Peter Gregers Christian Jensen (1840-1911) var højesteretssagfører og politiker fra Nykøbing F. Han blev i 1872 gift med Elisabeth Jensen (1851-1878) datter af birkedommer Erik Peter Pontoppidan (1785-1862) og Hanne Petrine (1818-1904). Et digt findes, skrevet af Dines Pontoppidan, søster til Hanne som også viede dem. De fik to børn Margrete (1875) og Einar (1877). Han blev (1881?) gift med Jensen Anna Cathrine f. Eggertsen 23.8.1858-3.1.1916.
En villa på Frederiksberg Alle 41 skal være opført for P. G. C. Jensen 1866/67 efter tegninger af arkitekt Ove Petersen. Foto på Kbhbilleder. Senere ombygget. Delvis nedrevet 1933, helt 2010.
1884 flyttede de til København. 1888 blev han højesteretssagfører. I 1891 valgt til landstinget af højre og tilsluttede sig provisoriepolitikken under Estrup. Han stemte imod forliget 1894. Han var modstander af kvinders deltagelse i kommunalvalg, se særskilt afsnit om kvinder og valgretten 1893 og 1895 på denne blog. Da forslaget om personlig myndighed til gifte kvinder var til a. behandling i Landstinget den 8. marts 1899, udtalte P. G. C. Jensen:
"Det er en meget liberal bestemmelse over for hustruen, en overmåde liberal bestemmelse, og det turde være et spørgsmål, om det egentlig er nødvendig at gå så vidt."
I årene før systemskiftet var han landstingets ledende Højrepolitiker, 1900–1902 som formand for højres repræsentantskab. Ved en tale på grundlovsdag i 1902 udtalte han at systemskiftet havde bragt ublide kår for grundloven, og fordømte ”de otte” frikonservative og deres forsøg på samarbejde med Venstre.
1895 blev han medlem af rigsretten, fra 1910 dens næstformand. Han afslog opfordring til at indtræde i ministeriet Sehested (1900-1901)
Da han var ordfører for skattereformen 1901 forsøgte han sig med et overbud om på visse betingelser at foreslå alle de gamle hartkornsskatter afskrevne. Det virkede ikke efter hensigten, Venstre tog ham på ordet og og indgik som et led i skattereformens endelige udformning. Fra 1901 førte de frikonservative forligspolitik med venstreministerierne, og P. G. C. trådte i baggrunden.1905 var han med i straffelovskommissionen og 1909 af kommissionen vedrørende len og stamhuse.
- - -
Men den Omdannelse af vort Skattevæsen og derved af vor hele finansielle Tilstand, man er i Færd med at foretage, berører i den Grad umiddelbart næsten alle Mennesker, at det er umuligt andet, end at den maa udøve en afgørende Indflydelse paa Folks Mening om Regeringen, saa snart man ret opfatter, hvad det er, der foretages.
Herved tænker jeg mindre paa den nuværende Regering, hvis Opgave allerede nu aabenbart nærmest er at blive angrebet. Jeg forudsætter, at der ved Skattelovenes Gennemførelse bliver dannet en ny Regering af dem, der her er de ledende. Dette er øjensynlig Alberti og P. G. C. Jensen, til hvilke to Navne maaske bør føjes Navnet Jacob Scavenius. Saa vidt jeg kan se, er det deres Aand, af hvilken Lovene, hvorledes de nu bliver i Enkelthederne, vil være et Udtryk. Det er en karakteristisk lille Anekdote, der fra paalidelig Kilde er berettet mig her i Udlandet, at det først var efter at have tilbragt en søvnløs Nat, at Estrup gik til at opgive sine Retfærdighedens og den gode Politiks Grundsætninger for at følge P. G. C. Jensens Ledelse. Og det er højst ejendommeligt, at i Folketinget de Ledere af Venstre, der besidder virkelig Indsigt paa dette Omraade, slet ikke har noget at sige for de Forslag, der nu skal gennemføres. Det er aabenbart Kød af Albertis og P. G. C. Jensens Kød og Aand af deres Aand. Men selv om hine nu kun siger lidet eller intet, turde det dog være aldeles uforsvarligt, at de har ladet det komme dertil, at Alberti og P. G. C. Jensen er blevet de ledende, hvor det gælder om at give det danske Folks Tænkemaade og Vilje sit Udtryk i den virkelige Politik.
Lad os altsaa forudsætte, at disse Mænd, der her repræsenterer Folkeviljen, ogsaa kom til at danne den Regering, der skal føre de ny Love ud i Livet. Det forekommer mig sandsynligt, at en saadan Regerings Skæbne ikke vil blive blid. Det er umuligt andet, end at Befolkningen tilsidst tilfulde vil se, hvad det er, der her gaar for sig. Der er Sandhed i Lincolns bekendte Ord, at man for en Gangs Skyld kan narre et Folk i en enkelt Sag, men at man umulig kan narre det helt igennem og altid. P. G. C. Jensen har med et lykkeligt Udtryk selv paavist, hvad det er, man gør, at det er imod al Teori, det vil sige imod al Sandhed. Amerikanerne, der bruger drastiske Udtryk, vilde i deres Sprog ikke have kaldt det et job, de vilde have kaldt det a gigantic steal. Men det er umuligt andet, end at Befolkningen vil se, hvorledes man ved denne saakaldte Skattereform har ladet alle de virkelige Reformer ligge, ikke løser et eneste af de Baand, der binder vort økonomiske Liv og Udvikling, ikke bringer den fjærneste Gavn, kun tager fra mange for at give til nogle. Den ny Skat vil tale et Sprog, der vil være tydeligt og vil blive følt.
For saa vidt skulde det vel synes at være heldigt for de Anskuelser, der er modsat d'Hrr. Alberti og P. G. C. Jensen, om disse Mænd kom til Magten, og deres Anskuelser førtes ud i Livet. Det er ikke let at sige, hvem der repræsenterer de modsatte Anskuelser, saa langt som det hele er trukket ned; men lad os tage som Repræsentant for disse A. P. Køedt, Manden med de klare Tanker og de rene Motiver, der vel nu er sat ud af Spillet, men som har Tilhængere i de forskellige Klasser og i de forskellige Dele af Landet i større Tal og af større Vægt end der anes. Det skulde altsaa være heldigt for disse gode Anskuelsers endelige Sejr, om Modstanderne nu kom til Magten, i Forventning om at det vil gaa som i Amerika, hvor Mac Kinley og Bryan utvivlsomt ved en simpel Reaktion vil blive fulgt af brave Folk, hvad enten det nu bliver Cleveland-Demokrater eller Roosevelt-Republikanere.
Herved er imidlertid adskilligt at bemærke. For det første er der et uhyre Ansvar ved at fordærve hele den finansielle Stilling i et Land som Danmark. I et Land som de Forenede Stater har man kunnet gøre det uden meget ulykkelige Følger; man har kunnet sætte til ved en forskrækkelig Beskyttelsestold og ved uhyre Byrder til slet beregnede og slet udførte offentlige Arbejder og f. Eks. ved den uhyre Pensionsbyrde til Veteranerne fra Borgerkrigen, voteret udtrykkelig for derved at forringe den finansielle Tilstand, saa man ikke kan komme bort fra de høje Toldsatser. Amerikas Kraft er saa stor og saa elastisk, at den kan bære sligt og let igen komme i god finansiel Stilling. Det samme er ikke Tilfældet med Danmark. Dernæst er den Ledelse, der nu finder Sted, den Politik, der følges, den Tænkemaade, der aabenbarer sig, af en saadan Karakter, at man ikke uden Ængstelse maa spørge sig selv, hvad vor hele Selvregering, politiske Frihed og politiske Fremtid skal blive til.
Paris, den 20. Marts.
(Hjemme og Ude. Gads danske magasin, 1901. s. 311-312)
P. G. C. Jensen.
Født 23de April 1840 - Død 19de August 1911.
Atter er et langt og virksomt Liv sluttet. En af de Mand, som staar paa de fremskudte og hæderfulde Pladser i vort Samfund, er atter gaaet bort. Med P. G. C. Jensens Personlighed forsvinder igen en Sum af Erfaring og Overblik over vort offentlige Liv, som vi daarlig har Raad til at miste. Og Mange er de, som med Vemod og Savn vil samles om hans Baare, thi baade som Sagfører ved vor øverste Ret og Medlem af Rigsdagen brugte han sine Evner og Kræfler saaledes, at store Kredse nød Gavn deraf og vidste, at de i ham havde en Raadgiver, som de trygt kunde stole paa.
P. G. C Jensen var af en Lolland-Falstersk Købmandsslægt, han kom til Verden i Nysted, men sin Ungdom tilbragte han i Nykjøbing F., fra hvis Latinskole han blev Student, og hvortil han vendte tilbage i 1869, efter at have absolveret sin juridiske Embedseksamen med en meget fin første Karakter, for at nedsætte sig som Underretsprokurator.
Senere tog han Overretssagførerbestalling, og med Nykjøbing som Centrum skaffede han sig en meget stor og anset Sagførerforretning, tildels i Samarbejde med sin Ven, den for nogle Aar siden afdøde højt ansete Nykjøbing Jurist, Overretssagfører Andresen.
Allerede i P. G. C. Jensens første Sagføreraar begyndte Tillidshvervene at strømme ind til ham. Hans faste Karakter, hans Energi og Dygtighed, naar det gjaldt om at varetage de Interesser, der blev ham betroede, rettede hurtig Opmærksomheden paa ham. Byraadsmedlem, Medlem af Skoleraad, af Købstadsforeningens Bestyrelse, af Næringsovskommissionen m. m. blev han i denne Periode, og flere af vore ledende Finansmænds Opmærksomhed rettedes paa ham. Han knyttedes til Landmandsbankens Filial i Nykjøbing, og i 1884 tilbød man ham Posten som Direktør i Østifternes Kreditforening. Han opgav da sin Sagførerforretning, flyttede til Kjøbenhavn og tog med stor Energi fat i den nye Virksomhed. Efter faa Aars Forløb valgtes han til Formand i Direktionen, men hans kraftige og bestemte Optræden passede ikke det daværende Repræsentantskab, hvori Politik allerede var begyndt at gøre sig gældende. Efter forskellige skarpe Sammenstød tog P. G C. Jensen resolut sin Afsked i 1887, Han korn derved til at staa paa bar Bund, men genoptog straks sin Sagførervirksomhed, og hans sjældne Evner og Energi hjalp ham til allerede i 1888 at blive Højesteretssagfører.
Som Højesteretssagfører grundlagde han et Ry som Jurist, der uanfægtet har staaet sin Prøve i over 20 Aar, og skabte en af vor Bys største og mest søgte Sagførerforretninger, som har kunnet tælle en Række af vore betydeligste offentlige og private Institutioner og Foretagender mellem sit Klientel.
P. G. C. Jensens Styrke som Jurist har været hans Klarhed, hans praktiske Blik for, hvor Kærnepunktet i enhver Sag laa, og hans eminente Udholdenhed i at finde alle de Forhold frem, som var til Støtte for hans Standpunkt. Han ofrede den samme Interesse paa sine smaa som paa sine store Klienters Sager. Han lod intet upaaagtet. Og naar P. G. C. Jensen havde en Sag, vidste man, den var i gode Hænder.
Han var dristig og snarraadig, naar han kæmpede, men han bevarede altid Skjoldet blankt, og mange vil beklage i ham at have tabt en Raadgiver, som ikke svigtede under noget Forhold. Han tog Kampen op for sine Klienter paa alle Omraader. Det er, som det erindres, ikke mange Dage siden, at han skønt svag og lidende, med Skarphed og Klarhed drog i Marken til Fordel for Aktieselskabet "Skandia" her i "Berl. Tid." Det blev vist det sidste offentlige Indlæg fra hans Haand.
I Politik kom P. G. C. Jensen ind i 1891, da han blev valgt til Landstingsmand ved et Suppleringsvalg. Som en Mand, der selv havde kæmpet sig frem Fod for Fod, var han en udpræget Konservativ i sine politiske Anskuelser vel vidende om, hvor stor Betydning det har at kunne bevare een Gang vundet Terræn.
Han sluttede sig fast til Højre, som snart begyndte at trække store Veksler paa hans Arbejdskraft og gav ham den ene Tillidspost efter den anden. Efter Forliget, hvor Vanskelighederne for Højre voksede med hvert Aar, stod P. G. C. Jensen fast og lod sig ikke rokke fra sit en Gang indtagne Standpunkt. Han blev efter Steffensen Ordfører for Finansloven i Landstinget og sit Partis meget raadspurgte juridiske Raadgiver. Formand for Højres Repræsentantskab var han i et Par Aar, men trak sig tilbage samtidig med Systemskiftet.
Under Venstres Regeringer var han fra sin Plads i Landstinget Systemskiftets skarpe men næsten aldrig uretfærdige Kritiker. Hans Sagkundskab og klare, logiske Tale var det ikke let at komme uden om. Han hører til dem, som har gjort sit Land Gavn ved ihærdigt og maalbevidst at bremse den altfor vilde Kørsel nedad Bakke, som endte med Katastroferne i 1908, og som der nu Ira alle ansvarlige Sider møjsommeligt maa raades Bod paa.
P. G. C. Jensen blev ingen Partileder. Han var ikke af dem, der let samlede Mængden omkring sig. Ved strengt Arbejde vandt han sin Autoritet, men til Gengæld ogsaa en Autoritet, der kunde stoles paa, naar det kneb. Derfor vil P. G. C. Jensen blive savnet ogsaa i det politiske Liv.
Biografiske Data.
Peter Gregers Christian Jensen var født i Nysted den 25de April 1842 som Søn af købmand Edinger Kalle Jensen, tilhørte til en paa Lolland Falster anset Købmandsslægt. I 1858 blev P. C. Jensen Student fra Nykjøbing Katedralskole og i 1866 juridisk kandidat 1869 nedsatte han sig som Underretsprokurator i Nykjøbing F. og blev i 1872 Overretssagfører. I 8 Aar, fra 1876-84, havde P. G. C. Jensen Sæde i Byraadet og var tillige Medlem af Maribo Amts Skoleraad. Fra 1880-84 var han Medlem af Repræsentantskabet for købstedernes brandforsikring. Fremdeles blev han, medens han var bosat i Nykjøbing, Medicin af Bestyrelsen før Landmandsbankens filial og Medlem af Købstadforeningens Bestyrelse, hvori han havde Sædet indtil 1889.
I 1884 forlod P. G. C. Jensen Nykjøbing, i hvis offentlige og kommunale Liv han havde indtaget en fremskudt Plads, for at bosætte sig i Kjøbenhavn. da han var bleven valgt til Direktør i Østifternes kreditforening, i 1887 valgtes han tillige til Formand i Direktionen, men allerede samme Aar tog han sin Afsked, da han kom i et skarpt Modsætningsforhold til Repræsentantskabet.
P. G. C. Jensen, der i Nykjøbing F. havde oparbejdet sig en stor og anset Sagførerforretning. kastede sig nu paany over Sagførervirksomheden her i Hovedstaden og blev allerede i 1888 Højesteretssagfører. Indenfor Sagførerstanden har han, som den dygtige og ansete Sagfører han var, beklædt flere Tillidshverv, fra 1871 75 var han Medlem af Bestyrelsen for den almindelige Sag- førerforening, og i 23 Aar, fra 1883 til 1906, Medlem af Hovedbestyrelsen for den danske Sagførerforening og Næstformand i denne i 16 Aar.
Den afdøde Højesteretssagfører og Landstingsmand har tillige haft Sæde i tre betydningsfulde Kommissioner: Næringslovskommissionen af 1890, Toldkommissionen af 1895 og Straffelovskommissionen af 1905. Fremdeles var han Medlem af "Bikuben"s Repræsentantskab, hvis Formand han har været siden 1889. Fremdeles var han Formand for Repræsentantskabet for Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, for Bestyrelsen for "A/S Magasin du Nord", for A/S C. A. Qwade, Rasmussen & Faber og for A/S The crown butter-export Co.
Den 7de April 1891, ved et Udfyldningsvalg, valgtes P. G. C. Jensen til Medlem af Landstinget og har siden da uafbrudt haft Sæde i Tinget.
Til de to Suppleringsvalg til Folketinget vil der nu komme et Udfyldningsvalg i 2den Landstingskreds, der jo omfatter Frederiksberg, Kjøbenhavns. Frederiksborg og Holbæk Amt. Dette Mandat, der paa Forhaand er sikkert for Højre, vedvarer indtil det ordinære Valg i September 1914, altsaa i 3 Aar.
Af Ordensdekorationer bar den Afdøde Dannebrogsordenens Kommandørkors af 2den Grad og Dannebrogsordenens Hæderstegn.
* * *
P. G. C. Jensen var to Gange gift, første Gang med Charlotte Wilhelmine Elisabeth, født Pontoppidan, Datter af Birkedommer Pontoppidan. der døde 1878, og anden Gang med Anna Cathrine, f. Eggertsen, Datter af Forpagter Eggertsen, Ussinggaard. Fra første Ægteskab efterlader han sig en Datter, der er gift med Højesteretssagfører Moldrup, og en Søn, Overretssagfører Ejnar Falk-Jensen.
I andet Ægteskab havde I. G. C Jensen tro Børn, en Datter, der er gift med Borgmester Find. Skanderborg, og to Sønner, hvoraf den ene er Landmand, den anden juridisk Kandidat.
* * *
P. G. C. Jensen døde inat ved Firetiden efter et heftigt Anfald af den Hjertesygdom hvoraf han havde lidt. siden han for et Par Aar siden gennemgik en heftig og langvarig Lungebetændelse. Ifjor forhindrede Sygdommen ham i at deltage i Rigsrettens Forhandlinger og han gennemgik en Badekur i Nauheim. I det sidste halve Aar var han ret rask, man i de første Dage af August fik han paany et heftigt og faretruende Anfald, Indefter han i nogle Dage maatte holde Sengen, men i de sidste Dage har han været oven Senge og færdedes ude i sin Have.
laftes gik han lidt senere iseng end sædvanlig, men inat fik han pludselig et nyt Anfald. Hans Læge, Dr. Kjærgaard, kom øjeblikkelig tilstede, da dette brød ud, men kunde intet udrette. Ved Firetiden indtraadte Døden.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 19. august 1911).
Højesteretssagfører P. G. C. Jensen død.
Højesteretssagfører P. G. C. Jensen, Medlem af Landstinget, er igaar Morges afgaaet ved Døden, 71 Aar gammel. I ham taber Skranken og Tinget en fremragende Mand, der med omfattende Viden, Erfaring og Intelligens forbandt en usædvanlig Arbejdsævne.
P. G. C. Jensen tilhørte som Politiker Højre, indenfor hvis Rækker han ofte gjorde sig gældende med en vis haardhændet Myndighed og vidtgaaende Standpunkter, der mere end een Gang fremkaldte irritation og Splittelse. Han stod som en af Førerne for Partieta yderste højre Fløj, og det beroede ikke paa ham, at Modsætningen mellem hans nærmeste Tilhængere og de umådeholdne Bestanddele ikke tidligere, hyppigere og skarpere fik offenlige Udtryk.
Hverken i Tinget eller for Skranken vandt P. G. C. Jensen Sympati - lagde iøvrigt heller ikke i fjærneste Maade an derpaa. Han var hurtig, klar og skrap, stærkere i Angrebet end i Forsvaret, ligegyldig for Velklange eller anden æstetisk Tilrettelægning, men omhyggelig for Realiteternes Fremhævelse og Belysning. Hvad der ikke sjældent misklædte hans offenlige Fremtræden, var den tørre, næsten haanske Overlegenhed, hvormed han optog Forhandlingen med Modparten. Det umiddelbare Indtryk, hans Indlæg efterlod hos Tilhørere, var i Reglen lidet vindende. Til Gengæld indgød han Respekt. Selv indenfor sit Parti var han mere frygtet end elsket; men han stod i stor Anseelse.
I Landstinget har hans Indflydelse været dalende. Sygdom tvang ham efterhaanden bort baade fra Salen og Udvalgene, hvori han tidligere havde været, et af de hyppigst benyttede og ivrigste Medlemmer. Ogsaa i Højesterets Skranke saae han i de sidste Aar sjældnere og sjældnere. Han blev savnet. Thi hans Personlighed var af dem, der gjorde sig gældende.
Med P. G. C. Jensen ef en af Veteranerne fra den store politiske Brydningstid og en af den danske Sagførerstands ypperste Repræsentanter gaaet bort.
F. v. J.
* * *
Peter Gregers Christian Jensen var født den 25de April 1840 i Nysted, hvor hans Fader var Købmand. Han blev Student i 1858 fra Katedralskolen i Nykøbing F. og i 1866 juridisk Kandidat. Han nedsatte sig som Sagfører i Nykøbing F. i 1869 og blev i 1872 Overretssagfører samme Steds. Fra 1 876-84 var han Medlem af Nykøbing Byraad, 1879-89 af den danske Købstadforenings Bestyrelse og i nogle Aar Udgiver af dens Tidsskrift.
I Aaret 1884 valgtes han til Direktør i Østifternes Kreditforening, hvilket havde til Følge, at han bosatte sig her i Byen. Hans Direktionstid varede dog kun 3 Aar, hvorefter han genoptog sin Sagførervirksomhed. I 1888 blev han Højesteretssagfører og havde i Aarene 1890-1906 Sæde i den danske Sagførerforenings Hovedbestyrelse. I 1890 valgtes han til Medlem af Næringslov-Kommissionen og blev det følgende Aar indvalgt i Landstinget for 2den Landstingskres, hvortil ogsaa Frederiksberg hører. Han beholdt sit Sæde i Landstinget til sin Død. Han var Medlem af Toldkommissionen af 1890 og af Straffelovskomrnissionen af 1905, Ordfører for Landstingets toldudvalg 1899, for dets Finansudvalg 1901-02 og 1904-08, for dets Skatteudvalg i 1901. I mange Aar havde han Sæde i Rigsretten, hvis Næstformand han var ved sin Død.
Af hans mange andre Tillidshverv skal vi nævne, at han var Formand for Repræsentantskabet i "Bikuben" og for Kreditforeningen af Kommuner. Endvidere var han Formand i Bestyrelsen for Akts. C. A. Quade, Rasmussen & Faber, for Akts. The Crown Buffer Export Co. og for Aktieselskabet Th. Wessel & Vett.
P. G. C. Jensen var to Gange gift. I sit første Ægteskab havde han en Datter, der er gift med Højesteretssagfører Møldrup, og en Søn. Overretssagfører Falk-Jensen: I sit andet Ægteskab havde han to Sønner, hvoraf den ene er Landmand og den anden juridisk Kandidat, samt en Datter, der er gift med Borgmester Find i Skanderborg.
*
Noter
Den Sygdom, som dræbte P. G. C. Jensen, var en Forkalkning af Hjertearterierne. Han havde baaret Sygdommen i 1½ Aar. men havde netop nu haft en Periode paa et halvt Aar, hvor han var fri for Anfald. For fjorten Dage siden blev han angrebet af Influenza, men var atter rask, arbejdede ivrigt hjemme havde flere Møder og glædede sig allerede til at komme ud. Men saa fik han ved 3-Tiden igaar Morges et Anfald af sin gamle Sygdom. Nitroglycerinen, som han plejede at tage mod Anfaldene, vilde ikke hjælpe, og der blev sendt Bud efter Dr. Kjærgaard, Familiens mangeaarige Huslæge.
Lægen kunde imidlertid intet udrette, og stille og roligt, uden nogen mærkbar Overgang mellem Liv og Død. sov Højesteretssagføreren hen ved det første Gry.
*
P. G. C. Jensen. der var anden Gang gift, efterlader sig foruden sin Hustru 5 Børn, 3 Sønner og 2 Døtre. Den ene Søn er Overretssagfører og Deltager i farens Forretning, en anden er Forpagter under Vallø, og den yngste Søn studerer. Af Døtrene er den ene gift med Højesteretssagfører Møldrup, den anden med Borgmester Find i Skanderborg.
*
Ingen af Børnene eller Svigerbørnene var til Stede, da Døden indtraadte. Højesteretssagfører Møldrup og Frue laa paa Landet i Tisvilde, og den yngste Søn var paa Besøg hos sin Broder paa Vallø. Først i Løbet af Dagen igaar sandedes de i Villaen i Frederiksberg Allé.
*
Dette Dødsfald er det tredje, som i Løbet af kort Tid har ramt Familien For kort Tid siden døde Enkefru Nathalie Rimestad. Overretssagfører Falk-Jensens Svigermoder, og nogle Dage efter mistede den anden Broder sin Svigerfader, Forstander Gandrup.
Ved begge disse Dødsfald udtalte P G. C. Jensen Ønsket om at faa en let og lykkelig Død - netop en saadan Død som han fik.
*
P. G. C. Jensen var ikke nogen ung Mand - han blev 71 Aar gammel - men han ejede en Arbejdskraft, som Sygdommen kun delvis havde kunnet kue. I det sidste Aar kom han ikke saa meget paa sit Kontor, men tidligere, da han var i fuld vigueur, forbavsede han hver Dag Personalet ved, hvad han kunde præstere. Han kom farende fra Retten, suste gennem Kontorerne som en Stormvind og besørgede i Løbet af en halv Times Tid Bunker af Breve og andre Forretnitnger.
*
I Skranken var P. O. C. Jensen berømt for sin Veltalenhed. Men i Forretningslivet var det ikke altid de mange Ord, der var hans Styrke. En Gang havde han vundet en stor Sag for et tysk Firma og herfor beregnet sig 300 Kr. i Salær. Da Firmaet skrev og beklagede sig over, at Salæret var for højt. svarede P. G. C. Jensen blot paa et aabent Brevkort Undank ist der Welt Lohn.
*
Men det var i Skranken P. G. C: Jensen skulde ses og høres. Her var han paa sit rette Felt, her udfoldede han sine mest udmærkede Egenskaber. Siden Frederik Salomon døde, har man ikke i Højesteret hørt en Taler som P. G. C. Jensen. En Sag kunde være saa kedelig og tør, den vilde, P. G. C. Jensen kunde altid slaa Gnister ud af den. Højesterets Publikum vidste det, og Assessorerne vidste det - naar P. G. C. skulde tale, saa rejste de gamle sig i Sæderne og lyttede.
I de senere Aar viste Advokaten sig sjældnere i Skranken. Den sidste større Sag, han procederede, var Striden mellem Grundejerbanken og Overretssagfører Dreyer, den Sag, som Dreyer til P G. C. Jensens store Overraskelse vandt.
I Højesteret vil P. C. G. Jensen blive savnet, han var en af de Advokater, der satte lidt Farver paa Tilværelsen i de ærværdige Sale.
*
Begravelsen vil sandsynligvis finde Sted paa Fredag fra Frederiksberg Kirke.
(Riget (København) 20. august 1911)
P. G. C. Jensen og Nykøbing By
Peter Gregers Christian Jensen var Søn af Købmand V. Edinger Balle Jensen i Nysted og født den 25. April 1840.
Han blev Student ira Nykøbing Skole 1858 og juridisk Kandidat 1866, hvorefter han rejste til Udlandet og navnlig opholdt han sig i Holland.
Ved sin Tilbagekomst fik han straks Fuldmægtigplads her i den By, hvor han havde hentet sin Skoleviden og var snart fast knyttet til den gennem flere Aar ved forskellige Baand.
Det var jo kendte Vande, han skulde tumle sig i, og han rørte sig i dem med en Lethed og Friskhed, der hurtig vandt alle for ham. I Selskabslivet var alle Døre ham aabne og ikke mindre i Foreningslivet, og han var med utrættelig Frejdighed rede til at medvirke til alle Sider, hvor noget af Interesse eller Værd skulde føres frem; han holdt Foredrag i Industriforeningen om Holland og Skikkene der, og han var med til at lægge Højres Slagplan ved Rigsdagsvalg og var Dirigent ved Møderne; kort sagt: han var snart Potte og Pande for alle. Det var heller ikke fri for, at der med ham var kommet friere Liv og videre Syn til Byen; selv de mest konservative fik Lyst til at skridte lidt frem med ham, der vel selv var konservativ, men dog med Ungdomshigen, Ungdomskraft og Virkelyst.
1869 tog han Plads som selvstændig blandt Byens Sagførere, og vandt sig hurtigt et meget anset Navn som saadan og en udstrakt Virkekreds; men over sin egen, private Forretning glemte han ikke at virke med for det Samsund, i hvis Midte han befandt sig, og hvad han før det fik fat paa, virkede han kor med fuld Kraft og blev let den ledende Aand i det.
Han var saaledes med ved Oprettelsen af Arbejdernes Byggeforening og blev dens Leder; var den, der ved heldigt Arrangement skaffede Byen Svendehjem og Teknisk Skole egen Bygning. Var der end ofte delte Meninger om hans Virksomhed, saa maatte man altid beundre den Energi, han udfoldede.
1872 blev han gift med Birkedommer Erik Pontoppidans ti Aar yngre Datter, Elisabeth, med hvem han fik en Datter og en Søn. - 1876 blev han Medlem af Nykøbing Byraad, og fik derved forøget Lejlighed til at virke for Byens Udvikling. Han tog nemlig alle Forslag under Overvejelse, ogsaa hvad der fremkom fra Modparten i Raadet. og hvad godt han fandt, optog han og støttede igennem, hvad hans klare Veltalenhed og kloge Ledelse oftest fik Held til - undertiden vel ogsaa bistaaet af lidt særlig Prokurator-Dygtighed.
I 1879 blev han Medlem af Købstadforeningens Styrelse og var tillige Medlem af Kommissionen om Næringslovgivningen 1890-93.
1878 døde hans Hustru, og 2½ Aar efter ægtede han en Plejedatter af Pastor Haar, Luna Cathrine Eggertsen, med hvem han har 3 Børn. - 1884 blev han valgt til Direktør i Østifternes Kreditforening, i hvilken Anledning han overdrog fin udmærket indarbejdede Sagførerforretning til en anden og selv flyttede til København, og fra den Tid tilhørte han ikke længere Byen, som han dog altid bevarede særlig Interesse for; men nu tilhørte han mere hele Landet.
G. H.
(Lolland-Falsters Folketidende 20. august 1911).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar