Skrædermester myrdet i Aabenraa. (Efterskrift til Politivennen)

Se forhistorien til Josua Ericson Rundqvist andetsteds på denne blog.

Et Drab i Aabenraa.

Skrædermester J. E. Rundqvist, der boede i Aabenraa 31 paa 4de Sal, er i Forgaars bleven dræbt af en Kollega ved Navn Kollin. De var begge svenske af Fødsel.

De nærmere Omstændigheder ved Drabet er følgende:

I Tirsdags Eftermiddags omtrent Kl. 5 modtog Rundqvist Besøg af Skræderne Kollin, Holmqvist og Jacobsen, af hvilke de to første er Rundqvists Landsmænd, medens Jacobsen derimod er Dansk. Kollin var noget beruset.

Rundqvist beboede en Lejlighed paa to Værelser, der hver for sig rummede et Skræderbord og en Symaskine.

Da de Besøgende kom, sad Rundqvist inde i det inderste Værelse og arbejdede sammen med sin Jomfru; denne sad oppe paa Bordet og syede. Kollin gik umiddelbart efter sin Ankomst hen til hende og berørte hende paa en upassende Maade.

"Lad det være!" sagde Rundqvist, "vi har travlt i Dag, og Du maa ikke sinke Jomfruen!"

Han arbejdede nemlig paa en sort Frakke for Brødrene Andersen paa Kongens Nytorv og havde Hastværk.

Kollin vedblev imidlertid med sine Tilnærmelser, og Rundqvist viste ham derfor ud. Han kom dog straks tilbage, og Jomfruen var i Mellemtiden flyttet ind i det forreste Værelse, hvor hun nu sad og og arbejdede ved en Symaskine. Kollin gik paa ny hen til hende og fortsatte med sine nærgaaende Berørelser, udskældte hende for Skøge og var i det Hele taget yderst grov.

Nu blev det Rundqvist for galt. Han tog ganske læmpelig Kollin i Frakkekraven og sagde til ham:

"Hvis Du ikke øjeblikkelig gaar, bliver sig nødt til at sætte Dig ud!"

"Nei, jeg gaar ikke, din forbandede Skurk!" svarede Kollin.

"Du kan jo komme igen en anden Dag," sagde Rundqvist "i Dag har vi ikke Tid at tale med Dig!"

Dermed førte han Kollin hen imod Døren, og et Øjeblik efter stod de ude paa Trappegangen.

Denne er ret omfangsrig og af en oval Form, omtrent 10 Alen lang og 5 Alen bred. Øverst oppe er der et ca. 1½ Alen højt Rækværk, hvorfra der kan paaregnes at være 6-7 Alen ned til 3dje Sal.

Da Rundqvist og Kollin var kommen ud paa Gangen, tog den sidste med den ene Haand Rundqvist i Skulderen og med den anden Haand i Skridtet, løftede ham ud over Rækværket og lod ham falde ned. Den Ulykkelige stødte Hovedet imod Trappetrinene nede paa 3dje Sal, Blodet sprøjtede ud af Pande og Mund, og han blev aldeles bevidsløs i samme øjeblik.

Det Hele gik for sig med stor Hurlighed; Rundqvist fik ikke Tid til at gøre synderlig Modstand, hvad der vel ikke vilde have nyttet ham meget, da Kollin er en stærk Karl; han har efter Jomfruens Sigende været Akrobat tidligere.

Der kom hurtig Folk ud fra Etagerne for at hjælpe den Saarede. Kollin forsøgte at undløbe, men blev stoppet af en tilstedeværende Jernbaneembedsmand og bragt op i Rundqvists Lejlighed, hvor han satte sig ned paa en Stol og afventede, hvad Følgerne maatte blive af hans overilede Handling.

I Løbet af et Kvarters Tid kom nogle Læger og Politibetjente til Stede, og Rundqvist blev i bevidstløs Tilstand bragt op i sin Lejlighed, hvorfra han straks efter i en Droske førtes til Kommunehospitalet.

Her henlaa han under store Lidelser, indtil han Kl. 1 om Morgenen afgik ved Døden. I Gaar Formiddags modtog hans Syjomfru følgende lakoniske Skrivelse fra Hospitalet:

"Det meddeles, at J. E. Rundqvist, som den 8de Juni d. A. indlagdes her i Hospitalet, er afgaaet ved Døden den 9de ds. Kl. 1 Formiddag."

Den Afdøde blev kun 42 Aar gammel, og han har levet sin meste Tid her i København. Han har været Enke￾mand i de sidste Par Aar, og har en voksen Datter. Han viste megen Godhed overfor den Pige, der arbejdede hos ham, og hun var ogsaa yderst fortvivlet, da en af vore Medarbejdere besøgte ende i Gaar.

"At tænke sig," udbrød hun hulkende, "at Rundqvist, der i Gaar var saa glad og frisk, er død nu i Dag, det er rædsomt! Jeg holder det ikke ud! Man kan lige saa godt lægge mig i Graven straks. Aa, min Gud, at det skulde ende saaledes! Alt, hvad jeg ejer og har, skal gaa til hans Begravelse, for han skal pænt i Jorden."

Drabsmanden, der nu sidder arresteret, er omkring 30 Aar gammel. Han er af et yderst hidsigt Temperament

(Social-Demokraten 10 juni 1886).

Ved det efterfølgende forhør meddelte Kollin at han havde været så beruset at han ikke erindrede noget. Kollin, eller Mathis Svensson kaldet Coldin, blev ved Kriminalretten i november 1886 efter straffelovens § 188 dømt til 4 års forbedringshus., samt til efter udstået straf at udvises.

Det kan være navnesammefald, men ved en højesteretsdom fra 9. marts 1875 (nr. 59) mod en Mathias eller Mathis Svensson stadfæstedes Bornholms Vester Herreds ekstraretsdom på 18 måneders forbedringshusarbejde for at have tilføjet andre sår og skade på helbred samt ulovlig omgang med hittegods, samt efter udstået straf at udbringes af riget.