Sodafabriken Øresund. (Efterskrift til Politivennen)

Sodafabriken Øresund ved gamle Kalkbrænderi, som anlagdes i Begyndelsen af 1857, har allerede i længere Tid været i Gang, og de Udvidelser, der endnu foretages saavel med Localet som i Maskineriet vise, at Fabrikens Virksomhed er i stadigt Tiltagende, og at de betydelige Kræfter, som her udvikle sig i Nationalvelstandens og Industriens Tjeneste, vinde i Consistents under en indsigtsfuld og forstandig Ledelse. Fabriken er allerede nu et af Landets største og vigtigste Etablissemeneter. Af det danske Raastof, Kryolithen, et saltlignende Mineral, som findes i Grønland paa Ivikæt ved Arsukfjorden, leverer Fabriken et næsten chemisk reent Produkt, som herved udmærker sig fremfor den udenlandske Soda. Polytechnisk Candidat J. Thomsen undersøgte først Kryolithens Bestanddele, og de ved hans indsigt af denne Undersøgelse vundne høist gunstige Resultater bleve ikke ubenyttede, men ere med en Iver, der fortjener Paaskjønnelse, bragte i praktisk Anvendelse af dHrr. Weber Comp. ved Anlægget af den nævnte Fabrik. I Dansk Ugeblad findes en udførlig og interessant Fremstilling af denne Fabrikvirksomhed, hvoraf vi tillade os at anføre Følgende: Fabriken Øresund har en fast Coloni i Grønland, hvor 12 Arbeidere bryde Kryolithen af Klippegrunden paa en Strækning af henved 150 Alen i Længden og høist 30 Alen i Breden. I dette Aar vil blive uedsendt 16 a 1800 Commercelæster Kryolith, og kan Fabriken, der beskæftiger i Døgnet 10 Fabrikarbeidere og 10 Bødkersvende, naar de begyndte Byggearbeider ere fuldendte, levere 30 a 40 Fade Soda om Dagen til en Vægt af c. 7 Centner pr. Fad. Prisen for krystaliseret Soda var endnu i 1857 c. 22 Mk. pr, 100 Pd., nu er den, tvungen af Concurrencen mellem det udenlandske og indenlandske Fabrikat, gaaet ned til 15 a 10 Mk., og til denne Pris har Fabriken endog kunnet exportere til Sverrig og Tydskland, uagtet Indførselstolden i den tydske Toldforening er over 1 Thaler pr. Cour. pr. Centner, foruden hvad der forbruges her i Landet, deels til techniske Øiemed, deels til Huusholdninger. Denne indenlandske Artikel har ved sin Reenhed og Priisbillighed for en stor Deel fortrængt den fremmede, navnlig engelske Soda, hvoraf der førhen indførtes Betydeligt, men som nu kun ankommer i forholdsviis smaa Partier. Hvad der i Fabriken tilvirkes af Soda om Aaret, udgjør en Værdi af 200,000 Rd.; men en endnu større Værdi ventes indvunden af Biprodukterne, Leerjord og Flusspath, som man dog ikke endnu har kunnet anvende efter en større Maalestok. Som Udgifter, der paahvile Fabrikken foruden Forrentningen af den Kapital, der er medgaaet til Bygningerne og Anskaffelse af Maskineri og Inventarium, samt Coloniens Underhold i Grønland, kan nævnes Fragten af Kryolithen fra Grønland, der for 1200 Commlstr. udgjør 60 a 70,000 Rd., der komme Skibsfarten tilgode; til Brydning og Transport af 16 a 1800 Commercelæster Kridt fra Møen og Stevns udgives c. 10,000 Rd.; Kulforbruget er 7 a 800 Læster om Aaret og til Emballagen medgaaer der c. 12,000 Rd. aarlig. Afgiften til Regjeringen for den givne Bevilling til at bryde Kryolithen er in natura her leveret 12 pCt., paa 1200 Commercelæfter altsaa en Værdi af c. 15,000 Rd. Soda er fri for Indførselstold, og Fabrikationen nyder i denne Henseende ingen Beskyttelse; den har allerede viist, at den fuldkommen formaaer at concurrere med Udlandet, uagtet store udenlandske Markeder ere lukkede for det danske Produkt ved høie Toldsatser.

Vi slutte, siger Ugebladet, hermed vor Fremstilling af en Fabrikvirksomhed, der i sin Art er enestaaende i Verden. Videnskaben er her traadt i Forbund med Foretagelsesaanden; ved Capitalens Hjælp er der skabt et Værk, som af et hidtil ubenyttet Raastof, der henlaa upaaagtet i Grønlands Miner, har leveret et bedre og billigere Produkt til Gavn for Forbrugerne, end hidtil var opnaaeligt, og hvorved der ligesom af Intet er frembragt store Værdier, der direkte komme talrige Mennesker tilgode. Der haves i denne Industrigreen et lovende Tegn paa, hvad der af tilsyneladende unyttige Stoffer kan indvindes, naar den omhyggelige Forsker forstaaer at anvende dem; der er givet et Beviis for, hvad der kan udrettes til Nationalvelstandens Forøgelse, naar Videnskaben slutter sig til de for det Materielle stræbende Klasser, laver Udbyttet af sine Forskninger komme det praktiske Liv tilgode og giver Hensynet til det Nyttige dets berettigede Plads.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. maj 1860).

Lars Peter Elfelt (1866-1931): Optagelse fra Kryolitbruddet. 1923. Del af en samling på i alt 7 fotoer. Det kongelige Bibliotek. Minearbejderne kom fra Danmark. De boede i små huse med haver og husdyr. I de første år forårsagede c-vitaminmangel problemer med skørbug. Af grønlænderne lærte de at spise sællever og mattak (hvalhud) som c-vitaminkilder. Fri af ophavsret.

Professor Julius Thomsen fandt 1852 en proces til at omdanne kryolit til soda – datidens vigtigste husholdningskemikalium. Transporten af kryolitten fra Ivittuut i Grønland skete i regi af Kryolith Mine og Handels Selskabet. Sodafabriken Øresund ("Kryolitfabrikken") blev grundlagt 1859. Efter 1866 faldt verdensmarkedsprisen på soda drastisk, og fabrikken kom under administration. Da G. A. Hagemann overtog ledelsen i 1870 skiftede den navn til Øresund's chemiske Fabriker A/S.  Fra slutningen af 1870'erne indskrænkedes sodafabrikationen for helt at ophøre i 1894 og koncentrerede sig i stedet om at produceret svovlsyre. Kryolitten eksporteredes til anvendelse i aluminium-, glas- og emaljeindustrien. Fabrikken omfattede et meget stort areal: hele grunden mellem Strandboulevarden, Østbanegade, Gammel Kalkbrænderi Vej og Hjørringgade. Kryolitminen blev udtømt omkring 1987, og fabrikken lukkede i 1990. I 1992 fusionerede firmaet med Incentive A/S, som gik konkurs 2004. På den ryddede grund blev opført Tietgens Have.