Den mulighed der for nogle uger siden troedes at være i at vores fjender kunne have kastet nogle bomber ind i en tredjedel af staden og måske derved sætte ild i et eller andet hus, gjorde naturligvis alle husejere opmærksomme på den skadeserstatning de i så fald kunne vente sig. Man har i denne materie hørt mange slags betænkeligheder. Policen siger: Skulle det tildrage sig at nævnte hus eller gård efter den kongelige allernådigst nuværende anordning af 8. august 1735, og derefter af høj og velædle magistaten udstedte plakat af 8. juni næstfølgende, dessen 3. posts tredje og femte artikels indhold (disse poster omtaler blot erstatningens grad i total og partiel skades tilfælde) ved ildsvåde blive forulykket som Gud i nåde afvender, da forsikrer vi osv.
Nu er, siger nogle, ildebrand forårsaget ved en fjendtlig bombe jo også ildsvåde, og må altså skaden erstattes da den ikke er forsætlig.
Andre finder at ordet ildsvåde her blot står som ensbetydende med ildebrand der længere henne i policen nævnes: "og i anden beskadigelse af ildebrand." Det er da klart, siger de, at policen giver ret til erstatning for den skade ildebrand ved bomber kan forårsage, lige så fuldt som for den enhver anderledes forårsaget ildebrand frembringer, - og at man i 1733 ikke endnu var så langt fra et bombardements tid at man jo ville have gjort undtagelse hvis undtagelse skulle være.
Desuden siger andre, har plakatens 3. posts, 6. paragraf statueret et tilfælde hvor ingen skadesløsholdelse finder sted. Da det altså er tydeligt at lovgiveren har forestillet sig de mulige undtagelser, men ikke nævnt fjendtligt bombardement, så bør erstatning ske for ildebrands skade ved bomber.
Endelig, har nogle sagt, om endog det hus der tændtes af bombe, ikke skal betales af assurancen, så måtte dog nabohusene hvis de tændtes af det første hus' brand, betales.
Det er beklageligt når der i en så vigtig sag skal være tvivl! Anmelderen håber derfor at regeringen uagtet det måtte synes overflødigt, dog for en sikkerheds skyld vil ved de ulige jurister lade påkende om ildebrandsskade ved bomber skal erstattes og hvorledes, og at resultatet til almindelig tilfredshed måtte bekendtgøres.
N.N. Det blev for ikke længe siden i disse blade ønsket at møbelassurancens forbindtlig, muligt ved en lille forhøjelse af præmie,også måtte udstrækkes til skade ved ildebrand foranlediget af bomber. Herpå lader det som man i så travle dage endnu ikke har tænkt, men der synes nu at være tid dertil.
Også ved disse policer er ikke den største tydelighed. For man kan dog vel mene at fjendtligt overfald ikke kan ville betyde bomber, med mindre ordet overfald skulle forstås meget bogstaveligt da bomberne falder ovenfra. En upartisk fortolker kan ikke bringe andet ud af ordene "fjendtligt overfald" end det tilfælde da møblerne umiddelbart af en i byen indkommen fjende ødelagdes.
Vi har krig. Om 9 til 10 år har vi igen den samme mulighed af et bombardement som i dagene efter anden april. Det er vigtigt at så patriotiske og kække mænd som københavnerne altid har vist sig, kan gå fjenden i møde med et ubekymret sind, og at den mand der fra kone, venner og børn iler bevæbnet til volden, ikke der skal tænke sig den mulighed at en bombe der går over hans hoved, skal ruinere ham i bund og grund fordi en police ikke er konciperet med det nødvendige hensyn til alle mulige tilfælde.
(Politivennen. Hefte 13. Nr. 159, 9 Maj 1801, s. 2529-2533)
