29 august 2021

Rudolph Hanisch: Dom 1860 for Kvaksalveri. (Efterskrift til Politivennen)

Rudolph Hanisch (?-1893) praktiserede i 1860'erne kure for syge som affødte dom for kvaksalveri. Ved Højesteretsdom nr. 317 af 11. december 1860 blev Rudolph Hanisch dømt for kvaksalveri og ulovlig dispensation af medicin. Dommen lød på mulkter af 80 Rdl og 50 Rdl og konfiskation af medikamenter. 

Materialet om Rudolph Hanisch falder i tre dele: denne første del om en dom for kvaksalveri 1860, dom for kvaksalveri og dispensation af lægemidler 1864 og tiden derefter indtil udrejsen til Sverige 1867.


I 192 udbad Justitsministeriet sig Kollegiets Betænkning over et Andragende, hvori en Deel Beboere af Sorø og Præstø Amter anholdt deels om, at der maatte blive meddeelt Chemiker N. Hanisch i Alsted Tilladelse til at praktisere som Læge her i Riget, deels om, at en inden Sorø Birks Politiret mod ham indledet Undersøgelse, betræffende uberettiget Lægepraxis, maatte bortfalde.

Foranlediget ved samtidige Anmeldelser fra Dhrr. Landphysici Guldberg og Uldall om, at en Udlænding ved Navn Hanisch reiste omkring i Sjelland og drev udbredt Qvaksalveri, ́blev der i Februar Maaned 1860 indledet retslig Undersøgelse mod ham, som da opholdt sig i Alsted i Sorø Amt. Han tilstod under de afholdte Forhør, at han havde taget en stor Mængde Patienter under Behandling, skjøndt han var vidende om, at han dertil ikke havde Tilladelse, samt at han til disse havde dispenseret Medicin, som han havde forskrevet deels fra Frankrig, deels fra en Materialist i Kjøbenhavn. Hans Trafik i sidstberørte Henseende sees at have været meget stor, idet der er opgivet, at der i Løbet af 14 Dage pr. Jernbane skal være sendt omtrent 650 Pund Medicinalvarer til ham fra en af Kjøbenhavns Materialister, og det af Retten under nærværende Sag hos ham konfiskerede Forraad af Medikamenter, hvorover en Liste medfulgte Akterne, var anslaget til en Værdi af c. 100 Rdlr. Bemeldte Rudolph Hanisch, der kalder sig Dr. medicinæ et chemiæ, er af Fødsel en Polak. Ifølge hans egne Udsagn, for hvis Rigtighed han dog ingen Beviisligheder har fremlagt, har han studeret Medicin i Besançon i 3 Aar og der taget Examen, derefter i 3 Aar studeret Chemi hos Wöhler i Göttingen og ligeledes der taget Examen; derefter har han tjent i 2 Aar som Læge ved den fransk afrikanske Armee og i 4 Aar i den ungarske Armee; forviist fra de østerrigske Stater, opholdt han sig paa forskjellige Steder i Tyskland og Frankrig og kom i 1852 til Danmark, hvor han i Førstningen har havt Beskæftigelse som Techniker ved Fabrikanlæg o. desl. og i de sidste 3 Aar levet af Qvaksalveri, som han har drevet i stor Maalestok, idet han er reist omkring til forskjellige Steder i Sjelland, i de offenlige Tidender har averteret om sin Ankomst, og paa hvilke Tider han var at træffe, og overalt har havt stort Tilløb. Han har taget alle Slags Patienter under Behandling (han anfører saaledes selv 14 Typhus-Patienter) og roser sig af, at alle hans Syge ere blevne fuldkomment helbredede. Han har for Retten angivet, at han har en Loupe, hvormed han ved udvortes Besigtelse af de Mennesker, som lide af Brystsyge, kan opdage Sygdommens sande Natur, og navnligen om den er helbredelig eller uhel bredelig, ligesom han ogsaa ved Besigtigelse af Saar kan see "den indvendige Side af disse“. Under Sagens Gang har han indgivet en Ansøgning til Kongen om Tilladelse til at udøve Lægepraxis i Omegnen af Alsted i de Sygdomstilfælde, hvor andre Læger forgjeves have været søgte, og om at den mod ham paabegyndt Retssag maatte bortfalde. Senere har en Deel Beboere af Sorø og Præstø Amter ausøgt om, at der maatte gives ham Bevilling til at praktisere som Læge her i Riget, samt om at den mod ham anlagte Sag for uberettiget Lægepraxis maatte blive hævet. Sidstnævnte Ansøgning er ledsaget af Vidnesbyrd fra Ansøgerne, der fremhæve hans Kures Fortrinlighed.

Landphysikus, Justitsraad Guldberg har i sin over Sagen afgivne Betænkning erklæret, at han maa gjøre Paastand paa Lovens Overholdelse; bemeldte Hanisch er hjemfalden til Straf, fordi han har drevet ulovlig Medikamenthandel og trodset Loven af 5te September 1794 og 3die Marts 1854. Ligesaa lidt kan Physikus anbefale Ansøgningen om, at der maa tilstaaes ham jus practicandi. For saa vidt Hanisch har ansøgt om Tilladelse til i Omegnen af Alsted at tage de Sygdomstilfælde i Behandling, hvor andre Læger forgjeves have været søgte, bemærker Physikus, hvad Spørgsmaalet i sin Almindelighed angaaer, i Overeensstemmelse med Sundhedskollegiets Yttringer ved en anden Leilighed (see Aarsberetn. for 1858 S. 211), at, for at tilveiebringe den tilbørlige Garanti mod Misbrug fra uautoriserede Personers Side, maatte det deels forud ved paalidelige Vidnesbyrd og ikke alene ved den Syges Udsagn være godtgjort, at han af Læger og Lægeanstalter er opgiven som uhelbredelig, deels forud de Midler angives, som skulde bringes i Anvendelse, og hvad Spørgsmaalets Anvendeliggjørelse paa Hanisch angaaer, finder han dobbelt Betænkelighed. Hanisch staaer for ham som en temmelig upaalidelig Qvaksalver, der har Routine, Dristighed og Kundskaber nok til at mystificere sit lettroende Publikum, men til hvis Ordholdenhed Sundhedspolitiet ingen Tillid kan have, og hvem dette derfor ikke vilde kunne tilraade Indrømmelsen af en nok saa begrændset jus practicandi. Amtmanden over Sorø Amt betvivler, at Hanisch kan fritages for Tiltale, og mener, at der vel neppe heller vil findes Anledning til at meddele ham den ansøgte Tilladelse til at udøve Lægepraxis.

Kollegiet svarede i Skrivelse af 1ste Mai, at det paa det bestemteste maa fraraade baade, at der meddeles Hanisch jus practicandi, og at den mod ham anlagte Sag hæves, i hvilken Henseende Kollegiet skal henholde sig til den af Landphysikus, Justitsraad Guldberg afgivne Erklæring, og navnligen udhæve, at Hanisch, skiøndt han havde al Foranledning dertil, ikke i mindste Maade er fremkommen med Noget, som understøtter hans Angivende om at have studeret Lægevidenskaben og underkastet sig Examen deri i Frankrig og siden havt Ansættelse som Militærlæge i den franske Armee."

(Det kongelige Sundhedskollegiums forhandlinger i aaret 1860 (1861), s. 154-157)

Der er formentlig tale om Præstø Sygehus lægelige chef der var landfysikus for det søndre sjællandske fysikat, embedslæge 1837-69 dr. med. Ove Christoffer Høegh-Guldberg (1805-1869). Han førte opsyn med distrikslægens arbejde og ind- og udskrev patenter. Han havde bl.a. været medlem af Kommissionen ang. Sundhedspolitiet i Danmark. 

Frederik Adolph Uldall (1806- 1873) var 1843-1871 landfysikus i Sjællands nordre fysikat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar