Forsvar for Bageren i Storehedinge.

Den mig tilsendte gendrivelse fra bager i Store Heddinge, hr. Vensel, mod hr. herredsfoged Holstein kan ikke indrykkes, uagtet to i nævnte by boende og af byfogden sammesteds, hr. Kynde for vederhæftige erklærede mænd har villet indestå for den, da den er opfyldt med uanstændige udtryk. For imidlertid at vise hr. Vensel at dette afslag ikke er grundet i partiskhed, vil jeg fremsætte momenterne af gendrivelsen i en anden stil: Under 23. juli gjorde byfogden med to ubenævnte mænd en inkvisitionsforretning hos bager Vensel, og befandt da både hans rug- og hvedebrød at være takstmæssig, ja endog overvægtig, såvel som af upåklagelig egenskab. Vel har været klaget over brødet, men af mennesker uden for borgerskabet som dertil var forlokkede eller truede. Endelig var forrige års afgrøde ved høstens mislighed af dårlig beskaffenhed, og Store Heddinge mangler desuden en god hollandsk sigtemølle for at give melet den fornødne godhed.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 121. 16 August 1800, s 1921-1922)

Bøn til den Skipper, som ligger nærmest oven for Holmensbro.

Jeg ynker inderlig Ders velædelheds lidelser der må leve i den forpestede dunstkreds som broen daglig udsender. Og jeg kan ikke andet end gøre Dem et forslag, eller om De vil, en bøn der i det mindste om dagen vil gøre Deres tilstand tålelig: Hav den godhed at lade Deres mandskab hver morgen så længe De ligger her, med en halv snes pøser vand afspøle broen! "Men det tilkommer jo ikke mig", vil De sige. Jeg svarer det påligger Dem ikke, men dersom De har sanser, så ville disse vist sige at det tilkommer Dem for Deres eget helbreds skyld, og vi københavnere ville velsigne Dem derfor. Og flere købere ville komme til Dem, som nu forjages af stank.

Den som skriver dette, er en mand der ikke uden den yderste væmmelse går over Holmensbro eller som den burde hedde Drækbroen. Han forundrer sig over at det svineri som finder sted der, kan tåles. For fra kongen til daglejeren må enhver som går over denne tilsølede bro, og som har øje og næse, tilstå at broens forfatning er en skændsel for en velbestyret stad. Han opfordrer enhver der har rejst til at erklære om der noget andet sted findes mage til en så æklende svinskhed på en offentlig bro, og til den ligegyldighed hvormed det tåles. Han har før offentligt et par gange skrevet derom, så at tingen ikke er ubekendt. Da imidlertid alt håb nu er forsvundet, til at se nogen forbedring iværksat fra deres side hvis pligt det var, tager han sin tilflugt til Deres velædelhed.

Vil De nu ikke hjæpe, så får det at bero indtil en Ramdohr eller anden tysker der efter et frugtløst befordringstog til det forjættede land, søger en lille regres hos en eller anden tysk forlægger ved atter at moreTyskland med karikaturer af vores latterligheder. Der vil man måske læse:

"Nichts ist lächerlicher, als einen aufgeblähten Däne, voll von der nun so stark eingerissenen affectivten Berachtung von allem was Deutsch ist, und von den Gedanken, wie glücklich, wie reich, wie schön sein elendes, armes, hässliches Dänemark, wie unvergleichligt und anmuthig seine sehr mittelmässige und gewiss sehr unsaubere Hauptstadt sey, mitten auf der Schandbühne dieser Stadt, der sogenannten Holmensbrücke zu begegnen. Da steht er mit seinem albernen Stolze, wie das Thier aif seinem Misthaufen! Meine Leser belieben sich eine Brücke vorzustellen, die von Morgen bis Mittag mit dem scheuslichsten von allem Unrath zollenhoch überladen ist. Aber nicht allein die Oberfläche, sondern alles, Balustrade, Pfeiler, Balanciers sin über und über besudelt. Und diese Brücke ist nicht etwa eine kleine unbedeutende Brücke in einer abgelegenen Gegend der Stadt, nein! es ist die zweite Hauptbrücke des grossen Kristiansburgs, eine Brücke mitten in der Stadt, die alles was mächtig, reich, schön und gesmackvoll, Könige, Prinzen, Prinzessinnen, Ministern, Millionaire, Magistratspersonen tagtäglig passiren müssen. Des mittags ist zwar der Koth von den vielen werthen Füssen weggetragen, aber der Stanck dauert noch weil die Aussenseite der Brücke nichts durch den Gang gewonnen hat.

Wie unsauber die Nazion ist, wird man beurtheilenkönnen, wenn man diese Brücke aufziehen, und dann die Hafenleute im fingerdicken Unrath hineingreiffen oder sogar auf die besudelten Balanciers herausgehen schaut, und wie phlegmatisch der Däne zugleich ist, nimmt sich davon ab, dass ich verschiedene vorgebens gefraft have: wem es denn eigentlich zukäme, dieses Unwesen zu steuern, der Hafenkommission, dem Magistrat, der Policey, oder wem sonsten? Kurz, der Schlendrian ist der Abgott der Dänen! u.s.w., u.s.w."

Et sådant maleri, i en Beschreibung Reise, Journal eller Durchflüge, vil måske gøre hvad anmelderen ikke kan. Det er også i denne henseende han har sat det her på tysk efter evne, for at stille det i øjnene på en sådan galdesyg tysker hvis han muligt kunne få i sinde at kigge i et dansk blad.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 120. 9 August 1800, s 1912-1916)

Klage til Ejeren af Dampmøllen på Christianshavn

Den 26. juni om formiddagen gik to af stadens møllersvende ind på dampmøllen for at bese dette kunstværk, som de havde hørt om og som de nu fandt at stå åbent for alle anstændige videbegærlige. Men efter de var kommet ind på værket, blev de af en møllerkarl og nogle sjovere kastet ned af trapperne. Man er sikker på, at dette er en selvbestaltet myndighed af arbejderne. Og ønsker at det må forbydes dem i fremtiden at gøre noget sådant. Eller at møllersvende hvis de ikke er tilladt adgang, advares om det, før de udsætter sig for fare.

(Politivennen, Hæfte 10, nr. 120. 9. august 1800, s. 1911)

Spørgsmaal i en Strid imellem Etiket og sund Fornuft.

Et selskab som havde beset Rosenborg Slot, blev da det igen ville bort, overfaldet af en stærk regn der så ud til at vare længe. Den kvindelige del af selskabet ønskede naturligvis at deres vogn som holdt i forgården, måtte køre frem. Men dette kunne ikke gå an, selskabet måtte smukt gå igennem skylregnen til kareten af den årsag at blot herskabets vogne, men ingen anden dødelig, turde køre videre frem. 

Jeg tror sikkert at kommandanten har ret. Men jeg tror også at dersom han gør en forestilling ved hoffet, så vil det straks tillades at en i sig selv intetsigende grandeur ikke så strengt iagttages. De tider da det var forbudt bonden at køre ind i herremandens borggård og borger og i adel i fyrstens slotsgård er vel endnu vedvarende for vores gode vadmelklædte broder, men borgeren kørte lige til Christiansborg Slot og kører lige til kongens dør på Frederiksplads. Og enhver ser at borgeren bliver derved ikke større og kongen ikke mindre!

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 120. 9 August 1800, s 1910-1911)

Om Præsten Massmanns Søndagsskole.

Ingen vil vel synes det er mærkeligt at disse få linjer - fordi de just ikke angår politi - finder plads i dette blad. Jeg vil gøre medborgere opmærksomme på denne skole, jeg vil overtale Dem til at besøge den, og jeg vil derved formå dem til ved virksom understøttelse at udvide den i den grad hr. Massmann ønsker.

Denne mands første plan er nok så bekendt, og hans bekendtgørelser i Adresseavisen er det ikke mindre. Han så almindelig mangel på kundskab i regning og skrivning hos unge håndværkere, og han helmede ikke inden forsøg til denne kundskabs meddelelse var iværksat. Denne mangel var virkelig. Forder indfinder sig allerede hver søndag eftermiddag bestemt kl. 4 over 30 håndværkssvende og omtrent 60 håndværksdrenge, for efter hans indbydelse at benytte en lejlighed til disse uundværlige kundskabers erhvervelse hvis lige næppe findes.

Svendene betaler kun 1 rigsdaler i kvartalet, men drengene intet. Lærerne er præcis til stede, og undervisningen varer uafbrudt i tre timer, nemlig til kl. 7. De lærendes fremgang vidner om lærernes utrættelige iver for at gavne det almindelige, og her kan man sige med sandhed: lysten driver værket. Det bør anmærkes at mange af lærerne arbejder for intet.

Det er senere blevet hr. Massmanns plan at kunne udvide den første således at han kan uden betaling modtage enhver håndværker, gammel eller ung, der vil søge hans skole. Men mangel på bidrag har allerede nødt ham til at slutte med de 100 skolarer han har, og det bidrag han selv måtte afgive, bliver måske endog betydeligt. At udvikle skolen bliver ham altså indtil videre umuligt, med mindre han ville udsætte sig for en stående og tiltagende udgift, der snart måtte overstige hans evne, fordi skolen i de sidste uger er formeret med 10 personer ugentlig og de nødvendige rekvisitter som: skrivebøger, regnebrætter, anskaffelse af borde, bænke etc. medtager penge i samme forhold som de skolesøgendes antal forøges. Man forestiller sig nu præsten Massmanns søndagsskole som den er: i en fremgang der fryder den tænkende borger, man forestiller sig endvidere 10 til 16 håndværksdrenges anmeldelse ugentlig, uden at den kunne antages og man vil da let skutte sig til hans bekymring over at se sig nødsaget til at afbryde en plan hvis udførelse er målet for hans kæreste ønsker. Medborgere! Besøg Massmanns søndagsskole og hans bekymring for at udvide den vil forsvinde. I vil der erfare hvad nytte denne skole kan friste, og I vil med glæde bidrage til dens fremfart. Ham lønne hans tavse barm!

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 120. 9 August 1800, s 1907-1910)

Redacteurens Anmærkning

I Kraks Vejviser 1800 står "Massman, sognepræst ved Frederikskirke, Chrh. lille Kongensg. 103". Dvs den Lille Kongensgade som indtil 1859 var den del af Wildersgade, som løber fra nuværende Johan Semps Gade til Torvegade. Der er tale om Christianskirken der dengang hed Frederiks Tydske Kirke. Nicolai Henrik Massmann (1766-1816) var født i Heiligenhafen og kendt som stifter af de „massmannske Søndagsskoler” som eksisterede 1800-1920.

En lignende artikel "Til Søndagsskolernes Foresatte" i Politivennen, nr. 271, [2. Juli 1803], s. 4324 undrer sig over at ikke flere meldte sig.

Dagen, 30. juli 1811 kunne meddele at Massmann også oprettede søndagsskole i Forbedringshuset:

I Adresseavisen læses følgende: Det kan vel neppe feile, at jo mangen en af de Ulykkelige, der for Forbrydelser paa kortere eller længere Tid ere inddømte i Forbedringshuset, kunde bringes tilbage til Orden og en god Opførsel og at vorde nyttige Lemmer af det borgerlige Selskab, naar dem blev givet nogen Anledning til at komme til Eftertanke og bibragt nogle Kundskaber, der kunde bidrage til at fremme deres Vel for Eftertiden. Selskabet til Søndagsskolernes Fremme har derfor begyndt en Underviisningssanstalt sammesteds efter at det i Forveien havde erholdt kongelig allernaadigste Tilladelse dertil, og Approbation paa det desangaaende indgivne allerunderdanigste Forslag. Denne Underviisningsanstalt bestyres pa samme Maade, som de øvrige Søndagssoler, for saa vidt det der kan anvendes. Underviisningsgenstandene ere: 1) Skrivning, 2) Regning, 3) Moral, dog ikke systematisk, men ved Fortælling af passende Historier og Samtaler derover, som Forsøg, om den maaske endnu slumrede Følelse for Dyd og Selvagtelse vil lade sig vække hos dem. - Underviisningen er allerede for nogen Tid siden begyndt, og Selskabet, som har villet erfare, hvorledes Tingen vilde gaae, førend det derom offentlig bekiendtgjorte noget, har det bedste Haab om Indretningens Gavnlighed. Indløber der end nogle Vanskeligheder, haaber det dog ved stadig Bestræbelse at overvinde dem, da den Tanke at redde, om det saa kun var nogle faa, ja endog kun en eneste Ulykkelig, giver det Mod til at gaae enhver Vanskelighed imøde. Naar Værelse, Brændsel, Lysning, og et Buds Holdelse undtages, gaae alle øvrige Bekostninger af Selskabets Kasse. Selskabet, som nu i 11 Aar har havt saa meget Beviser paa Publikums Yndest og Velvillie for Søndagsskolerne, gjør sig det Haab, at ogsaa denne nye Indretning vil finde dets Bifald; ligesom ethvert Bidrag dertil af Undertegnede med Taknemmelighed modtages. Paa Selskabets vegne. - Massmann.

Ifølge Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. februar 1841 oprettedes også i Rudkøbing 18. september 1840 en lignende søndagsskole for søfolk, håndværkere og lærlinge. Her undervistes i dansk, skøn- og retskrivning, regning og frihåndstegning, tysk, engelsk og bygningstegning.