Lærer og filantrop Anna Bolinia Sørensen (17. juni 1853 - 29. oktober 1909) voksede op under fattige kår i København. Hun tog i 1875 lærerindeeksamen fra N. Zahles Skole og blev ansat ved Københavns kommunale skolevæsen hvor hun var til sin død i 1909 som lærerinde på Kapelvejens Skole på Nørrebro, dengang bydelen var en hastigt voksende arbejderforstad med mange fattige. Hun underviste fra 1876 også på den søndagsskole, Kirkelig Forening for Indre Mission i København havde oprettet i 1875. Her traf hun Marie Købke og Anette Jessen sammen etablerede en storstilet filantropisk indsats for kvinder og børn på Nørrebro.
Anette Jessen var gift med en flådekaptajn, og Anna Sørensen havde et privat tæt knyttet til hende: De rejste sammen til udlandet og købte i fællesskab købte en villa i Gilleleje, hvor de fremover tilbragte alle deres ferier og fridage.
Anna Sørensen og Købke stiftede i 1876 Haandgjernings-Foreningen for Skt. Stefans sogn, der skaffede arbejderkvinderne lønnet hjemmearbejde. I 1879 indrettede hun og Jessen Haandgerningsskolen for Piger i en toværelses lejlighed i Jægergade 10. Børnene var her beskæftiget med enkelt arbejde, så de kunne bidrage til familiens indtægter og samtidig lære arbejdsomhed og ordentlighed. I 1880 anlagde de i samme lejlighed Nørrebros Bespisningsanstalt for syge i Vedbækgade (Karmel) i tilknytning til Skt. Stefans Kirken. Samt i 1882 Nordvestkvarterets Vuggestue. Anna Sørensen var formand for Marthaforeningen, Købke ledede vuggestuen og håndgerningsforeningen, Jessen bespisningsanstalten.
Haandgjerningsforeningen for fattige Kvinder. Under denne Titel er der af et Medlem af Haandgjerningsforeningen for St. Stephan Sogn (hos C. A. Reitzel) udkommet en lille Piece (12 Sider), i hvilken der søges spredt Lys over del Heldbringende l den Foreningsvirksomhed, som gaaer ud paa deels at uddanne fattige Kvinder i Haandgierningen og at muliggjøre det for saadanne Koner, som maae medvirke til Familiens Underhold, at kunne udføre dette Haandgjerningsarbeide hertt i Hjemmet, deels at gjøre denne Gjcrning indbringende for dem, og det allerede under selve Uddannelsen Der gives derhos en Række Oplysninger om den Forening, der i Kjøbenhavn har søgt at løse denne Opgave, nemlig Haandgjernings- foreningen for St. Stephans Sogn, som har sit Locale i Marthahjemmet, og som nu allerede har virket i 11 Aar. Af disse Oplysninger fremgaaer bl. A. at 8711 Kr. 95 Øre, som i disse 11 Aar ere blevne betroede Foreningens Bestyrelse, have givet de Fattige et Udbytte af 24.613 Kr. 94 Ø. Ved Siden heraf har Foreningen seet sig istand til at skabe Beholdninger (Material- og SalgSbeholdninger), der ved Udgangen af 1887 havde en Anstaffelsesværdi af 4355 Kr. 37 Øre. Ogsaa for de enkelte Arbeidersker har der fundet en jevn Fremgang Sted. Maximalfortjenesten var for den Enkelte i 1877 53 Kr. 18 Øre, i 1882 97 Kr. 26 Øre og i 1887 174 Kr. 64 Øre. Færdigheden for Arbeiderskerne er stegen. Benyttelsen er bleven større, og dermed er ogsaa Fortjenesten voxet. Der anbefales, med saadanne Resultater for Øre, Oprettelsen af lignende Foreninger paa flere Steder i Hovedstaden, og der søges gjentagende paavirst/at der foruden den directe Indtægt ogsaa inddirecte kan vindes Meget for de Fattige. Gjøres Hjemmet saa hyggeligt for Manden, at han derved holdes borte fra Værtshuse, vil der for Familien vindes mange Gange mere end hvad Huusmoderen fortjener ved sit Arbeide. I Piecen anbefales ligeledes at yde den allerede bestaaende Haandgjerningsforenilig for St. Stephans Sogn en Understøttelse, som begunstiger dens videreudvikling. Frøken Marie Købke, Bestyrerinden for Haandgjernings- foreningen for St. Stephans Sogn, giver Oplysninger, modtager Indtegninger, Bidrag og Bestillinger, saml er i Regelen tilstede i Marlhahjemmet (Brohuusgade Nr. 7 i Nørrebroes Nordvestkvarteer om Hverdagen fra Kl. 10-3.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. juni 1888)
1887 var hun sammen med Thora Esche og kvinder fra Foreningen mod Lovbeskyttelse for Usædelighed med til at udforme en kvindeadresse til Rigsdagen med krav om ophævelsen af den offentlige prostitution. Thora Esche var forstanderinde for Indre MIssions Magdalenehjem for faldne kvinder, og anklagede i 1908 Livgarden for utugt. Affæren er omtalt andetsteds på denne blog.
1891 flyttede Anna Sørensen ind i en lejlighed på Marthahjemmet. Måske inspireret af begrebet “social settlement” i England og USA hvor velgørere fra middelklassen bosatte sig midt i det fattigkvarter, hvor de virkede og således ved eksemplets magt viste, hvordan et arbejdsomt liv kunne udformes, samtidig med at de selv lærte de fattige bedre at kende. Som alle andre velgørere fra middelklassen var det hende magtpåliggende, at arbejderklassens familier blev holdt samlet og indrettede sig efter middelklassens mønster.
Heegaard skænkede institutionen nabogrunden Brohusgade 7 hvor der 1894 blev opført en tilbygning til poliklinikken og drengenes arbejdsstuer. Fra 1908 stillede hjemmet et lokale til rådighed for De Samvirkende Menighedsplejers nyoprettede børneplejestationer, hvor diegivende mødre kunne lære barnepleje og få udleveret gratis mælk.
Udover det var Anna Sørensen bestyrelsesmedlem i Københavns Kvindeforening for Mission blandt Søfolk, fra 1907 formand for Lærerindernes Missionsforbund. Desuden var hun engageret i antiprostitutionsbevægelsen, arrangerede aftenmøder med højtlæsning og tedrikning for fabrikspiger for at holde dem væk fra gaden og give dem smag for borgerligt familieliv.
Anna Sørensen var medlem af Dansk Kvindesamfund, og opfordrede sammen med bl.a. Købke i 1890 til oprettelsen af en forretning for reformdragter, se indslaget om Erna Juel-Hansen andetsteds på bloggen. I anledning af loven om kommunal valgret til kvinder tog hun i 1908 initiativ til Kristne Kvinders Vælgerforening, som hun blev formand for, se også det omtalte indslag om Erna Juel-Hansen.
Marthaforeningen 1895. Virksomheden er, ifølge Aarsberetningen, gaaet sin stille, rolige Gang under forbedrede locale Forhold, der i høi Grad have lettet det daglige Arbeide. Haandgjerningsafdelingerne have optaget ca. 330 Børn, og der er Plads til endnu flere. Saa snart de nødvendige frivillige Kræfter melde sig. eller Penge skaffes tilveie, vil dette Tal kunne forøges med 100. Her findes baade Drenge og Piger. Sidstnævnte sysselsættes med forskjelligt Haandarbeide. De forfærdige en Deel af de Gjenstande, der atter bortgives til Trængende. De lære at stoppe og lappe og vænnes til at anvende Mangt og Meget, som ofte bortkastes som unyttigt. Drengene binde Børster, flette Stolesæder, og gamle Cigarkasser forvandles ved Hjælp af Saven til forskjellige Gjenstande. Omtrent 40 Drenge beskjæftiges med Sløjd. Mange Børn holdes saaledes borte fra det omstrejfende Gadeliv, og de vænnes istedetfor til Arbeide og Orden. Om Søndagen samles Børnene i Søndagsskolen, der staaer under "Indre Mission" med Frøken Anna Sørensen som Forstanderinde. Bestyrelsen bringer en varm Tak til de Landboere, der gjæstfrit aabnede deres Hjem for 130 Piger og Drenge. Enkegrevinde Danneskjold-Samsøe har givet en Obligation paa 1000 Kr., hvoraf Renten skal bruges til Feriebørn. Vuggestuen, hvor de allermindste Børn pleies for 25 Øre daglig, har været aaben i 302 Dage og har i Gjennemsnit havt 14 Børn daglig. I Polikliniken for Børn, der atter har været ledet paa sædvanlig uegennyttig og trofast Maade af Dr. med. Adsersen med Bistand af Læge Bonnesen, er der blevet behandlet 1436 Børn med 6163 Consultationer. Marthahjemmet har to Sygepleiesker, der tilser Sognets Syge i Hjemmene. Der er i det forløbne Aar blevet pleiet 93 Patienter med 5146 Besøg. Der er blevet udlaant ca. 140 Stkr. og bortgivet 969 Stkr. Børnetøj, 258 Stkr. Daabs- og Bryllupsdragter have været udlaante 70 Gange. Til Reconvalescenter trænges der til Overtøi og Kjørestole. Nørrebroes Bespiisningsanstalt for Syge, der begyndte Marts 1860 og blev Begyndelsen til det mangeartede Arbeide, der betegnes med "Marthaforeningen", har fra October 1894 til October 1895 bespiist 709 Personer med 14.242 Portioner varm Mad, 5586 Potter Mælk. 1307 Æg, 614 Franskbrød foruden Viin, Børnemeel m. m. Ugentlig indbydes Hustruer til at lappe og stoppe det daarlige Tøi. Materialet faaes af Foreningen. En Bøsse er fremstillet til frivillige Bidrag. Forskjellige Damer ere tilstede for at veilede. Ifjor har der været Julefest for Forældre og Børn paa erffgang i et Antal af 600, de mindre Børn ved almindelig Søndagsskoletid, de ældre ved Aftentid. Søndagsskolen "Blaa Kors" og Søndagsskolens Kredsforening for ydre Mission holde deres Møder i Marthahjemmet. Driftsregnskabet for Aaret 1895 udviser en Indtægt af 9746 Kr. 93 Øre. Arkiverne bogførtes den 31te December 1897 med et Beløb af 109,208 Kr. 30 Øre, Nettoformuen med 60,864 Kr. 33 Øre. Til Aarsberetningen er der føjet en anden fra Helligkors Sognemission. Det sees deraf, at denne Mission af Ds. kgl. Højheder Kronprindsen og Kronprindsessen har modtaget 1000 Kr, hvilke ere uddelte som Hjælp til 92 Personer i Portioner fra 5-20 Kr.
Marthahjemmets Bestyrelse bestaaer af 4 Medlemmer. Commandeurinde A. Jessen, Nørrevoldgade 9, 1. Sal, er Forstanderinde for Marthahjemmet. Til Aarsberetningen er der føiet en Række Lysbilleder, der illustrerer Virksomheden.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. juni 1896, 2. udgave).
Kirken og Samfundet
En Kvindes Indsats i Kirkens sociale Arbejde.
Der tales meget i vore Dage om Kirkens sociale Opgaver. Men det er ikke altid, Handling svarer til Ord. Det er heller ikke altid, der virkelig kommer en Handling i Gang. Meget ofte bliver man staaende yed Ordene.
Des mere bør der fra kirkelig Side gives Agt paa dem, som uden mange og overflødige Ord har taget et stort socialt Arbejde op, virkelig har taget fat paa at hjælpe de Nødlidende - og saa selv er segnede paa Valpladsen.
Mærkeligt er det forøvrigt, at det saa ofte er Kvinder, som gør dette Arbejde. Vore Diakonissers Virksomhed maa i saa Henseende atter fremhæves. Men det er nu ikke nogen Diakonisse, som her skal omtales. Det er en Kommunelærerinde.
Der er i disse Dage udkommet et lille Skrift, "Kommunelærerinde Anna Sørensen", som vi i høj Grad vil anbefale alle Menighedens Kvinder og alle, der ønsker at virke for Kirkens Arbejde blandt de Nødlidende, at læse. Det er skrevet af en af hendes Medarbejdere og udkommet paa Bethesdas Forlag.
Anna Sørensen var vel kendt i den kjøbenhavnske Menighed. Naar hendes lille, fyldige Skikkelse traadte op paa Talerstolen, blev der altid Opmærksomhed. Hendes funklende, brune Øjne og hendes klare, koncise Udtryksmaade sikrede hende altid Tilhørere. Og saa var hun altid praktisk. Nogle fandt hende altfor djærv og nærmest ukvindelig, men hun var i Virkeligheden en af af dem, der i Arbejdet for at hjælpe Kvinderne maatte ofre noget af sin egen Kvindelighed. Hun var et sjeldent opofrende Menneske, og den, der har set hende handle, og kender noget til den betydningsfulde Institution ude paa Nørrebro, Marthahjemmet i Brohusgade, som hun og Kommandørinde Jessen rejste, vil aldrig glemme hende.
I ovennævnte lille Skrift opfrisker man Bekendtskabet. Men man faar ogsaa meget at vide, som man ikke har vidst før.
Anna Sørensen blev født i 1853 som Datter af en fattig Snedkersvend. Hendes Barndomsdage var triste. Forældrene døde, og hun blev optaget paa Vajsenhuset. Tidligt traadte det Religiøse frem hos hende, og tidligt viste hun et livfuldt Temperament. Hun blev Kommunelærerinde og fik Timer hos Frk. Zahle, tænkte lidt paa at studere, men fandt endelig sin Plads i Kommuneskolen og virkede som Kommunelærerinde til sin Død.
Imidlertid var Skolegerningen hende ikke nok. Hun maatte virke ogsaa for Guds Riges Sag. Søndagsskolearbejdet kastede hun sig med Iver over. Hun samlede Fabrikspiger. Hun tog sig af Gadens Drenge ude i Rabarberkvarteret. Hun søgte at være noget for de Syge. Og saa samlede Fru Jessen og hun deres Kræfter, og i Tro paa Gud og i Kærlighed til de Forkomne fik de Marthahjemmet rejst, et Centrum paa Nørrebro for kyndig og kærlig Menighedspleje.
Altid var Anna Sørensen paafærde, altid rede til at hjælpe Mennesker. En Elev skildrer hendes Religionsundervisning som uforglemmelig, og af sine gamle Kolleger paa Skolen faar hun det bedste Skudsmaal. Men mere betyder dog den Omstændighed, at Hundreder af Fattige ude paa Nørrebro mindes hende med Tak.
Midt under hendes virkelystne Liv kom Lidelserne til hende, vistnok Kræft i Underlivet. Det blev en alvorlig Prøvelse for hendes Tro. "I tror, jeg er stærk," sagde hun til sine Omgivelser, "det er jeg ikke". Men hun kæmpede sig frem til at lægge alt, baade Liv og Død, i Guds Haand, og den 29de Oktober 1909 sov hun stille hen ude paa sit kære Marthahjem.
Men hun har saaet en Sæd, som ikke vil visne.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 12. marts 1910, 2. udgave).
Marthahjemmet gennem 25 Aar.
Det er nu godt og vel 30 Aar siden, at Kommunelærerinde Anna Sørensen og Kommandørinde A. Jessen begyndte at virke blandt "Rhabarberlandets" fattigste Kvinder og Børn. Et stort og opslidende Næstekiærligheds-Arbejde, som maa aftvinge alle Beundring.
I 1886, den 24. Marts, altsaa for 25 Aar siden, var de to Kvinder naaet saa vidt, at de kunde give deres Virksomhed et fast Tilknytningssted, - Modtagehjemmet i Brohusgade 7 og 9 indviedes.
Opslidt døde Anna Sørensen i 1909. Men Kommandørinde Jessen virker derude endnu og leder Hjemmet sammen med Diakonissen Sabine Scheuer. Ved deres Side staar en Bestyrelse med Overretssagfører Mygind som Formand og Kasserer.
For at antyde, hvori Arbejdet bestaar, skal vi nævne, at i 1909 plejedes 198 Patienter i Hjemmet, og der aflagdes ca 9000 Besøg hos Fattige 368 Patienter blev bespist med 8000 Portioner Middagsmad (to Retter), foruden at Børnene paa selve Hjemmet er bleven bespist. Et Optagelseshjem for Børn har stadig sine 12 Pladser belagt. Paa Vuggestuen har man taget sig af 3714 Børn. Hver Dag beskæftiges 250 Drenge og Pieer med Sløjd og anden nyttig Haandgerning. Polikliniken for børn, der ledes af Professor, Dr. med. le Maire og Læge Vilh. Asmund, behandlede 2488 smaa Patienter gennem 9323 Konsultationer.
Syv Diakonisser, fire frivillige og otte lønnede Damer - foruden Damerne i Søndagsskolen - er beskæftigede ved Institutionen. Gennem vort Billede faar man et Indblik i Sløjdskolens Virksomhed.
Marthahjemmet har i de forløbne 25 Aar udrettet umaadelig meget godt i det samle Nordvestvejkvarter, og Dagen den 24. Marts er derfor værd at mindes.
(Aftenbladet (København) 21 marts 1911).
Det var Anette Jessen og Anna Sørensens ønske, at Diakonissestiftelsen skulle videreføre deres livsværk. I 1915 indgik Marthahjemmet en overenskomst med stiftelsen, hvorefter hjemmet fortsat skulle være en økonomisk selvstændig institution med egen bestyrelse, men med Diakonissestiftelsens forstander som formand. I en artikel "Hvor Børnene paa Nørrebro bliver hjulpne" i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. april 1915 berettedes om hvordan situation var i 1915. Martha Hjemmet ligger i 2024 stadig i Brohusgade 7-9.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar