I oktober ankom folketingets formand, Venstre-politikeren Chresten Berg til København for at afsone den straf han havde fået i forbindelse med Holstebro-sagen.
Hr. Folkethingsmand Berg har iaftes i Anledning af Rigsdagens nærforestaaende Aabning flyttet sin dyrebare Person her til Hovedstaden. Hans Ankomst var af herværende Oppositions organer kundgjort paa en opsigtvækkende Maade, naturligvis i den Hensigt, at der skulde ydes Tribunen en Ovation, der kunde lægge et lindrende Plaster paa den ham nylig overgaaede Dom, og denne Hensigt opnaaedes ogsaa. Allerede længe inden Aftentogets Ankomsttid havde der udenfor Jernbanens Terrain samlet sig en betydelig Menneskemængde, der navnlig var koncentreret ved Frihedsstøtten, hvor Indkjørslen er til Jernbanegaardens Ankomststation. Alle Adgangene til Pladsen vare spærrede af Politi, saa at der i den store Sal i Jerbanegaarden kun var samlet et mindre Antal Trofaste, som ydede ham deres Hyldest. I aaben Droske kjørte han derefter bort, fulgt af en Skare Ynglinge, der løb efter Vognen syngende de bekjendte Socialiststrofer. Paa Halmtorvet spændte hans Venner Hesten fra og fungerede i dens Sted til hans Bopæl. Ankommen her, holdt han først fra Vognen og senere fra sine Vinduer en Bunke Taler, der kunne sammenfattes i de stadig tilbagevendende Ord "Lov. Orden (!) og Frihed". Hans Ironi overfor den lettroende Masse naaede Toppunktet, da han opfordrede til "Respekt for Loven", en Opfordring, der af den "lovkjære Mængde blev efterkommet paa den Maade, at den, delende sig i forskjellige Skarer, trak om i Gaderne, brølende og skrigende, og forøvende alskens Excesser. Af disse notere vi, at Sværmen paa sin Vei slog adskillige Ruder ind, væltede Folk omkuld og trampede paa dem, raabte Hurra for Hr. Bergs Offre paa (Gammeltorv, maatte splittes af Politiet paa forskjellige Steder, og særlig udenfor Konseilspræsidentens Bolig paa Toldbodveien gjorde Tumulter af den Art, at Politiet maatte skride ind med Stavene. Noget over Midnat for svandt Spektakelmagerne dog, og fra Politistationerne meldtes der, at Alt var roligt.
(Dagens Nyheder 3. oktober 1885)
Chresten Bergs bolig i København var ifølge Kraks vejviser 1885 Frederiksholms Kanal 18. st. Mellem Ny Vestergade og Ny Kongensgade.
Bergs Rejse efter Domfældelsen og hans Modtagelse i Hovedstaden.
Som kortelig meddelt i Gaar var der beredt Folkethingsmand Berg en overordentlig ærefuld Modtagelse ved hans Ankomst til Kolding i Onsdags. Over 500 Mennesker havde samlet sig paa Banegaarden, og da Toget rullede ind paa Perronen og man fik Øje paa Hr. Berg i Kupeen udbrød Mængden i ustandselige Leveraab for ham og hans Parti. Et anseligt Tog Iedsagede Hr. Berg til hans Bopæl i "Folkebladet"s Bygning, fra hvis Trappe han bragte de forsamlede en hjærtelig Tak for Modtagelsen; han berørte under levende Tilslutning den af Hr. Estrups flyvende Domstol afsagte Dom i Holstebrosagen, med hvilken han netop ved Ankomsten til Kolding Banegaard var bleven bekendt. Ligeledes henpegede han til den faste og frejdige Stemning hos Oppositionen rundt om i Landet og udtalte Haabet om, at man ogsaa her vilde staa fast som tidligere. Tog man Friheden bort, saa vilde Folket vide at tage den tilbage. Han sluttede med et Leve for et enigt, fastsluttet og kraftigt Demokrati i Danmark. Efter fornyede Hurraraab skiltes Forsamlingen med et "Ned med Estrup!"
* * *
I Gaar gik Rejsen til Hovedstaden med det gennemgaaende Tog over Korsør. Paa Roskilde Banegaard var der opstillet nogle Medlemmer af den derværende konservative Klub, som morede sig med at gøre Spektakler, pibe og raabe "Leve Estrup!"
* * *
Paa Frederiksberg Station blev Hr. Berg modtaget af Fremskridtsklubbens Bestyrelse og nogle Socialdemokrater. Da Folkethingsmanden viste sig i Waggonvinduet, udbragtes der et "Folkethingets Formand længe leve!" besvaret med stærke Hurraer.
* * *
Tyve Minutter efter Iltogets Ankomst afspærrede Politiet Pladsen foran Ankomststationen. Efter Haanden samledes en uhyre Menneskemasse, som forholdt sig med en mønsterværdig Ro; desuagtet forulæmpedes man af Betjentene, der stadig brølte: "Passér Gaden". Navnlig udmærkede en ung, sortskægget Overbetjent sig ved sin brutale Opførsel mod Publikum.
* * *
Afgangsstationen var ogsaa fyldt med Politi og Jernlaagerne ved Posthuset vare lukkede. Det lykkedes imidlertid nogle Nysgerrige at trænge igennem nord for Posthuset, men de bleve hurtig drevne tilbage af Postbudene, der her fungerede som Ordenspoliti.
* * *
Paa Københavns Banegaard havde Politiet afspærret Perronen, saa at der kun var en Snes Mennesker derude, da Toget rullede frem. Da Hr. Berg traadte ud af Waggonen, efterfulgt af Pingel, Schandorph og flere andre Herrer, brød Hurraerne straks frem; Ventesalen var opfyldt af Mennesker, og saa vel fra disse som fra de mange Tusinder, der stod uden for, hilsedes Berg af ustanselige, jublende Hurraraab. Der var ingen Ende paa Begejstringen. Berg steg op i en Droske og forsøgte at tale, men det var umuligt at høre ham. Uafladeligt lød det: "Folkethingets Formand længe leve!" "Ned med Estrup!" En overvældende Bifaldsstorm hilste ham, da Drosken langsomt bevægede sig gennem den tætte Menneskemasse og ud paa Vesterbrogade. Ved Jernstakittet kom det til et Sammenstød med Politiet, som huggede løs med Stavene.
Den Menneskemængde, der var til Stede paa Vesterbrogade, kan uden Overdrivelse anslaas til 20,000. Begejstrede hurraraab afvekslede med Sangen: "Ned med Estrup, Scavenius og Ravn", Socialisternes Marsch og Marseillaisen.
Ved Halmtorvet blev Hestene spændte fra Bergs Vogn, som Resten af Vejen lev trukket af den begejstrede Mængde. Under uafladelige Hurraraab og Afsyngelsen af Frihedssange bevægede det mægtige Tog sig gennem Frederiksberggade, over Gammeltorv, ned ad Raadhusstræde til Frederiksholms Kanal, hvor det standsede udenfor Bergs Bopæl, Nr. 18 i Stueetagen. Begge Bredder af Kanalen var opfyldt af Mennesker til sidste Plads.
* * *
Langt om længe blev der bragt nogenlunde Stilhed til Veje, saa at man kunde høre Berg. Hans Røst lød tydeligt fra Vognen, Han takkede for Modtagelsen, Københavnerne havde givet ham. Paa Lovens Grund skal Friheden bygges. Nu gælder det en Kamp for Folkets Ære og Ret. Men holder vi ud, er Sejren vor. Et Leve for Loven, Aanden og Friheden! Ustandselige Hurraraab og Haandclap. Berg takkede atter fra Vognen og udbragte et Leve for Grundloven. Han gik derpaa ind i sin Bolig.
* * *
Kort efter viste Berg sig i Vinduet, hilset med storartet Enthusiasme. Langt om længe blev der tilvejebragt nogen Ro, og han udtalte sig da omtrent saaledes:
Hvorfor behandles Oppositionen af Regeringen som Tilfældet er? Fordi Regeringen mangler Respekt for os. Men denne Respekt maa vi bibringe den (stormende Bifald). Den skal tvinges til at vise Agtelse for Loven og Respekt for Friheden (Bifald). Først da kan vi være tilfreds mod Forholdene herhjemme. Med Ønsket om, at Loven og Friheden maatte sejre, udbragte han et Leve for Fædrelandet. (Langvarige Hurraraab).
Da Jubelen ikke lod til at ville lage nogen Ende, maatte Hr. Berg atter vise sig for at takke for den store Hyldest. Han udtalte da:
Jeg takker Dem allesammen for Deres Venlighed. Lad os ønske, at Lov og Ret atter maa blive raadende i Landet, lad den sande Friheds Aand gennemtrænge Folket, saa at den ene ikke regnes for mere end den anden, selv om der bliver hængt noget Dingeldangel paa ham. Gid, den rette Friheds, Ligheds- og Broderskabs Aand maa blive vort Løsen, saa at den maa komme alle tilgode og ikke mindst dem, der trænger haardest til den. Vi forlanger ikke mere Ret for os selv, end vi vil give andre, medens vore Modstandere kun vil Ret for sig selv. Endnu en Gang hjertelig Tak. Jeg vil slutte med et Leve for den københavnske Opposition.
Ogsaa disse Ord hilsedes med endeløs Jubel og gentagne stormende Leveraab for Berg. Massen begav sig derpaa bort i forskellige Tog og ad forskellige Veje. Politiet var mødt overordentlig talrigt, og søgte efter bedste Evne at saa Gaden gjort ryddeligt saa hurtigt som muligt.
* * *
Om andre Enkeltheder ved denne enestaaende Demonstration beretter forskellige Medarbejdere:
Et Politioverfald forefaldt i Ny Kongensgade. Efter at Berg var ankommen til sit Hjem og havde talt til den Menneskemasse, der opfyldte Frederiksholms Kanal, Broerne over Slotsgraven og et langt Stykke ind i de tilstødende Gader, satte Folkemassen sig straks i Bevægelse og marscherede i Ro og Orden, stadig under Raabet "Ned med Estrup", ad Ny Kongensgade ad Vestervold til. I Filosofgangen var der opstillet en Deling Politi, som satte sig i Bevægelse i den modsatte Retning, og idet den marscherede gennem Ny Kongensgade puffede den paa en brutal Maade Folk til begge Sider af Gaden, hvorved Nogle styrtede omkuld og Andre i den derved opstaaede Trængsel klemtes op imod Murene. Raabet "Ned med Estrup" forstummede selvfølgelig ikke, men suppleredes af den Menneskemasse, der atter havde sluttet sig sammen bag ved Politistyrken, med et af de sædvanlige vældige Hurraer, hvori der blandede sig en enkelt ved Politiets brutale Optræden foraarsaget Piben.
Straks blev Politistyrken kommanderet "omkring" og "slaa løs", uden at der skete nogen som helst Henvendelse til Folk, der kunde advare dem mod det brutale Overfald, som derefter fandt Sted. Politibetjentene drog Stavene og foer ind paa Folk som vilde Dyr. der blev slaaet løs med Stavene paa de første de bedste. En Mængde blev dels slaaede ned, dels stødte omkuld af Politihoben. En Tølper af en Betjent styrtede løs mod en Dame, der befandt sig tæt inde ved Haandværkerstiftelsens Mur, og bibragte hende et i Hovedet.
Det lykkedes ikke de Tilstedeværende at faa Øje paa nævnte Betjents Numer, idet han forsvandt da Harmen over hans Optræden begyndte at give sig Luft, men det fortjener at fremhæves, at ligesom Overfaldet fandt Sted paa Kommando saaledes blev det her nævnte Optrin billiget af en af Politiets Befalingsmænd, der straks efter kom til Stede.
Der skete heldigvis ingen anden Uorden end den, Politiet selv fremkaldte, hvilket tilstrækkeligt godtgør det ubeføjede i nævnte Overfald. Folkestrømmen fortsatte under Raabet "Ned med Estrup!" sin Marsch ad Filosofgangen ind ad Byen til. Politiet traadte atter an ved Ridehuset og viste ikke senere sin Brutalitet, i alt Fald ikke paa dette Sted.
* * *
Da Toget passerede Gammeltorv, stod en meget stærk Politistyrke opstillet foran Raadhuset. Den hørte roligt paa Socialisternes Marsch, medens Toget drog forbi, og spredte sig derefter ned ad Filosofgangen og Raadhusstræde for at støde sammen med Hovedstyrken, der befandt sig paa Kristiansborg Slotsplads.
* * *
Vandhanerne i Gaderne omkring ved Frederiksholms Kanal blev prøvede netop paa samme Tid som Folketoget drog ned til Bergs Bolig. Der var intet i Vejen med dem, de var parate, men der blev ikke Brug for dem.
* * *
Det meddeltes os sent i Nat, at nogle af Mængden, der blev opbragt over Politiets Indhug, besvarede Angrebet med Stenkast. Et Par Polititjente blev ramte. Nogle Anholdelser fandt Sted.
* * *
Sent i Aftes udbredtes det Rygte t Byen, at Berg var blevet anholdt umiddelbart efter sin Hjemkomst, efter at Folk med Magt var blevne splittede foran hans Hjem.
Rygtet viste sig dog at være aldeles ugrundet. Kl. 12½ i Nat befandt Vera sig i velfornøjet i sit Hjem omgivet af sin Familje og Venner. Udenfor Huset patrouillerede seks Politibetjente, og en Opdagelsesbetjent opholdt sig i Nærheden af Porten. Men ellers var der intet mistænkeligt wa at opdage. Hvilken Opgave den store Politistyrke havde at gøre paa dette Sted, ved vel blot Crone, men den skulde ikke anholde Berg.
(Social-Demokraten 3. oktober 1885).
Bergs rejse stod omtalt i Venstreavisen Morgenbladet (København) 3. oktober 1885.
Politioverfaldet i Fredags.
Vi har i Løbet af Dagen modtaget en Række Klager over den brutale Maade, paa hvilken Politiet optraadte i Ny Kongensgade i Fredags Aftes, ved hvilket Lejlighed et betydeligt Antal Personer, uden at have givet nogen helst Anledning dertil, blev overfaldne med Slag af Stavene og bogstavelig slyngede hen ad Stenbroen af de i vildt Raseri fremstormede Politibetjente.
Hvor umotiveret Overfaldet var fremgaar af den fuldstændige Ro, hvormed den betydelige større Folkemasse, der var tilbage ved Frederiksholms Kanal, spredte sig. Her behøvedes kun én Opfordring af Politiassistent Korn, som kommanderede den paa denne Side tilstedeværende Politistyrke, for at Folkemængden straks spredtes. I Ny Kongensgade havde der ikke en Gang behøvedes en saadan Opfordring. De Folk, der var til Stede her, var jo nemlig i Færd med at sprede sig, idet de begav sig hjemad paa den roligste og fredsommeligste Maade af Verden.
Den eneste Forklaring af Politiets Optræden er denne, at den Raahed og Brutalitet, der i den senere Tid er bleven prædiket i Højrebladene, er bleven tagen til Følge af en Del af Politiets Befalingsmænd og derefter har smittet de Menige. Den brutale Huggen-ind paa fredelige Fodgængere, hvori Politiet gjorde sig skyldig i Ny Kongensgade, bar udelukkende Præget af at være dikteret af Had til politiske Modstandere og Lyst til at komme disse til Livs.
Af de Meddelelser, der er tilstillet os, fremgaar det ligeledes, at Politiet bærer Skylden for de Optrin, der fandt Sted paa Østergade, Kongens Nytorv, og flere Steder. Paa Østergade blev der hugget ind med Stavene til Trods for, at Folkemængden, efter alt hvad der foreligger, med Lethed vilde have kunnet bringes til at sprede sig uden at anvende den brutale Vold. Ja Folk blev endog forfulgt langs ad Gaden, pryglet, kastet omkuld osv. endskønt de var i Færd med i al Ro at fjerne sig. Paa Kongens Nytorv har nogle af Betjentene slaaet om sig med Stavene som i Blinde, og kun med Nød og Næppe undgik adskillige Vejfarende at blive Ofre for den vilde Kamplyst, medens Andre maatte gaa hjem med Mærker af Slagene.
Det synes som sagt at være Højrepressens demokraliserende Indflydelse, der gør sig gældende hos Politiet, som saaledes, fra at være en Institution til Ordenens Opretholdelse, synker ned til at blive Urostifter og et Redskab i politiske Fanatikers Hånder til at tyrannisere og terrorisere Befolkningen.
(Social-Demokraten 4. oktober 1885).
Christen Berg var formand for Folketinget og var i forbindelse med Holstebrosagen blevet idømt 6 måneders fængsel. Se indslaget om Holstebro-Affæren 1885 andetsteds på Politivennen Live Blogging. En dom som Højrepressen så som et resultat af at Berg have fornærmet en politimester i funktion, mens oppositionen opfattede dommen som politisk.
Der var stor publikumsinteresse for at overvære Folketingets åbning. Politiet havde på forhånd sikret sig begrænset adgang ved at gøre det nødvendigt at have billetter. Chresten Berg blev valgt med 74 stemmer, mens Brix fik 16 og grev Scheel 1.
I forbindelse med hans løsladelse i juli 1886 udspandt der sig lignende hyldester, se herom i denne blog: Folketingets Formand løslades 1886.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar