Vi har i en foregaaende Artikel skildret Gangen i denne mærkelige Sag, der kommer Retsplejen til saa ringe Ære, og som paa sin Vis er en lignende Skandale som Fejøsagen. Men skønt Enkelthederne saaledes er vore Læsere bekendt, er der dog et og andet at fremhæve endnu, og som særlig en Mand: Justitsminister Nellemann, vil have godt af at gøre sig bekendt med.
At de tre Domme, Underrets-, Overrets- og Højesteretsdommen, løber hver sin Vej, ser ikke kønt ud, men det bliver man jo for Resten mere og mere vant til, jo længer vi lever under det nuværende Retssystem, som Ministeriet har erklæret sig for ude af Stand til at føre os bort fra. I dette Tilfælde blev som bekendt Voldsmanden frikendt ved Underretten og idømt Vand- og Brød-Straf ved de to andre Instanser, Pigen derimod dømt til Strafarbejde ved Under- og Overret, men kun fik Vand og Brød ved Højesteret.
Hvordan gaar det nu til, at en ung, uberygtet og ikke forhen straffet eller tiltalt Pige, der møder for Retten om Offer for Voldtægt, selv bliver dømt, medens Forbryderen endog i første Omgang gaar helt fri? Det er klart, at Svaret herpaa ikke blot maa søges i vort daarlige Retsmaskineri, der lægger Undersøgelsen udelukkende i Underdommerens Haand, men ogsaa i en daarlig Administration fra oven - daarlige Embedsbesættelser, et daarligt Tilsyn, og en slatten Holdning bagefter over for en Embedsmand, der har forløbet sig.
Derfor skal vi i Dag fremlægge noget Materiale, som Justitsminister Nellemann vil have Fornøjelse af, dersom han skulde faa i Sinde at beskæftige sig med Underdommeren i denne Sag, Birkedommer og Skriver i Kronborg vestre Birk L. Hammerich.
Denne Mand, der skylder det nuværende Ministerium sin Udnævnelse, paabegyndte i Efteraaret 1884 Undersøgelsen mod Voldtægtsmanden, Forvalter Hans Christopher Rydahl, Søn af Kaptejn Rydahl, der er Fyrmester ved Nakkehoved Fyr. Pigen tjente den Gang i København og maatte da jævnlig rejse op til Birkedommer Hammerich i Forhør. Sagen vakte megen Opsigt paa Egnen, og "Social-Demokraten" blev hurtig underrettet om den, men da det lykkedes os at faa den skandaløse Underretsdom appeleret, besluttede vi os til ikke at omtale Sagen offenlig, før Højesterets Kendelse forelaa.
Vi har i forrige Artikel antydet, hvorledes Birkedommeren ved sin tankeløse og erfaringsløse Ledelse af Forhørene over Pigen fik denne til at give falsk Forklaring og beedige den. Han spurgte hende, om hun tidligere havde havt Samleje med Mænd, og Enhver kan sige sig selv, hvilket Svar en Dommer i de fleste Tilfælde kan vente sig af en ung Pige paa et saadant Spørgsmaal, der tilmed rettes til hende i Retsvidners og Protokolførers Overværelse. Naturligvis skulde Pigen have gjort et af to: enten sagt Sandheden, eller nægtet at svare. Men der er intet at undre sig over ved det Svar, hun gav. Derimod maa man i høj Grad undre sig over Hr. Hammerich. For det første er Voldtægt da endelig Voldtægt selv om den saa øves mod en Skøge; dernæst vidste Birkedommeren, at Pigen var uberygtet, og hendes Hjærteanliggender angik ham ikke ud over Oplysningen om dette ene Punkt: hvor vidt hun var berygtet; og endelig kan man forlange saa megen Erfaring af en Mand i hans Stilling, at han ikke stiller en saadan Fælde op for en ung Pige. Han maatte kunne vide, at hun efter al Sandsynlighed vilde gaa i den.
Men ved Siden heraf var Hr. Hammerichs Forhørsmaade aldeles bagvendt. Han begyndte nemlig med at spørge hende, om hun var "uskyldig", "sædelig", eller hvad han nu har sagt, og da hun havde svaret ja, og han havde ladet hende beedige dette, saa først tog han fat paa at forhøre Gaardens Mandfolk, hvorved han omsider stødte paa en, der havde været Kæreste med Pigen. Hvis nu Birkedommeren havde været saa jævnt klog - for stor Snedighed hørte der ikke til for at finde paa det - at gaa den modsatte Vej, nemlig at spørge Karlene først og hende selv bag efter, saa havde han undgaaet at gøre hende ulykkelig og sig selv til en Fabel for Dommerstanden her i Landet.
Men Enden paa hans Forhørsvirksomhed blev da ogsaa, at han den 23. Marts 1885 lod Pigen arrestere, og at han senere gav hende en Dom paa 2 Aars Strafarbejde, men frikendte Voldsmanden Rydahl, Sønnen af Birkedommerens nærboende Embedsbroder. Dette Resultat meddelte han hendes Moder i følgende Brev:
Det gør mig ondt som Svar paa Deres Brev af 29. f. M. at maatte meddele Dem, at Sagen imod Deres Datter Anna Sofie er blevet paakendt i Gaar og har faaet det Udfald, at hun for at have aflagt falsk edelig Forklaring er blevet idømt 2 Aars Forbedringshusarbejde, hvilket var den mildeste Straf (!) der kunde vælges. Hun angiver at ville modtage Dommen (!) uden at appelkere til høiere Ret, men haaber jeg (!) at hendes Straf, naar hun senere indgiver Ansøgning derom, maatte kunne blive nedsat ved Kongens Naade. Hun sender Dem og Deres mange Hilsener.
Man fejler vist næppe, at naar "angiver at ville modtage Dommen", saa er det efter Birkedommerens Raad til hende. Derpaa tyder ogsaa den Omhu, hvormed han gør Familien opmærksom paa "Kongens Naade". Birkedommeren har tilsyneladende selv syntes bedre om Kongens Naade end om en Appel af en Dom, hvori Pigens Straf var sit til 2 Aars Strafarbejde og Rydahl til Frifindelse. Et tidligere Brev fra ham, der ligeledes er i vor Besiddelse, viser yderligere, at han under Sagens Gang stadig har søgt at bevæge Forældrene til at lede hende rejse fra København og dér til Birket, naar der skulde holdes Forhør over hende, skønt hun kunde forlange at blive forhørt her i Byen ved Kriminal- og Politiretten. Birkedommeren skriver blandt andet :
. . . Da jeg nu antager, at det vilde være hende meget ubehageligt og pinligt, hvis denne Afhøring skulde foregaa i København for en fremmed Dommer, der ikke kender Sagen saaledes som jeg, og som altsaa kunde faa Anledning til paany at henvende meget generende (!) Spørgsmaal til den unge Pige, saa vil jeg herved spørge Dem, om Deres Datter ikke vilde foretrække at komme herned førstkommende Fredag den 2. Januar med Posten, for at Forhøret kunde foregaa hernede; saa vilde jeg nok kunne indrette det saaledes, at hun kunde være færdig til Posten Afgaar her fra Helsinge og altsaa være igen i København om Aftenen. Det vil jo nedføre et lille Pengeoffer fra Deres Side, men hellere dette (!) end at hun, rimeligvis flere Gange, skulde give Møde for en Dommer i Kriminal- og Politiretten. Vil De med omgaaende Post underrette mig om hvad Beslutning De tager.
Naar man nu desuden betænker, at først Overretten og senere i endnu højere Grad Højesteret kom til det Resultat, at Birkedommer Hammerichs Dom var løbet rent paa Siden af Retfærdigheden, saa maa man nok spørge: hvad nu?
Skat vi beholde Hr. Hammerich som Birkedommer i Kronborg vestre Birk efter at han er bleven saa reduceret? Eller skal vi mulig have ham forflyttet til et bedre Embede? Justitsministerens Søstersøn Sylow, der en lang Tid fik en Mængde af sine Domme kasserede ved Højesteret, blev hjulpen paa sidstnævnte Maade, og det er jo muligt, at Ministeriet i sin Visdom beslutter noget lignende med Hammerich. I alle Tilfælde er vort Raad det, at Befolkningen vedbliver at holde Øje med ham, thi han hører ikke til de mindst farlige.
(Social-Demokraten 6. juni 1886).
For denne artikel og en anden artikel fik Social-Demokratens redaktør S. E. Olsen i januar 1888 en bøde på 400 kr. (subsidiært simpel fængsel i 60 dage) for fornærmelige udtalelser mod birkedommeren. Indholdet i artiklen: retssagen, blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved, men redaktørens omtale af birkedommeren blev anset for fornærmelige:
"Social-Demokraten" dømt i en Voldtægtssag.
Hos- og Stadsretten afsagde i Gaar følgende Dom :
I Bladet "Social Demokraten" for 3die og 6te Juni 1886 var under Overskriften "En Voldtægtssag fra Nordsjælland" og "Voldtægtssagen fra Nordsjælland" optaget to Artikler angaaende en af Birkedommeren i Kronborg vestre Birk L. Hammerich behandlet og paakendt Sag, hvorunder en Mandsperson tiltaltes for Voldtægt og den Pige, mod hvem denne Forbrydelse skulde være begaaet, for Afgivelse af falsk edelig Forklaring inden Retten.
I Anledning af disse Artiklers formentlig for Hammerich fornærmelige Indhold, anlagde han, ifølge Ordre fra Justitsministeriet Sag mod S. E. Olsen, som daværende Redaktør af "Social-Demokraten".
Det er under Sagen uomtvistet, at den af Hammerich i den ommeldte Justitssag afsagte Underretsdom blev forandret i de højere Instanser, idet den tiltalte Mandsperson, der ved hin Dom var bleven frifunden, dog med Paalæg af Aktionens Omkostninger, blev anset efter Straffelovens § 171 med Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, medens Pigen, der ved den af Hammerich afsagte Dom var anset med Forbedringshusarbejde i 2 Aar, ved Højesterets Dom blev anset efter Straffelovens §§ 148 og 147, 1ste Led, med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, og det er ved Fremlæggelse af Sagens Akter godtgjort, at nærværende Ret ved dens Paadømmelse har attesteret, at Sagens Behandling for Underretten har været lovlig, og at heller ikke Højesteret i sin Dom har udtalt nogen Misbilligelse af Hammerichs Forhold Sagen betræffende.
Da de paaklagede Udtalelser maatte siges at gaa ud paa, at beskylde Hammerich for ved Behandlingen af den omhandlede Sag at have vist Uduelighed, Skødesløshed, Mangel paa Erfaring og deslige, og da Hammerich i denne Anledning omtales paa en haanende Maade, samt da Olsen ikke havde godtgjort nogen Beføjelse til at fremkomme med de omhandlede Udtalelser, blev disse ved en i Gaar afsagt Hof- og Stadsrets Dom som fornærmelige for Hammerich mortificerede og Olsen anset efter Straffelovens § 217 med en Bøde til Statskassen as 400 Kr. subsidiært simpel Fængsel i 60 Dage og paalagt Sagens Omkostninger.
* * *
Med den heromtalte Sag forholder det sig saaledes:
I Sommeren 1884 tjente en ung Pige ved Navn Ane Sophie hos Fyrmesteren ved Nakkehoved Fyr (Nordsjælland), Kaptejn Rydahl. Den unge Pige var i alle Maader hæderlig og uberygtet. En Nat trænger Kaptajnens Søn, Forvalter Hans Christopher Rydahl ind i hendes Kammer og øver Voldtægt imod hende.
Som Følge af dette forlod Pigen sin Tjeneste og indgav Klage over det Passerede til den Kaptejn Rydahl nærboende Birkedommer i Helsinge L. Hammerich. Under Sagen blev det uomtvisteligt, at Forvalter Rydahl havde bragt Pigen i sin Vold; men ikke desto mindre blev Rydahl frifunden imod at betale Sagens Omkostninger, medens Pigen blev idømt 2 Aars Strafarbejde. "Fa'rs Søn", den velstaaende voldtægtsmand, gik frank og fri medens hans Offer sendtes i Forbedringshuset.
Dette Resultat naaedes paa følgende Maade:
Efter at det var godtgjort, at der havde fundet Voldtægt Sted, rettede Dommeren, Hr. Hammerich, Undersøgelserne mod Pigen. Hun var som sagt uberygtet; men hun havde været Kæreste med en af sine Medtjenere. Hr. Hammerich gik nu den Vej, at han under Forhørene i Retten og under Nærværelse af det øvrige Retspersonale spurgte Pigen, om hun nogensinde havde staaet i kønslig Forbindelse med Mænd. Pigen svarede Nej! Hvilken und Pige gør Tilstaaelser af den Natur? Hammerich forlangte, at hun skulde beedige sin Forklaring, og da hun først havde indladt sig paa Benægtelser, følte hun sig vel tvungen til at gaa videre, hvor galt dette end var. Hun aflagde Eden.
Først da skred Hammerich til at forhøre hendes Medtjenere, og han traf da ogsaa paa hendes Kæreste, som tilstod, at han havde staaet i kønsligt Forhold til hende.
Selv ikke-Jurister vil kunne forstaa, hvor uheldigt Hammerich bar sig ad ved denne Lejlighed. Først og fremmest: Hvad kom Pigens Kæresterier Voldtægtssagen ved? Har man Lov til at øve Voldtægt mod enhver Pige, som har givet sig hen tik sin Forlovede? Nej, naturligvis ikke! Men vilde Birkedommeren absolut have Rede paa Pigens Forhold, burde han selvfølgelig have begyndt med at anstille Undersøgelser blandt hendes Omgivelser. Men han ventede hermed, til hun havde aflagt den falske Ed! Han forlangte af hende, at hun for ham skulde bekæmpe sin Skamfølelse, skulde gøre ham Rede for sine privateste og intimeste Forhold. Og hun var ikke klog nok til at vise ham tilbage med den Erklæring, at hun ikke vilde afgive Forklaring. Hun lod Befippelsen og Undseelsen løbe af med sig, og Resultatet blev 2 Aars Fængsel.
Det saa en Tid ud, som om Retten skulde have sin Gang hermed. Pigen blev paa en eller anden Maade formaaet til at erklære sig tilfreds med Dommen, og hun stod paa Vejen til Fængslet, medens Forvalter Rydahl nød sin Frihed i bedste Velbefindende. Da blev vi opmærksom paa Sagen.
Ane Sophies Fader er et af disse skikkelige religiøst anlagte Mennesker, der tager alt ondt som en Himlens Straf, imod hvilken der ikke maa knurres. Saaledes tog han ogsaa Datterens Domfældelse. Da Pigen ikke havde Myndighedsalderen, var det ham, som skulde appellere. Og vi havde betydelige Anstrængelser, inden vi fik bevæget ham til at forlange Sagen ført frem for Overretten.
Den 8. September 1885 faldt Overrettens Dom. Det var lykkedes at fastholde Forvalter Rydahl som Voldtægtsmand, og medens Hammerich havde frikendt ham, opnaaede man, at Overretten dømte ham til 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Men Pigens Straf stadfæstedes. Hun idømtes atter 2 Aars Strafarbejde.
Saa gik Sagen til Højesteret. Og endelig ved denne Rets Dom af 31te Maj 1886 naaede Ane Sophie en Formildelse, saaledes at hendes Straf nedsattes til Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, medens Rydahl fik sine 6 Gange 5 Dage stadfæstet.
Dette blev Resultatet af vor Virksomhed. Vi skaffede Pigen en Læmpelse og Straf over hendes Voldsmand. For saa vidt indrømmede altsaa baade Overretten og Højesteret, at vi havde været berettigede til at antage os den Ulykkeliges Sag. Vi maatte blot ikke fortælle, hvorledes der dømmes her i Landet. Det gjorde vi, da Højesteretsdommen faldt. I Artikler, som var affattede altfor læmpelige, meddelte vi om denne mærkelige Underretsdommer, som havde frikendt en Voldsmand og dømt den Voldtagne. I de foranstaaende Domspræmisser findes de Udtryk, vi benyttede ved denne Lejlighed. Vi talte om Uduelighed, Skødesløshed, Mangel paa Erfaring og deslige. Hvad kunde vi sige andet?
Og saa fik vi da det Offenliges Tak, fordi vi optraadte som Beskytter for en værgeløs Kvinde. Hof- og Stadsretten udtrykker den omtrent saaledes: Retten finder ingen Anledning til at udtale sig imod Birkedommer Hammerich, men idømmer "Social Demokraten" 400 Kroners Bøde.
(Social-Demokraten 17. januar 1888).
Birkedommer Louis Hammerich (1830 i Kiel-1916) studerede jura ved Kiel universitet ved udbruddet af Krigen 1848-1851. Han meldte sig som frivillig ved 5. Linjeinfanteribataljon og blev 17 år gammel udnævnt i 1848 til sekondløjtnant. Han deltog i krigen 1849-1850 ved slaget ved Fredericia og ved Isted. Han avancerede til premierløjtnant. Han blev slesvigsk cand.jur. 1853 og konstitueret herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder, borgmester, politimester og byfoged i Egernførde. Her erstattede han Langheim der var blevet degraderet for at være for blød over for de tysksindede, se indslaget herom: Casper Conrad Langheim (1806-1864).
Han blev kancelliråd og herredsfoged i Bøking Herred 1856 og var politimester og rådmand i Flensborg 1859-1864. Efter at være blevet fjernet af prøjserne, tog han til Danmark og blev dansk cand. jur. 1865 og byfoged i Aarhus 1867-1877, derefter birkedommer i Kronborg vestre Birk 1877-1906. Han blev begravet på den Hammerich'ske familiebegravelse på Frederiksberg Kirkegård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar