Tirsdagen den 28de Juli.
Advocat Liebe
contra
Ane Andersdatter (Defensor Liebenberg)
der tiltales for Barnefødsel i Dølgsmaal og for at have ombragt sit Foster eller i altfald ved mislig Omgang foranlediget dets Død.
Løve Herreds Extrarets Dom af 6te Decbr. 1856: "Arrestantinden Ane Andersdatter bør at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes paa en Stage; saa udreder hun og alle af hendes Arrest, Action og Straffens Execution lovligt flydende Omkostninger, hvorunder i Salair til den beskikkede Actor, constitueret Branddirecteur, Forvalter Fog, og Defensor, Procurator Rangel 5 Rdl. til hver, foruden Diæter efter Overovrighedens Resolution. At efterkommes under Adfærd efter Loven".
Landsover samt Hof- og Stadsrettens Dom af 12te Mai 1857: Underretsdommen bør ved Magt at stande. I Salarium til Actor og Defensor ved Overretten, Procuratorerne Alberti og Maag, betaler Arrestantinden Ane Andersdatter 8 Rdl. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven".
Høiesterets Dom.
Da den af det kongelige Sundhedscollegium senest afgivne Erklæring gaaer ud paa, at det maa ansees sandsynligt, at den mangelfulde Pleie og uhensigtsmæssige Behandling, som blev given det af Tiltalte i Dolgsmaal fødte Barn strax efter Fødselen, har foranlediget Standsningen af det til Livets Fortsættelse fornødne Aandedræt, findes som Folge heraf i Forbindelse med de øvrige i Sagen tilveiebragte Oplysninger den i Lovens 6--6-8 hjemlede Formodning om begaaet Fostermord at maatte ansees saaledes svækket, at det nævnte Lovbud ikke i denne Sag kan komme til Anvendelse. Da det imidlertid maa tilregnes Tiltalte, at Barnets Liv ei ved en hensigtsmæssig Pleie og Behandling blev bevaret, vil hun for det af hende udviste Forhold være at ansee med en arbitrær Straf, som findes passende at kunne bestemmes til 2 Aars Forbedringshuusarbeide. I Henseende til Actionens Omkostninger billiges den indankede Dom.
Thi kjendes for Ret:
Ane Andersdatter bør hensættes til Forbedringshuusarbeide i 2 Aar. I Henseende til Actionens Omkostninger bor Landsover. samt Hof. og Stadsrettens Dom ved Magt at stande. I Salarium til Advocat Liebe og Etatsraad Liebenberg for Høiesteret betaler Tiltalte 20 Rdl. til hver.
-----
I den indankede Doms Præmisser hedder det: "Arrestantinden Ane Andersdatter tiltales under nærværende Sag for Barnefødsel i Dølgsmaal og for at have ombragt sit Foster, eller i alt Fald for ved mislig Omgang at have foranlediget dettes Død; og ved den inden Løve Herreds Extraret den 6te f. M. af Underdommeren med tiltagne Meddomsmænd afsagte Dom er Arrestantinden ogsaa anseet efter Lovens 6—6-8 cfr. 7, med Straf af at miste sin Hals og heudes Hoved at sættes paa en Stage.
Sagens nærmere Omstændigheder ere følgende: Arrestantinden, der paastaaer under sin Tjeneste hos Bager Mathiesen i Høng, som hun forlod den 1ste Mai f. A., at være bleven besvangret af en der tjenende Bagersvend, fattede i Løbet af Sommeren, da bemeldte Svend, der under Sagen har benægtet, nogensinde at have havt legemlig Omgang med Arrestantinden, ikke bekymrede sig om hende, den Beslutning, at holde sin Tilstand hemmelig, og, saafremt hun maatte føde et dødfødt Barn, i hvilken Henseende kan mærkes, at hun i den sidste Maaned før Fødselen ikke havde mærket Liv hos Fosteret, søge at skjule det Passerede. Da Arrestantinden derfor den 2den Octbr. sidstleden om Eftermiddagen, medens hun, der var gaaet tilsengs om Morgenen, befandt sig alene i Pigekammeret paa Vedbygaard, hvor hun tjente som Malkepige, mærkede, skjøndt hun, der tidligere havde født et Barn, havde troet endnu at have 14 Dage tilbage af sin Svangerskabstid, at Fødselsøieblikket nærmede sig, stod hun ud af Sengen, og, idet hun lænede sig med Ryggen imod Sengefiællen og med Nakken imod et ovenover hendes Seng anbragt Sengested, fødte i denne staaende Stilling et Barn, der i Fødselen faldt ned paa det i Kamret værende steenbrolagte Gulv. Med en i Vinduet liggende Sax, som Arrestantinden tog uden at forandre Stilling, overklippede hun Navlestrengen, og tog derefter, formeentlig kun efter nogle Minutters Forløb, Barnet, der ingen Lyd gav fra sig, op til sig, ved at holde det til Øret, lyttede efter, om der var Liv i det, uden dog at kunne opdage, at det aandede. Hun lagde nu Barnet i Sengen ved sig, og her blev det liggende i omtrent to Timer, i hvilken Tid Arrestantinden flere Gange vil have lyttet efter, om hun kunde spore Liv i det, men da Intet tydede herpaa og hun derfor ansaae det for dødt, gjemte hun det i Halmen under Hovedgjærdet, hvor det næste Dags Middag efter Paaviisning af Arrestantinden, imod hvem der var opstaaet Mistanke, blev forefundet. Arrestantinden har vedholdende forsikkret, at ligesom det ingensinde havde været hendes Hensigt, hvis Barnet havde været levende, at berøve det Livet, saaledes vilde hun i saa Fald ei heller have holdt Fødselen hemmelig, men fortalt fine Medtjenere, at hun havde født, og anmodet sin Madmoder om noget Børnetøi, hvortil hun vel i den første Svangerskabstid havde indkjøbt noget Tøi, men som hun ikke havde faaet syet.
Det af Lægerne afgivne Visum repertum gaaer ud paa, at Fosteret har været fuldbaaret, og er levende født, og at det er død suffocativt under Savnet af den nødvendige moderlige Pleie; og det Kgl. Sundhedscollegium, hvem Sagens Acter have været forelagte, har været enig med Lægerne i, at Barnet har været levende født, ligesom Collegiet ogsaa har erklæret det for sandsynligst, at den mangelfulde Pleie og uhensigtsmæssige Behandling, som blev givet Barnet strax efter Fødselen, har foranlediget Standsningen af det til Livets Fortsættelse fornødne Aandedræt.
Da Arrestantinden, der er født d. 2den Mai 1823 og ikke tilforn har været criminaliter tiltalt eller dømt, har vedgaaet forsætlig at have født hemmeligt, uden at tilkalde Hjælp, - hvorved bemærkes, at efter hendes egen Forklaring opholdt de andre Tjenestepiger sig i Stuen ved Siden af Pigekamret i omtrent 2½ Time, efterat Arrestantinden, der hele Tiden var sig selv bevidst, havde begyndt at faae fødselsondt og at de først forlode Stuen ½ Time før Fødselen foregik, og da det med Hensyn til den Hensigt, at føde hemmeligt, ikke kan komme i Betragtning, at Arrestantinden for det Tilfælde, at et levende Barn blev født, har angivet, at hun ikke vilde have lagt Dølgsmaal paa, at en Fødsel var foregaaet, samt da endvidere Arrestantindens Foregivende, at Barnet var dødfødt, ikke alene er ubeviist, men det meget mere ifølge Lægeskjønnet og Sundhedscollegiets Erklæring maa statueres, at Barnet har været født levende til Verden, maa det billiges, at Arrestantindens Forhold ved den indankede Dom er henført under Lovens 6-6-8, og at hun er anseet med den i den foregaaende Artikel 7 bestemte Straf.
Bemeldte Dom, hvis Bestemmelser om Actionens Omkostninger ligeledes billiges, vil derfor være at stadfæste.
(Højesteretstidende. Højesteretsaaret 1857).
Hun blev formentlig benådet. Det har i hvert fald ikke været muligt at finde noget om at hun skulle være blevet henrettet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar