedes Lørdag paa Vestre Kirkegaard. R. P. Jensen havde i mere end 35 Aar været uden nogen Forbindelse med Midtsjælland, men Ringsted Folketidendes nuværende Ledelse havde ønsket at vise ham en sidste Ære og lagde en Krans med signerede Baand paa hans Kiste. Paa denne laa endvidere Kranse fra Journalistforeningen og Typografforbundet, blandt hvis Stiftere R. P. Jensen har været, og hvis Fane ogsaa paraderede ved Kisten. Men ellers blev det i mange Maader en mærkelig Jordefærd. R. P. Jensen havde forlængst fuldstændig brudt med sin Slægt, og Tilnærmelser fra denne Side havde han afvist. Derfor viste det sig, da Præsten forud for Begravelseshøjtideligheden lyste efter tilstedeværende Slægtninge, der kunde være med at bestemme Salmenumrene, at der ingen Slægtninge var. En langt ude beslægtet, kontorchef A. Poulsen i Udenrigsministeriets Pressebureau, tog sig saa af denne formelle Ting. Udgifterne ved Begravelsen var afholdte af Slægten.

Følget var ogsaa faatalligt.

Af kendte Personligheder var mødt Formanden for Rigsdagens Presseloge, Red. Blicher, Formand for Journalistforeningen,

Red. Kr. Dahl, tidligere Næstformand i Typografforbundet, Folketingsmand F. K. Madsen, Skuespiller Peter Nielsen, Dagmarteatret, med Frue og Børn  og enkelte andre. Fra Midtsjælland var der ikke mødt andre end Ringsted Folketidendes Redaktør.

Efter "Tænk naar en Gang" talte Pastor Davidsen, der slet ikke kom ind paa den Afdødes personlige Egenskaber, men holdt en kort religiøs Tale, som han sluttede med Velsignelsen. Derefter afsang man "Lyksalig -", og Kisten blev baaret ud til den nye Del af Vestre Kirkegaard, hvor der er foretaget Rydninger, og hvor den ene nye Grav kupler sig ved Siden af den anden - et Vidnesbyrd om, at Døden arbejder rask. Typografforbundets Fane sænkedes over Graven. Og mens Aprilblæsten stridig og hvas rev i Træerne og viftede med Kransenes Baand, lukkede Graven sig over en stridig og urolig Natur, som ikke fik det ud af Livet, som det en Tid tegnede til.

(Ringsted Folketidende 30. april 1923)

R. P. Jensen endte ifølge aviserne her, i den daværende nye del af Vestre Kirkegård. Hvad der menes med at gravene "kupler sig ved siden af den anden" er uvist. Der tænkes måske på at nye begravelser har jordbunker. I 1923 var kirkegården blevet udvidet med to 1 km. lange terrasser ud mod Sjælør Boulevard. Hans grav er fjernet for længst. I dag ser den nordligste del af den  højest beliggende terrasse således ud. Foto Erik Nicolaisen Høy.