Henriette Sofie Dominica Petersen (5. august 1850-19. maj 1924). Hendes søster var Johanne Petersen som er omtalt andetsteds på denne blog. Hun arbejdede nogle år som privatlærerinde, før hun 1876 startede på N. Zahles lærerindekursus. Hun tog 1877 en af de højeste eksaminer nogensinde og blev ansat ved den nedlagte skole ved Nørrevold, senere ved Gasværksvejens Skole. I 1894 blev hun Københavns og Danmarks første kvindelige skoleinspektør ved Dronningensgades Skole på Christianshavn som indtil 1911 var en pigeskole, hvor eleverne for manges vedkommende kom fra belastede hjem. Hun bad om at blive forflyttet og fik det mindre krævende erhverv 1911-1920 ved Prinsessegades Skole som blev en drengeskole. Her havde hun kun mandlige kolleger. Under 1. Verdenskrig skabte drengenes krigslege urolige forhold bl.a. stigende vagabondering. I virkeligheden kom hun fra asken og i ilden ved sit skoleskifte.
Hun var i nogle år formand for kommunelærerindeforeningen som hun var med til at stifte i 1891, men fratrådte da hun fik skoleinspektørembedet. Fra 1904 medlem af Pædagogisk Selskabs bestyrelse og i mange år censor i praktisk undervisningsfærdighed ved lærereksamen.
Henriette Petersen engagerede sig politisk i Højre (senere Det Konservative Folkeparti) og opstillede som kandidat til Borgerrepræsentationen i 1912, 1913 og 1917, uden at blive valgt.
En Milepæl
Frk. Henriette Petersen, Skoleinspektør i 25 Aar.
Det var i Sandhed en Milepæl i Kvindesagen Historie, som man passerede, da Frk. Henriette Petersen Mandag den 18. August i Aar holdt sit 25-Aar Jubilæum som Skoleinspektor ved de københavnske Kommuneskoler. Thi hun var den første kvindelige Inspektør, som i blev udnævnt. Og hun var ene om Æren i samfulde 10 Aar.
Vi har bedt Frøkenen fortælle os lidt om sig selv og sin Gerning, og siddende midt mellem alle Festdagens Blomster fortæller hun:
"Ja, hvis det blot var mig, Henriette Petersen, som i Mandags havdø holdt Jubilæum, saa vilde jeg slet ikke have fortalt Dem noget om det. Men da jeg synes, at mit Jubilæum er noget andet og mere, et "Kvindejubilæum", som har faat Betydning for saa mange andre end mig selv, skal jeg gerne fortælle, hvad der er at sige om den Sag.
Ser De, for 26 Aar siden var der jo ikke et Menneske, som kunde tænke sig, at en Kvinde kunde bestride en saadan administrerende Poet som et Skoleinspeklørembede jo faktisk er.
.Nej,"" sagde man, "hun kan være en særdeles dygtig Lærerinde for Smaabørn og kan i det hele taget have alle mulige udmærkede Egenskaber, men administrere eller i det hele taget magte en overordnet Stilling, det kan hun ikke.
Men saa skete det hverken værre eller bedre, end at der i Dronningensgade herude paa Christianshavn blev oprettet en ren Pigeskole. Og saa hævede der sig nogle Røster, som forlangt man her skulde forsøge at ansætte en kvindelig Inspektør. hr efter nogen Diskuteren blev man enige om at forsøge. Saa søgte jeg Embedet og fik den.
Men De kan tro, jeg gik til det med Rysten og Bæven! Thi jeg var fuldt ud paa det rene med, at begik jeg en Fejl, var jeg i det hele taget ikke saa at sige ufejlbarlig, saa vilde det ikke være mig, Henriette Petersen, der havde baaret mig dumt ad, nej, saa vilde det være Kvindekønnet i al Almindelighed, som havde bevist sin Umulighed i en saa ansvarsfuld Stilling.
Naa, det gik imidlertid godt - over al Forventning godt. I ti Aar sad jeg som den eneste kvindelige Inspektør. Nu er vi vist 10 her i Byen".
"Men er det ikke en Drengeskole, De nu er Inspektør for?"
"Jo, det er det saamænd. For 8 siden søgte jeg herover til Prinsessegades Skole, der den Gang var en blandet Drenge- og Pigeskole; mest paa Grund af Boligforholdene, som ikke var nær saa gode ved Dronningensgades Skole. Men i de sidste Aar har Skolen kun været en Drengeskole.
Til at begynde med var jeg lidt bange for alle de store Knægte, ængstelig for, at det maaske skulde knibe lidt med Respekten. Men det er saamæad gaaet over al Forventning godt. Vi har det hyggeligt og rart med hinanden. Jeg har altid haft det Princip, at man aldrig skal straffe uden det er allerhøjst nødvendigt, og at man frem for alt ikke maa karakterisere hver en lille Forseelse, hver en kaad Streg, hver en tankeløs Ulydighed, som "Uartighed", der frem for alt skal straffes. Man skal snakke sig frem med Drengene, en Gang imellem se lidt igennem Fingrene med Smaauregelmæssigheder. og for Resten kalde paa deres Forstand og . Æresfølelse.
"Og Deres øvrige levnedsløb?1"
"Er saamænd ikko videre romantisk! som ganske ung var jeg Privatlærerinde. Tog saa Kommunelærerindeeksamen hos Frk. Zahle og fik derefter straks Ansættelse paa Gasværksvejens Skole, hvor jeg var, indtil jeg blev Inspektør paa Dronningensgades Skole. Og om et Aar skal jeg tage min Afsked!"
"Skal?"
.Ja. saa er jeg 70. Og længere maa vi jo ikke - som rimeligt er - blive siddende i Embedet. Jeg er rask og rørig og kunde for den Sags Skyld godt blive ved et Par Aar endnu. Men det er jo som sagt kun rimeligt, at der er en Aldersgrænse, og den falder jeg altsaa snart for."
i D.
(Nationaltidende 3. september 1919).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar