Den 8de August 1847.
Denne Dag hører atter til de Dage, der længe vil leve i de Haderslevske Borgeres og Fleres glædelige Minde. I forrige Maaned besluttede den herværende Liedertafel at foretage en Landtour og nedsatte i denne Anledning en Comitee. Comiteen henvendte strax Øiet paa den skjønne Nygaard Skov, for, om muligt, at erholde denne til Festplads, og henvendte sig derfor med Bøn derom til Geheimeraadinde v. Krogh paa Nygaard. Hos denne Hædersdame fandt Comiteen en overraskende Liberalitet; ei blot Skoven, men ogsaa det yndige Have- og Parkanlæg omkring Nygaard, vistnok det skjønneste her i Amtet, stilledes den til Disposition; ja endog mere indrømmedes, idet der tillodes, at der turde koges i Sidhuset o. s. v. Udflugten berammedes nu til den 8te August. Først var det paatænkt, at Touren alene skulde foretages tilskibs; men da der viste sig Vanskelighed ved at tilvejebringe det fornødne Antal Skibe, toges den Beslutning, at Hovedfarten skulde skee tilvogns, hvorimod de, der mere yndede en Skibstour, kunde tage en saadan Befordring.
Comiteen sørgede nu for Leievogne, men da disse langtfra vare tilstrækkelige, henvendte den sig til andre Besiddere af Equipager, og havde den Glæde, at ei blot Besidderne af saadanne, som boe her i Staden, beredvillig og gratis leverede dem, men endogsaa Bønder velvillig sendte Vogne herind til Staden. Den 3. August kom; Farten var bestemt til Kl. 1 og skulde foretages fra Borgerforeningens Locale, hvor Liedertaflen har sine Syngeøvelser, og hvorhen de, der vilde deeltage i Farten, begave sig; da saaes en Række af 44 Vogne, næsten alle saavelsom tildeels ogsaa Hestene prydede med Grønt og Blomster. De besteges nu efterhaanden i Borgerforeningens Gaard, hvor 4 kjørte ind ad Gangen og da de sidste kom ud derfra dannede de en Række fra Møllepladsen igjennem Badstuegaden til Borgerforeningen. Paa den første Vogn indtog nu Festcomiteen sin Plads, paa de tvende næste det fra Haderslev medbragte Musikcorps. Touren gik fra Møllepladsen gjennem Lavgaden over Torvet og derfra gjennem Nørregade til Nygaard. Ved Bortfarten fra Byen kom der en lille Regnbyge, der netop syntes som kaldet til at gjøre Touren behagelig, da den størstendeels dæmpede Støvet, der ellers vilde have molesteret de Kjørende. Man steg nu af i Nygaard Gaard og Vognene fordeelte sig imellem de nærliggende Gaarde, hvor der velvillig var indrømmct dem Station. Da Selskabet traadte ind i Have- og Parkanlægget, overraskedes det paa det behageligste ved at finde dette ganske nysoppyntet og med revne Gange, hvorpaa der endnu ei var et Fodspor at see, og paa en af de skjønne Græsplainer stod et meget smukt Telt, tilhørende den Haderslevske Borgerforenings Værtinde, Enkemadame Nehlsen, og prydet med en blaa, en guul, en hvid og en rød Fane. Man ventede nu dem, der vilde ankomme tilskibs og begav sig derfor med Instrumentalmusikken i Spidsen igjennem Skoven ned til Fjorden for at modtage dem. Her overraskedes man atter paa det behageligste, idet de Ankommendes Antal var langt større end man havde ventet og deres Flotille ikke bestod af mindre end 3 Jagter og 5 Seilbaade. Den ene Jagt var forsynet med Kanoner, hvormed der saluteredes medens de Ankommende gik iland og medens Musikkorpset spillede. Nu gik Processionen til Festpladsen ved Teltet, og snart begyndte Liedertaflen, tildeels med Accompagnement af Mustkcorpset, sine fortrinlig udførte Foredrag. Imidlertid havde der indfundet sig flere Folk fra Landet og navnlig flere anseete Gaardmand fra Omegnen, størstendcels fra Aastrup, der fandt velvillig Modtagelse og glædede sig ved Festen. Efterat Liedertaflen og Musikcorpset først havde holdt Foredrag paa den egentlige Festplads i Nærheden af Nygaard Sidhuus, begave te sig til Skoven og foredroge nu ogsaa her flere Musiknummere, der ofte lønnedes med Klappen og Dacaporaab. Herfra begav man sig igjen tilbage til Festpladsen, for at spise i Teltet. Da Menneskemængden var langt større, end man havde ventet, maatte man spise i tvende Afdelinger. I begge Afdelinger herskede den største Munterhed og navnlig i den første Afdeling, til hvilken Comitecn selvfølgelig hørte, oplivedes Selskabet ved mange interessante Toaster. Efterat der var spiist, spillede Musikken endnu til Dands i det Grønne, der varede til henved Kl. 8½ om Aftenen, da Selskabet tog bort ad sine forskjellige Veie, Vognene igjen i Række tilbage til Staden. Neppe fortjener det at ændses at circa en Snees Folk, størstendeels fra Vonsbæk, lønnede den gjæstfrie Modtagelse, de havde nydt, med i Skumringen, da de krøb frem som Natteugler, og da de sidste 6-7 Vogne just vare bestegne, at synge et Stykke, hvormed de troede at kunne drille de Bortdragne, men hvorom ingen af disse bekymrede sig. De samme Folk skulle senere have søgt at gjøre nogen Scandal i Teltet. Iøvrigt herskede den fortrinligste Orden, der for en stor Deel skyldes Sognefogden Hr. Christian Juhl i Aastrup, der i Dagens Anledning var indsat til temporair Politimester.
Festens Vognskare drog nu tilbage til Haderslev, kjørte i Procession igjennem Gaaskjærgaden til Gammelhaderslev, vendte paa Pladsen forved Christine-Frederika-Stiftelsen tilbage igjennem Storegade, over Torvet og igjennem Slotgaden til Borgerforeningen, hvor man steg af, og i hvis store Sal der endnu udbragtes et Par Toaster og Musikcorpset endnu foredrog et Par Musiknummere.
(Lyna. Wochenblatt für Hadersleben und Umgegend / Ugeblad for Haderslev og Omegn 11. august 1847).
Nygård var ejet af gehejmeråd Frederik Ferdinand von Krogh (1780-1844). Det må være enken Johanne Sophia von Warnstedt (1781-1867). Han fik Kroghsvej i Silkeborg opkaldt efter sig.
Den udførlige beretning om hvor fredeligt det var gået til, skyldes formentlig at der ved Liedertaflet i 1845 var opstået optøjer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar