07 oktober 2023

Retsbeskyttelsen i Aarhus mod Socialisternes Tyranni. (Efterskrift til Politivennen)

I "Jyllp." for den 11te ds. berettes Følgende: En ung Former fra Kjøbenhavn, Medlem af "Arbejdernes Værn", ankom i forrige Uge her til Aarhus for at arbeide hos Firmaet Frichs Efterfølgere, d'Hrr. Wied & Westensen, hvis Støberi af den socialistiske Fagforening er erklæret "blokeret". Den unge Former begyndte i Fredags at arbeide paa Fabrikken. Da han om Aftenen forlod denne for at gaa til sit Logis, blev han, saasnart han var kommen udenfor, omringet af en Flok Personer, af hvilke han, om er ganske fremmed der i Byen, ikke kjendte en eneste. Denne Bande befalede ham at følge med - hvorhen blev ikke omtalt, og da han vægrede sig, truede de ham med Prygl. Politi saaes ikke, og han maatte derfor lade sig føre bort af Sværmen, som førte ham til "Herberget" paa Guldsmedgade. Her betydede Banden ham, at han ikke maatte arbeide paa Støberiet, og hvis han vovede at gjøre det, skulde han faa Prygl. Banden stolede dog ikke paa Virkningen af denne Trusel, men holdt Formeren ligefrem indespærret i "Herberget" Lørdag og Søndag under uafbrudt Bevogtning af nogle af Voldsmændene, af hvilke en stadig ledsagede ham, naar han nødvendig skulde et Øieblik udenfor. Da den unge Mand om Mandagen for at slippe ud af Fangenskabet udtalte, at han vilde se at komme tilbage til Kjøbenhavn, blev Bevogtningen mindre streng, og da hans Penge vare slupne op, fik han Lov til at henvende sig til Politiet. Efter hvad han har erklæret til Bladets Meddeler, kom han til at tale med en Embedsmand, som han antog var Politimesteren, og skildrede for ham, hvorledes han var bleven behandlet. Hertil svarede Politimanden, at naar han (Formeren) ikke kunde opgive Navnene paa de Personer, der havde truet og indespærret ham, kunde Politiet ikke have med den Sag at gjøre; dog tilføiede han senere Noget om, at han nok skulde se at tage Forholdsregler mod dem. Da Formeren saa erklærede, at han ingen Penge havde, fordi han Intet havde kunnet fortjene, da han var bleven hindret i at arbeide, lod Politiembedsmanden ham som erhvervsløs - indlægge paa Fattiggaarden, og der befinder han sig nu. "Jyllp." tilføjer, at nogle af de Formere, der arbeide paa det blokerede Støberi, efter hvad et Dievidne har meddelt, i Tirsdags Aftes paa Hjemvejen fra Fabriken bleve insulterede af de Strikende og en Bande Pøbel, som ved Fabriken ventede paa Formerne og fulgte dem under idelige Forhaanelser til deres Hjem. Atter i Onsdags Aftes bleve Formerne modtagne ved Fabriken og fulgte hjem af en lignende Bande; men denne blev dog holdt nogenlunde i Tømme af et Par Politibetjente.

(Dagens Nyheder 13. marts 1886).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar