Brandvæsenets Tilstand uden Nørreport.

Da jeg den 3. juni om aftenen kl. halv elleve kom fra Ordrup til København, erfarede jeg at der var ildebrand på Blegdammen nr. 2. Ikke af nogen skyldighed, men blot af kristenkærlighed for at hjælpe min trængende næste, tog jeg derhen og erfarede der den største uorden. Da jeg spurgte om sprøjten, kunne ingen give mig oplysning om hvor den var. Jeg gik derpå i selskab med en anden god ven til Blegdammen nr. 8 hvor jeg først blev underrettet om at sprøjten stod i nr. 4. Ved min tilbagekomst til ildstedet, fandtes den at bragt derhen, men der blev sagt at den var ubrugelig. Noget derefter ankom Nørrebros Vagtsprøjte som jeg anbragte til at dække en bræddegavl som stod lige over for huset der brændte. Fra dette hus og til det som havde bræddegavlen, var et stakitværk om haven som jeg foranstaltede nedrevet, tilligemed et lysthus i samme have som var af træ.

H. B.Eller.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 165, 20 Juni 1801, s. 2626-2627)

En slem Uorden i Karlebo.

(Tilegnet den ansvarlige amtmand)

Ingenting er så god at den jo også kan have en ond følge. Ordsproget kan man se bekræftet på vores så fortræffelige landeværn.

I Karlebo og flere steder har nogle mennesker sat sig for, imod lovene, at holde værtshus og udskænkning. De svarer de som påtaler denne uorden, at de som landeværnsmænd skulle have tilladelse til det.

Det går endog så vidt, at nogle af disse militære kroholdere triller hjulbøre fulde af drikkevarer op ved kirken og sælger ud af det, uden at lade sig bortvise enten af formaninger eller skam.

Hvor skadelige følgerne heraf kunne blive, helst imellem en så fordærvet og umoralsk slægt, som vores kulsvierbønder gemenlig er, er gyseligt at tænke på. Man må derfor ønske at den ansvarlige amtmand alvorligt søger at kvæle en så giftig usædelighedspire ved fødslen.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 165, 20. juni 1801, s.2625-2626)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen. Hefte 13. Nr. 167, 4. juli 1801, s.2660-2664.

Slutning af Instruxionen for Politibetjenterne i København.

17) Når de ved lagsmesterstykker bliver beordret at være til stede, skal de påse orden og give rapport om det passerede.

18) Når de befales til at assistere lagene på disse inkvisitioner efter uberettigede arbejdere, skal de forsvarligt og vedbørligt forholdt sig, og ikke tåle at rekvirenterne foretager sig noget til nogens fornærmelse. Dersom hos fremmede ministre eller andre, hvorved kunne være betænkelighed, forlanges inkvisition, må samme ikke foretages før ordre herfra.

19) Ved begravelser og andre processioner hvortil de er befalede, skal de påse at passagen holdes ryddelig og at alt hvad som siger til offentlig orden, følges.

20) I tilfælde af ildsvåde skal samtlige betjente møde ved ildstedet og der iagttage at hvad som befales. Dog skal den som kommer først til ilden, give politimesteren rapport om hvor ilden er. Efter at ilden er slukket, skal der gives rapport om det passerede.

21) Skulle de blive vidende om sammenrottelse, mytteri eller andre vigtige genstande, skal de straks anmelde sådant for politimesteren. Ligeledes skal det være dem uforment at tilkendegive politimesteren hvad dem synes at kunne tjene til tjenestens bedre indretning eller gang.

22) De som i ærinde indfinder sig på politikammeret, skal af betjentene henvises til politimesteren eller i hans fravær til en af de hos ham værende fuldmægtige De må ikke udfritte deres ærinde, læse klager eller andet, og lige så lidt give dem svar, da sådant er i strid med den ærbødighed de skylder som adlydende.

23) De skal i deres opførsel foregå andre med godt eksempel så at den ærbødighed som skyldes en kongelig ret, ikke tilsidesættes. De må altså hverken i ord eller gerning foretage noget hvorved dette øjemed skulle forfejles.

24) Ingen af betjentene må enten hemmeligt eller åbenlyst give efterretning om hvad politikammeret vedkommer eller samme steds passerer, til hvem det end må være.

25) Skulle opløb eller andre urolige tilfælde indtræffe, bør alle betjente være til stede og på det mest nøjagtige efterkomme alt hvad befales og ikke uden udrykkelig tilladelse bortgå. De skal i alt ved sådanne lejligheder rette sig efter politimesteren befaling eller den i hans fravær befalende. I tilfælde af personligt overfald har de ret til at værge sig til det yderste. For resten må det ikke være dem tilladt at bruge stok eller værge så længe den befalende er til stede. Men når det befales, skal politiet på det yderste forsvare den lovlige magt. Skulle det befindes at nogen ved sådant lejlighed enten af frygt eller andre årsager forlader sin post eller ikke efterkommer den givne befaling, skal han traffes med kassation og desuden efterloven anses som en svigagtig og troløs betjent.

26) Hvad enten noget mærkværdigt eller ej hænder sig på de dem befalede poster eller forretninger, skal de give i første tilfælde skriftlig og i sidste tilfælde mundtlig rapport. 

27) Alt hvad som mundtligt eller skriftlig befales dem udenfor denne instruktion, skal efterkommes med samme skyldighed og nøjagtighed som om det her bogstaveligt var anført.

28) De skal beflitte sig på nøjagtighed, ædruelighed og skikkelighed i forretninger så at de kan fortjene den almindelige agt. De skal med taknemmelighed erkende at de lønnes vel og at følgeligt de ene kan gøre sig fortjente ved hengiven opfyldelse af deres pligter.

29) Så længe betjentene forretter deres tjeneste og pligter, nyder de derfor månedlig hvad i lønreglementet er fastsat, samt det tillæg som er eller nærmere allernådigst bevilges.

30) Dersom en betjent for ser sig eller er forsømmelig i sine pligter, eller uanstændig i sin opførsel,må han forvente at blive belagt med pengestraf, arrest på vis tid eller kassation efter omstændighederne, forseelsens beskaffenhed og politimesterens sigende.

31) Eden som den der antages til politibetjent skal aflægge, er følgende:

"De pligter som i forestående instruktion pålægges politiets betjente, lover jeg på det nøjagtigste at holde mig efterrettelig. Så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord!"

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 164, 13 Juni 1801, s. 2618-2623)

Om Drengeoptøjer paa Veisenhuspladsen.

På oven nævnte plads ser man dagligt en flok drenge gå at spøge og have en del drengeekcersiser for. Men når i samme blander sig skadefryd, så bør det forbydes dem at gå der. Den 7. juni var der nok en halv snes i et komplet som hver havde sit pusterør. Og de største øvede såvel dem selv som de mindre i at puste kugler efter forbigående folk, og op efter folks ruder.

Vel er det sandt at om en sådan kugle traf en rude, så kunne dog den skade skønt aldrig behagelig udgift, erstattes. Men traf nu en sådan lerkugle i et øje, da ville det virkelig have farlige følger, man håber derfor at sådan bliver påset af de ansvarlige.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 164, 13 Juni 1801, s. 2615-2616)

Bøn til Verten i Lundehuset.

Den nye vært i Lundehuset bedes på det mest indtrængende at oprejse sit stykkevis nedfaldne rækværk ud til landevejen. Den forestående kildetids raske riddere og kørere der ofte hverken har siddet på hest eller haft pisk i hånden før, og hvis hoveder Venus og Bacchus ofte har fortumlet og som vel endog en gang i mellem ville prøve på at eftergøre et eller andet hvad de nyligt har set i Dyrehaven, kræver nødvendigvis denne forsigtighed. Skulle dette ønske ikke inden 8 dage blive opfyldt, gøres de ansvarlige, vejkommissionen eller amtmanden, herved opmærksom på denne højst farlige uorden for at de snarest muligt kan råde bod på samme, måske ved at fastsætte en vis tid inden hvilken hele rækværket skal være rejst og pålægge ham en vis - klækkelig - mulkt for hver dag han er dette bud overhørig.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 164, 13 Juni 1801, s. 2613-2614)